Interview
Læsetid: 5 min.

Rundkredspædagogik og sort skole, ja tak

Børne- og undervisningsminister Christine Antorini (S) varsler øget fokus på klassefællesskabet som løftestang for faglighed — og et gensyn med den udskældte rundkredspædagogik
Fællesskabet er under pres dér, hvor forældre vælger den lokale folkeskole fra, siger Christine Antorini (S).

Fællesskabet er under pres dér, hvor forældre vælger den lokale folkeskole fra, siger Christine Antorini (S).

Jakob Dall

Indland
30. december 2011

»Vi skal have masser af rundkredspædagogik. Og vi skal have masser af sort skole.«

Sådan lyder meldingen fra børne- og undervisningsminister Christine Antorini (S), der nu indleder en værdikamp for at få fællesskabet i front sammen med fagligheden.

»Skoledebatten har været delt på to ben. Der var en periode, hvor man gik på det ene ben og vægtede sociale kompetencer. Så kom der en periode, hvor man gik på det andet ben og vægtede faglige kompetencer. Men det skal ikke være en krig. Der skal være fred mellem faglighed og fællesskab,« siger Christine Antorini fra sit ministerkontor på Frederiksholms Kanal.

Når den nye minister vil have »masser af rundkredspædagogik«, er det for at lægge afstand til det opgør mod folkeskolen, som forhenværende statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) introducerede i 2003. Som det lød fra Folketingets talerstol, da Anders Fogh Rasmussen holdt sin famøse åbningstale i 2003: »I tre årtier er der kastet vrag på paratviden. Den er blevet opfattet som sort skole, udenadslære og terperi. Det er, som om indlæring af faglige færdigheder er blevet nedprioritet til fordel for at sidde i rundkreds og spørge: ’Hvad synes du selv?’«

Opgør med enten-eller

Christine Antorini mener, at det seneste årti har skabt en enten-eller-debat om folkeskolen, og det er her, hendes værdikamp om skolen står.

»Anders Fogh sagde: ’Ud med rundkredspædagogikken og ind med den sorte skole’. Hvis jeg skal sige det lige så polemisk, vil jeg sige, vi skal have masser af rundkredspædagogik og masser af sort skole. Hvad er det, vi skal gøre op med? Det er, at skolen ikke skal være enten-eller. Der har været en ærgerlig diskussion, især de sidste ti år, hvor man har sagt enten-eller: ’Nu skal vi have løftet fagligheden, derfor må vi gøre op med ligemageriet’, underforstået, at ligemageriet er fællesskabets folkeskole, og at fællesskabet er ensartethed på laveste niveau. Det er noget sludder og vrøvl,« siger Christine Antorini, der ikke vil favorisere enten faglighed eller sociale kompetencer.

»Der skal være en fagligt stærk folkeskole for alle — og fagligt stærk gælder både kernediscipliner og at kunne indgå i relationer og udvikle i fællesskab,« siger Christine Antorini.

Hun efterspørger i stedet en ’både-og-skole’, hvor faglighed og fællesskab arbejder sammen. Ifølge Christine Antorini er en både-og-skole indbegrebet af den nordiske skole, når den er bedst.

»Når folk kommer udefra for at se på danske arbejdspladser og skoler, spørger de: ’Hvordan kan I udvikle børn til at tage ansvar og lære selv i fællesskaber? Hvordan udvikler I børnenes evne til at have lyst til at arbejde sammen med nogle, der er anderledes end dem selv?’ Det er ikke noget, man lærer gennem et fag. Det er noget, man gør gennem mange års praksis.«

Ny nordisk skole

Kort før folketingsvalget i september 2011 løftede Christine Antorini sammen med Nanna Westerby (SF) sløret for visionen ’Ny nordisk skole’, som skulle være grundlaget for en kommende skolereform, hvis rød blok fik magten.

Nu hvor Christine Antorini har fået posten som undervisningsminister, holder hun fast i visionen om ’Ny nordisk skole’. Den er inspireret af, hvordan danske kokke med restauranten Noma i spidsen har formået at placere Danmark på det gastronomiske verdenskort ved at skabe et ’nyt nordisk køkken’.

De succesfulde kokke benytter sig flittigt af danske råvarer og traditioner, men i en ny og tidssvarende udgave. Ligesom kokkene i det nye nordiske køkken er optaget af det bedste fra den nordiske tradition, skal skolen bygge videre på det bedste, som vi havde engang, men tilpasse det til et moderne samfund, fortæller Christine Antorini.

