Analyse
Læsetid: 5 min.

100 dages ensomhed

Danskerne valgte i september de rødes investeringsplan frem for den blå spareplan. Siden har ministrene fra S og SF stået stadig mere ensomme i forsøget på at forklare beskyldninger om løftebrud. Nu afhænger regeringens fremtid af dens evner til at flikke en troværdig rød spareplan sammen
Danskerne valgte i september de rødes investeringsplan frem for den blå spareplan. Siden har ministrene fra S og SF stået stadig mere ensomme i forsøget på at forklare beskyldninger om løftebrud. Nu afhænger regeringens fremtid af dens evner til at flikke  en troværdig rød spareplan sammen
Indland
10. januar 2012

Selv om overskriften stikker i en anden retning, begynder denne anmeldelse af regeringens første 100 dage on a high note, som man siger. Vi er jo ikke barbarer, og statsministeren og hendes følge har da lidt at varme sig ved i disse dage:

Først og fremmest er der tre et halvt år til næste valg. Og undervejs skal Venstre hives igennem sølet med mærkelige historier om undersøgelseskommissioner, magtmisbrug og medarbejdere, der ikke kendte forskel på rigtigt og forkert.

Befolkningen har indtil videre taget afsløringerne af den forrige regerings skandaler med ubegribelig ro, viser meningsmålingerne. Men hvem ved, om det fortsætter?

Læg hertil de konservative, for hvem risikoen for en decideret implosion efterhånden synes reel. Jo. Der findes skam forhold, rød blok kan varme sig ved.

De hænger dog ikke på træerne.

Stilkarakteren ved 100-dagsmærket er mildt sagt elendig. Ser man på det udefra, må årsagen i nævnte rækkefølge tilskrives en tragi-komisk strøm af historier om løftebrud, et katastrofalt og ufatteligt fattigdoms-selvmål, skæve håndteringer af rygekabiner og DKP-spøgelser samt obligatoriske medietåbeligheder om slipseknuder og sprogkundskaber. Og måske allermest alvorligt det faktum, at de røde med Villy Søvndals egne ord ikke var »skarpe nok til at forklare, hvad det vil sige at være venstreorienteret i en krisetid«.

Dét er kort og godt opgaven nu for regeringen; at strikke en rød spareplan sammen ved hjælp af trepartsforhandlinger, reformer på skat, kontanthjælp, førtidspension og andet — herunder en evt. ændring af børnechecken.

Der er ny politik

Alt imens mødingen af skrottede forslag er vokset, har Helle Thorning-Schmidt og Villy Søvndal stået med den ensomme opgave at forklare vælgerne, at de ikke er løbet fra fælles løfter. Billedet af en duo, der blæste al realisme et stykke og lovede mere, end de røde seler kunne bære til for at få magten, fik overtaget.

Men selvfølgelig er der mere bund i regeringsdrømmene. Og SRSF har jo retfærdigvis også — som både Helle Thorning-Schmidt og Villy Søvndal påpeger i forbindelse med interview — gennemført en ny politik på flere områder, hvilket tydeligt kan ses andetsteds her på siden.

Faktum er, at mandatfordelingen ved valget den 15. september efterlod Danmarks første kvindelige statsminister i en spændetrøje af svært forenelige størrelser. Helle Thorning-Schmidt havde satset for hårdt på SF i tiden op til valget og måtte senere betale prisen for at glemme de radikale — særligt i tårnet ved hotel Crowne Plaza, hvor linjerne i regeringsgrundlaget skulle skrives. Dansk politisk historie rummer gentagne eksempler på, at det er uklogt af en socialdemokratisk statsministerkandidat at glemme Radikale Venstre. Margrethe Vestager kom ud som den store vinder af valget — politisk, indholdsmæssigt og kommunikativt.

SF og kamelerne

SF-formand Villy Søvndal legemliggør på en interessant måde i dag regeringens og dermed Helle Thorning-Schmidts udfordring. Kan det hænde, at det vraggods, som formanden kastede over bord i sin forhippen på regeringskontorerne, nu har indhentet ham?

Søvndal har således, siden han blev formand, haft ét projekt: At få SF i regering. Den på det tidspunkt to-års-jubilerende formand holdt på 2007- landsmødet i Vejle en bemærkelsesværdig tale, hvori han slog fast, at SF ville komme til at sluge kameler og kompromisser for at opnå netop dette mål. Det var dengang, Villy Søvndal personificerede den i ægte folkesocialisters hjerter lidt forbudte fantasi om storhed og magt.

Villy tog hænderne over dynerne og erklærede, at nu skulle der knokles — nu skulle SF i regering!

