Den kommende undersøgelse af Irakkrigen risikerer at blive svækket, fordi forsvaret har rod i sine arkiver fra krigen.
Det fremgår nemlig af en aktindsigt, som Information har fået fra Forsvarsministeriet, at forsvarets arkiver er alt andet end fuldstændige. Rodet blev opdaget, da forsvaret i 2006 måtte at finde ud af, om danske styrker i Irak var med til at tage en australsk-irakisk forretningsmand til fange. Efter en minutiøs gennemgang af »arkivkasserne« fra Irak måtte sagsbehandler Kim B. Schmidt fra Hærens Operative Kommando konstatere, at arkivmaterialet »desværre ikke er særlig dækkende«.
Det er kun lykkedes at finde »3 gange seks linjer« om Operation Iron Fist, skriver han i en mail til sine overordnede i Forsvarskommandoen. Og de indeholder ingen oplysninger om, hvad de danske styrker foretog sig under den storstilede operation, der varede flere dage. Og fangeregistreringer er der ingen af.
Kaptajn Kim B. Schmidt gør samtidig forsvarsledelsen opmærksom på, at den mangelfulde indrapportering og arkivering ikke kun er et problem i den konkrete sag: »Problemet må forudses at være generelt,« skriver han til Forsvarskommandoen.
To af Danmarks førende militærforskere advarer om, at forsvarets arkivrod kan give problemer for den kommende kommissionsundersøgelse af Danmarks krigsførelse i Irak og Afghanistan, som regeringen har bebudet.
»Det kan jo blive meget svært for en undersøgelseskommission at afdække, hvad der er foregået, hvis der er rod i arkiverne,« siger Peter Viggo Jacobsen fra Forsvarsakademiets Institut for Strategi. »Hvis ikke der er et troværdigt papirspor, er kommissionen henvist til at afhøre en pokkers masse vidner, som måske ikke kan huske, hvad der foregik,« siger han. Samme advarsel kommer fra militærforsker Jeppe Trautner fra Aalborg Universitet.
»Når der er rod i papirerne fra Irak, kan man jo ikke have absolut tillid til undersøgelsen,« siger han. »Det betyder, at der senere kan dukke ting op, som burde have været inkluderet i undersøgelsen, og desværre betyder det også, at det er nemt for en ondsindet person at få noget til at forsvinde.«
Information har spurgt forsvaret, om der siden hen er blevet ryddet op i Irak-arkivet, men efter flere dages betænkningstid meddeler Forsvarskommandoen, at det spørgsmål kan man først få et svar på den 1. februar 2012.
Forsvarsminister Nick Hækkerup vil til gengæld gerne svare: »Jeg har fuld tillid til, at de relevante oplysninger vil komme for en dag, efterhånden som kommissionen beder om dem,« siger han.
Fantastisk strategi. Så kan de nøjes med små problemer for at rode og slippe for de store problemer, de nu ikke "kan" finde dokumentation for.
Surprise - surprise...
Det er den gode gamle strategi der har været så dominerende de sidste 10 år. Utroligt at man kan slippe afsted med den slags. Hver gang man bryder loven skal man bare lade være med at registrere noget og så er det klaret.
Kunne være man skulle indføre cykelrytter-regler i den offentlige administration. Hvis du ikke kan dokumentere du er ren så er det karantæne (gerne på livstid!).
Hvem er overrasket over det? Det er da iorden at der mangler et papir her og der, man er vel gode anti-kommunister. Både Per Stog og fjoget.
"systemisk uinteresse"
Sådan én har alle der gerne vil skjule noget, og særligt dem der har en særlig uinteresse. Pudsigt nok.
Hvorfor så negative og mistænksomme?
Vor socialdemokratiske forsvarsminister, der selvfølgelig ikke vil holde hånden over nogen, har fuld tillid.
Så det kommer nok til at gå, som det er meningen, det skal gå.
Der MÅ IKKE VÆRE noget at komme efter!!! ...
Hrymmmpf!!
Som civilister
bliver vi registreret i hoved og røv,
fra vugge til grav.
Modsat maghaverne med voldsmonopolet;
de sletter alle spor efter sig.
