Læsetid: 3 min.

Tidligere kontorchef kritiserer Skat

Skat er blevet en efterretningstjeneste, der betjener det politiske system i stedet for at passe sin pligt som faglig forvalter af skatteloven. Det mener Michael Bjørn Hansen, der har været kontorchef og ansat i Skat i 22 år
Skat er blevet en efterretningstjeneste, der betjener det politiske system i stedet for at passe sin pligt som faglig forvalter af skatteloven. Det mener Michael Bjørn Hansen, der har været kontorchef og ansat i Skat i 22 år
10. december 2011

I 2002 blev daværende kontorchef i Told- og Skattestyrelsen Michael Bjørn Hansen bedt om at overvåge Henriette Kjærs (K) og Erik Skov Pedersens personlige økonomi. Oplysningerne om den daværende konservative minister og hendes mand skulle Michael Bjørn Hansen personligt rapportere til ministeriets departementschef Peter Loft, som videresendte oplysningerne til Anders Fogh Rasmussens departementschef i Statsministeriet, Nils Bernstein. Michael Bjørn Hansen vurderede allerede dengang, at Peter Loft brød loven, da han videreformidlede oplysningerne, men sagen fik aldrig konsekvenser for hverken Skat eller Peter Loft.

»Der var ikke tvivl om, at Peter Loft under ingen omstændigheder skulle have videregivet oplysningerne, men det fik ikke nogen konsekvenser, for dengang havde Henriette Kjær formentlig et håb om at blive minister igen, og derfor havde hun ingen interesse i at indlede en klagesag. Når hun som part i sagen ikke selv ville klage, var der heller ikke andre, der kunne gøre det,« siger Michael Bjørn Hansen, som har været ansat i Skat i 22 år og i dag er advokat med speciale i straffesager.

Professor i forvaltningsret ved Københavns Universitet Michael Gøtze peger også på, at sagen ikke fik konsekvenser, selv om Peter Loft muligvis videregav flere oplysninger end lovligt var.

»Der var ikke fokus på Peter Lofts rolle dengang, og i modsætning til sagen om Helle Thorning-Schmidts (S) skatteoplysninger, så handlede den sag ikke om, at nogle kan have forsøgt at blande sig i en konkret afgørelse, men om at nogle nok har fået mere information, end de burde,« siger han.

Michael Bjørn Hansen tilføjer, at det ville have været op til Statsministeriet at håndtere sagen og kritisere Peter Loft for at have handlet i strid mod loven.

»Men det havde Statsministeriet jo ikke nogen interesse i, for det var jo dem selv, der havde bedt om at få oplysningerne,« siger han.

Kun fagligt formål

I sagen om håndteringen af Helle Thorning-Schmidts skatteoplysninger er det endnu uvist, om det er Peter Loft, der er skyld i, at oplysningerne er blevet givet til folk uden for Skatteministeriet. Men det undrer Michael Bjørn Hansen, at Skat endnu en gang har fået til opgave at videreformidle fortrolige oplysninger om en privatperson i en sag, der hverken er principiel eller fagligt relevant.

»Skats overvågning og indberetning skal have et strengt fagligt formål og må aldrig tjene et politisk formål. Skat har jo nogle ekstraordinære muligheder for at indhente informationer, så de kan forvalte skattelovgivningen, og hvis de samme informationer bliver brugt til at informere om politiske forhold — herunder om en oppositionspolitikers personlige skattesag — så er der tale om misbrug af oplysningerne,« siger han.

Sagen om Henriette Kjær og Erik Skov Pedersen var ifølge Michael Bjørn Hansen et eksempel på en helt almindelig konkurssag, som på ingen måde var faglig relevant for andre end Skat. Alligevel røg de fortrolige oplysninger i sagen videre til Statsministeriet, fordi det blev vurderet, at det var nødvendigt, at statsministeren fik besked. Den vurdering kritiserer Michael Bjørn Hansen.