»Har SF så måttet sluge en kamel eller to, når vi har siddet et år i regering? Ja, selvfølgelig. Det gør man i politik, når man ikke har 90 mandater ... og det er jeg ikke sikker på, at vi får! Lad os da tale åbent om det. Selvfølgelig følger der kompromisser med en regeringsdeltagelse. Sådan er dét. SF er parat til kompromisser, så længe de bringer os i den rigtige retning,« sagde han.

Ny reformkurs

Og her sidder han så næsten fem år efter og knokler med at forklare, at de omtalte kompromisser faktisk har bragt SF og landet i den rigtige retning.

Den pædagogiske opgave skal lykkes, hvis realiseringen af storhedsdrømmene ikke skal ende som en våd klat på lagnet. I lørdags i Berlingske erkendte han, at de første 100 dage »ikke har været en dans på roser«.

Det tror vi på. Det har snarere lignet tilfældelige trampolinspring udført på kogeplade.

Samtidig efterlyste han — mere interessant — en ny reformkurs på venstrefløjen. Hvad ambitionerne munder ud i af konkrete nyskabelser, står ikke klart i skrivende stund.

Klart står det imidlertid, at mens Margrethe Vestager glædes over den reformerede Søvndals reformiver, går den knapt så rent ind hos de (i Villys optik må det antages umoderne) socialister i Enhedslisten:

»Vi er ikke enige om, hvad der er behov for. Der er alternativer til at skære i vores velfærd,« lød svaret fra Johanne Schmidt-Nielsen. Udråbstegn.

SF-formandens offensiv udstillede således hans og regeringens problem: Jo længere Villy går til højre, desto mere vil denne tendens forstærkes — og jo mere Villy går til venstre, desto mere vil han udstille splittelsen i regeringssammenholdet. Helle Thorning-Schmidt har en lignende udfordring: Jo længere regeringen går til højre, desto mere skal den slås med Johanne Schmidt-Nielsen — og jo længere den går til venstre, desto mere utidig bliver Margrethe Vestager.

Bæsterne dukker op

Regeringens store test i 2012 bliver altså at få skruet en rød spareplan sammen — under hensyntagen til, at socialdemokrater, radikale, folkesocialister og enhedslistefolk vitterligt er uenige i en del af disse spørgsmål.

Uenigheder forsvinder sjældent ved, at man lader som om, de ikke eksisterer. Bæsterne tillader sig tværtimod at poppe op, når der pirkes lidt til baglandet i modgangstider.

Midt i denne ikke helt uanseelige opgave står Helle Thorning-Schmidt og slås med københavnske omegnsborgmestre om en betalingsring, hvis problemstilling kun er vokset i omfang efter regeringsdannelsen.

Også her er hun ensom.

Hun forsvarer et projekt, som kun en lille del af hendes parti køber — og som bedre glider ned hos grønne SF’ere, radikale og enhedslistefolk, der går op i miljø og den slags.

Samtidig kæmper hun med sin egen kontakt til befolkningen. Statsministeren leverede midt i moradset en ganske udmærket nytårsdebut. Faktisk en rigtig god tale. Alligevel fik den, hvilket synes ganske symptomatisk for Helle Thorning-Schmidts karriere indtil nu, fra flere sider karakteren: Retorisk god — men indholdsmæssigt svag.

Pakken er flot — men hvad er der indeni?

Det er, som om Helle Thorning-Schmidt har et omvendt Nyrup-problem. Hun har ingen uld i mund, men er tværtimod så god til at kommunikere, at vælgerne oplever hende som en person, de ikke kan relatere til. Retfærdigt eller ej — et flertal vender indtil videre tommelfingeren nedad.

Så alt i alt: Det kunne være gået bedre med de 100 dage. Men når man sidder her en våd januardag og funderer på Helle Thorning-Schmidt og Villy Søvndal og gerne vil slutte på en high note, foranlediges tankerne til at lande på Medinas og Thomas Helmigs kæmpehit om de 100 dage.

For hvad er 100 dage målt op imod en regeringsperiode? Så' det tid til — tid til at tage det tilbage Tid til — tid til at tage det tilbage

Jeg har savnet dig i 100 dage 100 dage er ingen tid målt op imod evighed

Men 100 dage er en evighed målt op imod — kærlighed

Amalie Kestler er Informations nye politiske redaktør

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Hanne Christensen

Peter Hansen.

Dit sidste indslag er vist en ommer ;-)

Hvad kan man ikke sige noget om? Hvor meget gratisarbejdet øges?

Selvfølgelig er det voldsomt at påstå, at næsten 500.000 vil arbejde som gratisarbejdere om 7-8 år, hvis udviklingen fortsætter.

Men jeg vil heller ikke afvise det. For 5 år siden ville man jo heller ikke tro, at over 100.000 i dag ville arbejde som gratisarbejdere, vel.

