Læsetid: 4 min.

SFI: Kun hver tredje fejludbetaling er socialt bedrageri

Langtfra alle fejludbetalinger af sociale ydelser skyldes bedrageri, fastslår en ny rapport, som SFI har lavet for Pensionsstyrelsen. Lige så mange af de uretmæssige udbetalinger sker på grund af myndighedsfejl og misforståelse af reglerne
Kun hver tredje af fejludbetalingerne af offentlige ydelser skyldes socialt bedrageri. En stor del af de uberettigede udbetalinger beror på fejl hos myndighederne, viser en undersøgelse, SFI har foretaget.

Kun hver tredje af fejludbetalingerne af offentlige ydelser skyldes socialt bedrageri. En stor del af de uberettigede udbetalinger beror på fejl hos myndighederne, viser en undersøgelse, SFI har foretaget.

Jakob Dall

30. december 2011

»Det er dybt anstødeligt,« sagde beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) om de opsigtsvækkende tal, der for nylig viste, at sociale bedragere årligt koster samfundet milliarder af kroner. Straks lovede ministeren hårdere sanktioner og flere beføjelser til at overvåge borgere på overførselsindkomster for at komme problemet til livs.

Det er imidlertid langtfra alle fejludbetalinger af sociale ydelser, der sker på grund af socialt bedrageri, fastslår Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI) i en rapport bestilt og finansieret af Pensionsstyrelsen.

»Når der foregår overudbetaling, har myndighederne i rigtig mange tilfælde selv en andel i det, og det er et faktum, som slet ikke belyses i debatten. Bare fordi man som borger får en ydelse, man ikke er berettiget til, er det altså ikke ensbetydende med, at man er bedrager. Det reelle billede er langt mere nuanceret,« siger arbejdsmarkedsforsker ved SFI og forfatter til rapporten, Mikkel Bo Madsen.

Der er aldrig lavet grundige, empiriske undersøgelser, der kortlægger fejludbetalinger i Danmark, men erfaringer fra udlandet viser, at det reelt kun er en tredjedel af de uretmæssige udbetalinger af sociale ydelser, der er udtryk for decideret socialt bedrageri. De resterende to tredjedele af overudbetalingerne sker ifølge SFI på grund af lige dele fejl fra myndighedernes side og reelle misforståelser af reglerne fra borgernes side.

Rapportens konklusioner er blandt andet lavet på baggrund af erfaringer fra England, og selv om man ikke nødvendigvis kan oversætte resultaterne direkte til danske forhold, er det meget usandsynligt, at det skulle se markant anderledes ud i Danmark, vurderer instituttet.

»Det er klart, at man ikke kan lave en direkte oversættelse fra England til Danmark. Men vi taler trods alt om et land, som vi på mange måder kan sammenligne os med, og som rent faktisk har undersøgt det her meget nøje og med grundige empiriske metoder. Jeg mener, at det er meget sandsynligt, at den overordnede tendens er den samme i Danmark,« siger Mikkel Bo Madsen.

Kan sammenlignes

England er ifølge SFI det vesteuropæiske land, der har det bedste overblik over omfanget af socialt bedrageri, fordi myndighederne hvert år laver en omfattende stikprøveundersøgelse, hvor man gennemtrawler en lang række tilfældigt udvalgte sager — både med henblik på at finde sociale bedragere, men også for at finde ’uskyldige’ fejl, også fra myndighedernes side.

I Danmark ser man udelukkende på borgernes fejl, og derfor er der ingen danske tal for, hvor stor en del af fejludbetalingerne, der skyldes myndighedernes ageren.

Også velfærdsforsker og professor på Center for Velfærdsstatsforskning ved Syddansk Universitet Jon Kvist vurderer, at man kan overføre de engelske resultater til danske forhold. For nok er der nogle grundlæggende forskelle på de to velfærdsmodeller, men når det kommer til de målrettede velfærdsydelser som kontanthjælp, boligstøtte og enlig-ydelser, som oftest er dér, hvor der sker fejludbetalinger, minder de danske og engelske forhold meget om hinanden, vurderer han.