»Henriette Kjær og Erik Skov Pedersens privatøkonomi var en sag, som Skat sagtens selv kunne have håndteret, og de oplysninger, som Skat lå inde med, kom ikke departementet i hverken Skatteministeriet eller Statsministeriet ved,« siger han og tilføjer, at det samme gør sig gældende for sagen om Helle Thorning-Schmidt.

»Der er ikke noget, der tyder på, at Helle Thorning-Schmidts og Stephen Kinnocks sag var ekstraordinær, og sagen burde have været lukket med det samme,« siger han.

Magtfordrejning

Michael Bjørn Hansen understreger, at det ikke er formålet med skatteforvaltningsloven, at en minister skal kunne sidde inde med oplysninger om en oppositionspolitiker eller et medlem af regeringens private forhold.

»Derfor er det forfejlet, når Skat begynder at fungere som en efterretningstjeneste, der leverer oplysninger til det politiske system. Det er børnelærdom, at en forvaltning skal tage sig af faglige opgaver og holde sig fra det politiske. Hvis det sidste er tilfældet, er der tale om magtfordrejning,« siger han.

Michael Bjørn Hansen vurderer, at tendensen med at videregive fortrolige oplysninger er opstået, fordi mange embedsmænd og rådgivere ser det som deres fornemmeste opgave at skærme og forsvare deres minister.

»Det betyder, at de uden nogen faglig begrundelse, indhenter oplysninger, som ikke har en pind at gøre med ministrenes specifikke fagområder, men som i stedet bliver brugt i en intern, politisk magtkamp.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Er det første gang du skal stemme til et folketingsvalg?
Vi giver alle førstegangsvælgere gratis digitalt abonnement under valget.

Tilmeld dig

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Dorte Sørensen

Det virker jo som om det har været reglen og ikke undtagelsen - eller hvad – at Skat orienterede statsministeriet. Og hvad kan en sådan oplysning så bruges til . Dels at sværte Peter Loft yderligere dels til at vise at Statsministeren må være inddraget.
Er det ikke på tide at få lavet nogle retningslinjer så denne trafik stoppes. Et første skridt kan være at afskaffe de såkaldte VIP-sager.

Det er desvære ikke kun i SKAT men på stort set alle embeder at toppen udfører partipolitik

Ti års VKO magt har ført til en selektion af de embedsmænd, med den “rigtige” ideologiske overbevisning. De er villige til at gøre alt for at vælte fremme VKOs politik og deres højeste mål er at valte den nuværende SRSF regering. Dette er meget farligt for demokratiet og regeringen bør gøre alt for hurtigst muligt at få dem væk fra de centrale poster!

»Der var ikke fokus på Peter Lofts rolle dengang, og i modsætning til sagen om Helle Thorning-Schmidts (S) skatteoplysninger, så handlede den sag ikke om, at nogle kan have forsøgt at blande sig i en konkret afgørelse, men om at nogle nok har fået mere information, end de burde,«

EN lille overseelse af Camila Stampe: Den sag, som der nu er nedsat kommission på, handler både om magtmisbrug (indblanding) men i høj grad også om, at nogle nok har fået mere information, end de burde.

Jeg kan kun gentage, at de juridiske og retslige detaljer er - og det slår Bo Larsen også så tydeligt ned på - mere eller mindre ligegyldige.
Fra nu og fremad drejer det sig kun om at placere skyld hos nogle personer.
VKO's politiske forvaltning af ministerierne, medførte de situationer vi alle kender toppen af: Jægerbogen og Gade's relation til forsvarskommandoen,
asylsagerne og Rønn's relation til udlændingeservice,
skattesager og Statsministerens (Fogh) og Skatteministerens (Løkke/Lund Poulsen) relation til departementer og sagsbehandlere samt
overbetaling af privathospitaler og Løkke/Espersen's relationer til deres embedsværk i produktionen af vildledninger.

