Læsetid: 5 min.

’Der er sket et normskred blandt unge’

Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen mener, at en del unge tager for let på deres status som kontanthjælpsmodtager. Pligterne skal stå tydeligere for dem, siger ministeren, som opfordrer til debat om fællesskabet og velfærdssamfundets fremtid
Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen mener, der er sket et skred i de unge tilgang til kontanthjælp.

Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen mener, der er sket et skred i de unge tilgang til kontanthjælp.

Jakob Dall

3. december 2011

»’Gør din pligt og kræv din ret’ — og det var i den rækkefølge! — er funderet i arbejderbevægelsen. Og den tilgang har stået stærkere, end den gør i dag.«

Hjemvendt fra møder i Bruxelles kaster den socialdemokratiske beskæftigelsesminister Mette Frederiksen sig ind i debatten om fremtidssikringen af velfærdssamfundet. Hun svarer i den forbindelse på Informations spørgsmål:

— Kan velfærdsstaten kræve, at vi hjælper hinanden?

»Nej, men de mennesker, der bor i den, kan kræve det. Og det bliver vi nødt til,« siger hun og tilføjer, at alt andet ville være udtryk for mangel på respekt: »Et samfund hvor du ikke kan lave forpligtende aftaler med hinanden, falder fra hinanden. Velfærdsstaten — eller jeg kan bedre lide at kalde det velfærdssamfundet — er ikke et mål, men et middel til at opnå størst mulig frihed for den enkelte borger. Er vi lykkedes med det? Nej, der er lang vej foran os, men måske er en del af problemet, at vi gør organiseringen til målet. Det er kun et middel.«

— Deler du opfattelsen af, at vi oplever en krævementalitet?

»Min kollega socialministeren har ret i, at for nogle fylder rettigheder mere end pligter. Og der er sket et skred fra tidligere generationer.«

Vi arbejder meget

Mette Frederiksen fortæller om sin egen opvækst i en nordjysk kernefamilie:

»Jeg har fået ørerne tudet fulde med, at man skal arbejde og kunne forsørge sig selv, passe sine ting og gøre det, der står i loven.«

Ifølge beskæftigelsesministeren er danskerne rent faktisk et arbejdsomt folk også i omverdenens øjne:

»Både mor og far arbejder, og vi har meget lidt hjælp til det huslige. På den måde arbejder vi mere end mange andre.«

— Men hvor kan du se, at der et sket et skred?

»Jeg kan høre det, når jeg taler med unge. Jeg er selvfølgelig farvet af, at jeg har arbejdet med socialområdet, hvor mange unge hænger på kanten. Men jeg møder en del unge, som synes, at det er o.k., at være på kontanthjælp. Her er der sket et skred.«

— Hvis ansvar er det?

»Det er kollektivt. Højrefløjen ynder at sige, at det er den nordiske velfærdsmodel, men jeg tror, at man skal tage ansvaret på sig. Lige præcis normer er mere end noget andet kulturbårne. Og der bærer vi alle sammen et ansvar.«

— Hvordan kan man vænne folk til at tænke anderledes og være mere tilbageholdende?

»Ingen har den fulde løsning, men en del handler om at være præcis i sine krav. Det handler både om, hvordan vi opdrager vores børn, og om at skolen kræver noget af forældrene.«

— Hvor skal pligterne stå tydeligere?

»Du skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet, unge under 30 år skal tage en uddannelse, vi skal sætte ind med stærkere bekæmpelse af sort arbejde og styrke indsatsen mod socialt bedrageri,« siger hun og tilføjer:

»Og vi kommer ikke uden om, at vi i forældregenerationen skal tage et større ansvar. Vi må sætte det abstrakte fællesskab, som vi har i Danmark, hvor vi betaler skat for at andre kan komme på hospitalet, højt på dagsordenen.«

Svært at drage en grænse

— Er det så o.k., at forældre skal male i deres børns daginstitutioner?

»Uanset om det er i dagtilbud eller skole skal rammerne være skattefinansieret. Men at forældre vedligeholder legepladsen, som vi gør i min søns børnehave, er et godt eksempel, for det har en værdi ud over den materielle. Børnene passer bedre på deres legeplads, og det skaber social kapital, når man en lørdag eftermiddag sætter en legeplads i stand.«

— Hvorfor var det så helt galt, da Claus Hjort Frederiksen for år tilbage talte om, at man kunne bidrage ved at male på sin gamle mors plejehjem?