»Når det kommer til de målrettede ydelser, som de svageste grupper i samfundet modtager, minder det danske system en del om det engelske. Du kan være mere eller mindre berettiget til at modtage ydelser, alt efter hvordan dit liv ser ud, og derfor bliver det også sværere at gennemskue reglerne. Det åbner for misfortolkninger og fejl — både fra borgerens, men så sandelig også fra myndighedernes side,« siger Jon Kvist.

Velfærdsforsker og afdelingsdirektør i Dansk Statistik Niels Ploug er ikke afvisende over for, at de engelske erfaringer også kan gælde i Danmark, men påpeger, at der ikke findes dansk forskning på området. Han hæfter sig ved, at der er nogle grundlæggende forskelle på Danmarks og Englands velfærdsmodeller, og at man derfor skal være påpasselig med uden videre at overføre de engelske erfaringer til danske forhold.

»Vi ved ikke meget om omfanget af socialt bedrageri, eller hvad fejludbetalingerne skyldes, og derfor er det svært at konkludere noget brugbart. Der er behov for, at man laver reelle undersøgelser på området i Danmark, hvis man vil målrette indsatsen,« siger Niels Ploug.

Andre løsninger

Også Mikkel Bo Madsen mener, at det er væsentligt at kortlægge og sætte fokus på andelen af myndighedsfejl, borgerfejl og bedrageri, når det kommer til fejludbetalinger. Ikke alene for at nuancere den »aggressive« debat om sociale bedragere, men også for at gøre løsningerne på problemet med overudbetalinger målrettede, så de rent faktisk virker efter hensigten.

»Selvfølgelig skal socialt bedrageri bekæmpes, men hvis overudbetalinger består af lige dele myndighedsfejl, borgerfejl og bedrageri, så kan det jo være helt forskellige metoder for at komme det ene, det andet og det tredje til livs. Og hvis hovedparten af det i virkeligheden kan udryddes ved at gøre reglerne enkle og nemme at forstå, så får vi ikke meget ud af at jagte borgerne som bedragere,« siger Mikkel Bo Madsen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Martin Haastrup

'I Danmark ser man udelukkende på borgernes fejl, og derfor er der ingen danske tal for, hvor stor en del af fejludbetalingerne, der skyldes myndighedernes ageren.'

Tak Information - for den infornation.

Og til KMD: Gå ad hekkenfeldt til med jeres ensidige stigmatiserende selv-promoverende statistikker om omfanget af 'socialt bedrageri'.

FØJ! SKAM JER!

Her har vi et godt eksempel på, hvor galt det går , når man vender ideen om arbejde på hovedet og okser afsted for at finde noget, andre vil betale én for at beskæftige sig med: både Madsen og Ploug er rørende enige om, at der skal undersøgelser til; men det ville være langt mere fremsynet at lave en regelsanering, der tog højde for den opgave, man gerne vil løse: at sikre folk, der har behov for en ydelse fra det offentlige, retten til denne. Når snyd kan forekomme - eller endnu værre: misforståelser af reglerne eller forkerte udregninger, - er reglerne for komplicerede. Det handler trods alt ikke om andet end at lande et tilstrækkeligt beløb i en borgers lomme.

Det er så let at kaste sig ud i et felttog af mistænkeliggørelse og forargelse på baggrund af “undersøgelser” af tvivlsom statistisk kvalitet - dette har vi allerede set en del eksempler på i den seneste tid.

Nogle af beskyldningerne er iværksat af folk der selv hævede store lønninger !

Der vil nok altid være nogen der snyder - men det interessante er ikke så meget det ekstreme som det typiske (overses bevidst og ofte).

Nogen høster gevinster ved at så tvivl om deres medmennesker - spørg jer selv:

Hvem tjener penge på det her ?

Hvem profilerer sig på det her ?

Står udgifterne overhovet mål med de potentielle gevinster ?

Eller er det virkelige formål at lede opmærksomheden væk fra noget langt alvorligere som danskerne ikke må få at vide ?

I stedet for et samfund hvor vi lever af at mistænkeliggøre danskerne kunne vi lige så godt leve af at stole på hinanden og have tillid til hinanden ;o)

Lad os ikke tolerere systematisk mistænkeliggørelse af danskerne for at nogle få kan tjene penge og profilere sig på at mistænkeliggøre os allesammen !

jens peter hansen

Der er aldrig lavet grundige, empiriske undersøgelser, der kortlægger fejludbetalinger i Danmark, men erfaringer fra udlandet viser, at det reelt kun er en tredjedel af de uretmæssige udbetalinger af sociale ydelser, der er udtryk for decideret socialt bedrageri.