Og det kræver et fornyet fokus på klassefællesskabet. Christine Antorini mener, at den nordiske pædagogik i årevis har demonstreret, at ved at man holder fast i klassefællesskabet, har man fået løftet fagligheden meget bredt hos børn og unge. »Det er ikke, fordi alle skal have ens undervisning. Men det virker, at man har fællesskabet som ramme. Når man går ind og måler på det fagligt, bliver børn løftet bedre fagligt af at være i en blandet fælles flok. Det er ikke sådan, at bare børn er glade for at gå i skole og er sociale, så gør det ikke så meget. Det er noget pjat. Forudsætningen for, at du får løftet fagligheden, er, at du har et stærkt fællesskab. Det er ret velunderbygget i forskning, at når man virkelig arbejder systematisk med fællesskabet i en pædagogisk ramme, er det til gavn for det store flertal,« siger hun.

Pres på fællesskabet

Når Christine Antorini slår på tromme for fællesskabets betydning for læring, er det, fordi der er flere tegn på, at skolens fællesskab er under pres. Her er det tydeligste tegn — og den største udfordring — at et stigende antal forældre vælger folkeskolen fra til fordel for private tilbud. Den tendens slår særligt igennem i storbyerne.

»Fællesskabet er under pres dér, hvor forældre vælger den lokale folkeskole fra. Vi har ganske få fællesskabsbærende institutioner. Det er dagtilbuddene, folkeskolen og fritidshjemmet. Hvis forældrene siger nej tak til det lokale børnefællesskab — dér, hvor de møder kammeraterne, og hvor de møder de andre forældre fra gaden — så har de også sagt nej tak til kittet i, at et lokalsamfund fungerer,« siger ministeren.

Spørgsmålet er, hvad skolerne kan stille op mod ’forældreflugten’? Konkret foreslår Christine Antorini, at skolerne arbejder med værdisæt i form af ’forældrekontrakter’ eller ’forventningsark’. Det gør flere skoler, for eksempel Nordvestskolen i Helsingør, hvor forældrekontrakterne skal forpligte forældrene til at tage ansvar. Det kan for eksempel handle om, at skolen forventer, at forældrene giver deres barn madpakke eller gymnastiktøj med eller sørger for, at barnet er udhvilet.

»Man kan spørge, om det nu skal være nødvendigt? Jeg synes faktisk, det er en rigtig god idé, for så får man en værdisnak,« siger Christine Antorini og tilføjer: »Og jeg tror, skolerne har oplevet et pres fra forældre, der vil have helt særlige tilbud.«

Da Information spørger, om de individuelle valg har grebet om sig, når stadig flere forældre vender folkeskolen ryggen, kommer der en lang pause i ministerens ellers livlige tale.

»Når jeg er lidt tøvende om, hvordan jeg skal svare, er det, fordi man ikke kan lovgive sig ud af det. Man kan kun lave værdipolitik. Jeg tror, vi skal italesætte det mere, at vi kan lære af hinanden på tværs af fællesskaber. Vi skal politisk give en retning med udgangspunkt i faglighed og fællesskab,« siger hun.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Godt at vi tør prøve noget nyt, uden det, sker der ikke noget nyt. Det er nysgerrigheden og modet og kreativiteten til at afprøve den vi vil bygge fremskridtet på.
Citatet fra Foghs tale i 2003, er et godt exempel på retorisk vildledning ved brug af ikke relaterede argumenter. Hvad har paratviden med faglighed at gøre? Og hvor taler de to emner imod en mere åben og indlæring?

Jesper Jakobsen

Jeg ved godt man ynder at rose den danske folkeskole, men jeg er ofte i tvivl om hvorfor.

Alt for mange kommer igennem med middelmådige eller dårligere resultater og vi har vel verdensrekord i folk på overførselsindkomst. Noget tyder på at den vej vi går ikke er den rigtige.

Jeg har svært ved at se i praksis at den meget svage elev får meget ud af at være sammen med den stærke elev. Jeg tror desværre mere den stærke elev bremses af de(n) svage. Og vi skal jo være ærlige. Det er den stærke elev vi skal leve af.

Der er ikke jobs til middelmådige og dårligere i fremtidens samfund. I hvert fald fald meget meget få. Jeg så gerne mere niveaudeling.