»Jeg er helt enig i, at man i det omfang, det overhovedet er muligt, skal tage et større ansvar for de ældre i familien. Men den fysiske vedligeholdelse er en fællesskabsopgave.«

— Hvorfor gælder det ikke for lejepladsen?

»De fysiske rammer skal være i orden og indeklimaet i børnehaven må ikke afhænge af forældrene. Men jeg sætter ikke en hårfin grænse op for, hvad der er hvad. Mange plejehjem ville have godt af, at man havde en familieeftermiddag.«

— En del forskere mener, at vi i fremtiden er nødt til at bidrage mere med personligt ansvar — om ikke andet fordi udgifter og indtægter ikke hænger sammen?

»Motivet for den udvikling er ikke ligegyldig. Hvis man vil have skattelettelser og derfor ønsker, at forældrene yder noget mere i børnehaven, er det en forkert rækkefølge. Hvis man ønsker forældrenes hjælp for at skabe merværdi for fællesskabet, er det en god idé. Når det handler om engagement og ansvar, kan man ikke sætte faste grænser op.«

Uretmæssig hjælp

— Er der steder, hvor man fremover må slække på de universelle ydelser for at målrette dem, der har mest behov?

»Jeg tror snarere, at man skal tænke det den anden vej rundt. Nemlig at stille klare krav til de, der ikke møder kontanthjælpssystemet med den sunde indstilling, at det her er min sidste mulighed, og at jeg gør alt, hvad jeg kan for at forsøge mig selv igen.«

— Men man har jo sagt, at folk skal stå til rådighed?

»Ja, men er det sket?«

— Du tror, at der er nogle, der har fået kontanthjælp, som ikke har stået til rådighed?

»Ja, det tror jeg.«

Beskæftigelsesministeren henviser til, at man i Aalborg laver såkaldt nytteaktivering for unge under 30. Mens man undersøger, om den unge rent faktisk er berettiget til kontanthjælp, får den pågældende besked på at skulle gøre rent i pensionisters haver 37 timer om ugen.

»Og en tredjedel vender rundt i døren og siger »nej, så finder jeg et arbejde selv,« siger ministeren og kalder det ’sund fornuft’: »For der er nogle af vores unge, der ikke møder kontanthjælpen med den sunde fornuft.«

Sluttelig slår Mette Frederiksen fast, at på samme måde som S står som grundlæggere af velfærdssamfundet, er det også dem, der har pligt til at fremtidssikre det.

»Derfor er tiden også kommet til reformer,« siger hun med henvisning til trepartsforhandlinger og reform af overførselsindkomster.

»Vi skal i gang med at tilpasse velfærdssamfundet til det nye årtusinde.«

Og selv om den replik er fristende at runde af på, så gør vi plads til en slutpointe fra ministeren. Den starter med en fortælling om det nydelige børnebiblioteket i Ballerup, hvor alle bøgerne ser ud til at være i god stand — selv uden en sur bibliotekar, der holder vagt:

»Der er mange kollektive spilleregler, som vi danskere respekterer. Vi skal også passe på ikke at male et for dystert billede,« siger hun.

Serie

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Mette Frederiksen siger ikke det hele potentiale. Om hun selv forstår det helt ved jeg ikke ...
Det er ikke sikkert at fagbevægelsen er så vilde med, at folk der ikke er deres medlemmer i nuet skal have samme vilkår og timeløn (omend meget lavere timetal)
som disse ved denne sags dags ende.
Men det er betingelsen for at man kan udskille de reele arbejdsmarkeds-nægtere fra de der aktivt modsætter sig gældende, udbytningsagtige, forhold på området.
Det er der formentlig progressive kræfter i fagbevægelsen der ikke ser nogen katastrofe i, men ingen grund til at tirre 'masserne' med for megen socialisme - eller for den sags skyld venstrefløjen med for megen protestantisk arbejdsmoral.

Mads Kjærgård

Nu skriver jeg barns sygedag, jeg formoder, at det er tilladt at have/få børn som bistandsklient? Men det er måske det næste vi ser, et nyt Institut for Racehygiegne? Læste et sted, at man i 30erne kasterede folk der "drev om".
Forøvrigt forstår jeg ikke helt debatten, vi har en arbejdsformidling, hvor man som arbejdsløs skal være tilmeldt, dette gælder også bistandsklienter, afslår man et arbejde, så mister man jo understøttelsen. Så det hele handler jo bare om, at Mette skal igang med at udbyde alt det arbejde der er via arbejdsformidlingen. Så må vi se på, hvem der er tilbage uden arbejde til sidst, det må jo være de der ikke vil. Nemt ikke!

