Læsetid: 3 min.

SF-analyse: Vi mister vores kernevælgere

En intern analyse fra SF viser, at det er det unge, veluddannede kernevælgersegment, som har vendt partiet ryggen til fordel for især Enhedslisten og Radikale Venstre. SF mener, dårlig kommunikation og kritiske medier er årsag til tilbagegangen, men eksperter vurderer, at det er politikken, der får vælgerne til at flygte
SF's valgfest efter valget den 2011 bleve lidt af en fuser. Partiet vandt ganske vist regerings°©magten, men for en h©™j pris: partiets kernev©°lgere forlod i stor stil SF til fordel for R og Ø.

SF's valgfest efter valget den 2011 bleve lidt af en fuser. Partiet vandt ganske vist regerings°©magten, men for en h©™j pris: partiets kernev©°lgere forlod i stor stil SF til fordel for R og Ø.

Mads Nissen/Ritzau Scanpix

17. december 2011

SF mistede både før og under valgkampen vælgere til både Enhedslisten og Radikale Venstre i stor stil. Og det var især de veluddannede, unge københavnere, der flygtede fra folkesocialisterne.

Sådan lyder en af konklusionerne i en intern evalueringsrapport, som SF’s landsledelse modtog i november, og som Information er i besiddelse af. »Vælgere, der i øvrigt sociodemografisk minder om SF’s kernevælgere,« som det hedder i rapporten.

Den konklusion kommer ikke bag på Rune Stubager, der er lektor ved Aarhus Universitet og forsker i vælgeradfærd,

»Det svarer meget til det, jeg havde forventet. Og det er en forholdsvis naturlig konsekvens af de politikændringer, SF har gennemført for at indgå og holde fast i alliancen med Socialdemokraterne,« siger han.

Rune Stubager understreger, at de såkaldte caffè latte-vælgere har tendens til ofte at skifte parti:

»Vi ved, at det er et segment, der længe har været meget i bevægelse. I 2005 var de allesammen ’radicoole’,« siger han og henviser til Radikale Venstres gode valgresultat i 2005, der sikrede partiet en fremgang fra ni til 17 mandater.

»I 2007 blev de så SF’ere, og Radikale Venstre fik et meget dårligt valg. Og nu er de så gledet til både de radikale igen og til Enhedslisten,« siger han.

Den analyse deler Jørgen Goul Andersen, professor ved Institut for Statskundskab på Aalborg Universitet:

»Blandt studerende og unge akademikere var SF en overgang et virkelig stort parti, og i det segment opfattes SF og Radikale Venstre ikke som værende særlig langt fra hinanden. For dem er værdipolitikken afgørende, og det betyder mindre, at der fordelingspolitisk er en markant forskel.«

Substansen

I SF’s interne analyse peges på en række årsager til, at Villy Søvndals parti mistede næsten hver tredje vælger ved folketingsvalget den 15. september. Her opremses seks hovedårsager til tilbagegangen, blandt andet at partiet havde et forkert kampagnefokus under valgkampen, og at SF længe havde fået en hårdhændet behandling i pressen.

Den konklussion er Rune Stubager dog ikke enig i.

»Jeg mener sådan set ikke, man kan affeje tilbagegangen som konsekvens af kommunikationsfejl. Det er vælgerne, som har taget bestik af de ændrede positioner på nogle centrale politikområder, og det har kostet. Altså at partiet helt grundlæggende bevægede sig væk fra det, de vælgergrupper ønskede. Det eneste, der sådan set var overraskende, er, at det i virkeligheden gik godt så længe, og at bukserne først revnede under pointsystemdebatten,« siger han og henviser til den ophedede debat om SF’s holdning til det pointsystem for familiesammenføringer, som i sommeren 2010 fyldte mediernes overskrifter.

Den interne analyse angiver også debatten om pointsystemet som en af årsagerne til, at SF begyndte at falde fra et ellers rekordhøjt niveau i meningsmålingerne.

