Nyhed
Læsetid: 4 min.

VK-regeringen ignorerede dimittendledighed i årevis

VK-regeringens indsats mod den stigende dimittendledighed var stort set ikkeeksisterende i årene efter finanskrisen, mener fagforeninger og eksperter. De håber, at S-SF-R-regeringen har lært lektien og lægger be-skæftigelsesindsatsen om
Indland
12. december 2011

Sidst i 2004-2005, da der var høj ledighed blandt nyuddannede, brugte VK-regeringen 50 millioner kroner ekstra om året til at komme problemet til livs. I 2010 afsatte de kun to millioner kroner ekstra, selv om den nye periode med tårnhøj ledighed blandt de nyuddannede allerede var i fuld gang i 2009. I år kom der en større hjælpepakke til at bekæmpe den øgede ledighed blandt unge, men pengene kommer tre år for sent, mener fagforbund og eksperter: »Vi har hele tiden fået holdkæftbolsjer i form af, at der ikke har været ret mange penge til indsatsen. Der har kørt meget små kampagner, også i år, men det har slet ikke haft nok volumen i forhold til problemets omfang,« siger Lars Munch, arbejdsmarkedspolitisk chef i DJØF. Selv om fagforeningerne har gjort opmærksom på den kraftigt stigende dimittendledighed, siden krisen satte ind i 2008, så har der ikke været vilje til at prioritere en større indsats fra VK-regeringens side før i år.

Formanden for Dansk Magisterforening, Ingrid Stage, er enig i, at der i flere år kun er faldet håndører af til at bekæmpe den høje dimittendledighed. De to millioner kroner, der blev afsat sidste år, var eksempelvis brugt på to uger.

»Det er et voldsomt problem, at der ikke er blevet gjort en større indsats. Det var som om, VK-regeringen bare troede, problemet ville gå over af sig selv,« siger Ingrid Stage. Op mod 16 procent af de nyuddannede magistre har i dag været ledige i et år eller mere, men det er først nu, der er opmærksomhed om problemet, mener Ingrid Stage: »Ens kompetencer — personlige som faglige — forsvinder hurtigt. Derfor er jeg rigtig bekymret for, om vi er ved at tabe dem, der er færdiguddannet de seneste par år.«

Svag minister

Forskellen til sidste ledighedsperiode er også, at den daværende beskæftigelsesminister, Claus Hjort Frederiksen (V), var langt bedre til at kradse penge hjem til området, mener Lars Munch.

»Hans egen søn, som er DJØF’er, blev også arbejdsløs i den periode, så det var måske også med til at åbne øjnene for problemets omfang,« siger Lars Munch.

Men midt i finanskrisen i foråret 2009 overtog Inger Støjberg (V) ansvaret for området, og hun stod ikke stærkt nok internt i regeringen til at sikre penge til dimittend-indsatsen, mener han.

»Inger Støjberg er nok den svageste beskæftigelsesminister, vi nogensinde har haft. Så det er også en del af forklaringen,« siger Lars Munch.

Det har ikke været muligt at få svar fra Inger Støjberg på, hvorfor ledighedsindsatsen ikke blev vægtet højere i 2009 og 2010.

Kommunal misere

En anden årsag til den svigtende indsats er, at kommunalreformen i 2007 kørte arbejdsmarkedets parter ud på et sidespor, så de ikke længere har direkte indflydelse på, hvad der skal prioriteres i indsatsen over for de ledige, mener professor Henning Jørgensen, der er arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet.

»Arbejdsmarkedets parter mistede indflydelse på beskæftigelsesindsatsen, da den overgik til kommunerne, hvilket var en devaluering af den viden som embedsmænd, politikere og offentlighed havde om situationen på arbejdsmarkedet. Det var en misere af rang, når vi kort tid efter stod i en finanskrisen,« siger Henning Jørgensen. De kommunale jobcentre har ikke økonomien og størrelsen til at lave en ordentlig indsats for små grupper som eksempelvis akademikerne, som også kigger ud over kommunegrænsen efter job, siger Verner Sand Kirk, direktør i A-kassernes Samvirke.

»Så lige nu har vi kun det statslige niveau til at la-ve den indsats, og den opgave har de ikke løftet ordentligt de seneste par år,« siger han. Henning Jørgensen håber, at den nye beskæftigelsesminister, Mette Frederiksen (S), vil forstå, at der er behov for igen at inddrage arbejdsmarkedets parter som rådgivere.

»Det var arbejdsmarkedsorganisationerne, der sammen med regeringen fik nedbragt arbejdsløsheden i begyndelsen af 2000’erne, men siden 2007 har der været en politisk tonedøvhed, som har betydet, at der er sket en forringelse i ledighedsindsatsen samtidig med, at arbejdsløsheden har været stigende,« siger Henning Jørgensen.

Ikke kun akademikere

Den nuværende indsats er ikke kun et problem for de højtuddannede. Også formand for FTF, Bente Sorgenfrey, så gerne organiseringen af beskæftigelsesindsatsen lagt om under de kommende trepartsforhandlinger.

»Det system, man har lavet, fungerer ikke optimalt, fordi fokus er meget kommunalt, og der er et alt for snævert fokus på arbejdsmarked og beskæftigelsesindsats også for ledige nyuddannede lærere, sygeplejersker og jordemødre,« siger hun.

S-SF-R-regeringen har sat ca. 25 millioner kroner af næste år til bekæmpelse af ledighed blandt nyuddannede akademikere. Ingrid Stage mener dog stadig, at der er for lidt fokus på de højtuddannede: »Det virker, som om regeringen tænker, at det er vigtigst at hjælpe de kort- og mellemuddannede, for de højtuddannede klarer sig nok, men vi håber, det kommer.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Præcisering af oplysning om bibliotekarers dimittendledighed

Det Informationsvidenskabelige Akademi (IVA - tidligere Danmarks Biblioteksskole) har to faste afsluttende eksamensterminer i januar og august, hvor antallet af ledige stiger mærkbart umiddelbart efter at kandidaterne træder ind på arbejdsmarkedet – mest mærkbart i tallene for april og oktober, hvor dimittendledigheden netop var 46,2%. Tallene for september var til sammenligning under 30, og denne fluktuation ser vi året igennem.

Dimittendledigheden for kandidater fra IVA er vokset de senere år, helt i lighed med de fleste andre nyuddannede ACere. Men langt størstedelen af dimittenderne fra IVA finder rent faktisk beskæftigelse - det tager dog længere tid end for et par år siden.

Den samlede ledighed for alle bibliotekarer er i øvrigt 3,4 % - og 3,5% for hele AC-området.

Med venlig hilsen

Peter Havnø
Chef, StudieCenteret