Nyhed
Læsetid: 3 min.

Udviklingsminister: ’Vi sender et flot signal’

Regeringen vil tage flere penge fra u-landsbistanden for at finansiere asylsystemet i Danmark. SRSF rasede tidligere over den praksis, men nu afviser udviklingsministeren kritikken
Regeringen fortsætter VK’s praksis og medregner udgifter til asylsystemet til u-landsbistanden. Her Sandholmlejren.

Regeringen fortsætter VK’s praksis og medregner udgifter til asylsystemet til u-landsbistanden. Her Sandholmlejren.

Jakob Dall

Indland
22. december 2011

Som oppositionspartier rasede SRSF over, at VK-regering udhulede udviklingsbistanden ved blandt andet at lade det danske asylsystem finansiere af bistandsmidler. Verdens fattigste betaler prisen, lød det.

Men af finansloven for 2012 fremgår det, at SRSF nu vil bruge endnu flere u-landsbistandsmidler på at forbedre forholdene for asylansøgere i Danmark.

Christian Friis Bach (R), mener I ikke længere, at det er verdens fattigste, der betaler prisen, når udviklingsbistanden bruges på det danske asylsystem?

»Jo, og jeg står helt ved den kritik. I de sidste ti år har man både skåret markant i udviklingsbistanden og samtidig udhulet den ved at lade den finansiere en række andre områder end det direkte fattigdomsbekæmpende. Den kritik er helt rigtig, og derfor har vi også gjort noget ved det. For det første har vi øget udviklingsbistanden. Dernæst har vi også skabt en helt ny åbenhed og disciplin i bistandspolitikken fremadrettet. Blandt andet ved meget åbent at dele udviklingsbistanden op i to rammer — én ramme, der alene er fattigdomsorienteret, og en global ramme, som beskæftiger sig med de øvrige globale udfordringer, som vedrører verdens fattigste, men også skal tage andre hensyn. Det er f.eks. klima, stabilitet, sikkerhed og så også flygtningeudgifter i Danmark.«

Den rigtige balance

Hvordan man end vender og drejer det, påpeger ngo’erne, at man altså bruger de her penge fra udviklingsbistanden, som i stedet kunne have været brugt på at bekæmpe fattigdom. Gør den kritik ikke indtryk?

»Jo, meget, og vi kunne bruge hele statsbudgettet på at bekæmpe fattigdom i verden. Det erkender jeg. Men det har vi ikke råd til. Vi står i en massiv økonomisk krise, og i det lys er jeg utrolig stolt af, at vi har øget udviklingsbistanden. Og heriblandt også den direkte fattigdomsrelaterede del. Det er der meget få lande i hele verden, der gør. Udviklingsorganisationer vil til enhver tid kræve, at vi bruger endnu flere penge. Og det skal de også. Men der er altså en række udfordringer, også i Danmark, vi endnu ikke har fået råd til at finansiere. Og et eller andet sted synes jeg godt, man kunne anerkende, at vi faktisk har gjort præcis det, vi sagde, vi ville — nemlig skabt disciplin og åbenhed, samtidig med at vi giver flere penge. Jeg synes, vi har fundet den rigtige balance, og det vil jeg forsvare til enhver tid.«

Kan du forstå, hvis hele dette forløb efterlader nogen med indtrykket af en hyklerisk regering?

»Hvis ikke vi havde gjort noget ved det, vi før kritiserede, kunne jeg forstå det. Men vi har jo lige netop skabt klarhed om, hvad bistandskronerne går til. Og samtidig øget den samlede bistand.«

Fattige friholdes

Men I kategoriserer stadig asylbehandlingen som udviklingsbistand — endda i endnu højere grad end den tidligere regering?