»Blandt andet den debat tydeliggjorde jo, at SF på det værdipolitiske område befinder sig et andet sted nu, end de tidligere har gjort,« siger Rune Stubager og uddyber: »Og så snart det er blevet diskuteret, har partiet slået syv kors for sig og sagt, at det intet havde på sig, og at SF ikke har bevæget sig til højre.«

Muligheder

Ifølge Jørgen Goul Andersen har SF dog gode muligheder for at vinde en del af de tabte, veluddannede og unge vælgere tilbage:

»På trods af at det fordelingspolitisk nok ville gavne segmentet mere at støtte de radikales fordelingspolitik, så er mange ideologisk set mere enige med den traditionelle SF-holdning på det punkt. Og her ligger nok en mulighed for SF for at hente vælgere tilbage — ved at stå fast på den fordelingspolitiske forskel.«

Rune Stubager forudser, at det kan lykkes SF — trods det at partiet nu er bundet op af regeringssamarbejdet — at tilbageerobre vælgere fra både Radikale Venstre og Enhedslisten:

»Det er ikke så ligetil at konkludere, at et regeringssamarbejde gør det sværere for SF at positionere sig i forhold til Enhedslisten og Radikale Venstre. De er nok nogenlunde lige så bundne som inden valget, fordi de allerede dengang var nødt til at lægge sig tæt op ad Socialdemokraterne. Den verserende diskussion om europagten er måske et signal om, at SF fremover vil insistere mere på sine traditionelle holdninger.«

SF’s politiske ordfører Jesper Petersen har ikke ønsket at kommentere rapportens konklusioner med henvisning til, at det drejer som en et internt arbejdsdokument.

 

leder side 2

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Det kan siges ret kort. Da man i SFs ledelse adopterede VKOs tilgang til retstaten, der ikke harmonere med et retssamfund, startede flugten for alvor. Hvorfor udskifte et regime med et andet?

Jesper Joergensen

Jeg ser det sådan, at SF har foretaget en højredrejning og har i den forbindelse vent socialismen og seriøsiteten ryggen - hvilket selvsagt vil få vælgerne til at vende ryggen til SF.

Peter Jespersen

Et andet problem er at kommunikationen imellem toppen og resten af partiet, længe har været ikke eksisterende.

Jeg har yderligere fornemmelsen af at der siden udvandringen yderligere er skabt afstand fra den absolutte top (Top fire) og partiets øvrige top og bestyrelse og igen derfra og til fodfolket.

En opfordring til at lave et nyt parti? - Det er vel bare med at komme i gang, mens der stadig er længe til næste folketingsvalg.

Tja, endnu en artikel, der skal bære ved en af tidens gode historier. Uden at bidrage med noget nyt. Ovenstående kunne min svigermor fremanalysere over middagen den anden aften, imens hun sendte sovsen videre.

Ud af landets stadigt voksende stående hær af professionelle meningsmaskiner - politiske eksperter - har jeg svært ved at erindre en eneste, der kunne byde ind med en ordentlig analyse af tingene, inden læsset væltede for SF. Hvorfor ikke?

Og hvor er landets skarpeste SF-kritiker, Per Thomsen, kendt her fra kommentarspalterne, egentlig blevet af? Nu hvor han ikke selv gør det, så vil jeg - med forlov? - tillade mig at sige det:

Hvad sagde Per?

Og undertegnede og en lang række andre oprigtigt bekymrede medlemmer, eks-medlemmer (som undertegnede) og venner af venstrefløjen for den sags skyld.

Svaret er formentlig enkelt: ingen i den borgerlige presse interesserer sig for at yde konstruktiv kritik, når der er medvind. Men guderne skal vide, at det er en sællert, når tingene går ad helvede til. Profit og mere profit er pressens ambitionsniveau. Herunder den sikre indtægtskilde i at læne sig op ad borgerlig ideologi og gemen populisme.

SF fuckede SF op. Det er analysen. Så hvad med at spare på papiret eller begynde at bedrive noget vedkommende, kritisk, journalistik i stedet? Hvis ikke det ville være et tab for den opsøgende journalistik ude i marken, ville jeg foreslå at udskifte chefredaktøren med et vis makkerpar ved navn Anton Geist og Ulrik Dahlin, som pt. er landets stort set eneste eksponenter for dén disciplin.

Hanne Christensen

Jeg havde besluttet at stemme SF, - lige til den 1. maj, hvor Helle Thorning råbte, at hun ville sende endnu flere kontanthjælpsmodtagere ud at arbejde uden løn, uden egentlig ansættelse og uden sædvanlige arbejdsrettigheder.

SF bakkede op - og dermed røg min stemme. Ikke til De Radikale, de går jo også ind for dette tvangsarbejde, men til Enhedslisten.