At anvende administrationen med politisk hensigt bar Fogh med sig fra sin tid som skatteminister, hvor han blev taget med fingrene strafbart i kassen. Med sin jordskredssejr og sit samarbejde med DF etablerede han 10 års magtfuldkommenhed - en oplevelse af ministerurørlighed, som har præget hele perioden: Man har kunnet tale udenom og vildlede folketing og ombudsmand uden at blive stillet til ansvar derfor.

Når man får en skattesag på halsen (sådan en kan let tage 5 år) så er det rart at vide, at man ikke er en skattesnyder, men bare er raget uklar med nogle politiske embedsmænd.

Hmm, 2002? Der er vel ingen grund til at problemet er opstået lige der, så jeg savner lidt opfølgende spørgsmål til kontorchefen om de foregående år. Med sådan en kilde ville det være interessant med kontorchefens vurdering også af perioden under socialdemokratisk ledelse.

Jan Aage Jeppesen

Paamand, ministrenes indblanding i behandlingen af de konkrete sager synes at være begyndt med den nototiske forbryder, venstremanden P.A. Alberti:

"Straks Alberti blev udnævnt til justitsminister begyndte han at afbureaukratisere sit ministerium, bl.a. ved i højere grad at blande sig i administrationen og træffe personlige afgørelser. Samtidig var han yderst hjælpsom overfor sine kolleger og gjorde i det hele et godt indtryk."

Grethe Preisler

Det bliver da værre og værre efterhånden som embedsmændene i de nedre lag får munden på gled.

Det mest uhyggelige er faktisk, at havde VKO-konstellationen ikke tabt valget, så kunne den ulovlige embedsførelse og magtfordrejning, der her er tale om, været fortsat en valgperiode mere.

Det kan godt være, den nuværende regering ikke er så venstreorienteret, som mange af os herinde på tråden kunne ønske. Men jeg håber ved den søde grød, at den får lov at sidde valgperioden ud, så der kan nå at blive ryddet op i den forvaltningsretlige svinesti, den forrige har efterladt sig, inden et eventuelt nyt politisk "systemskifte" finder sted.

Jan Aage Jeppesen siger:

"Samtidig var han yderst hjælpsom overfor sine kolleger og gjorde i det hele et godt indtryk.”

Ja, han lignede vel på mange måder Brixtofte og Bagger.

Jeg er pt. ansat i staten - på et af de laveste niveauer, må jeg heller tilføje. Jeg kan kun undre mig over, hvad der foregår i de øverste lag.

Hvis en person fra statsministeriet - om det så var selveste departementschefen eller statsministeren selv - kontaktede mig, og bad mig om at udlevere en personsag, ville jeg da sige nej.

Det er jo lovstridigt at udlevere personlige oplysninger til andre instanser, der ikke på nogen måde er involveret eller kan blive involveret i sagsbehandlingen. Derudover ville jeg naturligvis lade henvendelsen gå videre til ledelsen.

Det er en mærkelig, halvsløj kultur, der åbenbart hersker i visse ministerier og styrelser. Fejl begås - naturligvis, vi statsansatte er jo mennesker. Men bevidst at bryde loven for at please en minister eller en højt placeret embedsmand - det er sgu for stygt.

Hvis disse påstande holder, er der efterhånden ingen tvivl, at VKO har udviklet en både syg og kriminel virksomhedskultur i sine forvaltninger. Derfor er det helt forståeligt, at disse politikere engagerer topadvokater til at varetage dem.

Og kan man anvende Skat mod dem, man politisk ikke kan lide, hvad så med Politiet og PET? De har måske endda bedre forudsætninger. Og PET er jo taget i politiske ulovligheder så mange gange, at de nærmest er vaneforbrydere.

Skal man dette uvæsen til livs, kræver det ikke blot straffe til de ansvalige politikere, men også både straffe og solide udrensninger i embedesværket, så der kan skabes en mere konstruktiv kultur.

Grethe Preisler

@) Jan Hansen: "Hvis en person fra statsministeriet etc. ...."

Anmodninger af den art når sjældent ned til personer på de lavere trin i hierarkiet. Det ville være alt for risikabelt for de involverede.