Hanne Christensen

Mads Kjærgaard,

"Så det hele handler jo bare om, at Mette skal igang med at udbyde alt det arbejde der er via arbejdsformidlingen. "

Desværre tror jeg ikke, du har ret. Hun er i gang med at oprette produktionssteder og organiserre billig arbejdskraft derfra. Hun taler om, at svage arbejdstagere kunne tilbydes arbejde derfra, og det give jo nok sig selv, at vi her taler om meget små lønninger.

Jeg tror desværre, hun er i gang med at skabe produktionsværksteder som man ser i fængsels-og åndsvagsforsorgen, nu blot for ledige på kontanthjælp.

Det er jo interessant, at denne diskussion starter med svage unge på kontanthjælp - altså et fåtal af os. Men tro mig at det vil omfatte alle - unge som gamle - på kontanthjælp. Altså alle, der har været ledige i mere end 2 år.

Mette Frederiksen er ved at skabe et paralleltt arbejdsmarked. Hun gør det ved at hetze en debat op om, at mange på kontanthjælp ikke skulle gide arbejde. Hvor har hun det fra? Man har jo allerede i dag midler og et sandt kontroltyranni til at sikre at dette ikke skal kunne finde sted. Tilmed kan unge heller ikke parkeres på kontanthjælp. De skal i løbet af ganske få måneder finde sig en relevant uddannelse, hvorefter de sendes på SU.

Så hvad er det egentlig, Mette Frederiksen vil? Produktionsskoler for langtidsledige med udbud af billig, særdeles billig, ja, nærmest gratis arbejdskraft?

Og er det nu de hæftige unge, der vil lande der? Nej, dem der bare ikke skulle gide, de skal jo nok få røven lettet, inden de lander i det morads. Næh, om få år vil vi se ældre halvnedslidte, fyrede og langtidsledige medborgere blive kastet ud som billig arbejdskraft.

De tidligere fyrede ældre medarbejdere fra SKAT, ja, vi kender dem jo allesammen, de ældre medarbejdere, der bliver smidt ud af bagdøren, trods de har været på arbejdspladsen 25-40 år. Det er dem, sammen med de unge, psykisk knækkede pga. mobning, vi i fremtiden kan rekvirere til gratis græsslåning. Det er alle dem, der tidligere valgte efterlønnen som nødløsning, der vil få afslag på førtidspension, det er dem, Mette nu vil sende på produktionsskoler. Så kan de få valget mellem at slå græs eller sortere søm til Ikeas saml-selv-møbler. Ja, vi kan måske ligefrem få møblerne samlet uden ekstrabetaling af dette sekundære arbejdsmarked.

Når vi dårligt har hørt fagbossernes røst i hele denne debat, ja, så forstår man, hvorfor tilslutningen er så nedadgående.

randi christiansen

John Hartfelt

Jeg har ikke specialkompetencer indenfor økonomisk videnskab – derfor kan jeg alligevel danne mig et indtryk af den overordnede uorden på området.

En uorden som med de finansielle institutioners derivatpraksis – også kaldet beskidte lån og casinoøkonomi – jo nu er helt tydelig. At nationalstaterne, skatteyderne, må gå ind og støtte banker, fordi regeringerne vurderer, at effekten af deres krak vil være for stor en belastning for samfundsøkonomien, retter ikke op på noget. Det udsætter blot den nødvendige forandring, der vil komme enten i form af sammenbrud og kaos eller som en intelligent reorganisering af den globale ressourceadministration. Du kan på centrum-venstre tænketanken Cevea´s hjemmeside læse uddybende artikler af økonomer.

Jeg har nu læst dit link til forskernes rapport uden dog at kunne gå i dybden med de detaljerede henvisninger. Nedenstående citater fra rapporten underbygger Martin Burcharts sammenfatning :

”Our results show that, globally, top holders are at least in the position to exert considerable control, either formally (e.g., voting in shareholder and board meetings) or via informal negotiations.”

“However, the fact that the core is so densely connected could be seen as a generalization of the “rich-club phenomenon”

Hanne Christensen beskriver produktionshuse og jeg tænker, "havde vi ikke det engang?"

Jeg kan da huske, at visse af mine medstuderende, der ikke ville fortsætte efter gymnasiet og heller ikke ville arbejde blev sendt ud og pakke lys, folde lagner og så videre på hvad der blev kaldt "arbejdshuset" ?

Det blev krævet som modydelse for kontanthjælp ellers var det bare ærgerligt.

Bemærk venligst, at jeg har samme holdning som din, at det virker helt forrykt. Mit indlæg er alene for at spørge om det ikke er en tilbagevenden til tidligere tider?