Det er i øvrigt sympomatisk for Information, at de vævrer rundt i hvordan SFs stemmer gik til De Radikale. Mon ikke langt hovedparten gik til Enhedslisten! Netop fordi Enhedslisten er det eneste parti, der står tilbage med en human politik over for ledige, og efter min mening derfor det eneste parti tilbage, der værner om menneskerettighedernes artikel 4 med forbud mod slaveri og tvangsarbejde.

Hvad nytter det at sikre Helle Thorning statsministerposten, når hun er lige så mørkeblå som såvel Løkke som Anders Fogh.

Det er en skændsel, at flere og flere udnyttes som gratis arbejdskraft! Hvordan kan SF dog tilslutte sig den politik. Det er simpelthen en skændsel.

Kære Hanne Christensen
Det er rigtigt, at Enhedslisten står med en human politik overfor de ledige, men hvis du læser deres program, er det også det eneste humane i deres politik.
Det er uforklarligt for mig, at enhedslisten kan få så mange stemmer, fordi en smuk ung pige fremfører Frank Aaens politik, med sukker på læberne.
Jeg er pensionist, det glæder mig at ryge en pibe tobak,- en gang om ugen kan jeg også lide et stykke smørrebrød, en øl og et par snapse,- alle disse små glæder skal nu gøres dyrere, af de partier der siger, at de beskytter de svage.
Min gamle bil, der er betalt, og som jeg bruger til indkøb, skal nu også beskattes dyrere sammen med benzinen.
De der har masser af penge, betaler bare, men jeg der kun har min pension, skal bryde mit hoved for at få tingene til at hænge sammen.
Og det er en rød regering ? Jeg savner Lars Løkke.

Hanne Christensen

Jørn Boye,

Du er jo naiv. Din folkepension har været udhulet igen og igen pga. bl.a. Venstre og De Konservative. Det er sket ved, at den årlige regulering har været mindre end lønudviklingen.

Når det er sagt, er det næppe fedt-afgiften, der gør dig fattig. Eller energi-afgifter, som VKO også fik indført. Ligeså med rygere. Det blev et forfulgt folkefærd under VKO.

Med alle dine laster burde du jo nok også betale lidt ekstra til statskassen. Du trækker jo i større grad på vores sundhedssystem end andre. Særligt hvis du stemmer VKO. De taler jo om noget, om den enkeltes eget ansvar. Du må jo leve op til det selv så, når du stemmer på dem! Ellers vil jeg mene, du er særdeles dobbeltmoralsk.

Nu støtter jeg ikke hele Enhedslistens program og er på nogle områder mere Radikal end tilhænger af Enhedslisten. Men jeg mener, at brud på menneskerettigheder, dvs. ret til familie og forbud mod tvangsarbejde er noget særligt VKO men nu også S-SF-Rad står for. Det er en skandale for mig, og selv om økonomien også er vigtig, så kan det aldrig blive vigtigere end at få stoppet den tendens, at humanitet erstattes af brutalitet.

SF har valgt at følge den tendens. Det er en skandale.

Vi har set det historien både fra den ene og den anden fløj, hvor magt er blevet er statet af facisme med voldsomme konsekvenser for udvalgte befolkningsgrupper. Tvangsarbejde kan aldrig forsvares. Ligeså gælder, når familier adskilles. Tænk, VKO der sendte en 10-årig dreng væk fra sin mor. Når man finder på sådan noget er man ikke længere sine ministertaburetter værdige.

Enhedslisten ønsker også at gøre op med fattigdommen. Så fulgtes deres politik ville du nok opnå lidt mere i folkepension, og dermed stå økonomisk stærkere. Nu synes jeg ikke, at folkepensionister er de økonomisk mest udsatte grupper, ligesom disse har haft et helt liv til at spare op i. Det er primært kontanthjælpsforholdene, jeg ønsker, bliver væsentligt bedre. Det er her vi finder de fattige, og netop fattigdommen ønsker Enhedslisten at gøre op med.

Du forstår ikke, man kan falde for en ungs pige sukker på læberne. Jamen, jeg forstår så ikke, at du kan falde for Løkkes fadbamser. Blot for at blive i samme sprog. Flere af hans ministre står også med det ene ben i en rigsretssag og hans spindoktorer med risiko for benene bag tremmer. Kan du virkelig fortsat have tillid til et sådan sjak? Det er den brutale adfærd, der slår igennem hele vejen rundt.

SF taber til EL fordi de er blevet ramt af virkeligheden, og fundet ud af det de udtænkte i studiekredse ikke kan leveres i den virkelige verden.