At bilde os selv ind at vi gør noget rigtig i den nordiske skole synes jeg er at male et meget rosenrødt billede. Der må være andre skolemodeller at lade sig inspirere af, så vi kommer væk fra at så mange mennesker ender på passiv forsørgelse.

Kurt Svennevig Christensen

Der er et reelt indhold i den nordiske plan og vi behøver ikke at se efter nye systemer i fjerne lande.

Det vigtigste i den nordiske plan er opbakningen til fællesskabets skole og klasse. Og når kloge folk som ministeren, giver fællesskabet højeste prioritet, så ved hun også at der skal midler og ressourcer til for netop at sikre det gode fællesskab - det er den nordiske model, kontra andre billigere modeller, hvor fokus er på de individuelle præsentationer

Der er godt nok mange politiske områder i den nye regering som halter slemt her ved indgangen til 2012 - folkeskolen ser heldigvis ikke ud til at være et af dem.

Ministeren har vist glemt hvad begrebet "sort skole" egentlig betyder. Det får hende til at fremstå politisk tonedøv for at sige det mildt.

Dette her indlæg virker ubegavet også som "værdisnak" betragtet. Politisk set skolen et varmt emne, som kræver en tænksom og veltalende minister.

Kære Minister: Læs dine lektier før du åbner munden ! Vi skal aldrig have sort skole i Danmark, aldrig igen. Tænk dig om.

Paratviden for paratvidens egen skyld er en måde at gøre mennesker dummere på. Den er som regel forældet før den når ud af munden.

Skolen skal dyrke både fællesskabet og individet.

Dette dur ikke under med hverken "Rundkredspædagogik" eller "Sort skole".

Den store udfordring ligger i at få respekten for læreren tilbage, samtidig med at læreren forstår at undervisningsdifferenciere og fungere som et rart og tryghedsskabende demokratisk indstillet menneske.

Det kræver først og fremmest at forældrene stikker piben lidt ind og kigger lidt ud over egen næsetip(Eget barn) og opdrager børnene til at respektere læreren samtidigt med at det opfordres til at ytre sin mening.

(Hvilket forøvrigt er nogle gode egenskaber at kunne mestre på arbejdspladser senere hen i livet.)

Om det kan lykkes ?.

Tjah; det kommer vel an på om vi er i stand til at bevæge os væk fra ego-samfundet !

Gunvor Trinderup

Det er fint med en både og- folkeskole, om det er det begreberne 'rundkredspædagogik' og 'sorte skole' refererer til i denne kontekst.

Så længe omlægninger ikke er funderet i en eller anden præstations-, effektivitets- og målidioti som sædvenlig men faktisk finder udgangspunkt ved at motivere børn til at lege med viden for videns skyld - at lære at lære.

Især med mere fokus på individets fleksible evne til at nuancere strategier, og gribe de muligheder indenfor de givne videns- og sociale fællesskaber, det indgår i på en dag. Samtidig med, at vi giver plads til den individuelle identitet. Det er et både og mellem fællesskab og individ - altså et dividuelt livsperspektiv(Marilyn Strathern). Så vi skal ikke udslette ego men istedet sidestille det fællesskabet.

Jeg ser gerne legens funktioner, de frie af slagsen, bliver fundamentet fremfor den perverterede konkurrencementalitet vi ser nu ved tests, karakterer og paratviden.

Vi skal have fat i feedback, viden som proces, naturvidenskaben og ikke mindst de kreative fag såsom musik, billedkunst, drama, håndgerning, sløjd, idræt osv. fordi vi her kan lege med krop og tanke. Men det vil blandt andet kræve en forbedring/omlægning af skolernes ressourcer samt tilgang til læring... at der ikke kun, som nu, hovedsaligt er fokus på analysemetoder i fagene men at syntesetænkning ligeledes skal meget mere på banen.

Derfor vurderer jeg også, at vi skal udvide undervisningen til at være meget mere konkret, da videnserfaring starter ved at skulle ind gennem kroppen - og ikke kun læres på et abstrakt, tænkt plan, som jeg ofte oplever vilkåret i undervisningen for mange folkeskolebørn idag.

Og med et skarpt øje for, at der ikke skal eller kan generaliseres da hver skole har sin helt særegen kultur.

Det vil blive en kompliceret sag at gen-tænke folkeskolen og dermed også hele kulturens dannelseskonstruktioner.