Tænk hvis der sad en whistleblower dernede, som fik lyst til at lække historien om, at der blev fiflet med instruksen.

Keine Hexerei nur Behändichkeit - styrelseschefer og spindoktorer har også adgang til kopimaskiner, og er ikke dummere, end at de selv kan finde ud af at betjene dem i en snæver vending.

når de har gjort sådan mod H. Thorning og H. Kjær, hvem ellers har de så ikke trynet ved at (mis)bruge Skats systemer, hvor blev de ca. 50 "stjålne" computere af?(uha hvor går jeg i små sko).

Det viser jo at der har været / er en syg kultur i det departement. Man har ment at det var helt legitimt at trække oplysninger fra alle kilder for at bruge dem politisk, først i en intern politisk kamp, senere i en valgkamp.
Vi mangler i den grad en grundlovsdomstol som har nogle straffe sanktioner, for det har jo tydeligt vist sig at man bare kan lyve over for folketingets ombudsmand, helt uden konsekvenser.

Angående PETs eventuelle rolle i denne sag, så er PET Kommissionens afdækning af PETs kontakt til Skattevæsenet ret interessant. Det fremgår af rapporten, at ingen lovlige begrænsninger kunne stoppe PET i at få indsigt i en given sag. Hvis Skattevæsenet formelt nægtede at udlevere oplysninger, fik PET alligevel adgang gennem "uformelle kontakter".

Skræmmende læsning - fra før terrorlovene åbnede alle døre til oplysninger om borgere på vid gab, undtagen for borgerne selv. Rapporten skal i sin helhed i øvrigt først og fremmest læses som en dokumentation af PETs aktive politiske virke. Den fortæller (og affejer betydningen af) en lang række eksempler på hvorledes PET har lækket delvist fiktive oplysninger til udvalgte pressefolk for at sikre en bestemt vinkling af politiske artikler. Venstre har lært dette af dygtige folk...

Heinrich R. Jørgensen

Jan Hansen:
"Jeg er pt. ansat i staten - på et af de laveste niveauer, må jeg heller tilføje."

Tillykke med den fornemme placering i hierarkiet. Forfremmelser des nærmere man kommer toppen, vil ofte ske til de mest skruppelløse forsvarere af hierarkiet i sig selv, end de mest egnede og værdige.

Peter Princippet har stadig stor gyldighed. Det er humoristisk fortalt, men er langtfra at være en vittighed.

Jens Jørn Pedersen

SKAT er blevet en selvstændig entitet i samfundet uden politisk kontrol.

Vi har vel alle vidst, at SKAT udnytter deres muligheder for at undersøge og kontrollere borgere.

Desuden er det praktisk taget umuligt at gå op imod SKAT. Det er således at SKAT har ret indtil borgeren har bevist uret. Bevisbyrden er således omvendt i forhold til almindelig kriminalitet.

Ansatte i SKAT har stor beskyttelse i form af topadvokater, som vi som borgere også betaler. Således betaler vi som borgere for at tabe i relation til SKAT.

SKAT skulle være samfundets tjener og have som hovedformål at gøre det rigtige, men desværre er der utrolig mange eksempler på, at SKAT blot tager så meget som muligt samtidig med, at de ikke undersøger det besværlige. Det er således om som almindelige borgere, der betaler gildet.

SKAT skal ikke have flere rettigheder, tvært imod.

Måske burde der foretages en total gennemgang af alle procedurer og arbejdsgange i al offentlig administration. Men dette skal gøres af en uvildig organisation og ske i fuld offentlighed, så alle kan følge med.

Og måske kan man også bruge resultatet til at reorganisere forvaltningerne med henblik på både optimering og åbenhed.

Samtidig kan man passende tage afsked med både politiske embedesmænd (spindoktorer) og lobbyister. Og måske har man slet ikke brug for PET i et frit, åbent og demokratisk samfund.

Hvem, helt nøjagtig, har bedt Michael Bjørn Hansen om at overvåge nævnte sager?
Det fremgår ikke tydeligt.

Er det en lovlig eller ulovlig handling?