EL, lige som DF, har succes fordi de formår at blive i studiekredsen og få realiseret lidt af det i ny og næ.

»Vi ved, at det er et segment, der længe har været meget i bevægelse. I 2005 var de allesammen ’radicoole’,« siger han og henviser til Radikale Venstres gode valgresultat i 2005, der sikrede partiet en fremgang fra ni til 17 mandater.

»I 2007 blev de så SF’ere, og Radikale Venstre fik et meget dårligt valg. Og nu er de så gledet til både de radikale igen og til Enhedslisten,« siger han."

Står der i artiklen.

Er det så ikke lidt underligt at konkludere - i overskriften - at der er tale om "SFs kernevælgere"...?

Det lyder rigtigere, at der er tale om dele af det såkaldte café latte-segmentet, der - som der står i den refererede analyse - minder om SFs kernevælgere.

Hvilket er noget ganske andet.

Når forskellen bliver ens flytter vi halvforkælede danskere fra sted til sted. Det eneste opmuntrende her er dog at menneskesynet de fire partier imellem ikke er så store,men forskellighederne ligger i idealer og realisme,de tre partier til venstre ønsker en form for socialisme hvorimod de radikale vil fastholde en form for liberal kapitalisme med humanismen som grundsyn.Men men, en krise er opstået og vi er blevet taget på sengen for mon ikke også en del såkaldte socialister er hoppet med på dansen om guldkalven, når huslånene kunne omprioriteres til såkaldt friværdi?

Hvis SF's vælgere ønskede socialdemokratiet, var de nok slet ikke SF's vælgere men socialdemokratiske vælgere. Da de nu ikke er socialdemokratiske vælgere, men SF hellere vil være socialdemokrater i stedet for socialdemokraterne, så skred vælgerne. Hvor svært kan det være at finde på en undskyldning?

Michael Kongstad Nielsen

Hvorfor må læserne ikke se den interne
evalueringsrapport, som SF’s landsledelse modtog i november, og som Information er i besiddelse af?

Og hvorfor går man så meget op i segmenter? Vis mig dit køleskab, og jeg skal sige dig hvem du stemmer på? Hvad er det for et parti, der mere interesserer sig for segmenternes fornemmelser, end for at udvikle en politik, partiet kan stå inde for, og som det vil kæmpe for at føre ud i livet.

Jesper Wendt.

Nu da jeg har sovet så tungt må du da gerne forklare mig hvad du mener. g...
Men du kan få min umiddelbare menig omkring SF,som jeg ind imellem har stemt på. SF har en formand som i mine øjne har haft det meget svært med at fortælle hvad han egentlig mener og så lade os vælgere dømme her ud fra. Han har skiftet signaler ud fra hvad han troede passede ind for at få magt og for at kunne tækkes dem han skulle dele magten med.
Jeg valgte så Pernille denne gang, men overvejede Enhedslisten. Altså utro.

Det er lidt det samme indtryk jeg sidder med i forhold til Helle, muligvis mindre synligt, og så alligevel ikke.

En god kandidat iøvrigt.

Jeg er nødt til at erkende, at min umiddelbare støtte til SF røg for længe siden...Jeg har haft svært ved at se de med menneskelige værdier i deres kamp for regeringsmagten..og nu de har fået den, er disse værdier HELT tabt....At nægte syge mennesker lægehjælp, pgra tilhørsforhold man FØR valget kaldte en fejl er for mig det sidste stød ud af SF*s vælgerkreds..

Lars Peter Simonsen

Rigtige socialister stemmer Ø! Det er s'gu da ikke så mærkeligt; når et socialistisk parti dropper socialismen skrider deres socialistiske vælgere...

Nemlig, Lars. Så vi må jo lægge alle gode kræfter i at holde Ø på den revolutionære socialistiske vej, nu hvor "fornyere" i partiet tilsyneladende er begyndt at famle rundt for at skræve over både eget program og vraggods fra centrumvenstre. Ø'et må for alt i verden holdes skarpt.

Hele problemstilling kan vel kortes ned til, at SF i 2008 fravalgte at have en selvstændig politik, fordi partiet troede på dogmet om, at "kun en samlet opposition kan vinde valget".

Og som Rune Stubager skriver, så er det eneste overraskende vel i virkeligheden, at der gik så lang tid, før bukserne revnede. Men det skyldes nok, at SF i lang tid formåede at ride på en "Villy-effekt", dvs. at mange havde stor sympati for Villy Søvndahl personligt.

