Læsetid: 5 min.

’Der er sket et normskred blandt unge’

Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen mener, at en del unge tager for let på deres status som kontanthjælpsmodtager. Pligterne skal stå tydeligere for dem, siger ministeren, som opfordrer til debat om fællesskabet og velfærdssamfundets fremtid
Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen mener, der er sket et skred i de unge tilgang til kontanthjælp.

Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen mener, der er sket et skred i de unge tilgang til kontanthjælp.

Jakob Dall

3. december 2011

»’Gør din pligt og kræv din ret’ — og det var i den rækkefølge! — er funderet i arbejderbevægelsen. Og den tilgang har stået stærkere, end den gør i dag.«

Hjemvendt fra møder i Bruxelles kaster den socialdemokratiske beskæftigelsesminister Mette Frederiksen sig ind i debatten om fremtidssikringen af velfærdssamfundet. Hun svarer i den forbindelse på Informations spørgsmål:

— Kan velfærdsstaten kræve, at vi hjælper hinanden?

»Nej, men de mennesker, der bor i den, kan kræve det. Og det bliver vi nødt til,« siger hun og tilføjer, at alt andet ville være udtryk for mangel på respekt: »Et samfund hvor du ikke kan lave forpligtende aftaler med hinanden, falder fra hinanden. Velfærdsstaten — eller jeg kan bedre lide at kalde det velfærdssamfundet — er ikke et mål, men et middel til at opnå størst mulig frihed for den enkelte borger. Er vi lykkedes med det? Nej, der er lang vej foran os, men måske er en del af problemet, at vi gør organiseringen til målet. Det er kun et middel.«

— Deler du opfattelsen af, at vi oplever en krævementalitet?

»Min kollega socialministeren har ret i, at for nogle fylder rettigheder mere end pligter. Og der er sket et skred fra tidligere generationer.«

Vi arbejder meget

Mette Frederiksen fortæller om sin egen opvækst i en nordjysk kernefamilie:

»Jeg har fået ørerne tudet fulde med, at man skal arbejde og kunne forsørge sig selv, passe sine ting og gøre det, der står i loven.«

Ifølge beskæftigelsesministeren er danskerne rent faktisk et arbejdsomt folk også i omverdenens øjne:

»Både mor og far arbejder, og vi har meget lidt hjælp til det huslige. På den måde arbejder vi mere end mange andre.«

— Men hvor kan du se, at der et sket et skred?

»Jeg kan høre det, når jeg taler med unge. Jeg er selvfølgelig farvet af, at jeg har arbejdet med socialområdet, hvor mange unge hænger på kanten. Men jeg møder en del unge, som synes, at det er o.k., at være på kontanthjælp. Her er der sket et skred.«

— Hvis ansvar er det?

»Det er kollektivt. Højrefløjen ynder at sige, at det er den nordiske velfærdsmodel, men jeg tror, at man skal tage ansvaret på sig. Lige præcis normer er mere end noget andet kulturbårne. Og der bærer vi alle sammen et ansvar.«

— Hvordan kan man vænne folk til at tænke anderledes og være mere tilbageholdende?

»Ingen har den fulde løsning, men en del handler om at være præcis i sine krav. Det handler både om, hvordan vi opdrager vores børn, og om at skolen kræver noget af forældrene.«

— Hvor skal pligterne stå tydeligere?

»Du skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet, unge under 30 år skal tage en uddannelse, vi skal sætte ind med stærkere bekæmpelse af sort arbejde og styrke indsatsen mod socialt bedrageri,« siger hun og tilføjer:

»Og vi kommer ikke uden om, at vi i forældregenerationen skal tage et større ansvar. Vi må sætte det abstrakte fællesskab, som vi har i Danmark, hvor vi betaler skat for at andre kan komme på hospitalet, højt på dagsordenen.«

Svært at drage en grænse

— Er det så o.k., at forældre skal male i deres børns daginstitutioner?

»Uanset om det er i dagtilbud eller skole skal rammerne være skattefinansieret. Men at forældre vedligeholder legepladsen, som vi gør i min søns børnehave, er et godt eksempel, for det har en værdi ud over den materielle. Børnene passer bedre på deres legeplads, og det skaber social kapital, når man en lørdag eftermiddag sætter en legeplads i stand.«

— Hvorfor var det så helt galt, da Claus Hjort Frederiksen for år tilbage talte om, at man kunne bidrage ved at male på sin gamle mors plejehjem?

»Jeg er helt enig i, at man i det omfang, det overhovedet er muligt, skal tage et større ansvar for de ældre i familien. Men den fysiske vedligeholdelse er en fællesskabsopgave.«

— Hvorfor gælder det ikke for lejepladsen?

»De fysiske rammer skal være i orden og indeklimaet i børnehaven må ikke afhænge af forældrene. Men jeg sætter ikke en hårfin grænse op for, hvad der er hvad. Mange plejehjem ville have godt af, at man havde en familieeftermiddag.«

— En del forskere mener, at vi i fremtiden er nødt til at bidrage mere med personligt ansvar — om ikke andet fordi udgifter og indtægter ikke hænger sammen?

»Motivet for den udvikling er ikke ligegyldig. Hvis man vil have skattelettelser og derfor ønsker, at forældrene yder noget mere i børnehaven, er det en forkert rækkefølge. Hvis man ønsker forældrenes hjælp for at skabe merværdi for fællesskabet, er det en god idé. Når det handler om engagement og ansvar, kan man ikke sætte faste grænser op.«

Uretmæssig hjælp

— Er der steder, hvor man fremover må slække på de universelle ydelser for at målrette dem, der har mest behov?

»Jeg tror snarere, at man skal tænke det den anden vej rundt. Nemlig at stille klare krav til de, der ikke møder kontanthjælpssystemet med den sunde indstilling, at det her er min sidste mulighed, og at jeg gør alt, hvad jeg kan for at forsøge mig selv igen.«

— Men man har jo sagt, at folk skal stå til rådighed?

»Ja, men er det sket?«

— Du tror, at der er nogle, der har fået kontanthjælp, som ikke har stået til rådighed?

»Ja, det tror jeg.«

Beskæftigelsesministeren henviser til, at man i Aalborg laver såkaldt nytteaktivering for unge under 30. Mens man undersøger, om den unge rent faktisk er berettiget til kontanthjælp, får den pågældende besked på at skulle gøre rent i pensionisters haver 37 timer om ugen.

»Og en tredjedel vender rundt i døren og siger »nej, så finder jeg et arbejde selv,« siger ministeren og kalder det ’sund fornuft’: »For der er nogle af vores unge, der ikke møder kontanthjælpen med den sunde fornuft.«

Sluttelig slår Mette Frederiksen fast, at på samme måde som S står som grundlæggere af velfærdssamfundet, er det også dem, der har pligt til at fremtidssikre det.

»Derfor er tiden også kommet til reformer,« siger hun med henvisning til trepartsforhandlinger og reform af overførselsindkomster.

»Vi skal i gang med at tilpasse velfærdssamfundet til det nye årtusinde.«

Og selv om den replik er fristende at runde af på, så gør vi plads til en slutpointe fra ministeren. Den starter med en fortælling om det nydelige børnebiblioteket i Ballerup, hvor alle bøgerne ser ud til at være i god stand — selv uden en sur bibliotekar, der holder vagt:

»Der er mange kollektive spilleregler, som vi danskere respekterer. Vi skal også passe på ikke at male et for dystert billede,« siger hun.

Serie

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jeg fik så lidt tæsk og helt ok,men jeg vil stadig fastholde at Mette Frederiksens udmelding er en debat værdig.
Hvor mange og hvor reelt hendes problematik egentlig er,vil man jo aldrig kunne fastslå.
Rigtigt som en del fastholder,så er der ikke noget forkert i at være på kontanthjælp hvis der ikke er muligheder for at arbejde eller at man som person lige nu ikke kan få den uddannelse man har evner til.
Men ideologier som vi hver især har kan altså også bremse vores evne til at se verden som den er.Hvis vi altid skal se om et problem passer ind i vores boks eller ej, får vi jo et problem med at se verden udenfor vores boks.
Jeg anerkender helt at mange i vores samfund bestemt har masser af dobbeltmoral i kraft af at man selv er kommet på den grønne gren og så mener at andre sagtens kan eller bør kunne komme der op.
Mit indlæg her er måske ikke så klar, men jeg er altså stadig af den mening at Mette Frederiksen
har en pointe i sin udmelding.

Hanne Christensen

Randi Christiansen,

Er det nu "finanselietens lakajer", der har til hensigt at "undertrykkelse og slavegøring af ellers raske, friske og unge mennesker foruden mange andre", eller må man se den hårde kendsgerning i øjnene, at det er arbejderne selv, der ønsker undertrykkelsen og nedrigelsen?