Takker for indsigt i, at det synes at være, en helt almindelig forretningsgang, at SKAT formidler oplysninger til dept.chef/Statsminister, om folketingsmedlemmer der, af den ene eller anden grund balancerer på kanten af moralsk, etisk og/eller lovlig handling.

Er det nogensinde, før nu under Rød Regering, anfægtet, at disse overvågninger/undersøgelser har fundet sted?

Danner SKAT's praksis en form for præcedens, således at forstå, at det "altid har fungeret sådan" og at det dermed findes naturligt at undersøge/overvåge?

Interessant sag at følge.

Danmark skal naturligvis ikke have ministre og politikere siddende, som ikke formår at skabe troværdighed omkring såvel deres person, som private økonomiske forhold.

Vi har, i nogen grad, allerede set reaktionen fra vælgerne, idet HTS ved valget høstede langt færre stemmer, og efterfølgende kan se sit parti på laveste niveau i mange år.

Til forskel fra menig mand, så handler politikere på vegne af alle "menige mænd og kvinder", en forlænget arm for folket.

Det er helt naturligt, at politikere skal overvåges af chefen, her statsministeren, i det omfang han/hun skønner det nødvendigt.

For så vidt angår SKAT, så er det forventeligt, at de holder et vågent øje med alle, herunder politikerne.

Af hvilken grund skulle det forholde sig anderledes?

Hans Jørgen Lassen

Mette skriver:

"SKAT formidler oplysninger til dept.chef/Statsminister, om folketingsmedlemmer der, af den ene eller anden grund balancerer på kanten af moralsk, etisk og/eller lovlig handling."

Det er en alvorlig misforståelse. SKAT har intet som helst med folks moral eller etik (jeg ved ikke, hvad forskellen er) at gøre; det vedkommer overhovedet ikke SKAT.

Det skatteforvaltningen alene skal afgøre, er, om folk betaler det rette beløb i skat, og ikke andet. Så enkelt er det.

H.J. Lassen,
- helt fint med en kommentar til mit indlæg, men læs min tekst igen og venligst citér i én sammenhæng.

"Takker for indsigt i, at det synes at være, en helt almindelig forretningsgang, at SKAT formidler oplysninger til dept.chef/Statsminister, om folketingsmedlemmer der, af den ene eller anden grund balancerer på kanten af moralsk, etisk og/eller lovlig handling."

Det der optager mig er forretningsgangen.

Hvis man vil læse det som du gør, så kan alt misforstås.

det er selvfølgelig uhørt at Skat fortager sig noget andet end at beregne og indkræve skatter, de har ingen steder fået beføjelser til at agere som privat efterretningstjeneste for udvalgte toppolitikere, det er så simpelt, og det er vist ikke til at misforstå.

"Michael Bjørn Hansen vurderer, at tendensen med at videregive fortrolige oplysninger er opstået, fordi mange embedsmænd og rådgivere ser det som deres fornemmeste opgave at skærme og forsvare deres minister."

Måske, - men maan bør heller ikke glemme det lille faktum, at embedsmænd også er mennesker, med både deres egen moral og deres egne politiske holdninger.

Nogle gange kalder vi dem whistle-blowers, - en del af befolkningen udråber dem så til helte, og myndighederne sørger for at de hurtigt får 6 måneder i skyggen. Andre gange er myndighederne mere sendrægtige, og sagen skal først for en kommission.

Meget kan man beskylde embedsapparatet for, men faste principper er ikke en af tingene.

John Houbo Pedersen

Hvis artiklen er korrekt stander landet i våde som bananmonarki med lovbrydere i stat og Cristiansborg. Håber ikke dette er korrekt

John Vedsegaard

Er den mastodont der hedder skat virkeligt blevet så stor at end ikke en gang politikerne tør gøre noget?
Eller er det måske hele vores offentlige system der har overtaget, PET kan for eksempel bestemme hvem der må blive politiker.
Og så videre...

