I januar 2011 modtager Integrationsministeriet en ansøgning om statsborgerskab fra en ung statsløs person, der er født og opvokset i Danmark. En ansøgning, som sidst på året skal få den nyvalgte regering til at bevæge sig helt ud på kanten af konventionerne.
Ifølge Informations oplysninger har den statsløse nogle år forinden været i kontakt med personer, som er blevet dømt i en terrorsag, men efter PET’s efterforskning af sagen er den statsløse hverken blevet sigtet, tiltalt eller dømt. Alligevel er personen fortsat i PET’s søgelys, formodentlig på grund af sin relation til de terrordømte.
Samme måned, som den statsløse indsender sin ansøgning til Integrationsministeriet, er Information begyndt at afdække den såkaldte statsløsesag om Integrationsministeriets afslag på statsborgerskab til unge statsløse i strid med FN-konventionen om statsløshed og FN’s Børnekonvention.
Afdækningen har fået daværende integrationsminister Birthe Rønn Hornbech (V) til at opfordre alle statsløse til at »skrive direkte til mig«, som hun siger i radioprogrammet Orientering på DR’s P1, hvis de fejlagtigt er blevet nægtet statsborgerskab. Og denne udmelding kan meget vel være grunden til, at den statsløse person skriver til ministeriet.
Ingen orientering
Som en af Birthe Rønn Hornbechs sidste embedshandlinger beslutter hun desuden at oprette en såkaldt overgangsordning. Den giver alle statsløse, der er født og opvokset i Danmark, mulighed for at blive optaget på et lovforslag om statsborgerskab, også selv om de er blevet ældre end de 21 år, som FN-konventionen om statsløshed tillader landene at sætte som øvre grænse for, hvornår statsløses særlige adgang til statsborgerskab ophører. Det er en beslutning, som ministeren træffer, efter Information har afdækket, hvordan Integrationsministeriet har undladt at orientere i offentligheden om statsløses særlige rettigheder. Ifølge flere eksperter har den manglende orientering nemlig betydet, at de statsløse ikke med rimelighed kan forventes at have kendt til deres egne rettigheder — ligesom juristerne i ministeriets indfødsretskontor i en periode angiveligt heller ikke har været opmærksom på konventionerne.
I overensstemmelse med konventionerne tillader overgangsordningen, at myndighederne undlader at sætte en statsløs ansøger på det næstkommende lovforslag om statsborgerskab, hvis den statsløse er blevet dømt for en forbrydelse mod rigets sikkerhed. Men hvis en statsløs ansøger alene er i PET’s søgelys, giver ordningen ikke den mulighed. Ifølge ekspert i indfødsret fra Institut for Menneskerettigheder Eva Ersbøll må det således også være i strid med overgangsordningen, hvis en statsløs person først sættes på lovforslaget i kraft af overgangsordningen og umiddelbart efter fjernes fra lovforslaget igen, fordi vedkommende er i PET’s søgelys.
Ikke desto mindre er det netop, hvad landets nye justitsminister Morten Bødskov (S) lægger op til, da hans ministerium har overtaget behandlingen af sager om statsborgerskab fra det nedlagte Integrationsministerium og i oktober skal forberede det kommende lovforslag om statsborgerskab.
Bødskov siger nej
I overensstemmelse med overgangsordningen er den statsløse person, som har søgt i januar 2011, blevet sat på lovforslag L11, der skal vedtages inden jul. Men da lovforslaget med navnene på 1.718 ansøgere har været til gennemsyn hos PET, kommer det tilbage med besked om, at en håndfuld ansøgere, blandt andre den statsløse person, ifølge efterretningstjenestens vurdering kan være til fare for rigets sikkerhed.
Det er gængs praksis, at ministeren indstiller til Folketingets Indfødsretsudvalg, at de ansøgere, der er i PET’s søgelys, fjernes fra lovforslaget. Men denne gang gør det særlige problem sig gældende, at den statsløse er omfattet af Birthe Rønn Hornbechs overgangsordning.Alligevel indstiller Morten Bødskov den 27. oktober i en fortrolig skrivelse til Folketingets Indfødsretsudvalg, at den statsløse person fjernes fra lovforslaget og udelukkes fra at søge om statsborgerskab i fem år. Det oplyser flere kilder til Information.
I skrivelsen begrunder Morten Bødskov ifølge Informations oplysninger sin modstand mod at give den pågældende statsborgerskab med, at vedkommende er et par år ældre end den øvre aldersgrænse på 21, som konventionen har sat for, hvornår statsløse hører under FN-konventionen om statsløshed. Derfor, skriver ministeren, er Indfødsretsudvalget ikke efter konventionen bundet til at tildele den pågældende statsborgerskab.