Nu er den sympati imidlertid forsvundet, og så savner vælgerne ganske enkelt en begrundelse for, hvorfor de skal stemme på SF og ikke på et af de tre andre partier, som står bag regeringen.

Og jeg kan da ikke se anden løsning på problemet end, at SF er nødt til at frigøre sig fra Socialdemokraterne og bevæge sig tilbage i retning af, hvad de kom fra. Og det vil så i praksis sige tættere på Enhedslisten og Radikale på navnlig det værdipolitiske område.

Det er altså stærk kost at skulle høre en SF-ordfører stå og sige, at det er "et godt signal" at sende til udlændinge med fast bopæl i Danmark, at man i princippet gerne ville udvise dem, fordi de har kørt rundt med en hobbykniv i bilen, men at internationale konventioner desværre står i vejen for dette, så derfor får de allernådigst lov til at blive.

For nu bare at tage den seneste debat fra lige før sommerferien, hvor SF fuldt fortjent fik en mængde tæsk her på Informations debatsider.

Tom W. Petersen

Kort: Da SFs kernevælgere efterhånden blev klar over, hvor langt partiets top ville gå mod højre for at sikre, at der kom et nyt flertal i Folketinget i stedet for det, der har sikret Venstre, konservative og især DF magten i ti år, gik de for størstedelen over til EL.
Det har været en uhyre vanskelig balancegang mellem at glide mod højre for at gøre SF spiseligt for RV og dermed bidrage til et nyt flertal, og at fastholde væsentlige partiprincipper og dermed partiets identitet.
Vi kunne have fået den situation, at SF havde holdt fast på sine principper, så at RV ikke ville i regering med dem, og dermed endnu en periode med Venstre som rereringsparti.
Man kan roligt sige, at SF har betalt en enorm pris for at vælte det gamle "borgerlige" flertal. En Pyrrhussejr.
Hvad skulle SF have gjort?

Lars Henning Osvaldsen

Hanee Christensen skriver :
"Med alle dine laster burde du jo nok også betale lidt ekstra til statskassen. Du trækker jo i større grad på vores sundhedssystem end andre."

Og det udokumenterede ævl skal vi høre
FRA EN KVINDE ???
Prøv du lige at læse lidt i statistikerne over hvem der virkelig trækker på 'velfærdsstaten' min lille skat !

Det er en interessant undersøgelse. Hvis et parti har fået tæsk af snart sagt alle parter er det relevant at undersøge, hvad der skete. Eller: Når du synes at alle andre er åndssvage, så bør du overveje din egen fremtræden.

Vi må altså til det. Jeg meldte mig ind i SF i 2008 efter at villy Søvndal havde overbevist om, at han ville noget med denne venstreorienterede organisation og at han insisterede på organisationens saglige substans. Det syntes jeg var tiltrængt dengang. De daværende venstreorienterede organisationer kunne kun finde ud af at reagere på VKOs dagsorden og derved styrke den. De kunne ikke skabe deres egen.

Villy tog skridt til at skabe en egen dagsorden. SF med dette fokus tog en række initiativer i forhold til andre partier. Det viste sig, at S gerne ville være med. Resultatet er historie, og jeg synes at det parti, jeg meldte mig ind i holdt hvad de lovede.

Hvad er så problemet? Måske handler det også om, at de mennesker, som pludselig får en leder ikke ønsker at blive ledet. Det er en kendt sag, at dem, som har størst behov for ledelse og så har det største problemer med det. Således er mange venstreorienterede blevet klar over, at de ikke ville det samme som SF. I den situation er det naturligt, at de går et andet sted hen.

Men problemet her er jo, at SF er gået til venstre. Dette at går forrest i kampen for socialisme er jo ret beset en leninistisk tilgang. SFs vælgere har da så reageret ved at gå til højre. Dels til de radikale, som jo er klart højreorienterede. Og dels til Enhedslisten, som jo har distanceret sig fra sin leninistiske arv. Nu ser det jo også ud til, at de ønsker at modernisere deres partiprogram.

@ Lars Henning Osvaldsen

Sexisme skal nok gøre Hanne og andre læsere lydhøre for dit argument.

...

Åh, undskyld, hvad var dit argument igen...?