Det er nok ikke lige så legende let som kan synes fremlagt her i artiklen. Jeg er nu også ret sikker på, at det ved Antorini også godt - ligesom hun heller ikke har glemt hvad den sorte skole oprindeligt var - derfor har hun også omdefineret det hvilket jeg mener fremgår ganske tydeligt i artiklen.

Det er en lang men helt sikkert spændende proces om vi forstår at gribe den der med værdidebatter fremfor den evindelige ide om, at der kan lovgives ud af det meste. Og jeg vil håbe på, det vil ske i en dialog mellem politikere, 'fagnørder', ledelse, lærere, pædagoger, forældre og børn.

Sæt igang!

Gunvor Trinderup,

" ... fokus på individets fleksible evne til at nuancere strategier, og gribe de muligheder indenfor de givne videns- og sociale fællesskaber ..." - undskyld, men allerede her står jeg af, og jeg er endda rimeligt godt uddannet ...

Gunvor Trinderup

Jan Weis,

hvordan stået af?

Gunvor Trinderup,

ord-ord-ord ... meningstom pædagogsnak ...

Forklar f.eks. lige en stakkels ingeniør, der har skrevet utallige strategiplaner i sin professionelle tid, hvad "nuancerede strategier" dækker over for et okult fænomen ... og hvad er en "ufleksibel evne" for noget (stædighed?), for sådan én må der åbenbart findes, hvis din ordsalat skal have bare et minimum af fornuftsbetonet meningsindhold ...

Gunvor Trinderup

Jan Weis

"Meningstom pædagogsnak"
Hvad mener du med det? Og hvordan kan det være, du har brug for at ’devaluere’ mit indlæg på den måde blot fordi du tillader dig at antage jeg 'kun' er pædagog ... som om der heri er et fornuftigt argument? Hvor er det egentligt ufleksibelt af dig.

Det er ikke ingeniørens forståelse jeg er nysgerrig på lige nu, da du næppe er talsmand for samtlige medlemmer indenfor det fag. Jeg vil meget hellere høre om hvordan du forstår ord og fænomener. Samt hvad du mener, jeg skal forstå med, at du tillige skal være rimeligt godt uddannet?

Nuancerede strategier kunne eksempelvis være at kunne sondre i, at der i enhver kontekst kan være flere valg muligheder end blot ét svar på et spørgsmål eller en given opgave man evt. står over for at skulle løse eller være i, socialt som fagligt. Altså at nuancere sine handlingsstrategier i forhold til en given kontekst.

Det fleksible menneske kan blandt andet forstås som habitus baseret på Bourdieu's tankegods, i hans idé om, at den sociale orden er funderet i kapitaler og strategier, der af kommer også det "okkulte fænomen" som jeg bruger i indlægget. Referencen kunne jeg selvfølgelig bare have anført som en hjælp, det er min fejl.

Jeg forstår ordet fleksibel som en måde, vi som mennesker bevæger os mellem universelle og partikulære fænomener. At vi som fleksible mennesker hele tiden er i færd med at blive dem vi er.

Skulle jeg forklare det til forældre, så ville jeg i stedet beskrive barnets adfærd og tage udgangspunkt i hvordan barnet bevæger sig ind gennem fællesskabet og med sig selv. Jeg vil sætte ord på det, jeg tolker barnet udviser som en ufleksibel evne.
Denne evne er meget forskellig fra individ til individ samt i forhold til kontekst hvilket vi nok godt kan blive enig om?

På samme måde gælder det for ideen om det fleksible da det er et refleksiv verbum som altid skal stå i forhold til en kontekst eller handling(sfællesskab) for at give mening.

At forklare nogen noget foregår på utallige variable planer. Det handler om at kunne stikke fingeren i jorden og være, ja fleksibel og nuanceret eller bøjelige, plastisk, omstillingsparat, samarbejds(b)villig om du vil. Dette, skal ligeledes forlænges med, om du reelt set er nysgerrig nok på, at spørge ind til det folk siger eller skriver når det ikke helt giver mening for dig, i forhold til den kontekst begreberne bliver præsenteret.

Det er dit ansvar at spørge anstændigt, såvel som det er mit ansvar at svare anstændigt på dit anstændige spørgsmål, så godt jeg nu kan. Så skulle der være andet du står af på, er du hjerteligt velkommen til at spørge ind til min, også rimeligt velfunderede, dannelse.