Allerede i dag er det udbredt at anvendes gratisarbejdere inden for det offentlige. Men jeg er overbevist om, at inden for det private er det endnu ikke udbredt - mange kender ikke ordningen. Men det er da klart, at det bliver en konkurrenceparameter, når private opdager, at en konkurrerende virksomhed fik en opgave med en helt usandsynlig lav udbudspris. Hvorfor det? Og så finder man ud af, at halvdelen af de ansatte ikke aflønnes af virksomhedsejerne men arbejder for dagpengene/eller kontanthjælpen.

Hvad vil du så gøre som virksomhedsejer. Lukke butikken eller søge efter ledige i virksomhedspraktik, du ingen lønomkostninger har på. Systemet er selvfølgelig så konkurrenceforvridende at svaret er et spørgsmål om overlevelse og ikke et spørgsmål om anstændighed. Så der er ikke et reelt valg.

Derfor vil man se flere og flere private virksomheder hyre gratis arbejdskraft.

Og derfor er det slet ikke utænkeligt, at vi om 7-8 år rent faktisk vil have 500.000 ansat som gratisarbejdere.

Det giver vel sig selv, at samtidigt begynder de ansatte og blive særdeles nervøse for denne konkurrence, så mon ikke de knokler endnu mere igennem, måske med gratis overarbejdstimer, blot for ikke at ende i samme job som ledig - nu uden løn.

Selvfølgelig vil alt dette gratisarbejde udhule hele vores arbejdsmarkedssystem og vores lønninger. Det er kun et spørgsmål om tid - og dermed også et spørgsmål om tid, før vi ser et århundredets oprør mod systemet..

Vi får oprør som i Grækenland, og dem der ulmer i Spanien og Portugal. Der kommer en regning at betale, når man i den grad smider arbejdsretlige principper og menneskerettigheder over bords.

Det bliver særdeles dyrt. Vores boligpriser vil selvfølgelig også blive ekstra trykket af, at 500.000 kun betale en beskeden boligpris. Så huspriserne vil alene af den grund fortsætte i et fald. Leveomkostningerne vil nok falde en smule, når Bilka m.fl. begynder at udnytte den gratis arbejdskraft i større stil (de gør det jo allerede i dag).

Så folk i ordinære job og pensionisterne vil opleve en velstandsstigning - men båret frem af stor utryghed.

Når det nu er acceptabelt at udnytte ledige som gratis arbejdskraft, er det klart, at en polsk arbejder får det blå stempel. Han får ligegodt langt mere i timen. Så det vil blive endnu mere stuerent at benytte sig af udenlandsk arbejdskraft. Dette vil puffe endnu flere ud i arbejdsløshed - og dermed over i gratisindustrien.

Når vi har en rød regering og en fagbevægelse, der ser blindt til, ja, ligefrem skubber på at bruge ledige som gratisarbejdere, ja, så har vi kun set toppen af isbjerget.

Det er klart, at på et tidspunkt kommer oprøret. Spørgsmåle er alene, hvor stort og voldsomt det bliver.

Selvfølgelig lyder dette voldsomt, og selvfølgelig kan ingen af os forestille os det. Men vi kan jo heller ikke forestille os, at en virksomhedsejer ikke vil benytte sig af gratisarbejdet, så snart han finder ud af, at konkurrenten gør dette, vel? Alså, det er allerede helt stuerent at anvende gratis arbejdskraft. S, SF og Enhedslisten gør det. Amnesty gør det. De andre partier givet vis også. Alle kommuner gør det. Bilka gør det. ISS gør det. Jeg tror ikke den finansielle sektor gør det - endnu. Men det er kun et spørgsmål om tid. For det bliver selvfølgelig en konkurrenceparameter. Jeg tror heller ikke mange håndværksmestre gør det. Eller gør de? Måske fordi, at krisen endu ikke har varet så længe, at tilstrækkelig mange ledige håndværkere bliver tvunget til at udbyde sig som gratis arbejdskraft. Men mon det varer særligt længe?

Nu fyres en masse DJØF'ere i Staten. Mon arbejdet forsvinder - eller afløses de af ledige gratisarbejdere?

Og hvad med den ledige DJØFer. Han står da parat. Hvem vil ikke hellere arbejde gratis for Staten i et indholdsrig DJØF-gratisjob, end som gratis-gadefejer, hvilket kan være alternativet. Staten får såmænd lykkelige DJØF-gratisansatte, som nok skal gøre deres gratis-job ordentligt, når de tænker på alternativet.

Så jo, gratisarbejdet vil være eksplosivt voksende.

Vi kan bare ikke hitte ud af at tænke tanken til ende, fordi den er så modbydelig.

Det gør det imidlertid endnu vigtigere at se konsekvenserne i øjnene, så vi kan få stoppet dette vanvid hurtigst muligt.

Hanne Christensen

Peter Hansen.

