Læsetid: 4 min.

Skolen skal gøre op med egoforældre

Forskere ser flere tegn på, at skolen bevæger sig ind i altruismens årti, men egoforældre spænder ben for fællesskabet
27. december 2011

Mig, mig og atter mig. Det har længe været den herskende historie, at navlepillende børn invaderer landets klasseværelser og sætter fællesskabet under pres. Men meget tyder på, at fællesskabet i folkeskolen har det bedre end ventet.

Hvis man spørger forskere bag en af de største forskningsbaserede undersøgelser af folkeskolen, ’Mange måder at lære på’, lyder det overraskende, at skolerne står ved et vendepunkt.

»Fællesskaberne er på vej tilbage i skolen,« siger Christina Lüthi, læringsforsker på Universe Research Lab under Universe Fonden og projektleder for undersøgelsen, som blev afsluttet i 2011. Et af delprojekterne handler om altruisme i folkeskolen.

»Der er kommet større fokus på fællesskabsånd. Flere skoler ser det sociale som vejen frem. Det er en klar antagelse, at vi er gået ind i en form for altruismens årti. I 00’erne havde vi større fokus på ’mig’. Kulturen peger nu på fællesskaber, og skolen gør et stort arbejde for at fokusere på fællesskabet,« siger Christina Lüthi.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Lennart Kampmann

Der er en anden underliggende debat, der også bidrager til forståelsen. Syddansk Universitet har i videoen "Teaching Teaching and understanding understanding" fint redegjort for det forhold at sammensætningen af studerende på gymnasier og universiteter er ændret, så der i dag er en overvægt af studerende for hvem uddannelse handler om at opnå et jobgivende diplom, hvorimod de studerende der fordyber sig og for alvor studerer er kommet i mindretal.

Det, i kombination med de relativt store klasser, er med til at gøre klasserummet uroligt og mindsker udbyttet for to grupper, de relativt svageste og de relativt kvikkeste. De såkaldt svage elever får ikke forklaret stoffet tilstrækkeligt og de såkaldt kvikkeste keder sig.

Om forældrene kommer ind i billedet på nogen måde er vanskeligt at se. Virum har måske problemer med at forældrene blander sig for meget, mens der på Vestegnen opstår begejstring når forældrene deltager.

Og så har jeg endnu ikke nævnt facebook og tetris som tidsrøvere og opmærksomhedstyve.

Med venlig hilsen
Lennart

At interessere sig for fællesskabet, fordi det giver bedre læring og tryghed for en selv er vel etisk egoisme. Altruisme bliver det først, når man går ind i fællesskabet for den andens skyld. Når man vil kæmpe for den andens - ikke sin egen - ret.