Hans Jørgen Lassen

For nu et pille et eksempel ud:

"På samme måde gælder det for ideen om det fleksible da det er et refleksiv verbum "

Nej, ideen om det fleksible er ikke et verbum, og dermed heller ikke et refleksivt verbum.

Hans Jørgen Lassen

"at pille", og ikke "et pille", beklager.

Fint at fagligheden skal løftes, men det må ikke forbindes med Den Sorte Skole, selv ikke polemisk. Den sorte skole = "åndløst terperi", fravær af lyst til at lære, dvs. nul læring.

Der kan man se, hvad det fører til at lade Hans Scherfigs bog "Det forsømte forår" glide ud af den fælles kanon.;-) Undervisningsministeren må for Guds skyld ikke nævne det ord, hvis hun skal tale i udlandet om det danske skolevæsen. Det vil vække hovedrysten.

Nogle af Danmarks fremmeste skolefolks pædagogik var netop en reaktion på Den Sorte Skole.

Gunvor Trinderup

Ja ups Hans Jørgen, det er et adjektiv. Tak for korrektionen.

Det 'fleksible' kan forstås som fleksibelt påhæftet et genstandsfelt eller en handling. Det kan også godt forstås som et ord men i denne sammenhæng skal det opfattes som en handling.

Her er henholdsvis en definering fra Ods: http://ordnet.dk/ods/ordbog?query=fleksibel og fra DDO: http://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=fleksibel

Heinrich R. Jørgensen

Viggo Helth:
"Hvad har paratviden med faglighed at gøre? "

Intet. Paratviden som mål er forrykt og forfejlet.

Hans Jørgen Lassen

Gunvor,

jeg er udmærket klar over, at du mener, at fleksibilitet foregår ved handling, altså aktivt. Og derfor skred du i begreberne, fordi et verbum jo ofte er noget med handling.

Men hvad jeg ikke forstår, er, hvorfor du pakker dine glimrende tanker ind i alle disse fritsvævende ord. Det er da ikke nødvendigt. Ja, det er da direkte forstyrrende, når du vil kommunikere med jævne mennesker som Jan og mig, jordbundne sønderjyder.

Gunvor Trinderup,

ord-ord-ord ad libitum gør det ikke alene - og mange tak, jeg kender også udmærket M. Bourdieu, så vidt jeg ved var han alt andet end "okkult", det må være noget andre forsøger at gøre ham til.

Der køres bare fortsat floskuløst derudaf, over stok og sten, intet banebrydende nyt præsenteres, det er og bliver en katastrofe for Folkeskolen, hvis denne form for indholdsløst nonsens fortsat får lov til at sætte sig – uden særligt operative og præcist formulerede forslag til, hvordan den allerede eksisterende og dokumenterede elendighed i Folkeskolen og didaktikkens stadig vedvarende forlegenhed måske kunne afhjælpes.

"At vi som fleksible mennesker hele tiden er i færd med at blive dem vi er" må du hellere forklare til skolebørnene, det kan være de vil kunne forstå meningen (hvis der da er nogen) - det ene øjeblik er man åbenbart Dr. J., øjeblikket efter Mr. H., men flot lyder det, sådan en nonsensesentens giver helt sikkert topkaraktér til lærereksamen ...

Og jeg frygter oprigtigt for vore børn, hvis denne form for femi-semi-kvasividen - jeg på personligt afklarende vis har stiftet bekendtskab med de seneste 10 år i denne mærkværdige branche - fortsat har ørenlyd, indtil nu har det kun været en katastrofe og det ser åbenbart ikke ud til at blive bedre fremover – hvor har man f.eks. lige deponeret alle drengebørnene, åbenbare de synlige ofre for kønnenes kamp i lærerklæder.

Feminiseringen af den danske Folkeskole har og vil få endnu flere nedslående følger, så vores børn ikke bliver tilstrækkeligt – fagligt - rustede til at imødegå udfordringerne i deres egen nutid og fremtid, den er jo allerede hel gal i dag.

Og så må du undskylde mit direkte dansk, tag det nu ikke for personligt, jeg er den, jeg er, har set nok, prøvet nok, forstået rigeligt, men jeg ser ikke nogen fornuftig mening i, i denne sammenhæng, undskyld - kontekst - at gøre brug af min kulturelle og sociale kapital – og så må I gerne falde over mig alle sammen …

Carsten Hansen

Jan Weis.