Det hænger ikke sammen!!
Mvh.Th
Beklager at måtte skuffe konspirationsteoretikerne ovenfor: Når Forsvaret lige som vel de fleste andre statsinstitutioner har rod i arkiverme, skyldes det ikke overlagt, belejlig glemsomhed. Derimod at management-mantraet fra politikeres og embedsstandes side i over 20 år har været, at man kun skal se fremad, og intet kan lære af fortiden. Geniale visioner, strategier og planer fører til success, erfaring er irrelevant.
Det modsatte synspunkt er, at uden dyb historisk erfaring (og dermed et implicit behov for gode arkiver) bliver man ude af stand til at vurdere komplicerede sammenhænge. Uvidende forfalder man - som illustreret i kommentarerne - til fordomsfuldhed og konspirationsteorier.
For mig ser det ud som om, at det er Jeppe P. Trautner, der forsøger at løse patent på forståelsen af konspirationsteori. Og så i øvrigt selv springer direkte ud i én af slagsen. Uanset at kvaliteten af integritet i arkiverne er årsag til såvel arikel og kommentarer.
Der er ikke skyggen af konspirationsteori til stede i sammenhængen. Og såfremt man endelig skulle placere en sådan, skulle den ligge i omgangen med arkivmassen og ikke i kritikken af hullerne i den...
Med venlig hilsen
Mens Hr. Jeppe P. Trautner i sin kommentar 21. december 2011 kl. 09:16 - tror sig at kaste teorier om systemiske konspirationer ud på det uvisses overdrev - Ved at henvise til politikeres og embedsmænds management-mantraer gennem de sidste 20 år - Bekræfter han dem blot istedet og udstrækker omfanget af dem, til ikke alene kun at gælde forsvaret selv og deres påfaldende 'rod i arkivet' men også dem han selv fremfører.
Naiv og uvidende forfalder han således selv til fordomsfuldhed om magtens tilbøjelighed til korruption og dermed til forsæt søgt obstruktion af opklaringen af sager, som det selvfølgelig er i offentlighedens interesse af få afdækket den fulde sandhed om.
To rivaliserende forklaringer på Forsvarets og øvrige statsinstitutioners systmatisk lemfældige arkivering:
A. Skumle magtmennesker dækker bevidst over forbrydelser.
B. Tidens management-mantra om fortidens og erfaringens ligegyldighed.
Forklaring A. forudsætter at et gigantisk netværk af ondsindede skurke på alle forvaltningens niveauer i dybeste hemmelighed systematisk saboterer arkiveringen for at kunne manipulere befolkningen, altså en konspiration.
Hugo, det er en cirkelslutning at tro, at den konstateret dårlige arkivkvalitet beviser på A.
Martin, jeg anerkender din følelse af at der sker "obstruktion af opklaring af sager", men igen, er det et udtryk for forklaring A. eller B.? Indtil du kommer med konkrete eksempler på skurkestreger, er forklaring B. væsentligt enklere og markant nemmere at understøtte.
Det går skidt, også i forsvaret. Det behøver man hverken være naiv eller fordomsfuld for at kunne se.
"Indtil du kommer med konkrete eksempler på skurkestreger"
Det kan skyldes at der er så mange tungnemme.
Enig, Henrik, i at det på mange områder går skidt for Forsvaret, men på nogle dog også godt.
Det centrale her i tråden er om problemerne A. skyldes/skjules af en skurkagtig konspiratorisk elite, eller B. forårsages af et systemisk problem, f.eks. en ahistorisk, afprofessionaliserende management-modedille.
Hvis du har et bare delvis underbygget eksempel på A. "skurkestreger" (ud over Jægerbog-skandalen, et mislykket forsøg på at maskere udygtigt spin med løgn), så kom frem med det! Evt. direkte til Charlotte Aagaard.
Troutner har ikke forstået at det i nærværende sag er uden betydning om man taler om et 'systemisk problem' eller 'konspiratorisk elite'. Trutner kører bare frem med tom retorik. Leg med ord.