SF’eren Mattias Tesfaye giver sit svar i Poliken den 3. december (link: http://politiken.dk/debat/ECE1469249/arbejderen-er-til-grin/)

Tesfaye skriver, at ” danskere med beskæftigelse i brancher som industri, byggeri og transport var markant overrepræsenterede blandt Venstres vælgere.
Omvendt havde rød blok, og især mit eget parti, SF, ikke nogen særlig opbakning fra disse lønmodtagergrupper. Jeg tror, tendensen skyldes, at det var Venstre, der italesatte det åbenlyse problem, at det i dag er et mindretal, som er i beskæftigelse og dermed finansierer tilværelsen for et flertal.”
Og Tesfaye konkluderer:
” I dag er rød blok dårligt forankret i de arbejdende lag af befolkningen. Dermed eroderer grundlaget for S og SF’s politik. For med hvilken ret kan vi forsvare en velfærdsstat med høje skatter, når det ikke er vores egne vælgere, der betaler? Uden et solidt afsæt i arbejderbevægelsen er de røde partier i hele Europa blevet politisk impotente. Det samme truer S og SF herhjemme, hvis ikke vi genvinder opbakningen blandt de beskæftigede. Det starter i al sin enkelhed med at værdsætte en ærlig dags arbejde. Det kræver en ny værdikamp.”
De traditionelle arbejderpartier står altså med det problem, at arbejderne rent faktisk stemmer liberalt. Det er ikke finanseliten, der er problemet. Det er hr. og fru Hansen.

Og Tesfaye fortsætter derfor med at beskrive S og SFs politiske formål: ” Med en oprigtig vilje til at værdsætte arbejdet og sikre, at flertallet af befolkningen er i beskæftigelse, kan S og SF generobre sit solide fodfæste blandt lønmodtagerne.”

Det handler altså om magt, og det handler derfor ikke om de få i Finanselitens top eller deres lakajer, nej, det handler om hr. og fru Hansens gunst.

Özlem ønskede at overbevise danskerne om, at fattigdom var en realitet. Hun gjorde bare sit hjemmearbejde enormt dårligt eller hun tog problemet op som levebrødspolitiker og ikke som en reelt engageret person i fattiges hverdag. Özlem vidste ikke hvad fattigdom var. For hende var det fattigt kun at have 15.-16.000 kr. til rådighed om måneden.

Mette Frederiksen, Karin Hækkerup og Helle Thorning har anderledes ud på kroppen. Den rå magt for dem er en realitet. Og de vælger den letteste vej til magten, nemlig at kaste sig for fødderne for folks indre svinehund. De gider ikke kæmpe en ofte ulige kamp med den samlede danske presse, når disse bruger tonsvis spalteplads på at nedgøre ledige og syge mennesker. Når fx Information ikke engang kan tage disse menneskers sympati, men også forfalder til højrefløjens klicheer og paroler (se blot nærværende artikelserie om velfærden), ja, så er det også en ulige kamp.

Randi Christiansen, glem alt om finanselite m.m. Ønsker du at forbedre forholdene for de syge og ledige, må du vende blikket mod din nabo, din kollega, dine venner og familie. Det er dem, du skal overbevise om, at vi har et voldsomt stigende fattigdomsproblem i Danmark, og at årsagen hertil ikke skal findes hos de fattige selv, og det hjælper ikke, at sende kontanthjælpsmodtagere ud at slå græs (uden løn). Det er ydmygende og nedbrydende både for den enkelte kontanthjælpsmodtager, men også for hr. og fru Hansen selv, for netop det vil udhule vores lønninger og sende os alle sammen tilbage til middelalderen med trældom og herremænd. Hr. og fru Hansen vil måske ikke selv nå at opleve dette, men det vil deres børn og børnebørn. Så vi må spørge hr. og fru Hansen om, hvad det er for en tilværelse, de ønsker for deres børn og medmennesker.

Hanne Christensen

Viggo Okholm,

Må jeg spørge ind til, hvordan du mener, at ungdomsarbejdsløshed kan komme til livs ved at sende de unge ud at slå græs til 40 kr. i timen?

Vi har i dag 125.000 kr., der arbejder i gratisindustrien. Unge færdiguddannede der faldbyder sig i håb om at få erhvervserfaringer på CV'et og derigennem få et ordinært lønnet job. Og så unge som gamle ledige og syge, som tvinges ud at fejle gader og stræder o.l. uden løn og ordinære ansættelsesvilkår, men for at bevare deres understøttelse.

Mener du ikke, at 125.000 mennesker i gratisindustrien er med til at udhule vores lønninger?

Min kritik af Mette Frederiksen er ikke, at hun vil tilbyde ledige at slå græs. Nej, problemet er, at det ikke sker til ordinære ansættelsesforhold og herunder løn.

Kan du ikke se, at det er en vej uden ende? Kan du ikke se, at det er som at tisse i bukserne. Måske kommer en ung ud at arbejde eller 10 % af dem finder hurtigere selv et job. Men samtidig får vi skabt en underskov af ubetalt arbejdskraft.

Denne underskov er allerede på 125.000 mennesker og forventes at stige med 25 % om året. Der er jo selvfølgelig ikke grænser for, hvad man ønsker at betale sig fra, hvis betalingen er ganske gratis.

Men i længden er denne gratisindustri uforfattelig dyr. For intet lønarbejde kan konkurrere med gratis arbejdskraft.

Kan du ikke se denne problemstilling, Viggo Okholm?

Svar Hanne Christensen:
jo da og det er da et virkeligt problem,hvis det at yde en indsats for de 40kr i timen bare bruges til at gøre arbejdsgivere rigere. Men alligevel,for hvad er arbejde og værdi? Jeg ønske ri princippet en form for socialisme, men det vil befolkningen jo ikke og vi "socialister" har jo ingen problemer med at kræve af samfundskagen for dem vi kræver af er jo bare fæle "kapitalister".
Dilemmaet lige nu er klart,hvad skal vi gøre for at bevare gejsten både hos dem som står udenfor og dem som e rinde i varmen?
Er det moralsk oprustning, værdidiskussion, revolution, retfærdighed o.s.v.
Der er bestemt ingen lette løsninger, men hvis de unge som nu er udenfor skal ind i varmen må de som har nok holde igen, for reelt skal vi leve af den samme kage og logikken fortæller mig at hvis dem som har mindst skal have mere med eller uden indsats må dem som har meget dele noget mere.

Men det et kompliceret maskineri at styre for fagorganisationer uanset niveau ønsker at få så meget som muligt o.s.v. Selv den mest idealistiske socialist tager gerne imod en lønforhøjelse.
Men for at komme tilbage til de unge, så er der altså intet arbejde som er nedværdigende og mærkeligt at rengøring,havearbejde,m.v. anses for nedværdigende,mens fine studier på tilværelsens gåde er "stort"
Men derfor bør unge selvfølgelig have en rimelig løn dernæst må detnantal timer man giver fra kontanthjælpen selvfølgelig svare nogenlunde til hjælpen.

Hanne Christensen

Viggo Okholm,

Til dine overvejelser om, det er ok at sætte unge til at slå græs m.m., vil jeg bede dig læse følgende artikel fra professor Roy Langer, om de hvide slaver, som altså er veluddannede unge, som udfører arbejde ganske gratis:

http://politiken.dk/debat/kroniker/ECE1314702/uloennede-praktikanter-er-...

Du kan se et eksempel på et jobopslag fra en (velrenomeret) virksomehed, der søger denne gratis arbejdskraft:

http://jobbank.ku.dk/job/151581/amnesty-international/amnesty-soeger-pra...

Du kan også se, hvordan kommunerne tilbyder virksomheder at bruge gratis arbejdskraft:

https://info.jobnet.dk/files/Jobcentre/Koebenhavn/Publikationer/Virksomh...

Bemærk, så det der står på side 8 o virksomhedspraktik:

"Opkvalificer en ledig ved at ansætte ham eller hende i en virksomhedspraktik. Praktikken giver dig mulighed for at vurdere, hvad den ledige kan tilbyde din viin virksomhed i et fast job. For den ledige kan et praktikforløb være et springbræt til at få et fast job. Virksomhedspraktikken optræner personens faglige, sociale eller sproglige kompetencer. Du skal ikke betale løn eller forsikring i praktikperioden."

Hvem bruger disse praktikanter. Jamen, det gør mest af alt kommunerne. Men også Bilka og rengøringsbranchen benytter dem flittigt. Det er jo gratis arbejdskraft, og kun ganske få får efter endt praktikperiode fastansættelse.

Den gratis veluddannede arbejdskraft benyttes vidt omkring.

Det er nemlig blevet stuerent at udnytte lediges situation, så der er opstået et marked for at udnytte disse. Det er en gratisindustri der vokser med 25 % om året.

Men det er også en gratisindustri, som udhuler hele vores arbejdsmarked og vores allesammens eksistensgrundlag.