Jeg er enig i at folkeskolen ikke skal drukne i fine (ballon)ord og flotte uladsiggennemførlige hensigtserklæringer.

Børnene skal lære noget og skal rustes til at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse. Dette kræver andet end rundkredspædagogik og tonsvis af sympati.

Den sorte skole er dømt ude i det senmoderne individualiserede samfund, men at tro de små individer ikke har brug for lærere med autoritet, holder ikke. (uddybende holdning står i et tidligere indlæg)

PS: det en nu P. Bourdieu; P som Pierre.

Carsten Hansen,

mit M. står for Monseur ... sådan gør man i Frankrig, hvor man ikke er på fornavn med hvem som helst (som her i bondeland) ...

Hans Jørgen Lassen

Debatindlæg får ikke mere tyngde, men blot flere ord, hvis forfatteren udslynger navne som Bourdieu, Crouton, Habermas, Schwarzenegger, Depardieu eller Hegel.

Næh, nej. Hvis man skal tages alvorligt i dette forum, så må man enten kunne sin Kant eller Aristoteles. Helst begge dele.

De andre er opkomlinge.

Carsten Hansen

Jan Weis.

Ok-

Men du må gerne være på fornavn med Hr. Bourdieu; Han er død og derfor sikkert ganske ligeglad.

;-)

Nå. spøg til side.

Immanuel er mere end tilstrækkelig, Hans Jørgen ...

Gunvor Trinderup

@Hans Jørgen

Nu er jeg ikke så autoritetstro og jordbundne sønderjyder har godt af at komme ud på pseudoflyveture og blive rusket lidt, ligeså vel som flyvske byboer har godt af noget jord under neglene ... hvilket jeg forresten også har.

@Jan Weis

Jeg hører dig men hvor pokker kommer det der feminist noget fra – jeg er sgutte feminist hverken rød, gul eller blå. Så gider du lige proppe de der stereotyper i lommen. Det er ikke fair, jeg skal betale regningen for samtlige kvinder i skolesystemet som du måtte have en mening om.

Vil langt hellere spørge, om det er fordi du tror, jeg mener, at lærerne skal fratages deres autoritet? For det mener jeg ikke, lige så lidt som jeg mener Lektor Blomme skal have nye kronede dage.

Jeg efterlyser noget autencitet, nærvær og personligt engagement men er samtidig klar over, at 25 elever kan tage pippet fra selv den allerbedste lærer.

Hvor vil du gerne se at folkeskolen bevæger sig hen?

Gunvor Trinderup,

gosh og hovsa, jeg glemte vist igen i går at tilføje noten – ironi og bidende sarkasme forekommer …

Gunvor Trinderup

Jamen sikke dog noget værre uanstændigt noget Jan Weis, det vil jeg da tage til efterretning ...

Ib Jørgensen

Lad os få folkeskolen ud i samfundet og samfundet ind i folkeskolen. F.eks. i lokale fælleskaber omkring løsning af de store problemer vi står overfor, med omstilling af vort forbrug i solidarisk og bæredygtig retning. Læs her: http://bloggeroeven.blogspot.com/search/label/Folkeskole

Gunvor Trinderup

Ib Jørgensen

Det kan jeg kun være enig med dig i.Der skal sammenhæng mellem teori og praksis (innovation, eksperiment, kreativitet, tværfaglighed).

Praktikere og teoretikere ind i undervisningen og eleverne ud at deltage i virksomhederne og lokale projekter som eksempelvis kunne være Landsbyen i byen.(http://www.esbensen.dk/FileArchive/Documents/Landsbyen%20i%20byen%20broc...)

Ligeså vel som der skal fokus på hvad der motiverer børns nysgerrighed til at lære -> lad dem lege og eksperimentere med viden, lær dem at lære.

Jeg er gået igang med at undersøge toppen af isbjerget og har blandt andet fundet en metode som umiddelbart ser ret interessant ud og kunne måske, kobles med mere bæredygtige ideer;

The Leonardo Effect; http://www.leonardoeffect.com/connecting_learning_to_hard_to_reach_child...

Og der er helt sikkert mange andre gode mulige spor at følge efter, når først man kommer igang med at undersøge feltet om leg, læring og bæredygtighed.

Tak for lænk, det er inspirerende læsning. :o)