Nu må du altså lige tilgive mig, Jeppe Brogård :-)

Nu har du hyldet og forsvaret alt, hvad SF - og i særdeleshed Den Store Rorgænger - har foretaget sig og sagt i spalterne de sidste tre år. Benhårdt benægtet, at der skulle være problemer af nogen art. Sørme om du så ikke nu dukker op i den sorteste af alle stunder, hvor selv SF erkender, at det går ad helvede til. Og disker op med en hylende morsom omgang lommefilosofi om SF's medlemmer og vælgere, der trænger så hårdt til at blive ledt, men utaknemmelige som de er, ikke vil have Villys alfaderlige ledelse.

Og her kommer the money shot: SF er gået til venstre!

Ja undskyld, men LOL!

Men jeg må selvfølgelig korrigere: Jeg mener ikke, at vælgerne er utaknemmelige mod SFs lederskab. De har bare fundet ud af, at de ikke vil det, som SF vil. Det er fuldstændigt fair.

Men det er selvfølgelig også klart - i hvert fald for dem, som har læst Sven Hazel - at ledere, dem skyder man ned bagfra, hvis de ikke bekræfter een i sin egen bekvemmelighed.

Men mere alvorligt,

Kære Jeppe. Det er jo om noget alvorligt, det her. Det er tydeligt, at du brænder for SF. Du må jo kunne se et projekt, der er værd at bakke om.

Hvad SF har brug for nu - udover nogle vindersager, der kan bremse nedturen, naturligvis - er vel gode kammerater, der kan bidrage med konstruktiv genopbygning indadtil i partiet. Det lader sig kun gøre ved at formulere solid kritik og formulere alternativer. Der er ikke brug for virkelighedsfornægtelse. Rygklappere kommer ikke til at genoplive SF.

Så hvad tror du, der er galt med og i SF? Din ven Lenin ville spørge: "hvad må der gøres?" Det bedste, du kan gøre for det parti, du så hengivent slås for her i debatterne, er da at svare ærligt på dette spørgsmål. Ikke nødvendigvis her, ud i det åbne. Men oprigtigt talt, vær nu kritisk. Det er så tydeligvis en katastrofal mangelvare blandt Tordenskjolds soldater i det parti. Lederen har nemlig ikke svaret.

Venligst

Det er ikke kun vælgerne der skrider, Jeppe Brogård. For 14 dage siden havde jeg den udsøgte fornøjelse at hilse på et mangeårigt medlem af SF der nu havde meldt sig aktivt ind i EL.

Torben Skov. Tillykke. Jeg håber det også er et aktivt medlem :-). Øs fremgang er slet ikke så ilde.

Bo Nielsen. Jeg er principielt enig med dig i, at man skal se kritisk på sin organisation og på, hvad der bør gøres anderledes. Og ja, det er et parti som har givet mig både indflydelse og nogle gode politikområder om noget jeg har lidt forstand på, og som jeg ville ønske, jeg havde skrevet selv.

Men disse tråde er så rige på kritikere, at jeg finder det mest konstruktivt at kritisere kritikerne. Disse glimrer faktisk ofte med, at gå efter min person i stedet for mine argumenter. Som dig, fx. Jeg troede egentlig, at det var noget højrefløjen havde patent på.

Så til dit relevante spørgsmål: Hvad må der gøres. Hvordan skal vi få venstrefløjen til at tilgive os Metrociyringen og investeringerne i den kollektive trafik. Hvordan skal de forlige sig med betalingsringen. Hvad skal vi berolige dem med efter at vi fik et loft på 28 elever i klassen. Hvor kan vi trøste dem med, at vi går efter færre selvmord i flygtningecentrene. Hvorfor gik vi dog ind og fjernede starthjælpen. Hvad blidte vi os ind, da vi forlængede dagpengeperioden. Hvilken bagdør skal vi slippe ud af fordi vi har skabt den mest ambitiøse energi- og klimapolitik i verden. og hvordan berolige folk efter, at vi understod os i at debatere målet med vores formandsskab for EU?

Det er jo disse ting, som venstrefløjen ikke vil have. Der er så vidt jeg kan se den mulighed, at rulle VKOs dagsorden tilbage på den plads, som de venstreorienterede foretrækker. Nemlig den dominerende plads i Danmarkshistorien. Det ville ikke være så svært. Men vi ville desværre være nødt til at ofre SFs politik på det og det kan vi ikke så godt. Der er trods alt stadig nogen, der har stemt på os.