Hanne Christensen

Viggo Okholm,

Jeg skriver ikke, at arbejdet er nedværdigende. Det nedværdigende består i selve tvangen og at det sker uden løn og ordinære ansættelsesvilkår.

Det sker under forhold, hvor arbejdsgiver kan have hånd og halsret over den ledige. Jeg har læst eksempler på, at en person, der mødte et kvarter for sent, fik frataget sin understøttelse, eller som snakkede med en kollega også fik den frataget.

Virksomhedspraktikanter arbejder ikke under ordinære arbejdsforhold. De kan sættes til hvad som helst og brokker de sig, risikerer de uden varsel at få frataget kontanthjælpen. Der er nærmest skabt omvendt bevisbyrde her.

Jeg argumenterer ikke for, at unge ledige ikke skal slå græs e.l., men det skal så sandelig ske under ordinære ansættelsesforhold.

Virksomhedspraktikanter har ansættelsesforhold, som kan være fuldstændig uacceptable.

Det er ingen løsning. Det bringer ingen i job, tværtimod, bringer det flere til ledighedskøen, da det er klart, at der findes plattenslagere derude (også mere velrenomerede af slagsen), som tænker, hvorfor betale løn, når man kan få arbejdet udført ganske gratis.

Der og med er det dig og mig som skatteydere, der reelt betaler lønnen, godt nok en ussel løn, men alligevel.

Der fyres løs derude, blot for at erstatte den tidligere ansattes job med en virksomhedspraktikant. Du kan være i job det ene år, for næste år at være ansat i samme funktion som praktikant. Man må spørge, hvad der ligger i faglig, social eller sproglig opkvalificering. Der kan vist ligge alt og intet. Det er ganske enkelt den rene plathed.

Og det er ganske forfærdeligt, at vores fagforeninger vender det blinde øje til dette gigantisk voksende problem.

Hvis jeg prøver at forstå Mette Frederiksen hensigter udfra den bedste måde, og ikke bare et surt borgerligt opstød om at de unge endnu en gang er blevet mere dovne end den forrige generation. Men der er noget alvorligt galt når folk får kontanthjælp i mange år. Det er uanstændigt når folk bliver parkeret på en kontanthjælp når de er langvarigt syge eller har andre problemer der ikke kan løses hurtigt. Så disse folk også får de rettigheder og pligter der passer til deres situation. Det er urimeligt at de folk der er belastet af sygdom eller tilsvarende og der ikke magter at tage et arbejde kommer på kontanthjælp. De vil automatisk blive kategoriseret som samfundsnassere, man kan jo også se på spørgsmålet til Mette Frederiksen ”Du tror, at der er nogle, der har fået kontanthjælp, som ikke har stået til rådighed?” hvor til Mette Frederiksen svare ” Ja, det tror jeg” ergo der må være en del samfundsnassere. Mette Frederiksen ved samtidig at der er placeret en hel del folk på kontanthjælp som ikke er arbejdsparate.

Hanne Christensen

Viggo Okholm,

Du svarer ikke på, om du tror, at arbejdsløsheden nedbringes ved at sende de unge ud at slå græs.

Mener du i øvrigt, at pensionisten skal betale for denne græsslåning? Og hvor meget? Skal alle pensionister få dette tilbudt? Og skall andre travle familier også få det tilbudt?

Og hvad mener du en rimelig timeløn er? Og hvad bør ske, hvis den unge ikke møder op? Og skal ældre fx. personer på 40, 50 eller 60 år ikke også slå græs?

Og skal der ligge et ordinært ansættelsesbevis bag jobbet som græsslåer? Skal de ledige også tvinges ud som snerydere. Skal de udføres med en skovl, de bare næver eller en fejemaskine?

Når jeg spørger om det sidste, skyldes det, at jeg har set flere tilfælde, hvor virksomhedspraktikanter udstyres med det billigste redskab ganske enkelt, fordi det er dyrere at udstyre den ledige med en gravemaskine end en skovl. Godt nok bruger den ledige voldsomt meget mere tid på at grave med en skovl end med en gravemaskine, men da arbejdskraften er gratis, ja, så bliver det alligevel billigere for virkso mheden.

Viggo Okholm. Man blive nødt til at gennemtænke de konsekvenser, vi får af gratisindustrien. De er meget voldsomme, og de har allerede indfundet sig derude. Man kan være kynisk ligeglad med gratisten, men det går ud over os allesammen. Vores arbejdsforhold, miljøet og lønnen bliver udhulet, og ledighedskøen vil vokse og vokse, ikke fordi de ledige sådan set er ledige, nej, for deres hidtil lønnede job erstattes blot af ledige virksomhedspraktikanter, der faktisk arbejder trods deres ledighed, men blot nu til en helt anden løn.

Det er en skrue uden ende. Den indre svinehund ender med at æde sig selv om indefra.

Vil starte med at tilslutte mig Elis Vejvad, synsvinkel: at det er arbejdsgiversiden der er arbejdsløs og at tager siden en latent resurse

Og vil så springe helt tilbage til begyndelsen, hvor en af faktorerne starter.

Børn bliver anbragt, fra de er helt små, i institutioner hvor storset alt er tilrettelagt for dem, når de bliver lidt ældre flyttes de til den næste institution, igen hvor alt stort set er tilrettelagt for dem, herefter kommer de så ind i skole systemet, hvor stadig størsteparten er tilrettelagt for dem, herfra er det videre i uddannelsessystemet, erhverv eller boglig, stadig tilrettelagt.

Med andre ord; der er konstrueret et system som lære børn helt fra de er vuggestuebørn, at der altid kommer et nyt system som på forhånd har tilrettelagt hvad de skal. Det må uvægerligt give mennesker som har en stor tilbøjelighed til at afvente hvad der nu skal ske med dem. Altså; vi opdrager vores børn til passivitet og afventende mennesker.

Systemet, producere tænkende mennesker i stor stil, men hæmmer fremkomsten af handelende mennesker.

Og da alle er mere eller mindre ramt af fænomenet, virker det heller ikke unaturligt at det både fra politiskside og fra giver og tager side, storset kun bliver tænkt og talt.
Og kun i meget begrænset omfang handlet.

Og med myriaderne af regler som besværliggør nye tiltag, virker det overvejende sandsynligt, at der skal et sammenbrud til inden noget nyt kan begynde at spire op fra bunden.

Staten, eller systemet er kommet helt ind i hjemmet og helt ind i familien, og man kan med en vis rimelighed sige; er gået ind og har erstattet far og mor, og ekskluderet bedsteforældrene, som stadig har meget af den handlende med sig, ud af familien.
Så jeg finder det overvejende sandsynligt at sammenbruddet og den revolution som føre til sammenbruddet, vil være af en meget passiv art.

Og egentlig er det selve staten eller systemet som har inkorporeret sit eget sammenbrug/revolution, paradoksalt nok.
Og snakken om norm skred er det regne vrøvl, idet der er tale om en normudfoldelse, altså normerne begynder at manifestere sig fysisk i samfundet og det med stadig støre hast og på stadig flere områder.

Anskues det hele udefra, kan det kort siges; at det kontrollerende og styrende samfund, skaber grænseløse mennesker.

Altså på den ene side afventende og tænkende og på den anden side grænseløse.
Og det er ikke kun de unge, men stort set hele samfundet der er ramt, noget så alvorligt.

Som tingene er, Hanne Christensen, er jeg enig med dig; men det er jo heller ikke et sted at være! Vi skal væk fra løn og penge - ret til at forbruge, hvad man har brug for, mod at deltage i samfundets aktiviteter af produktiv og demokratisk karakter.

Martin Jeppesen

@Hanne Christensen

Lønudhulingen bliver ikke et problem, for som nævnt tidligere, så er aktivering reduceret til det absolut lavest mulige niveau, hvor du grundlæggende set opfylder din funktion så længe du er i stand til at møde op om morgenen og stå oprejst.

Min egen kommune har tidligere flirtet med at leje kontanthjælpsmodtagere ud til private firmaer (for de aktiveredes skyld, naturligvis!), men det blev der hurtigt sat en stopper for, da det jo er åbenlyst konkurrenceforvridende at have folk "ansat" til 40-60 kr. i timen.
Sjovt nok noget som hverken kommunen eller de private havde et problem med.

Hanne Christensen

Jens Bruus,
Jeg kan følge din tankegang, om end den indeholder nogle postulater, jeg ikke mener, holder stik.

Du påstår jo, at pensionistbestanden i dag var langt mere aktive og initiativrige end forældre-, unge- og børnebestanden i dag. Jeg mener, det forholder sig omvendt.

Pensionistbestanden har for manges vedkommende alene en grundskoleuddannelse, og det til trods for, at de også fik mulighed for at gå hele vejen op til kandidateksamen på Statens regning og med gode SU-vilkår særligt for de underbemidlede. Tilmed var der hverken adgangsbegrænsning e.l. til hinder for at gå hele vejen. Alene dovenskab og kultur stod i vejen.