Nåh er der ellers undersøgelser fra England som vi uden videre kan overføre til Danmark ?

Hans Jørgen Lassen

Jens Peter Hansen er tilsyneladende den eneste, der har læst andet end overskriften.

Af selve artiklen fremgår, at man aner ikke en skid om dette spørgsmål. Det er aldrig blevet undersøgt.

"Der er aldrig lavet grundige, empiriske undersøgelser, der kortlægger fejludbetalinger i Danmark ..."

Man henholder sig til, hvad der foregår i England!

Jamen, dog!

Dorte Sørensen

Hans Jørgen Lassen
Ja det er pga. især en engelsk undersøgelse
Derfor bør der vel også laves undersøgelser af forholdene i Danmark – det kunne jo være at myndighedernes fejludbetalinger var større pga. de ugennemsigtige og ofte ændringer i regler, der findes i Danmark.
I mine øjne gør det ikke de fordømmende politikers udtalelser mere sandfærdige.
Tag dog at få reglerne gjort mere overskuelige i stedet for at blive ved og ved at lave om på dem så ingen i socialforvaltningerne kan overskue reglerne.

jens peter hansen

Jeg støtter ikke nogen heksejagt, men jeg synes ærlig talt det er langt ude at man forklarer snyd med en engelsk undersøgelse om fejludbetaliger.

Kirsten Svejgaard

Og så har man slet ikke været inde på de fejl, der indebærer, at nogle får MINDRE end de har ret til - fordi myndighederne begår fejl, mens de pågældende borgere ikke er klar over deres rettigheder.

jens peter hansen

Øh altså, er fejludbetaliger, som jeg gerne tror på er omfattende, ikke noget andet end bevidst snyd ?
Da jeg fik efterløn var der fejl i omtrent hver anden udbetaling, men det har da ikke noget at gøre med om jeg fx udførte sort arbejde. Jeg tror gerne at reglerne er dødssyge, men det retfærdiggør vel ikke snyd.

Dorte Sørensen

jens peter hansen
Desværre er der snydere alle steder. Men tænk om de 12 mia. kr. som KMD mener, der betales for meget mest skyldes fejl og ikke socialt bedrageri. Er det så ikke bedre at ændre den sociale lovgivning så den bliver nemmere at administer end at betale mange mio. kr. for et nyt kontrolsystem.

Hans Jørgen Lassen

Jeg synes egentlig, at det er et meget godt og socialt princip, at folk, der har behov for hjælp, også får denne hjælp.

Og jeg kan også se en vis fornuft i, at man sørger for, at hjælpen går til de rette mennesker. Altså, dem, der har brug for hjælpen.

I stedet for at sende den til hr. Møller eller fru Margrethe.

"Og så har man slet ikke været inde på de fejl, der indebærer, at nogle får MINDRE end de har ret til - fordi myndighederne begår fejl, mens de pågældende borgere ikke er klar over deres
rettigheder."

Diskussionens ganske bizarre udgangspunkt er den velstillede (såkaldt bidragende) borgers brødnid - og derfor er det slet ikke interessant om underbetalinger resulterer i at i forvejen problematisk stillede borgere stilles ringere endnu. Pointen er at den velstillede borger bevarer sin illusion om at være herremand i egen personlige andedam - og som sådan ikke bliver 'snydt' når den gode velvilje udfoldes via bistand til fællesskabet.

Denne indolente diskurs går vist under betegnelsen 'den moderne velfærdsdebat'.

Det er stadig valgresultatet der spøger.

Det var et næsten-genvalg af VKO efter 10 års uafbrudt flertalsstyre. Som Goul Andersen sagde - enestående valgresultat for et vestligt land.

Margrethe V meldte åbent ud, at hun ville føre en endnu mere "blå" fordelingspolitik end DF - så vi har fået præcis, hvad der stod på menukortet. Også den detalje, at S-SF ikke ville få den mindste medindflydelse på regeringens politik.

Ikke den mindste !!!