Jeg skal igen gøre opmærksom på at Mette F. er tidligere medlem af DKU (og måske også DKP?) Meget er sagt om Ole Sohns medlemsskab af DKP, men han har dog aldrig været stalinist...

Ingen, heller ikke folk eller journalister på jp.dk, har interesseret sig for Mette F.'s fortid i DKU (DKP?). Dette, selvom hendes moralske opstød mod de allersvageste i det her land mere og ligner ren stalinisme. Ifølge en af kommentarerne her (tror jeg det var? på Information, stod der i Stalins forfatning for Sovjet, 'den der ikke vil arbejde, skal heller ikke have noget at spise.'

Mere generelt er det korrekt, at man i 1980erne havde noget, der i folkemunde blev kaldt 'dum i arbejde' hvor unge mennesker netop blev sendt ud og pakke poser i kasser mm. Og i gamle dage, altså før social-lovgivningen af 1933 havde man jo fattighuse, fattiggårde (om nogen har glemt hvordan de å ud, kan de bare set at pat afsnit af Emil fra Lønneberg), hvor der var arbejdstvang til de omdrivende, de amoralske og de dovne --- da man jo mente dengang, at folk, der ikke arbejdede måtte være moralsk underlegne, dagdrivere og dovne. Og så fik de jo også mange børn - deres dovenhed og amoralskhed sad jo i deres blod (generne vil man vel sige i vore dage?). Og derfor måtte de her mennesker steriliseres af staten, med tvang.

Lad os aldrig glemme, at det var en socialdemokrat K.K. Steincke, der mente dette, og stod bag staten Danmarks steriliserings-tvangs-system fra cirka 1920 til cirka 1967 eller 1968 (I Sverige fortsatte det så langt op som til 1975 eller 1976).

Mette F. er måske i gang med at indføre det havde før socialreformemn i 1933, workhouses, i folkemunde kaldet poorhuser, altså deciderede fattiggårde. Og det man havde i 1920erne og 1930erne på landet, daglejere, hvor bønderne bestemte, hvem der arbejdede og hvem der ikke arbejdede. Og her håber jeg, at Henning Hyllested fra Enhedslisten sætter emn stopper for dette; han er nemlig havne-arbejder og ved hvor ydmygende og nedværdigend dette system er.

Mette F. taler om reformer - jeg hører nedskæringer, nedskæringer og nedskæringer og omlægninger af alt.
Sandheden er jo den at socialdemokratiet altid har været et borgerligt arbejderparti, som vil gøre hvad som helst for at redde kapitalismen; gøre det som storkapitalen have - og med storkapitalen mener jeg den internationale finans-kapital. Hvorfor får Aalborg Portland ellers en vil meget stor rabat på NOX-afgiften som andre ikke får?

P.t. og lige nu er der på SVT1 (og har været det fra klokken 22.00 den 6.12. 2011) en yderst interessant dokumentar hvordan finanskrisen opstod. Dokumen-taren hedder Inside Job og gik en fornem filmpris, en Oscar, for bedste dokumentarfilm i 2011. Yderst interessant film.....som jeg håber at DR1 eller DR2 sender på et tidspunkt...

randi christiansen

Syns lige jeg vil dele dette indlæg med jer også på denne tråd - som jeg sendte til Politiken i 2006. Jeg tror, de bragte det i forkortet form. Det er en gammel traver Cepos har trukket af stalden - men meget sandsynligt - som nævnt af anden debattør - for at spinne opmærksomheden væk fra skattesagen - Uf, hvor er de væmmelige.

Sendt: 31. oktober 2006 13:30
Til: ‘Politikens Debat’

”Det skal kunne betale sig at arbejde”

Det er naturligvis meget fint, at alle ser ud til at være så rørende enige om, at det skal kunne ”betale sig at arbejde”, og med dette mantra forfægter retten til at skære i de laveste overførselsindkomster – indkomster, som jo er beregnet ud fra et eksistensminimum.
Ingen spørger til en mindsteløn, hvis størrelse er en fornærmelse – og som lige akkurat kan danne grundlag for et eksistensminimum. Ingen kan åbenbart forestille sig at hæve mindstelønnen, så det også i økonomisk henseende kan betale sig at arbejde ? Uha – uha – tænk, hvis en topchef skulle gå et par millioner eller ti ned i løn og aftrædelse – det ville ellers skæppe godt i kassen, hvis det blev trenden, således at vise samfundssind. Men det er en farlig og meget smitsom sygdom, at enhver hytter sine, og fanden tar de sidste – opskriften på undergang – og i dag har hjerneforsker Anders Lund Madsen fortalt os alle, at menneskets gen for hjælpsomhed og samarbejde er et overlevelsesgen – jeg ber til, at den snart synker rigtig ind.
Et velfærdssamfunds sammenhængskraft er i høj grad forbundet med den retfærdige behandling af dets borgere, og så længe alle ikke har lige muligheder, er det ikke retfærdigt, at noget menneskes arbejdskraft skal betales så ringe, som mindstelønnen er udtryk for – og følgelig er det i særskilthed uretfærdigt og meget småligt, på baggrund af en mindsteløn på eksistensminimumsniveau, at skære i overførselsindkomsterne.