Initiativ kom der ikke meget af fra denne underskov af ufaglærte. Når der alligevel var job til disse mange uuddannede, ja, så skyldtes det, at kravene var mindre.

Går vi 50 år tilbage var erhvervsfrekvensen blandt kvinder meget lav. Kvinders arbejde var i hjemmet. Det betød, at hver familie måtte klare sig med én indtægt. Hvordan kunne det dog lade sig gøre. Der er eet svar: Boligpriserne var sat efter, hvad folk kunne betale. Min far var fx bogholder, da han købte et hus i det nordlige København, samtidig med min mor gik hjemme og passede 3 børn. Huset ville i dag koste 4-5 mio. kr. Bilen blev solgt, men blev anskaffet igen nogle år senere. Og så kom sommerhuset til ned til vandet – fortsat med én indtægt. Godt nok avancerede min far, men dette kan ganske enkelt ikke lade sig gøre i dag. Tilsvarende gjaldt alle mine klassekammerater. I dag ville tilsvarende boligforhold kræve to gode indtægter. En bogholder tjener vel i dag 25-30.000 kr. om måneden, så ikke engang 2 bogholderstillinger ville kunne klare udgifterne.

Hvorfor. Fordi der stilles større og større krav, og fordi kvinderne kom på arbejdsmarkedet. Kvindernes farvel til kødgryderne betød selvfølgelig, at børnene ikke kunne passes hjemme, men måtte på institution. Det var faktisk ganske effektivt og produktivt, om det var den rigtige model, kan diskuteres, men set ud fra en effektivitets- og produktivitetssynsvinkel gav det resultater. Kvindernes farvel betød også, at onkel Børge og bedsteforældre kom på institution som ældre, fremfor at de fik et værelse på øverste etage og passet og plejet af den hjemmegående husmor.

Blev farmand arbejdsløs var der en langt bedre arbejdsløshedsforsikring i dag med langt højere dækningsgrad, og ja, så ar der jo mor derhjemme, der også fungerede som nødplan, for hun kunne jo også tage sig et job, indtil farmand igen kunne forsørge familien.

Modellen kræver blot, at vi accepterer den kønsmæssige uligestilling og at vi sender halvdelen af arbejdsstyrken hjem til kødgryderne. DET ville da løse vores arbejdsløshedsproblem.

Du påstår at vi har fået en generation af afventende, passive og institutionaliserede mennesker. Jeg ser det ikke. Aldrig har vi haft en så flittig ungdom, som stræber efter høje karakterer og op i uddannelsessystemet. Aldrig har vi haft så mange, der fortsætter og tager en ph.d. Aldrig har vi haft så få, der går ud med en 7. klasse (eller 9. klasse). Og aldrig har vi set et erhvervsliv stille så store krav. I gamle dage kunne du forlade folkeskolen med en realeksamen, og så kunne du blive elev i en bank e.l. og her kunne du så vokse dig stor og ende på direktørgangen. Det kan du ikke i dag. Ingen banker vil tage en elev ind alene med en 10. klasse. De kræver en studentereksamen med flotte resultater. Min mor er pædagog. Ud af 10. klasse, videre på seminariet i 3 år med store dele praktik . That’s it. Denne uddannelse er forlænget med 4 år. Trods det, at arbejdet er det samme. Og det gælder hele vejen rundt. Kravene er blevet større og kræver længere og længere uddannelser. Og de unge brokker sig ikke. De kaster sig over opgaven.

Krævementalitet, hvad er det? For det er jo omdrejningspunktet for debatten her. Jamen, er det ikke først og fremmest en tom flokskel. Man kaster sådan et ord af sig uden egentlig at adressere ordet. Er det en krævementalitet at godt 6.000 kr. om måneden i kontanthjælp. Jamen, skuer vi tiden 30-50 år tilbage, var understøttelsen da helt anderledes stor. Skulle de dengang slå græs for pengene. Nej. En arbejdsløshedsunderstøttelse burde være dette alene, hvis man har arbejde til disse, kan man ansætte dem! Er det en krævementalitet at kræve et opgør med fattigdommen?

Er det en krævementalitet at efterlyse ordentlige pasningsforhold til vores ældre, børn og handicappede? Er det krævementalitet at efterlyse god undervisning i folkeskoler, gymnasier og universiteter. Er det krævementalitet at ældre skal have bad oftere end en gang om ugen, og at hjemmehjælperen ikke skal have et ur hængende som en løkke om halsen. Er det en krævementalitet, når forældre til handicappede, beder om understøttelse, når de passer deres handicappede børn? Det kunne jo godt lade sig gøre for 30-50 år siden for én indtægt, men i dag kan reelt kun ganske få leve af én indkomst alene.

Hvor er al den krævementalitet henne, som ikke kun er udtryk for en god portion sundhed. Ordet krævementalitet kommer fra politikere og det offentlige, som ikke lever op til befolkningens forventninger. Men spørgsmålet er, om forventningerne dybest set ikke er ok. For vi vil vel ikke have kvinderne tilbage til kødgryderne, det løser næppe de udfordringer, vores samfund reelt står over for.

Vi har i dag indrettet vores samfund på, at en familie har 2 indkomster. For disse 2 indkomster kan de så leve på nogenlunde samme niveau som man tidligere kunne for én indkomst. Vi må acceptere, at det selvfølgelig stiller krav til vores institutioner og vores understøttelsessystem på en anden måde end for 50 år siden.

Hanne Christensen

Rettelse:

Dækningsgraden for en arbejdsløshedsforsikring var højere for 30-50 år siden end i dag.

Det fremgår vist omvendt af mit sidste indlæg, hvilket skyldtes en skrivefejl.

Hanne Christensen

Martin Jeppesen,

Du skriver, at kommuner og virksomheder ikke har problemer med at tilbyde ledige lønninger ned til 40-60 kr. i timen.

Ja, og det værste er, at fagforeningerne tilsyneladende heller ikke ser et problem heri. Man hører jo ikke et ord fra den kant. Ja, faktisk deltager de i visse tilfælde aktivt i allokeringen af denne billige arbejdskraft til virksomhederne.

Mads Kjærgård

Ret og pligt går vel ikke "hånd i hånd" hvis man skal arbejde 37 timer om ugen for 6-7 tusind kr?
Forøvrigt en nem holdning at have, når man er forsørget resten af livet på en ministerpension! Trist lige netop Mette havde jeg forventet en del af.
Og nej, jeg mener ikke at man skal have bistandshjælp, hvis der er et reelt arbejde, men det er der jo ikke, hvis der er, så er der noget galt med arbejdsformidlingen og de private aktører som modtager milliarder for at skaffe folk i arbejde. Måske skulle Mette starte der?

@Hanne Christensen

Ok. jeg mener nu alligevel at have set rigtigt.

Du snakker om krævementalitet, den har jeg ikke beskæftiget mig med i det jeg skrev om.

Ordet i sig selv er så aldeles misvisende, så det alen ville tage lang tid at få udbredt legetime behov fra pseudobehov.
Og jeg håber ikke at du taler om krævementalitet som en følge af det jeg skrev.

Svar Hanne Christensen:
Som du måske ser har jeg anbefalet en del af dine indlæg og du har jo principielt ret og faktisk tror jeg egentlig ikke Mette Frederiksen er så uenig med dig, men det må du så spørge hende om.

Jeg har det nok sådan at der er en problematik om det at være ligeglad bare man får, og så det store flertal som både er ansvarlig stræbsomme og med en form for solidaritet.
Vi er i en krise og vi må indse at nogen af os ikke kan få hvad vi forventer.
Unge tager ikke skade af at arbejde en smule for hjælpen, men jeg er så enig med dig i at det at private udnytter ordningen og at de samtidig med at de skoser det offentlige for for højt et forbrug samtidig med at de gladeligt lader det offentlige betale gratis arbejdskraft.
Men intet er sort/hvidt.

randi christiansen

Hanne Christensen og jer andre

Tak for jeres bidrag til denne menneskehedens vigtigste samtale – her på en af de få af folkets talerstole.

Klassekampen er ikke slut, og den slutter ikke, før de priviligerede enten deler deres privilegier med resten eller lykkes med at udrydde dem !

Det ser heller ikke ud til, at det bliver hverken Sos´erne eller SF, der kommer til at føre an i denne kamp. Det er deres analyse – eller mod ? – simpelthen for ringe til.

Den traditionelle arbejderklasses job udflages, så nu er det på en anden front, at opgøret skal tages. Det har i virkeligheden altid været et spørgsmål om global ressourceadministration – hvordan bliver den mest hensigtsmæssig for alle – og ikke kun et spørgsmål om at lukke munden på arbejderklassen ved at gøre den til en del af de priviligeredes fest. At Sos´erne har ladet sig nøje med det perspektiv er grunden til, at de nu ser ud til at have sejret sig ihjel, og deres vælgere – fordummede af flæsk og fjernsyn – i stigende grad vender sig til liberalisterne, fordi det er dem, der er bedst til at rage til sig.