Jesper Frimann Ljungberg

Personlig mener jeg, at hele den her sag bare er en af mange, som kommer af en tendens man har set i samfundet mere generelt.
Man opbygger fra toppen et større og større administrative lag, som ender op med ikke bidrager med værdi, ud over at understøtte og fastholde et eksisterende hierarki. Et hierarki der har glemt, hvad der egentlig er dets 'officielle' rolle.
Vi ser det alle steder, i ministerierne, det offentlig, det private, på uddannelserne.. og ...
Det hele er meget udansk, hvor vi egentlig foretrækker et mere fladt hierarki.

// Jesper

Grethe Preisler

@) Mette Jensen: "Det er helt naturligt, at politikere skal overvåges af chefen, her statsministeren, i det omfang han/hun skønner det nødvendigt."

Der er vist noget, du har misforstået vedrørende princippet om magtens tredeling (lovgivende/udøvende/dømmende magt).

En statsminister er, om jeg må sige, head of division for den udøvende magt - herunder de ministre han udpeger som overordnede for embedsmændene i fagministerierne.

Hvad angår de øvrige medlemmer af den lovgivende forsamling (folketinget) har statsministeren ingen beføjelser til at "overvåge" deres gøren og laden og moralske habitus i skattesager, med mindre de selv bemyndiger ham til det ved at give ham aktindsigt i deres eventuelle mellemværender med ligningsmyndighederne.

Med andre ord: regeringschefen er ikke chef for andre af folketingets medlemmer end dem, han selv har placeret på ministertaburetter og kan udskifte med andre, hvis han finder det politisk opportunt af hensyn til sit og sit partis ry og rygte i almenheden.

Og lad mig tilføje, Grethe Preisler: tværtimod er det de øvrige medlemmer af Folketingets opgave at holde styr på statsministerens og den øvrige regerings udøvelse af deres regeringsmagt. Med et godt, gammelt fyndord hedder det: "Ingen over og ingen ved siden af Folketinget!.

Grethe Preisler

@)Peter Hansen: ad Ingen over og ingen ved siden af Folketinget.

Hvis du med "de øvrige medlemmer af Folketinget", hvis opgave det er at "holde styr på statsministerens og den øvrige regerings udøvelse af deres regeringsmagt", mener repræsentanterne for de partier, der p.t. ikke har medlemmer på ministerposter, så herren er i nåde til os alle sytten.

I en lovgivende forsamling som vores Folketing (med 179 folkevalgte) skal der samles mindst 90 mandater for at vælte en siddende regering. Så mon ikke enhver mindretalsregering, der har sit liv kært, er nødsaget til at gå på kompromis med nogle af sine flotte principper, for at bevare magten?

Den repræsentative parlamentarisme har sine fordele og ulemper. Det bedste, der kan siges om den, er at der foreløbig ikke nogen der har fundet på en bedre metode til at sikre demokratiets beståen.

Ingen kæde er stærkere end end sit svageste led, og det svageste led i magtens kæde her til lands er dig og mig og resten af det samlede vælgerkorps.

Når VK-regeringerne under hhv. Anders Fogh og Lars Løkke Rasmussen kunne sidde så længe, som de sad, var det netop som følge af det udmærkede princip "Ingen over og ingen ved siden af Folketinget."

Og Folketinget sammensættes af - guess who?

@Peter

Det er netop Hørups gamle vrøvl som har bragt os i den situation vi befinder os i. Selvfølgelig skal i flertal i folketinget ikke bare kunne beslutte, at de vil skide på loven, hvad de i praksis kan i dag.

"Ingen over og ingen ved siden af Folketinget" er Viggo Hørups udtryk fra forfatningskampen, hvor konkurrenterne var det ligestillede Landsting samt Kongen. Udtrykket bliver misbrugt nu til at fastholde, at Folketingets flertal altid har ret, uanset hvordan virkeligheden i øvrigt ser ud.

