Der var den med de dovne kvindelige kontanthjælpsmodtagere i Jyllands-Posten, den med de skyhøje danske selvmordsrater i nærværende dagblad, og så var der de sociale bedragere i DR’s journalistiske flagskib, 21 Søndag. Alle historier brygget på forkerte eller misvisende tal.
»De seneste tilbagevisninger af tal i politiske debatter er ikke et udtryk for, at kvaliteten af analyser og undersøgelser er blevet dårligere. Det viser blot, at vi nu er begyndt at få øjnene op for de mangelfulde undersøgelser,« siger Nils Mulvad, der er journalist og medstifter af Kaas og Mulvad — research og analyse, en konsulentvirksomhed, der udarbejder analyser for medier.
»Der er ekstremt mange fejl i medierne — specielt på tal og analyser. En oplagt årsag er, at journalister er dårlige til tal. De er slet og ret talblinde og ikke i stand til at gennemskue, når virksomheder, politikere og interesseorganisationer ønsker deres historie igennem,« siger han og henviser til en undersøgelse, han har foretaget om grafikker i den danske presse.
Her fastslog Kaas og Mulvad, at en tredjedel af samtlige grafikker var rigtige, en tredjedel misvisende, mens den sidste tredjedel var decideret forkerte. Det er dog ikke kun journalisternes ansvar. Fejlene beror også på, at indberetninger til undersøgelser ofte er upræcise, bl.a. fordi de bliver foretaget af personer, der ikke har nogen interesse i slutresultatet, pointerer Mulvad.
Stor usikkerhed
I statistikkens verden taler man om begrebet framework: Det er en udførlig rapport, der beskriver grundlaget for den pågældende analyse eller undersøgelse. Har virksomheden, der foretager undersøgelsen, ikke udarbejdet en sådan rapport, kan undersøgelsen simpelthen ikke bruges i journalistisk sammenhæng. Eller i det hele taget, lyder det fra Peter Allerup, der er statistiker på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole.
»Ser man på undersøgelser fra både Eurostat og Danmarks Statistik, kan man konstatere, at deres framework som oftest ikke er tilstrækkelig, og derfor bliver statistikken også derefter. For slet ikke at tale om journalistikken, det munder ud i,« siger han.
Det er oftest på baggrund af sådanne undersøgelser, at fejlene opstår, understreger han:
»Eurostat og Danmarks Statistiks undersøgelser eller registreringer er ofte behæftet både med store usikkerheder, og oftest er de udtryk for, at man lægger en særlig ramme ned over et lille udsnit af en større undersøgelse. Derfor får man kun et uddrag af et stort komplekst materiale,« siger han.
Analyser og undersøgelser udgør en stor del af den dokumentation, danske journalister benytter sig af. Men de skal åbenbart »tages med et gran salt«, lyder det fra både embedsmænd i Undervisningsministeriet og redaktør af Momentum i dagens avis. Problemet er bare, at læserne, lytterne eller seerne ikke er klar over det, pointerer Kresten Roland Johansen, der er ekspert i mediernes brug og formidling af undersøgelser på Danmarks Journalisthøjskole og medforfatter til bogen En ny undersøgelse viser — eller gør den?
»Jeg ville ikke vide, hvad for et gran salt, jeg skal tage Eurostats undersøgelse med. Det er tankevækkende, hvis ministeriet tilmed siger sådan, for så er det da et problem at bruge deres dokumentation til at begynde med.«
Laver politik på det
Undersøgelserne tegner sjældent et fuldstændig sandfærdigt billede, og det stiller endnu større krav til journalisterne, pointerer Peter Allerup. Især hvad angår de undersøgelser, der senere kommer til at at danne grobund for politiske initiativer og lovgivning.
»Der er stor forskel på politiske initiativer, der tages på baggrund af små rapporter, og dem, der tages på baggrund af egentlige undersøgelser — som desværre er forsvindende få. Det er simpelthen meget få undersøgelser, der er solide nok til at danne baggrund for lovgivning.«
Ifølge Nils Mulvad har man som interessent en langt større chance for at få plantet sine historier i medierne, hvis de understøttes — eller tilsyneladende understøttes — af tal fra en undersøgelse. »Interessenterne er dygtige til at vinkle og fabrikere de sandheder, de ønsker ud fra den pågældende undersøgelse. Enten ud fra en allerede eksisterende undersøgelse, eller også konstruerer man analyser til lejligheden. Og med de talblinde journalister er der ringe chance for, at nogen gennemskuer konstruktionen,« siger Niels Mulvad.
Magt ved misvisning
Men magt kan også udøves den anden vej rundt, påpeger Niels Mulvad. Ved at så tvivl om tal kan man som politiker, interessent eller medie manipulere befolkningen:
»Stærke kommunikatorer er oftest meget dygtige til at skyde rapporter og undersøgelser ned, der ikke er i deres interesse. Det er en anden måde at så mistillid til budbringeren,« siger Nils Mulvad.
Det betyder måske ikke så frygtelig meget i sidste ende. For selv om tallene tilbagevises, eller der bliver sået tvivl om dem, er det ikke ensbetydende med, at den debat, de fik startet, dør ud, lyder det fra Peter Allerup: »Undersøgelsen om læreres arbejdstid fik skabt en fornemmelse, som alligevel popper op fra tid til en anden, til trods for at tallene var ukorrekte eller misvisende. Fordi tal har et stærkt signal i medierne.«