"røde"Randi.
Tag det lidt i sjov, men du får godt nok gang i slagordene og bliver her fuldstændig ukritisk(set med mine øjne) omkring det det her handler om. Er alle I herinde så sikre på at jeres tolkning Mette Frederiksens intentioner er helt korrekte?
Vi kan sagtens diskutere lønpolitik og hvem der er skyld i hvad, her er vi nok enige,men som jeg ser det,kan vi ikke bruge det til meget andet end at slå hinanden i hovedet med. Lige nu har vi krise, en del unge er måske disillisionerede fordi det, som de troede var fremtidens betingelser, ikke blev det.
Jeg har en formodning om at dem som Mette hentyder til er de unge som er vokset op med nok,goder og almindelig forvænthed med at få lige det man har "brug" for,pludselig finder ud af at den uddannelse man vil have og de krav som stilles ikke lige matcher drømmen nu hvor krisen kradser på grund af kapitalismens forædthed. De vil sørme ikke ud at lave dum i arbejde! min tolkning og fortegnet, men der findes altså intet arbejde måske bort set fra reklameindustrien,min fordom, som er dum i arbejde, hvis mennesker generelt ikke har gidet at være dum i arbejde under usle forhold tiderne igennem,havde der sgu ikke været mulighed for at vi som såkaldt kloge lærde havde mulighed for at sidde forarget her ved en
computertast. Men for at slutte dette sidespring i holdning så ville det være rart om Mette forklarede sig en smule bedre, måske en bedre dialog kom i stand..

Bekymrende :
- at Kjærgaards indlæg ovenfor som tager udgangspunkt i at AF repræsenterer 'arbejde til alle der vil', og vist ikke er ironi, kan finde opbakning.
Der er absolut ikke overenskomstmæssigt lønarbejde til alle der vil have det.
Den dag i dag matcher de ufrivilligt ansættelsesløse stort set antallet af 'kvinder og indvandrere efter 1970' i rådighedspuljen. Fordi hele aftalesættet for arbejdsmarkedet er skabt i en helt anden tid, med helt andre sociale strukturer og sammensætninger.

Men at også kontanthjælpen skal opgøres som overenskomstmæssig timeløn, og tillægges samme rettigheds-og-pligts-omstændigheder som gælder for den sejrende ad helvede til arbejderklasse - det er ikke helt så populært. OK, andre end mig har da nævnt det, men det trænger ikke rigtigt igennem.

Er det virkelig således, at man bare må have nogen at have sejret over på den måde for at have det godt i lavtlønsområdet ?
Eller er man bare angst for hen ad vejen selv at blive sat på et eller andet lovgivent tvangs-nedsat timetal i den reelt mulige solidaritets, og 'arbejde-til-alle-der-vil'-princippets, navn ?
Frygter man den virkeliggjorte socialisme på venstrefløjen ?
Det tror jeg nok man gør ;-)

@odd bjertnes:

Uddrag:
"Frygter man den virkeliggjorte socialisme på venstrefløjen ?
Det tror jeg nok man gør ;-)"

Det har heller ikke de bedste historiske fortilfælde at trække på. For samtidig med, at der er finanskrise i verden og mange har mistet deres arbejde, så har det været småt med konsekvenserne for det helt overvejende flertal i Danmark. Isoleret set, er der mange familier, der har mærket langt større direkte konsekvenser i form af fedtafgtift end i form af direkte følger af finanskrisen.

Min pointe er ikke, at man skal begræde at det stadig er rart for langt størstedelen at være dansker, men det gør, at bliver venstrefløjens krav til de få for påtrængende bliver det i vidt omfang set som mistænkeligt/grådighed/uansvarligt.

Det kan man så mene er retfærdigt eller ej, men det er sådan jeg læser meningsstrømningerne rundt omkring.

Sider