Logikken betyder fx, at det alene er Folketinget der afgør, om en person er værdig til at sidde i Tinget - og ikke denne persons egne vælgere. Og aktuelt her, at Folketinget efter Tamilsagen fjernede kommissionsundersøgelsers mulighed for at få domsvirkning, samt kravet om at udvalget skulle rumme dommere.

Derved risikerer fremtidige flertalsregeringer ikke at blive væltet af kommissionsundersøgelser. Det overlades trygt til vælgerne at afgøre, om de vil støtte partier, der benytter sig af åbenlyst ulovlige metoder for at holde på magten. Venstres vælgere beundrer ulovlighederne, og giver fortsat VKO klart flertal efter de nyeste målinger...

Venstre tilhører tilsyneladende mørkets gerninger sammen med 30-35% af befolkningen, og går ind for at noget kun er kriminelt, såfremt det opdages.
Dette betyder at Venste falder helt uden for blå/rød og må anses for sort = de mørke gerningers folk.
http://www.youtube.com/watch?v=9XjpoykANrw

Den nuværende regeringsleder bruger stealth- teknikken i og usynliggør i videste omfang, at hun ligeså ledes af den mørke angenda som ses i ovenstående link.

Jeg er sikker på at den interne regerings urolige forhold anvendes til at tilsløre hvad de eksterne globale forhold tillades at gøre ved os danskere.

Lars Løkke's 'skæbne' er planlagt, så det skal se ud som om han bliver uheldig at blive ekskluderet fra dansk politik, så han 'af tvingende grunde' efter en fratræden kan anbringes et andet sted i den mørke agenda, der på den måde honorerer ham for regeringens vedtagelse af krigsdeltagelse i Libyen.
På samme måde som Anders Fogh blev anbragt i Nato.

Sådanne partier tjener ikke det danske folk, og de, der bare accepterer deres metoder, er nogen skvat.

Tom W. Petersen

Grethe Preisler
Som jeg nogle gange i andre sammenhænge har gjort opmærksom på, har vi her i landet IKKE den magtens tredeling, som er en af flere nødvendige forudsætninger for demokrati.
Når folketingsmedlemmer (den lovgivende magt) kan være regeringsmedlemmer (den udøvende magt) er der enorm sandsynlighed for, at de vil være mere loyale over for den udøvende end over for den lovgivende magt - som blandt andet har til opgave at kontrollere den udøvende magt. I den henseende bliver de totalt inhabile.

Grethe Preisler

Tom Petersen,

Jow såmænd - det kan der være noget om. Men med hvad skal vi erstatte vort ufuldkomne politiske system, så længe det fuldkomne ikke er opfundet endnu. Et teknokrati kanske?

Der er så mange gåder på vor vej, vi stadig snubler over. Som f.eks. gåderne om cirklens kvadratur, livets opståen af intet og hvordan man konstruerer en evighedsmaskine.

Indtil videre må vi nok slå os til tåls med den bedste af de hidtil opfundne lappeløsninger på demokratiets problemer efter devisen: If it aint broke dont fix it.

Tom W. Petersen, det er noget utroligt vrøvl. Demokratiet går ud på, at et folketingsflertal peger på en statsminister, som selv har demokratisk mandat, fordi han er valgt. Alternativet ville være, at en eller anden kunne tildeles magten vilkårligt, oppe fra; men det er der vist ingen, der ønsker.
Et parlament er cowboydere og indianere i virkeligheden, hvor et flertal bakker regeringens politik op, for ellers kunne den ikke være regering, og hvor oppositionen bekæmper den førte politik eller forsøger at få indflydelse på den.

Hans Jørgen Lassen

Grethe skriver om:

"livets opståen af intet"

Ja, det ville i sandhed være en gåde. Men det er der vist heller ikke mange, der forestiller sig.

Hans Jørgen Lassen

Helt enig med Peter.

Hvad i alverden skulle regeringsmagten udspringe af, hvis det ikke skulle være af folketingets flertal?

Om en minister bliver siddende i folketinget eller ej, forekommer ikke at have nogen betydning. Hvis han gik ud, ville en suppleant fra samme parti indtræde, og stemmefordelingen ville være fuldstændig uændret.