Vores sidste håb på Borgen er Enhedslisten, som på oprørte vande endnu kæmper for at bevare integritet og en intelligent analyse.

Derfor er det et opgør imellem to verdenssyn : det liberalistiske – de som ikke ser altings forbundethed – og det socialistiske som forstår, at vi alle er del af et økosystem med indbyrdes forbundne kar, og – hvis man vil undgå social-og miljøubalance – derfor ikke kan overlade dele af helheden til at klare sig selv på liberalistiske junglelovsprincipper.

Hanne Christensen

Jens Bruus,
Jeg forstod dit indlæg sådan, at du mener, at på grund af institutionaliseringen har vi vænnet os til at få tingene serveret, og derfor er vi blevet initiativforladte og mindre ansvarsbevidste for os selv og vores familie.

Jeg forstod også, at det manglende initiativ og mindre ansvar var baseret på en forkælelse bestående i, at tager vi ikke ansvaret på os, ja, står Staten parat til at tage sig af os. Er det forkert forstået?

Institutionaliseringen betyder også, at vi forventer, at Staten er der, træder til med børnepasning, undervisning og understøttelse, hvis vi skulle blive ledige. Og skulle vi blive ledige, ja, så er vi så initiativløse, at vi osse her forventer Staten finder jobbet til os, fremfor at vi er aktivt søgende selv.

Har jeg misforstået dig her?

Det sidste oversætter jeg så med krævementalitet. Måske er det en skærpelse ud fra dit politiske ståsted, men er det ikke netop det Mette Frederiksen og mange borgerlige mener? De giver da i hvert fald udtryk for at tro, at hvis blot ydelserne var tilstrækkelig lave eller der blevet krævet modydelser, ja, så ville arbejdsløsheden falde drastisk. Er det ikke netop det synspunkt, hele deres beskæftigelsespolitik bygger på?

Du skriver også, at initiativløsheden også rammer politikerne, og at netop Mette Frederiksen m.fl. er et godt eksempel herpå. Og netop det faktum gør, at Mette Frederiksen kaster sig over en talestrøm af ordflom mod de ledige, frem for at foretage tiltag, der rent faktisk får nedbragt ledighedsproblemet.

Jeg er enig i dette, hvis jeg forstår dig korrekt, men jeg er ikke enig i, at det skulle være en naturlig konsekvens af det velfærdssamfund, vi har opbygget. Jeg tror nærmere, at det skyldes, at vi har en presse, der er alt for ensporede og angriber alt ud fra samme (borgerlige) tankegang, hvorfor vores politikere alle ender med at ligne hinanden - formet af en totalt ensidig borgerlig presse. Når pressen er så ensidig i sin dækning, ja, så får politikerne alt for let spil - i hvert fald hvis de fører borgerlig politik. Vi har jo set, at selv SF har rettet sig ind. De gør det i den undskyldning, at det trods alt er bedre med et højredrejet SF ved magten, end en VKO-regering.

SF risikerer imidlertid, at de legitimerer den borgerlige tankegang. Ja, den legitimeres langt ind i egne rækker. Læs fx Mattias Tesfayes kommentar i Politiken. Og hør ham i P1Debat i dag til frokost. Han slår her til lyd for, at man ikke skal se på Carina-sagen, om hun har 5.000 i rådighedsbeløb, nej, man skal alene se på, at hun har 15.000 kr. i rådighedsbeløb og se på, om en flyttemand kan acceptere dette, altså om det kan betale sig at arbejde. At pengene består af børnepenge, boligsikring og kontanthjælp er ham uinteressant.

Næste skridt vil være at fjerne børnepengene. Dernæst boligsikringen - fuldfører man Tasfayes tankerække. Og en mere borgerlig tankegang kan vel næppe findes selv i de borgerlige rækker? Og her må jeg så henvise til Rune Lykkebergs artikel i dag om "Normskred". Det kan jo ikke skrives mere præcist.

Mener du i øvrigt, at vi skal gøre noget ved institutionaliseringen? Og hvis ja, hvilket samfund ser du så foran dig og kvinders og mænds rolle i dette?

Hanne Christensen

Viggo Okholm,

Du skriver, at de unge ikke tager skade af at arbejde en smule for hjælpen.

Jeg er faktisk uenig med dig her. Ingen har glæde af at ydmyges. Og det er en ydmygelse at blive tvunget til at slå græs 37 timer om ugen for at få 6.000 kr. om måneden før skat under helt andre arbejdsretlige forhold end os andre. At blive tvunget til at arbejde i et sekundært arbejdsmarked er ikke godt. Det påvirker såvel selvværdet som integriteten.

Du må regne med, at mange af disse unge kæmper med andre ting end bare det at mangle et arbejde. En del kæmper med psykiske problemer, nogle har tidligere været mobbet osv. (Jeg kender selv et eksempel.) At tvinge disse ud at slå græs kan virke som en yderligere ydmygelse og give dem et yderligere knæk.

Derimod kan man tilbyde dem et job som gartnermedhjælp. Og som helt ordinræt ansat kan man jo så bede slå græs.

Det er to helt forskellige situationer, om end den alligevel er fuldstændig ens. Det ene er en ydmygende situation, den anden kan for nogle være et fedt job.

Noget andet er det, jeg har påpeget igen og igen. Starter man med de unge, ja, så går der et par år, så bliver også andre omfattet af reglerne, først syge (interessant nok), så ældre ledige kontanthjælpsmodtagere, så dagpengemodtagere. Tager man det første skridt, ja, så er det kun et spørgsmål om tid, før det næste skridt også tages.

I øvrigt tror jeg ikke, at en såvel ung som ældre kontanthjælpsmodtager er glad for sin situation, og jeg er heller ikke enig med dig i, at vi andre er flittige og stræbsomme. På min arbejdsplads arbejder flertallet 8-16, det starter med lidt kaffe, så arbejdes der stille og roligt i et par timer med lidt snak indimellem med kollegaer, og så er det tid til frokost, og der går hurtigt en times tid, før de er i gang igen. Så arbejdes der et par timer til afbrudt af nogle private telefonsamtaler, og når kl. er tre er det jo tid til at overveje at pakke sammen for i dag. Det er selvfølgelig lidt fortegnet, men ikke ret meget. For dette arbejde hyres mellem 35-50.000 kr. pr. måned + pensionsbidrag, feriepenge+julepakker+ gratis kaffe + en billig lækker frokost + diverse sociale arrangementer. I øvrigt er der 7 ugers ferie + ca. 2 ugers helligdage + ca. 1 uges sygdom.

Er det hårdt? Man må nogle gange spørge, om det ikke er lidt af en frase at tale om alle de hårdtarbejdende danskere. Nogle knokler, men få af disse sidder med en løn, der kun giver 9.800 kr. af sig om måneden efter skat.

Der er simpelthen tale om en hetz, når man kaster sig over kontanthjælpsmodtagere og påstår, at de lever en drivertilværelse.

Hanne Christensen

Randi Christiansen,

Jeg ved ikke om dette handler om klassekamp. Jeg oplever det ikke sådan.

Som jeg har skrevet tidligere, ja, så handler dette næppe om finanselitens ønske om at fjerne samtlige sociale ydelser. Nej, det handler nærmere om hr. og fru Hansen der arbejder i Bilka eller i ikke så højt lønnede job, om de kan acceptere, at forskellen mellem laveste lønklasse og de ledige ikke er så stor endda.

Det handler i princippet ikke om skatteprocenter. Som nævnt udgør de samlede udgifter til kontanthjælp kun 3 % af de samlede sociale budgetter. Så handlede det om skatteprocenter, ja, så ville de velstillede jo nok kaste sig over en anden gruppe.

Nej, kampen foregår i nederste lag af samfundet. Her er det så værd at bemærke, at laveste betalte lønarbejdere oftere stemmer Venstre end Socialdemokratiet.

Kampen foregår altså mellem den indre svinehund og dens egen hale.

Og foderet kommer fra presse og politikere, der egentlig er ligeglad med kontanthjælpsniveau, men pressen vil gene sælge aviser til de savlende svinehunde og politikerne vil gerne vælges til Folketinget.

Vi kunne spare hele aktiveringscirkusset væk, og det kunne både finansiere en lille skattelettelse samt udrydde fattigdommen. Hvorfor sker det ikke. Nej, for så ville andre aviser og politikere tage over og vinde "pøblens" gunst og stemmer.

Hvis vi skal tale om en kamp, ja, så handler kampen om at finde en så karismatisk politiker, så personen vil have så meget gennemslagskraft og karisma, at denne kan tale til folks hjerte og ja, tale pøblen til fornuft. Jeg tror, at det vil kræve, at personen selv brænder for sit budskab, fremfor blot at betragte Folketinget som en levevej. I dag har vi alt, alt for mange levebrødspolitikere og det rækker langt,langt ind i såvel Socialdemokraternes som SFs top.