Problemet med at gå foran er det samme som altid. Hvis dem, som står bagude skal følge med, så må de droppe vanetænkningen. Det er desværre yderst vanskelligt

@Jeppe Brogaard

SF´s problem er, at alle de ting, som du nævner, med betalingsring og metroring og loft over antallet af elever i klasserne, dem kan man også få ved at stemme på EL. Og ved at stemme på EL kan man samtidig få en værdipolitik, der ikke er designet efter, hvad partiets ledelse tror er populært hos vælgerflertallet.

Og for mange af venstrefløjens vælgere er det altså lidt af en no-brainer. For de er ikke overbevist om, at de ved at stemme på SF til gengæld får noget andet, som kan retfærdiggøre det omfattende udslag, partiet har holdt på det værdipolitiske område.

Dette "noget andet" skulle jo være den øgede mulighed for indflydelse, som det giver at sidde i regering. Og her må man bare nøgternt konstatere, at det indtil videre slet ikke er lykkedes for SF at overbevise venstrefløjens vælgere om, at der er nogen afgørende fordele ved, at SF sidder i regering.

Det er vel lidt for tidligt at fælde en endelig dom over Thorning-regeringen. Men jeg vil da sige det sådan, at der er rigtig meget, der tyder på, at det ville have været bedre for både S, SF og R, om man havde fastholdt den traditionelle rollefordeling mellem de tre partier og dannet en SR-regering eller evt. en ren S-regering.

"SF taber til EL fordi de er blevet ramt af virkeligheden, og fundet ud af det de udtænkte i studiekredse ikke kan leveres i den virkelige verden."

Ovenstående er taget fra et indlæg af Mikael Petersen, men det er egentlig en form for konklusion, det er nemt at finde mange steder.

Jeg tror ikke på det præmis, at det ikke kan lade sig gøre i virkeligheden, men jeg kan konstatere at ingen forsøger at se om det kan lade sig gøre i virkeligheden. Ingen går til valg på socialisme og solidaritet, ikke for alvor. Når stemmerne så er talt op viser det sig man bevæger sig yderligere væk fra socialistisk tænkning, samfundsmæssig sammenhængskraft og sammenhold. Helt overordnet mener jeg at modet og overbevisningen om egen ideologi svigtede hos SF, hvorefter man lagde sig fladt ned for Socialdemokratiet, der mere eller mindre allerede havde lagt sig ned for VKO retorikken.

Et langt stykke hen af vejen er politikken den samme idag som under VKO. Der tegner sig et billede af at Helle Thorning-Schmidt i ringere og ringere grad blev valgt, men at Lars Løkke Rasmussen blev fravalgt.

Det var nødvendigt for SF at indgå i et tæt samarbejde med S. Og da S i sin nuværende form har implementeret borgerlige værdier, måtte SF også.

SF gjorde den store fejl at tro, der blev valg mindst et år, før det skete og for Løkke var det bare at vente på at "enigheden" trak tænder ud af SF.

Men SFs mange statsvidere o.lign. har gennem deres uddannelse en alt for let tilgang til at forstå SFs "nye politik" og samtidig er en alt for stor del unge akademikere uden levet liv af betydning og uden godt nok kendskab til arbejdsliv. Det høres alt for tydeligt og skræmmer f.eks. mig væk.

Jan August. Konstruktion.

Lars Hansen. Ja, nu kan du, men det kunne du ikke før S og SF tog regeringsmagten. Det er såmænd ikke så vanskeligt at forstå ;-).

Analysen af, at det er bedre at stå udenfor kan jeg slet ikke dele.

Metrocityringen er i øvrigt et godt eksempel på forskellene på fløjen. S blødte ikke syndelrigt for den. Ø ville have fokuseret på prisen i form af modydelser i stedet for resultatet.

SF har trukket Ø ud af den hængekøje og det skal jeg gerne kvitere for til begge sider. Tak til Ø :-)

Det er min opfattelse, at vælgerflugten fra SF er resultat af et demokrati-underskud i partiet.
Det kommer til syne i ukoordinerede meldinger osv. Der har ganske enkelt ikke været en ægte demokratisk debat i partiet, og det er det, der efter min mening, får folk til at vende partiet ryggen.
En eller anden folkesocialistisk heltefigur er løbet afsted med fanen (regeringstrangen) løftet så højt at fødderne slap jorden.
SF kunne sagtens være kommet i regering - også med en intern demokratisk debat, men forløbet viste, at partitoppen ikke havde tillid til sine 'masser' - og så er den gal.
Glansen går alt for let af Skt. Gertrud. Der behøves demokrati: Bøvl, men der er ingen anden vej.

Her er rigeligt bøvl :-), så det skal da nok gå.