Kirsten Svejgaard

Jeg holder med Tom W. Petersen i dette spørgsmål. I stedet for at gøre partikammeraterne til ministre skulle folketinget udpege erfarne fagfolk til regeringsposterne.

Det er jo netop partikammerateriet, der har gjort det muligt for de tidligere ministre at slippe af sted med en række ulovligheder.

Også den nuværende regering 'lyser' med sin inkompetence, og sådan vil det fortsætte, til Danmark er kørt i sænk. Hvilket vi er godt på vej til.

Grethe Preisler

@) Kirsten Svejgaard: "I stedet for at gøre partikammeraterne til ministre skulle folketinget udpege erfarne fagfolk til regeringsposterne."

Hvordan undgår vi så, at folketingets medlemmer, som består af ene partisoldater, udpeger de "erfarne fagfolk", der deler deres egne ideer om, hvad Danmark behøver for ikke at blive kørt i sænk?

Skal vi tilbage til provisorietiden med valg i enkeltmandskredse, eller hvad?

Kirsten Svejgaard

@Grethe Preisler

Skal vi nu ikke snakke om noget andet end økonomi?
Forskellen på de broilers, der sidder på magten p.t., og erfarne fagfolk er, at de sidstnævnte ved, hvad de snakker om, når de snakker.

Mennesker, der har virket som socialarbejdere i en årrække, ved f.eks. hvad det betyder at skulle leve på kontant- eller starthjælp, ved hvor svært det er at få bevilget førtidspension - det kan tage år - kommer i det hele taget ikke med de idiotiske udtalelser, som både de forrige og den nuværende "beskæftigelsesminister" lukker ud. Selv en "højreorienteret" socialarbejder kan sige noget, der er mere fornuftigt, og selv en Pia Kjærsgaard har mere styr på, hvordan et plejehjem fungerer, end en hvilken som helst grønskolling af en minister.

En erhvervsminister skal have solide erfaringer med flere niveauer af livet på en arbejdsplads, en kirkeminister må for min skyld gerne være præst (han/hun skal stadig overbevise et folketing, der ikke er specielt "kristent"), osv. osv.

Ministrene kan komme med lovforslag og skal ellers sørge for, at de af folketinget vedtagne love føres ud i livet på ansvarlig vis.

Jeg kan overhovedet ikke se, hvad "valg i enkeltmandskredse" har med sagen at gøre.

Grethe Preisler

@)Kirsten Svejgaard - det var da et reformforslag, der vil noget, du der kommer med.

Jamen det kræver da bare lige en grundlovsrevision og et omvalg til folketinget.

Og når så de ægte "blå" endnu en gang kommer i flertal på Tinge, kan vi se frem til at få en Asger Aamund som erhvervsminister, en neoliberalistisk børskrejler som finansminister, en godsejer som landbrugsminister, en Pia Kjærsgaardklon som socialminister,en Søren Pindklon som "frihedsminister", en krigsliderlig generalmajor som forsvarsminister --- etc.

Hjææælp!

Hvad lærer I i samfundsfag- og historietimerne i gymnasiet nu om stunder?

Med venlig hilsen fra en gammel hønisse, der har tabt fidusen til "proletariatets diktatur".

Kirsten Svejgaard

Der er noget, du har misforstået, Grethe Preisler.

Det er ikke en gymnasieelev, du diskuterer med.

Og diktatur har jeg aldrig haft 'fidus' til. Heller ikke 'proletariatets'.

Og handler grundloven ikke (blandt meget andet) om magtens tredeling?

"...en Asger Aamund som erhvervsminister, en neoliberalistisk børskrejler som finansminister, en godsejer som landbrugsminister, en Pia Kjærsgaardklon som socialminister,en Søren Pindklon som “frihedsminister”, en krigsliderlig generalmajor som forsvarsminister – etc."
Jeg kan faktisk ikke se, at de personer, du nævner, skulle være værre end de ministre, der har hærget i 10 år.

Sider