Når Özlem ikke kom igennem med sit budskab, skyldtes det efter min mening, at hun netop ikke brændte nok for sit budskab. Gjorde hun det, havde hun vidst, at hun kunne finde hundrede tusinder af personer derude, som hver eneste dag kæmpede imod reel armod og elendighed. I dag var der et eksempel i TV med en mor med 3 unger, der havde 4.000 kr. at gøre godt med. Hun søgte julehjælp, Hun var inviteret til jul hos sin familie i Næstved, men nej, hun har ikke råd til togbilletten.

Özlem troede, at Carina var et godt eksempel, fordi Özlem slet ikke har berøring med de reelt fattige.

Martin Jeppesen

@HC

Pas på ikke at forveksle kontanthjælp med dagpenge.

Nu ved jeg af gode grunde ikke hvordan tingene var i de gode gamle dage da arbejdere stod skulder om skulder og sang socialistiske slagsange i hverdagen og ikke kun 1/5, men jeg er rimeligt overbevist om at fagforeninger i dagens Danmark udelukkende interesserer sig for deres medlemmer, altså dem der spytter penge i kassen.

Nu er det måske også for meget at forvente at fagforeningerne støtter op om folk som ikke støtter op om dem... men de historier jeg hører fra folk som har været medlem af eller arbejdet for fagforeninger for 20, 30 eller 40 år siden tegner godt nok et noget andet billede, end det jeg kan observere idag.

Hanne Christensen

Martin Jeppesen,

Jeg kender udmærket forskellen på dagpenge og kontanthjælp. Undrer mig lige over, at du kunne være i tvivl herom, så jeg må jo have været upræcis et sted.

I øvrigt er jeg fuldstændig enig i dit syn på fagforeningerne.

Dybest set mener jeg heller ikke, at fagforeningerne interesserer sig for deres ordinære medlemmer, desværre. Efter min mening bør fagforeningerne brydes ned for at blive genopbygget med en helt ny og frisk dagsorden.

Hvad har fagforeningerne reelt opnået de sidste 20-30 år? De har sikret en reallønsfremgang, men så sandelig på bekostning af, at de ansatte skal løbe så hurtigt, at mange falder om og smides ud på kontanthjælpsmøddingen.

Jeg hørte et program i går i DR2 om depression. Et fantastisk program, hvor to professorer, profesor i psykiatri Tom Bolwig og professor i psykologi Allan Holmgren, drøftede både den depressive tilstand, men også årsagerne til det stigende antal psykiske lidelser. Her pegede de på 1) Det øgede tempo, 2) de højere forventninger både ude og indefra, 3) kravet til omstillingsparathed, 4) autoritetstabet i forbindelse med frigørelsen i 60'erne, 5) manglende stabilitet og kontinuitet.

Interessant synes jeg. Og for hvert punkt kan man spørge, om fagforeningerne ikke har forsømt deres opgave.

Hanne Christensen:

He he,det er faktisk ikke sjovt, men din beskrivelse af arbejdindsatsen hvor du er fortæller jo med al tydelighed at noget er rivende galt og her burde dine medansatte tage Mette Frederiksens ord til sig. Iøvrigt er denne moral som du beskriver virkelig et "godt" eksempel på hvorfor Mette beskriver moral som et problem hos unge, for det er ikke det du siger men det du gør som sætter frø og spor.
Jeg er såmænd også enig med dig i din beskrivelse af værdighed. Vi to ser nok bare problemerne fra hver sit sted i vores sind og bare det at vi får det frem viser jo med al tydelighed at det er nødvendigt med denne diskussion.

@Hanne Christensen.

Ja, Hanne det er misforstået, på den måde forstået at vi taler på forskellige niveauer

De reelle menneskelige behov bliver ikke opfyldt, i den model vi har konstrueret.(tillid, tid, kærlighed, anderkendelse samhørighed, bliver erstattet med matrille ting, og menesker tingsliggjort og funktionsgjort)
og vi har ansvar for modellen og jeg søger at anskueliggøre at modellen ikke gavner nogen og er selvdestruktiv, både for systemet og for meneskerne.

Jeg læser dine overvejelser som en politisk og social indsigtsfuld vinkel, men det er egenlig slet ikke det jeg søger at formidle.

Jeg søger at dele en anden bevidsthed vinkel, fordi problemerne vi står i ikke kan løses med samme bevisthed som skabte problemerne til at starte med.

Så for mig er poletik fuldstændig uinteressant i denne sammenhæng og jeg har som sådan heller ingen politisk vinkel i det jeg udtaler mig om, jeg har en menneskelig vinkel alene.

Så jeg ser os ikke som, forkælede , men som svigtede, vi blev svigtet og svigtede selv, da vi lod systemet få mere indflydelse på familien end familiens medlemmer havde godt af.

Du taler om pressens ansvar og på et niveau, er jeg enig, men på det niveau hvor vi kan forandre noget er det ganske forfejlet. vi skal ned under poletik og presse, og væk fra hvis skyld der er, eller op over for at få et nyt syn på tingene.

Du spørger til hvad samfund jeg ser og kvinders og mænds rolle i det.

I forhold til børnene ser jeg ingen mænd eller kvinder. Der ser jeg fædre og mødre.

Og instektivt er det jo også det der straffes hårdest både socialt og med følelsen af personlig skyld og skam; når far er mere mand, end far for børnene og mor er mere kvinde, end mor for bønene.

Så vi ved udemærket godt hvad vi har brug for at gøre og være, nå vi lige kommer ned under systemest stivhed.

Kan du huske mødrene der blev belært om, ro renlighed og regelmæssighed og at der måtte kun ammes på sådan og sådan tidspunkt?
De indre slagsmål disse mødre havde og hvad der vandt i sidste ende, når de ammede når det inde i dem selv var vigtiger at følge naturen frem for en tænkt systemisk logik?

så hele min vinkel går på menesket først og med det familien og så må samfundet rettes til der efter og sådan bliver det også, enten med små babyskridt eller med voldsomme kriser og revolutioner, som OWT det arabiske forår og politisk tillidskrise, journalistisk tillidskrise, økonomiskkrise, socialkrise økologiskkrise og råstofkrise, listen er lang og bliver længere dag for dag.

Der er behov for et paradigmeskift og dermed et bevidsthedsskift og det er på vej.

Jeg se flere og flere som kommer med anskuelser som stammer fra andre bevidsthedslag og også her på informations debatter lader de høre fra sig.

80% af børn der anbringes udenfor hjemmet bliver håndteret forkert.

70% af børn der kommer i kontakt med det psykiatriske system eller har været udsat for misbrug bliver fejlbehandlet.

DR byen kostede 1.7 milliarder kroner mere end de budgetterede 3 milliarder.

Politireformen kostede 1.2 milliarder kroner.

Det er stadig ikke opgjort hvor meget den elektroniske tinglysning er endt med at have kostet borgere.

EKJ (Elektronisk Klient Journal) systemet er 10 år forsinket. Sidste estimat sagde at det havde overskredet budget med knap 3 milliarder kroner.

Forsvaret har indkøbt materiel (herunder tre skibe til samlet 6 milliarder kroner) som de ikke kan bruge eller ikke har mulighed for at gøre brug af.

Frem til 2020 kommer folketingspolitikeres pensioner og løn (kun medregnet nuværende og tidligere ministre samt deres børn) til at koste tæt på 7 milliarder kroner.

IC4 togene er 10 år forsinket (I kan godt huske dem, togene der ikke kunne tåle regn?). DSB vil nu hjemtage færdiggørelsen af dem. Det indledende skøn er, at det vil fordyre projektet med yderligere 400 til 800 millioner kroner. Hvad 10 års forsinkelse har kostet i mandetimer tror jeg ikke nogen overhovedet har turde regne på.

Offentlige forvaltninger ignorerer deres tilsynspligt (som dokumenteret i Operation-X på TV2) og er reelt ligeglade med hvad de betaler penge til (eller også får de en eller anden form for retur-kommission, hvilket virker mere realistisk ellers er de ansatte simpelthen ordinært stupide).

Så ja, der er sket et norm-skred. Jeg vil ikke kalde det overraskende, at der er flere og flere der tænker i liberale baner når man ser hvordan pengene indbetalt til SKAT bliver brugt. Fokus på "Carina" er så besynderligt (set med mine øjne), men måske er det fordi det er nemmere at forholde sig til f.x. 10.000 kr. end 1 milliard kr.

Erika er inde på noget. Særligt det med offentligt administration, der udbetaler enorme summer til ingenting uden kontrol eller eftersyn. Jeg har en ven, der øjeblikkeligt så sig sur på de private aktører i de sager Operation X bragte frem.