Men en sådan udlægning er ifølge Eva Ersbøll fra Institut for Menneskerettigheder »ikke dækkende«. Hun påpeger, at overgangsordningen netop skal tilgodese de statsløse, som i dag er over 21 år, og som tidligere ikke har kunnet kende til deres rettigheder. Derfor giver det ikke mening at fjerne en person fra lovforslaget og forklare det med, at vedkommende er ældre end 21 år.
»Man lavede overgangsordningen for at reparere på den skade, man havde gjort ved ikke at opfylde konventionen, og det gælder også for dem, som måtte være i PET’s søgelys,« siger Eva Ersbøll.
Brud på konventionen
At personer i PET’s søgelys også er omfattet af overgangsordningen, fremgår utvetydigt af Udlændingeservices hjemmeside. Her står blandt andet, at »statsløse personer født i Danmark, som er fyldt 21 år, men som endnu ikke er fyldt 38 år, kan blive optaget på et lovforslag om meddelelse af indfødsret uden at skulle opfylde de sædvanlige betingelser for at opnå dansk indfødsret«. Og hjemmesiden gør klart, at kun hvis en statsløs er »fundet skyldig i nogen forbrydelse mod statens sikkerhed« eller idømt fængselsstraf på mindst fem år, gælder overgangsordningen ikke.
Eva Ersbøll påpeger desuden, at det efter alt at dømme ville være et brud på FN-konventionen om statsløshed, hvis den statsløse ikke fik statsborgerskab med den begrundelse, at vedkommende er i PET’s søgelys og over 21 år:
»Staten har pådraget sig et udvidet ansvar i forhold til de statsløse ved ikke at vejlede dem korrekt, så de havde mulighed for at kende deres egne rettigheder. Derfor ville et afslag efter min mening ikke være en opfyldelse af konventionen.«
Eva Ersbøll vurderer desuden, er det er forkert, hvis Justitsministeriet, som oplyst af Informations kilder, hævder, FN-konventionen om statsløshed indeholder et alderskrav:
»Der er tale om, at konventionen tillader landene at stille nogle betingelser, og Danmark har så valgt at stille de strammest mulige betingelser, når vi blandt andet siger, statsløse over 21 år ikke som udgangspunkt er omfattet af konventionen. Men det er ikke noget alderskrav, som konventionen stiller. Tidligere satte Danmark grænsen ved 23 år.«
Bødskov siger ja
I sidste øjeblik ændrer justitsminister Morten Bødskov sin indstilling til Indfødsretsudvalget. Dagen efter udfærdigelsen af den første fortrolige skrivelse om sagen til Folketingets Indfødsretsudvalg, sender ministeren en ny fortrolig skrivelse til udvalget, og nu opfordrer han ikke længere til, at den statsløse person bliver fjernet fra lovforslaget, men i stedet lader han det være op til udvalget, om vedkommende skal forblive på lovforslaget og have statsborgerskab.
Ifølge Informations kilder skyldes det, at Justitsministeriet nu har fundet ud af, at den statsløse også har søgt om statsborgerskab, før vedkommende ifølge ministeriets fortolkning blev for gammel til at falde ind under FN-konventionerne. Med andre ord har ministeriet altså i første omgang overset en central oplysning i sagen, og fordi det nu viser sig, at den statsløse dengang fik ulovligt afslag, må Justitsministeriet nu være nået frem til, at det ville være et åbenlyst konventionsbrud af afskære vedkommende fra statsborgerskab.
Men ministeriet begår her en fejlslutning. Spørgsmålet om, hvorvidt den statsløse tidligere har søgt om statsborgerskab og fået ulovligt afslag, bør nemlig ikke være afgørende for sagen.
»Den statsløse skulle også med på lovforslaget, selv om vedkommende ikke havde søgt tidligere,« siger Eva Ersbøll og understreger, at det afgørende moment er det tidligere Integrationsministeriums mangelfulde vejledning om statsløses rettigheder.
For eftersom de statsløse ikke tidligere kunne vide, de havde særlige rettigheder, kunne de »anse det for formålsløst at ansøge, hvis de ikke kunne opfylde alle de almindelige betingelser for at få indfødsret«, siger Eva Ersbøll.
Et flertal i Indfødsretsudvalget støtter ministeren i, at den statsløse person forbliver på lovforslaget, og da Morten Bødskov den 10. november fremlægger L 11 i Folketinget, er den pågældende med på forslaget.
At en statsløs person i PET’s søgelys står til at få dansk statsborgerskab får Venstre og Dansk Folkeparti til at opfordre til, at Danmark bryder FN-konventionen og afskærer den statsløse fra statsborgerskab.