Status er altså, at partiet har gennemført et ambitiøst projekt som man kun kunne drømme om for få år siden. Projektet lykkedes for få måneder siden og siden er der sket en del, som et tidligere hængekøjeparti ikke er vant til.

Det tager på kræfterne alt sammen. Det viste sig den 16. september, at os, der havde trukket partiet frem i kommunalbestyrelser, på arbejdspladser, i avisspalter og på gader og stræder ikke var spor færdige med arbejdet dagen efter valget.

Vi stod til spot, hån og latterliggørelse samtidig med, at vi var hammer trætte allerede. Så ryger der nogle finker af panden og så tager det ene ord det andet og det giver så visse grunde til at melde sig ud. Denne spot er fortsat alene fordi den virker og fordi dem, der skulle have taget handsken op var helt udmattede efter 3 års kamp.

Jeg prøvede som sagt selv et møde med en journalist i den periode. Hendes spørgsmål forbløffede mig i en grad, så det er overmåde lykkeligt, at jeg ikke blev citeret. Hun satte ganske enkelt lus i skindpelsen uden at søge nyheder.

Men nu er kræfterne ved at vende tilbage. Jeg vil gerne aflyse dommedagsprofetierne og minde om, at vi er blevet hånet før og at hånen også blev gjort til skamme tidligere.

I øvrigt kører det rigtig godt. Øs nedskydning af biogas viser jo, at styrkeforholdet i landbruget nu er sådan, at Venstre skal arbejde helt anderledes konstruktivt, hvis deres venner skal tilgodeses. Det viser om noget, at S og SF har trukket Danmark til venstre og at selv de største partier ikke kan trække sig ud af Folketinget.

@Jeppe
Den selverkendelse, som din kommentar kl 21.11 er udtryk for aftvinger dyb respekt, men nogle kunne jo fristes til at sige: velkommen til den realpolitiske verden !
Når man bevæger sig ind mod magtens centrum sidder journalister og andre gribbe parat og vil manipulere alle ens udsagn og handlinger, så det må man tage med oprejst pande, eller finde noget andet at lave.

Det er dog også klart, at antallet af finker fra panden spiller en rolle, og eksempelvis kapitalbrøleren med fattigdoms Carina eller havd hun nu hed svider i rigtig lang tid, så dem skal man gøre alt for at undgå.

Du bør dog prøve at opbygge blot lidt kritisk sans overfor den store rorgænger for Kolding......ellers kommer du for meget til at ligne en nyhedsoplæser fra Nordkorea :o)

Jeppe Brogård

Ja det er svært at få magten ikke mindst fordi udøvelsen af magten nødvendiggør kompromiser som ligger langt fra idealer og ønsketænkning. Dernæst har vi så her i landet en befolkning som i mange kredse tænker mere på hvad der er bedst for mig og ikke for hvad der er bedst for min næste og samfundet som sådan. Samfundet er så vores eget ansvar på godt og ondt og de værdier som står i højsædet er ligeledes vores eget valg samtidig med at de stritter i mange retninger.
Men underligt at vi danskere efter et par måneder alrerede glemmer hvordan det kunne have set ud såfremt det gamle flertal hade blevet ved magten.

Kim og Viggo

Helt enig. Det er et grundvilkår når man vil præge et samfund, at det slår igen. Det er naturligvis naivt at vente sig andet, og der er ingen grund til at harcelere over det.

Jeg vil bare gerne forsøge at imødegå nogle af de mærkeligste påstande. Det er selvfølgelig bare fordi, jeg synes de er mærkelige, at jeg går dem efter.

Jeg synes selvfølgelig ikke, at disse forsøg på en lødig debat kvalificerer til benævnelser som nyhedsoplæser fra nordkorea, en rygklapper, en vendekåbe og hvad der ellers er fremført. Disse ting falder i mine øjne tilbage på dem, der bringer dem. Ligesom de gør på mig, når jeg gør sådan noget. Det er jo ikke sket for sidste gang :-)

Jeppe Brogård : "Men problemet her er jo, at SF er gået til venstre. Dette at går forrest i kampen for socialisme er jo ret beset en leninistisk tilgang."
Den så jeg ikke lige komme - Villy Søvndal som skabs-leninist. Det er jo endnu et eksempel på hvad rendyrket teoretisen kan medføre. SF's dannelse var et resultat af opgøret med "den røde fascisme" altså netop et opgør med Lenin-arven.