Set fra min stol kan det simpelthen ikke lade sig gøre at sende regninger ind, hvor der står man har kørt 32.000 km. med hvert eneste anbragte barn (individuelt) over det seneste år og få dem godkendt. Det kræver simpelthen at personen med "GODKENDT TIL BETALING" stemplet er med på spøgen og deres overordnede ligeså.

Det er lidt ligesom undersøgelsen foretaget indenfor det offentlige sundhedsvæsen, hvor omkring 30% af sygeplejersker/lægesekretærer fortalte de var bekendt med svindel på afdelingen med anvisning til private praksis eller lignende, men ikke turde sige noget fordi de var klar over, at det betød de aldrig kom i arbejde indenfor det offentlige igen. Sammenholdt med lægers ret til at tjene op til 3 millioner ved siden af deres lægeløn om året bliver man bare træt af Danmarks politiske system.

Det mest sindssyge var udfaldet af ovenstående undersøgelse var, at konklusionen blev der ikke var behov for en anonym whistleblower-ordning indenfor sundshedsvæsnet.

randi christiansen

Hanna Christensen : ”Kampen foregår altså mellem den indre svinehund og dens egen hale.”
Og i hvis interesse tror du, at det er ?

Hvem kontrollerer ressourcerne ? Fornylig så vi i Informations artikel ”Finansverdenens forbundne kar” helt klar dokumentation for, at OWS bevægelsen har fuldstændig ret i 1%>99% forholdet. Jeg vil stærkt anbefale dig at læse den – det er rystende dokumentation for det kæmpestore bedrag, de 99% er udsat for – røveri ved højlys dag.

At !% kontrollerer ressourcerne får naturligvis konsekvenser for alle. Det er lykkedes denne 1% at hjernevaske nationalstaterne og store dele af befolkningerne til at tro, at det frie marked kan regulere sig selv og til alles bedste - så nu sidder vi i profithajernes gab og æder vores egen hale. I bundløs gæld, og til hvem ? Til den finanselite, som efter murens fald fik endnu mere frit spil med den falske fortælling at, se selv, kommunismen duer ikke. Det var ikke kommunismen, som ikke duede, men den misforståede forvaltning heraf.

Klassekampen er ikke slut, den ser bare anderledes ud. Vi har stadig en klasse, som udbytter resten og endnu lykkes med at sløre billedet af verdens sande tilstand.

Randi Christiansen.

Uh, hvor er du vred. Velstanden i verden har aldrig været større end nu. Der har aldrig været færre sultende i procent end nu.

Hvis vi ser på Danmark, så har det enkelte menneskes mulighed for at udleve sine ambitioner aldrig været større. Det har aldrig været mere muligt, at bryde den så ofte fremførte "sociale arv".

Hvis du har en pensionsordning er chancen for, at du er en del af finanskæden din refererede artikel beskriver, noget nær 100%. Kapitalister? Det er alle med pensionsordning. Idag er det i vesten hovedreglen, ikke undtagelsen, at være parthaver i det kapitalistiske finansielle system. Det er i nabolandet af de 90% man skal have til at skifte holdning, ikke de 1%. I praksis er min oplevelse, at flertallet er ikke forargede over, at nogen har rigtig mange penge så længe de selv og dem de føler sig i fællesskab med har det godt og trygt.

Det kan være jeg tager fejl, men det er min oplevelse når jeg kommer rundt i verden.

randi christiansen

Ja, du kan bide dig selv i rumpen på, at jeg er vred. Det ku vær så godt og så det faktisk skidt. Vi lever på en fantastisk planet med alle muligheder for det gode liv, og så skal nogle få båtnakker ødelægge det for alle. Det er horribelt, at du kan bagatellisere at størstedelen af klodens befolkning lever for en femøre og et bøjet søm. Det viser hvor ringe omverdenbevidstheden er hos alt for mange, og hvor stor opgaven med at humanisere verdenssamfundet er. Er du virkelig blind for den voksende sociale- og miljøubalance, som truer med at tilte verden, som vi kender den ?

Søren 2 Jensen

Beskæftigelsesministeren henviser til, at man i Aalborg laver såkaldt nytteaktivering for unge under 30. Mens man undersøger, om den unge rent faktisk er berettiget til kontanthjælp, får den pågældende besked på at skulle gøre rent i pensionisters haver 37 timer om ugen.
Og som den gode socialdemokrat hun er fåregår det vel til overenskomstmæssig løn, eller har jeg misforstået hvad socialdemokratiet står for?

Hanne Christensen

John Hartfelt og Randi Christiansen,

Når arbejdere stemmer Venstre, er det selvfølgelig i Venstres interesse, og næppe i arbejdernes, men det er jo ikke finanselitens skyld, Randi. Jeg kan i lige så høj grad pege på, at mange venstreorienterede har benyttet sig af et sprogbrug, som simpelthen jager folk væk fra at stemme på dem. Og her vil jeg egentlig også pege på dig, Randi. Dit sprog om finanselite og kapitalister osv. jager jo rigtig mange væk, for sådan oplever vi det ikke.

Faktisk har John Hartfelt ret i, at de såkaldte kapitalister jo er dig og mig. Det er nemlig rigtigt, at det er de store pensionsfonde, der ejer det meste af Danmark (hvis jeg må tillade mig at forblive i Danmark).

Hertil skal bemærkes, at langt hovedparten af danskerne er fuldstændigt ligeglade med deres pension, herunder i hvordan den investeres. Fremmøde til generalforsamlinger er minimalt, og rigtig mange danskere aner overhovedet intet om, hvad de egentligt har stående der i opsparing.

Men så kan tilføjes, at ser vi på størstedelen af opsparingen, nemlig den der er knyttet til ansættelsesforholdet, ja, så sidder fagforeningerne med ved bordet i bestyrelseslokalet. Så den vej er vi jo så alle repræsenteret.

Så rent faktisk har fagforeningerne også enorm indflydelse på de investeringer "kapitalisterne" foretager. Man kunne faktisk gå så langt at sige, at fagforeningerne er nogle af de største "kapitalister" i Danmark.

Derfor er det tom snak, alt det plader med der der kapitalister, der kommer og røver os allesammen. Det ER dig og mig.

Man kan derimod se på, om lønfordelingen er rimelig, og om skattebyrden også er. Faktisk er der jo rigtigt mange velstillede der omgår skattebetalingen via udnyttelse af diverse fradragsmuligheder. Og er det rimeligt, at en bankdirektør tjener 10 mio. kr. Lønfordelingen og skattebyrden er rimelige diskussionsobjekter.

Det der med kapitalisterne, drop det Randi. Du jager kun vælgere over på højrefløjen med det sprogbrug.

Mit politiske ærinde er, at få gjort op med fattigdommen og tvangsarbejdet. Men jeg har også fokus på, det helt urimelige i, at vi har så dårligt arbejdsmiljø herhjemme, at mange mennesker dagligt bliver syge heraf og rigtig mange invalideres.

Det dårlige arbejdsmarkedsmiljø er ganske enkelt fødemaskine til overførselsindkomstsystemet. Det burde ikke være os skatteydere, der finansierede dette. Arbejdsgiverne burde selv betale. Der burde falde kæmpe erstatninger, både til den ramte af sygdom, ledighed eller invaliditet og til det offentlige, så de syndige arbejdsgivere fik lov at bekoste de udgifter, det offentlige har forbundet hermed.

randi christiansen

Hanne Christensen - Nu benytter jeg mig ikke af frasen "kapitalisterne" - som sagt, klassekampen ser anderledes ud end tidligere - det er måske derfor, du ikke kan få øje på den ?

Jeg må bare gentage : "At 1% kontrollerer ressourcerne får naturligvis konsekvenser for alle. Det er lykkedes denne 1% at hjernevaske nationalstaterne og store dele af befolkningerne til at tro, at det frie marked kan regulere sig selv og til alles bedste - så nu sidder vi i profithajernes gab og æder vores egen hale. I bundløs gæld, og til hvem ? Til den finanselite, som efter murens fald fik endnu mere frit spil med den falske fortælling at, se selv, kommunismen duer ikke. Det var ikke kommunismen, som ikke duede, men den misforståede forvaltning heraf."