Det er tilstrækkeligt at påfaldende kunne konstatere at der tilsyneladende er rod i arkivet og at en masse materiale vedr. den ulovlige krig i Irak er forsvundet.
Iøvrigt er det ikke kommentatorernes opgave at fremkomme med beviser. Det er undersøgelseskomminisionens.
Rod i offentlige journaler og arkiver er på niveau med korruption og bør være ansvarspådragende.
"Hvis du har et bare delvis underbygget eksempel på A. “skurkestreger” (ud over Jægerbog-skandalen, et mislykket forsøg på at maskere udygtigt spin med løgn), så kom frem med det! "
Du synes måske ikke at jægerhistorien er nok?
Alene mistanken om urent trav er nok for mig, det er trods alt ikke sytøj man sysler med i det såkaldte forsvar, men andre menneskers liv. Men selvfølgelig er det da belejeligt at man kan henvise, ikke bare til statens, men nu også forsvarets, sikkerhed. Det lugter langt væk af rævekager.
Haastrup: "om det er uduelighed eller konspiration er uden betydning"
Atkins: "Rod er på niveau med korruption"
Darlie: "Mistanken er nok for mig"
Godt så, god jul!
Det systemiske rod ER konspirationen. Det som Trautner kalder 'politikernes og embedsmændenes management gennem de sidste 20 år eller mere' ER konspirationen. Ønsket om at bevidst glemme fortiden og med forsæt besørge at arkiver fjernes og destrueres, ER konspirationen. Ønsket om IKKE at lære af fortiden ER konspirationen i sin essens.
Krig er noget modbydeligt morderisk forbryderisk svineri. Og de ansvarlige skal forfølges og straffes.
Folketingets politikere og embedsmænd m.fl. har blod på sine hænder og har igen, ved at tvinge DK med i en ulovlig angrebskrig gjort sig til morder-medløbere.
Krigen i Irak er ingen undtagelse. Tværtimod. Den er snarere udtryk for, hvor effektiv denne helt bevidste og systematiske glemsels-industri nu er blevet. Hvordan befolkningen og pressen ikke alene holdes i uvidenhed om hvad der foregår af forbrydelser og krigs-konspirationer bag lukkede døre. Men også ad krigs-propagandistisk vej forføres/manipuleres til at ønske, at ofre sine unge mænd under krigs-forbryderiske ideologiske illusioner om at 'kæmpe for fædrelandet'. Bevidst bedrageri om truslen fra Taleban og terror o.m.a.
Der har ikke været et eneste terror-angreb på dansk jord i alle de år! Ikke et eneste. Ikke en gang et forsøg. Det var altsammen løgn og latRin så det står efter.
Som skatteborger nægter jeg at betale for sådan et krigs-forbryder-show og således indirekte medvirke til forræderi og ofring af mine yngre landsmænd, der bliver forført til at ønske, at frivilligt gå i døden for en morder-forbryderisk illusion om terror-trusler oma. mod landet.
Jeg nægter som skatteborger at således indirekte skulle støtte den amerikanske krigs-industri!
Det er en modbydelig forbryderisk morder-industri og den og samtlige dens affilierede industrier og aftagere og fortalere mm. skal omgående bandlyses fra planetens overflade. Det kan kun gå for langsomt.
Jeppe P. Trautner
"Hugo, det er en cirkelslutning at tro, at den konstateret dårlige arkivkvalitet (er) beviser på A."
Det har jeg nu heller aldrig sagt, tværtimod. Jeg kan ikke få øje på nogen konspirationsteori. Heller ikke i kommentarerne her. Og så kan der være ganske rigtig mange andre grunde til en mangelfuld arkivadfærd end de 2, du nævner. Tager man ikke andre muligheder i betragtning, bliver analysen for snæver til, at den kan bibringe ret meget. Og det tillader min idehistoriske opdragelse simpelthen ikke, at jeg begiver mig ud i...
Med venlig hilsen
Rod i forsvarets arkiver, er bare en bagatel, rodet i forsvarets økonomi er meget mere påtrængende at få løst., så kan der spares milliarder, deres arkiv roderi kan vi så altid en anden gang løse, hvis materialet så stadig er tilstede, og ikke bare sprunget i luften.