Kritisk opposition
Partierne kritiserer Morten Bødskov for at ville belønne en potentiel terrorist med statsborgerskab. En kritik, som kunne være undgået, hvis det var lykkedes ministeren at afskære den statsløse fra statsborgerskab med henvisning til vedkommendes alder.
Dansk Folkeparti indkalder nu Morten Bødskov til samråd om sagen i Indfødsretsudvalget.
Samrådet holdes midt i november, og der er ingen tvivl at spore hos justitsministeren: »Regeringen mener, konventioner skal overholdes,« fastslår ministeren og gang på gang forsikrer han, at regeringens holdning er klar: Konventionerne skal overholdes — »punktum slut,« som han formulerer det.
I en mail til Information skrev Morten Bødskov fredag:
»Jeg ønsker ikke at kommentere den konkrete sag, da der er tale om oplysninger, der er afgivet til Folketingets Indfødsretsudvalg i fortrolighed. Generelt kan jeg oplyse, at Justitsministeriet i den kommende tid vil orientere Folketingets Indfødsretsudvalg om behandlingen af sager, der vedrører personer over 21 år.«
Konventionerne skal overholdes. Det siger meget om VKO regimet, at en selvfølgelighed pludselig lyder som en velsignelse. Gad vide om det er ved at gå op for folk hvor lovløs og korrupt en regering vi i praksis lod os kvæle af i det forgangne årti?
Var det Bødskov der lage ud med et nej eller en reminensembedsmand fra VK-årtiet?
Kære Morten Bødskov
La' nu være med at gentage den forrige regerings - og især Per Stig Møllers - gentagne udsagn om ,at DK overholder alle internationale konventioner. Udsagn som offentligheden ikke tog for gode varer.
Og i lyset af PET's indvolvering med efterretnings-tjenester i såvel Syrien som Libyen, som i sig selv gav DK problemer med overholdelsen af de indgåede internationale konventioner, særskilt den Europæiske Menneskerettigheds-konvention subsidiært Torturkonvention, er det vel efterhånden underforstået, at den siddende regering nødvendigvis må skifte spor. Uanset at det er de samme embedsmænd og den samme efterretningstjeneste, som råder den nuværende regering.
Man må godt tænke selv, Bødskov. Det gør offentligheden såmænd...
Med venlig hilsen
Justitsminister Morten Bødskov er rådgivet af Justitsministeriets top-jurister, der gennem ti år systematisk og kollektivt har set gennem fingre med hvad nogle i denne kreds af opvakte jurister må have haft indgående kendskab var helt ude på kanten (formodentligt på den forkerte side heraf) hvad angår unoderne i Integrationsministeriet, og de regelsæt de opererede ud fra.
Selvfølgelig får han forvrøvlede svar fra sine embedsmænd.
Kudos for Eva Ersbøll, der i modsætning til præmie-juristerne, har aldeles tjek på emnet, og får præsenteret fakta på sandfærdig vis.
Spørgsmålet er ikke om konventiontioner skal overholdes. Det skal de selvfølgelig. Spørgsmålet er, om om de burde opsiges af hensyn til at kunne opretholde den demokratiske samfundsorden.
Og her tænker jeg ikke så meget på konventionen til begrænsning af statsløshed, da det er yderst begrænset hvor mange udlændinge født her i landet som statsløse, der qua konventionen opnår statsborgerskab på lempeligere vilkår end andre udlændinge.
Et langt alvorligere og mere uoverskueligt problem drejer sig om politiske flygtninge. Altså de mennesker, som er flygtet fra politisk forfølgelse i deres hjemlande.
De har gennem en række internationale konventioner - både menneskerettighedskonventioner og særlige flygtningekonventioner - fået tilskrevet en række rettigheder, som binder de underskrivende lande.
Det er ikke svært at forstå grunden til, at et demokrati bør hjælpe sådanne mennesker. Især hvis der er tale om folk, som forfølges, fordi de har søgt at kæmpe for frihed og demokrati imod et undertrykkende styre. Men hvad skal man mene, når vestlige demokratier i dag giver politisk asyl til folk, der forfølges i muslimske diktaturer, fordi de ønsker et islamisk styre, og ikke fordi de ønsker et sekulært demokrati?
Som udgangspunkt bør vi imidlertid anerkende, at det er en konsekvens af demokratiets etiske grundlag, at det bør være åbent for at modtage politiske flygtninge. Men samtidig bør vi også anerkende, at denne åbenhed kun bør gælde så langt, som det er foreneligt med hensynet til demokratiets indre stabilitet. Det kan under ingen omstændigheder kræves, at et demokrati bør hjælpe politiske flygtninge på en måde og så langt, at det undergraver dets egen indre stabilitet og sociale sikkerhed.