Er den globale økonomiske situation gået helt hen over hovedet på dig ? Og konsekvenserne heraf ? Der skal spares, og det er som altid, de fattigste der skal undgælde.
Jeg er enig med dig i at :
”Lønfordelingen og skattebyrden er rimelige diskussionsobjekter.”
Og : ”at få gjort op med fattigdommen og tvangsarbejdet. Men jeg har også fokus på, det helt urimelige i, at vi har så dårligt arbejdsmiljø herhjemme, at mange mennesker dagligt bliver syge heraf og rigtig mange invalideres.
Det dårlige arbejdsmarkedsmiljø er ganske enkelt fødemaskine til overførselsindkomstsystemet. Det burde ikke være os skatteydere, der finansierede dette. Arbejdsgiverne burde selv betale. Der burde falde kæmpe erstatninger, både til den ramte af sygdom, ledighed eller invaliditet og til det offentlige, så de syndige arbejdsgivere fik lov at bekoste de udgifter, det offentlige har forbundet hermed.”
At fagforeninger og pensionskasser blindt følger den almindelige grådighed, ændrer ikke på de egentlige årsagssammenhænge, som du synes at være blind for. Jeg har gjort omfattende rede for mit syn på disse i tidligere indlæg – en tråd som du kan indhente på debatsiden. Har du fået læst "Finansverdenens forbundne kar" - i så fald hvad synes du så om den fortælling ?

Det er meget trist, at den aktive investeringspolitik, der kendetegnede arbejdsmarkedsfondenes virke i 90erne, ikke er blevet videreført.

Hanne Christensen

Søren Jensen,

Ja, man må da formode, at det forekommer til overenskomstmæssig løn i Aalborg kommune, S-SF har jo rent flertal der.

Og i beskæftigelsesudvalget sidder 4 socialdemokrater, 1 SF'er og og en fra hhv Venstre og De Konservative.

Så selvfølgelig sker det til overenskomstmæssig løn! (Eller hvad?)

Hanne Christensen

Randi Christiansen,

Jeg ved nok mere om finanskrise end det floskelsprog din partibog forsyner dig med.

Jeg er ikke enig med dig i, at pensionsbranchen er "grådige". De følger såmænd bare loven. Det står nemlig her, at pensionskasser skal optimerer sit afkast. Så er du uenig i det, må du gå til politikerne og foreslå at de ændrer loven. Det har i øvrigt været gældende ret i årtier.

Kanl jeg bede dig give link til artikler, som du anbefaler debattørerne at læse.

For fanden, så indfør dog endelig civiltjeneste!

Alle unge skal tage en omgang på ca. 1 år med samfundstjeneste. Så bliver både børnehaven og plejehjemmet malet, de varme hænder bliver aflastet, og de unge lærer noget meget vigtigt om solidaritet og hvad det vil sige at vedligeholde et velfærdssamfund.

Det er en win-win situation for alle, selv om de unge i starten nok vil brokke sig.

Man skal bare sørge for at det ikke kan blive misbrugt, så man bruger dem der aftjener deres civiltjeneste som erstatning for ansatte. Men det burde være muligt at indføre nogle klausuler der kan forhindre den slags.

Når en ung generation udvikler en klientholdning, er det et kraftigt symptom at der er noget galt. En kombination af høj undgdoms arbejdsløshed med økonomisk krise kombineret med et årti af indoktrinering til "individualitet" dvs. egoisme er en tikkende bombe under samfundet.

Til Randi Christiansen:

PFA Pension, Nykredit og SEB Pension. Det er indledningsvis de tre aktører jeg kan finde frem til er blandt ejerkredsen i "Finansverdenens forbundne kar". Der er muligvis flere, men det er tre firmaer, hvor jeg har en del indsigt.

Ja, det er i mini-klassen. Det er bare relevant at holde sig for øje før man kaster sin fornuft over bord til fordel for en eller anden sammensværgelsesteori. Det Vitali, Glattfelder og Battiston beskriver er en ejerkreds af firmaer, disse firmaer er også for størstedelen aktieselskaber og det er naturligvis igennem disse, at de skandinaviske pensionsselskaber kommer ind i billedet. Jeg er ikke forarget over dette. Som Hanne rigtigt skriver, så er det pensionsselskabernes pligt at forrente indskydernes penge bedst muligt.

Det er også værd at bemærke at systemforskerne fra Schweiz medregner ejerskabsprocenter under 51% i deres regnestykke for at få deres resultater til at passe. I den forstand der er tale om indtægt og afkast har de ret, men at postulere f.x. 20% af et selskab giver kontrollerende kapaciteter er ikke bare vildledende, det er ren propaganda.

For de interesserede er deres publikation tilgængelig her:
http://www.plosone.org/article/info%3Adoi%2F10.1371%2Fjournal.pone.0025995

Jeg vil dog advare: Informations fremstilling er bedre til underbygning af teorier om onde pengemænd end den faktiske udgivelse.

Hanne Christensen

romed bucker,

Hvorfor ikke sende hele 68'generationen samfundstjeneste. Er det ikke dem, der har haft hånden fremme altid. Og hver gang de har passeret en alder har de så pænt lukket af efter sig.

Det sidste ny påhit er nu, at de unge skal slå græs for dem. Vor Herre bevares.

Forestil jer, hvilket ramaskrig, der var lydt, hvis de selv som unge hippier var blevet mødt med det forslag fra de nu afdøde og særdeles sparsommelige ældre. Hvad bliver det næste krav. Ja, fantasien rækker ikke.

randi christiansen

Hanne Christensen og John Hartfelt :

"De følger såmænd bare loven. Det står nemlig her, at pensionskasser skal optimere sit afkast."

Såmænd, såmænd - og så er deres rygge fri ? Så er det lige meget, hvad de investerer i - bare det optimerer afkastet ? Så er det lige ved, at JEG brækker mig - hvor snævert et perspektiv, kan man tillade sig at have. Vi er verdensborgere, og er forpligtede til tage medansvar for helheden,

Hvis du søger på "Finansverdenens forbundne kar" på Informations side, vil artiklen komme frem.

randi christiansen

Hanne Christensen :

Som Peter Øvig netop i sin nye bog har erindret om, så var hippierne 67´ere, fortrinsvis børn af arbejderklassen og ikke de, der i stort omfang fik de lange uddannelser og de fede job. Hippierne forsøgte et opgør med forbrugersamfundets asociale slitage af miljø og menneskelige relationer - det kostede mange dyrt. Eftertiden - dermed også du - profiterede på hippiernes modige opgør med uintelligente normer. De var ikke supermennesker men små blomsterbørn, og verdensrevolutionen blev overtaget af betonkommunister – det havde den ikke så godt af.

Men I kan ikke slå os ihjel, vi er en del af jer selv – og, Høvding Seattle til George Washington der tilbyder køb af indiansk land : Man kan ikke sælge, hvad der tilhører alle.

Når vi lærer at dele, hvad der tilhører alle, bliver verden et bedre sted at være.

jeg var på kontanthjælp i begyndelsen af halvfjerserne, og syntes det var helt fedt så længe det varede. Sådan er der sgu da altid nogen der er.

Hvis de unge nutildags generelt er værre end vi var (og det tvivler jeg på) er det sikkert et udtryk for en reel mangel på gode udsigter, snarere end, primært, mangel på karakter.

Mads Kjærgård

Det er jo forøvrigt også utroligt, som medierne får lov til at sætte en fuldstændig ukritisk dagsorden.
Så TV-news om at kvinder ikke vil arbejde, og det hele bliver serveret som facts og uden at nogen gider at gå i dybden med det. Så meget desto sørgerligere at Mette F ikke forstår at nuancere debatten og lige "slå koldt vand i blodet" Hvis man var rigtig paranoid, så kunne man måske se det hele som en veltilrettelagt politisk kampagne fordi vi nu skal til at indfri nye krav fra EU, med andre ord, der skal spares og nu er man ved at lægge grundlaget med angreb på de arbejdsløse og her til morgen på danske folkeskolelærere. Men måske burde den danske befolkning indse, at ingen er fredet. Det hjælper ikke at stemme på Venstre, men et er sikkert S har fået min stemme for sidste gang.

Mads Kjærgård

"Alle er vel enige om, at kontanthjælpskassen ikke er en gavebod, og vi som samfund med rette kan forvente, at folk skal give noget igen (hvis de ikke er syge forstås), hvis de skal have gulerødderne i vores skattepenge."

Men vi er vel også enige om, at der skal være et rimeligt forhold mellem ret, pligt og evne. Det kan jo ikke nytte noget, at vi skal have en underklasse, der skal arbejde for 40 kr i timen, uden ret til hverken ferie eller barns sygedag. Der er forøvrigt også de, der lever af, at ordne folks haver, som har investeret i udstyr og bil, det kan jo ikke nytte noget, at man udkonkurrerer dem. Men hvis det bare handler om at bistandsklienter skal arbejde, så kunne Mette jo få lavet nogle fabrikker, hvor man laver et eller andet meningsløst, og så knuser det, når det kommer ud som færdigt produkt, hvorpå man kører det om bag samlebåndet og starter forfra. Sligt har man da læst om i Sciene Fiction bøger. Hun skulle nu hellere sørge for at folk fik tilbudt et ordinært arbejde eller noget uddannelse. Ville bedre have kunne forstå, hvis hun var ude med forargelse over alle de der får skattekroner til at lave sociale foranstaltninger, og så stikker pengene ned i egen lomme, men der er hun tavs.

Sider