»Jo, og det har vi altså heller aldrig hævdet, at ville lave om på. Det ville være naivt, hvis vi ikke skulle indberette noget af det, som alle andre lande indberetter som udviklingsbistand. Så ville vi bare komme til at se dårligere ud i forhold til andre lande og miste indflydelse globalt. Vi har kritiseret, at man bare tog fra de allerfattigste, og derfor har vi nu delt regnskabet op, så man ikke bare kan tage penge fra fattigdomsrammen, hvis flygtningeudgifterne stiger igen. Så må vi i stedet hente pengene fra den globale ramme. På den måde friholder vi den fattigdomsorienterede del af udviklingsbistanden — og det var præcis det, vi kritiserede den tidligere regering for ikke at gøre.«

Nu får I det hurtigt til at lyde, som om pengene til asylbehandlingen nødvendigvis skal findes på udviklingsbistanden. Men som regering er det jo et politisk valg, og I kunne vælge at finde pengene et andet sted?

»Det kunne vi bestemt. Og havde vi haft råd, kan jeg love for, at vi havde gjort det. Men vi står med et underskud på over 100 milliarder kroner, og med en masse rigtig vigtige initiativer i Danmark, som vi ikke har fået råd til. På trods af det har vi øget udviklingsbistanden. Og det synes jeg er et flot signal om internationalt engagement.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

"Dernæst har vi også skabt en helt ny åbenhed og disciplin i bistandspolitikken fremadrettet"

Radikal snik-snak som man kender det, og om lidt kommer en sang om fred og frihed.

Jeg godkender Christian Friis Bachs forklaring på opdelingen.

Nu er jeg selvfølgelig radikal og vel dermed pr. definition "biased", men jeg må sige, at jeg i lighed med Holger Madsen har ret svært ved at se, at der er noget at blive forarget over her.

Regeringen råder jo ikke over noget pengetræ. Og på trods af en økonomisk meget svær situation har den valgt at tilføre flere penge til udviklingsbistand på bekostning af alle mulige andre ønsker, som formentlig havde været mere populære hos vælgerne, og som har måttet udsættes.

At Danmark opgør udgifterne til udviklingsbistand på samme måde som alle andre lande, kan jeg heller ikke se noget forkert eller forargeligt ved.

Marie Spliid Clausen er da velkommen til at stemme blankt ved næste valg. Men inden hun gør det, skal hun måske lige tænke over, at hvis vi får en borgerlig regering, så bliver der altså med sikkerhed skåret ned på midlerne til udviklingsbistand og i hvert fald slet ikke givet flere penge.

Så det gør faktisk en forskel for dette og mange andre områder, om vi har den ene eller anden regering. Det er ikke ligegyldigt.

Tom W. Petersen

Det her er en noget ambivalent affære.
Dels siger udviklingsministeren, at pengene stadig tages fra u-landsbistanden, selv om det var ubetinget fordømmeligt, at det forrige regering gjorde det. Det er det så ikke, når man kan sige, at det er det eneste sted, hvorfra pengene kan tages.
Men det er jo godt, at bistanden under denne regering er øget.
Så her må jeg give Lars Hansen delvis ret. Mit forbehold gælder bare påstanden om, at pengene ikke kan hentes noget andet sted - som så kunne skæres tilsvarende ned.
Og selvfølgelig skal da ingen i frustration over, at regeringens politik er så lidt rød, som mange, måske lidt naivt, havde håbet, undlade at stemme ved valgene. For der er formentlig kun ét alternativ. - og det kender vi rigtig godt.

Hvis ikke jeg husker meget galt, så meddelte forsvaret for nylig at de havde 1,5 milliard i overskud på deres budget, så hvad er problemet i at finde et alternativt sted at hente kronerne ?

Og så al den snak om øgede bistandsmidler samtidig med at der bliver trukket fra dem for at finansiere asylsystemet, - hvor meget er bistandsmidlerne øget, og hvor meget kompenserer det for at der trækkes til asylsystemet?

Må nok indrømme at et kryds på bagsiden af stemmesedlen til næste folketingsvalg, nok er det eneste sted jeg kan forsvare at sætte mit kryds.

så enig med Marie Spliid Clausen og også enig i at det er at holde folk for nar og en hån mod demokratiet.

Et eller andet sted skal de 40 milliarder som regeringen vil sende til EU ifm. Europagten jo komme fra - hvorfor ikke tage dem hos de sædvanlige som man også gør i kommunerne: de svage og dem som ikke kan tale for deres sag.