Dette hensyn ligger også som en stiltiende forudsætning for de menneskerettigheds- og flygtningekonventioner, som vore lande har underskrevet. De politikere, som har ratificeret konventionerne, har ikke forstået disse konventioner således, at de kunne kræve, at de enkelte lande skulle gøre noget, som er selvødelæggende. Men hvad sker hvis man blindt tolker de pågældende konventioner efter deres ordlyd? For at besvare det spørgsmål må vi se nærmere på, hvad der faktisk står i konventionerne, og hvad disse altså kræver af demokratierne.
I store træk ser kravene sådan ud. Flygtningene har ret til at søge asyl, og de har krav på at få deres sager behandlet individuelt. Det land, hvor de søger, skal altså have et administrativt apparat, som kan vurdere deres sager, og samtidig skal det sørge for deres ophold, mens sagerne kører. Såfremt undersøgelsen fastslår, at de er forfulgt, så skal de gives asyl; og efter en vis tid - et vist antal år - følger det også af konventionerne, at de bør have ret til statsborgerskab i modtagerlandet.For de asylsøgere, som afvises, er der mulighed for, at de kan appellere. De kan trække sagen ud og, som tiden går, få den over i den menneskerettighedsjura, som styres af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i Strasbourg. I realiteten betyder konventionerne altså, at asylpolitikken tages ud af det politiske ansvarsområde og lægges ind under det juridiske.
Der er forskellige forhold i den konstruktion, som er problematiske. For det første det rent kvantitative. Der er ingen økonomiske overvejelser med. Der er ikke sat en grænse for, hvor mange asylansøgninger et land kan stå over for at skulle behandle, og hvor mange asylansøgere det i givet fald skal modtage og understøtte. Konventionerne går simpelt hen ud fra, at der ikke kan blive tale om mere, end landet kan klare. Men den forudsætning er naiv. I og med at man ignorerer økonomiske hensyn, og at man sætter juraen over politikken, er man faktisk i færd med at kvæle demokratiet. Når man tager den afgørende beslutning fra den demokratiske ledelse, så undergraver man den for demokratiet helt afgørende sammenhæng mellem folkeligt fundament og etisk ansvarlighed. I bedste fald bliver konsekvensen et demokrati, hvor den politiske realisme lever under hykleriets kappe.
Er problemet ikke mere at det er utroligt svært at komme ud af PET s ”arkiv” ol. hvis man først er havnet der. Fx hvis vedkommende har kendt en terrorsigtet og derfor er kommet i PET s søgelys men senere ikke har været involveret og slet ikke sigter – bør denne så ikke kunne slettes. Virker det som om det er nødvendigt med større kontrol og åbenhed af PET.
PS: Derudover forstår jeg ikke hvorfor den statsløse ikke kan få et statsborgerskab , når denne ikke kan udvises ol. og alligevel skal blive i landet. Vil et statsborgerskab ikke give den pågældende et skulderklap så denne bliver gladere for at leve og fungere godt i Danmark.
Undskyld Tonny Lindsten - det argument forstår jeg ikke. Dels vil han blive i landet under alle omstændigheder med eller uden statsborgerskab . Det er her jeg mener, at et statsborgerskab kunne give et skulderklap så han fik mere lyst til at leve og bidrage til det danske samfund.
*Dorte Sørensen
Er man én gang havnet i enten PET's register eller i politiets efterforskningsregister, selv på en løsere mistanke, betyder sletningsreglerne, at man forbliver i registeret indtil man fylder 80 år, eller til året efter man er afgået ved døden.
Registreringskriterierne og sletningsreglerne er hemmelige, men en tidligere justitsminister, Frank Jensen, har engang sagt at der sker sletning når den registrerede fylder 80 år.
Begge registre er så hemmelige, at borgerne end ikke kan få oplyst om de står registreret eller ej.
@Tonny Lindsten:
"Denne statsløser person vil med største sandsynlighed ende på offentlig forsørgelse ligesom de fleste andre af hans ligesindede……."
Sikke dog en klam racistisk udtalelse. Kan du underbygge den påstand med statistik eller var det bare for at udgyde bræk og negativitet?
Og hvis din påstand skulle være sand (at 51% eller mere af de statsløse ender på offentlig forsørgelse) er det mon så ikke samfundet der har fejlet fordi det holder dem udenfor det gode selskab?
Det er folk som dig der er en del af problemet her, ikke den statsløse. Husk lige at han er FØDT og OPVOKSET i Danmark. Han har ligesåmeget ret til at være her som alle andre.
Jan Aage Jeppesen
Faktisk har PET under den forrige regering fået godkendt, at Tjenesten må opretholde registreringer et år (eller er det 2 år) efter vedkommende delingkvents dødsdato.
Og jo, begejstringen hos de konservative justitsministre løb vist lidt af med dem, fristes man til at tilføje...
Med venlig hilsen