Dit sidste indslag er vist en ommer ;-)

Hvad kan man ikke sige noget om? Hvor meget gratisarbejdet øges?

Selvfølgelig er det voldsomt at påstå, at næsten 500.000 vil arbejde som gratisarbejdere om 7-8 år, hvis udviklingen fortsætter.

Men jeg vil heller ikke afvise det. For 5 år siden ville man jo heller ikke tro, at over 100.000 i dag ville arbejde som gratisarbejdere, vel.

Allerede i dag er det udbredt at anvendes gratisarbejdere inden for det offentlige. Men jeg er overbevist om, at inden for det private er det endnu ikke udbredt - mange kender ikke ordningen. Men det er da klart, at det bliver en konkurrenceparameter, når private opdager, at en konkurrerende virksomhed fik en opgave med en helt usandsynlig lav udbudspris. Hvorfor det? Og så finder man ud af, at halvdelen af de ansatte ikke aflønnes af virksomhedsejerne men arbejder for dagpengene/eller kontanthjælpen.

Hvad vil du så gøre som virksomhedsejer. Lukke butikken eller søge efter ledige i virksomhedspraktik, du ingen lønomkostninger har på. Systemet er selvfølgelig så konkurrenceforvridende at svaret er et spørgsmål om overlevelse og ikke et spørgsmål om anstændighed. Så der er ikke et reelt valg.

Derfor vil man se flere og flere private virksomheder hyre gratis arbejdskraft.

Og derfor er det slet ikke utænkeligt, at vi om 7-8 år rent faktisk vil have 500.000 ansat som gratisarbejdere.

Det giver vel sig selv, at samtidigt begynder de ansatte og blive særdeles nervøse for denne konkurrence, så mon ikke de knokler endnu mere igennem, måske med gratis overarbejdstimer, blot for ikke at ende i samme job som ledig - nu uden løn.

Selvfølgelig vil alt dette gratisarbejde udhule hele vores arbejdsmarkedssystem og vores lønninger. Det er kun et spørgsmål om tid - og dermed også et spørgsmål om tid, før vi ser et århundredets oprør mod systemet..

Vi får oprør som i Grækenland, og dem der ulmer i Spanien og Portugal. Der kommer en regning at betale, når man i den grad smider arbejdsretlige principper og menneskerettigheder over bords.

Det bliver særdeles dyrt. Vores boligpriser vil selvfølgelig også blive ekstra trykket af, at 500.000 kun betale en beskeden boligpris. Så huspriserne vil alene af den grund fortsætte i et fald. Leveomkostningerne vil nok falde en smule, når Bilka m.fl. begynder at udnytte den gratis arbejdskraft i større stil (de gør det jo allerede i dag).

Så folk i ordinære job og pensionisterne vil opleve en velstandsstigning - men båret frem af stor utryghed.

Når det nu er acceptabelt at udnytte ledige som gratis arbejdskraft, er det klart, at en polsk arbejder får det blå stempel. Han får ligegodt langt mere i timen. Så det vil blive endnu mere stuerent at benytte sig af udenlandsk arbejdskraft. Dette vil puffe endnu flere ud i arbejdsløshed - og dermed over i gratisindustrien.

Når vi har en rød regering og en fagbevægelse, der ser blindt til, ja, ligefrem skubber på at bruge ledige som gratisarbejdere, ja, så har vi kun set toppen af isbjerget.

Det er klart, at på et tidspunkt kommer oprøret. Spørgsmåle er alene, hvor stort og voldsomt det bliver.

Selvfølgelig lyder dette voldsomt, og selvfølgelig kan ingen af os forestille os det. Men vi kan jo heller ikke forestille os, at en virksomhedsejer ikke vil benytte sig af gratisarbejdet, så snart han finder ud af, at konkurrenten gør dette, vel? Alså, det er allerede helt stuerent at anvende gratis arbejdskraft. S, SF og Enhedslisten gør det. Amnesty gør det. De andre partier givet vis også. Alle kommuner gør det. Bilka gør det. ISS gør det. Jeg tror ikke den finansielle sektor gør det - endnu. Men det er kun et spørgsmål om tid. For det bliver selvfølgelig en konkurrenceparameter. Jeg tror heller ikke mange håndværksmestre gør det. Eller gør de? Måske fordi, at krisen endu ikke har varet så længe, at tilstrækkelig mange ledige håndværkere bliver tvunget til at udbyde sig som gratis arbejdskraft. Men mon det varer særligt længe?

Nu fyres en masse DJØF'ere i Staten. Mon arbejdet forsvinder - eller afløses de af ledige gratisarbejdere?

Og hvad med den ledige DJØFer. Han står da parat. Hvem vil ikke hellere arbejde gratis for Staten i et indholdsrig DJØF-gratisjob, end som gratis-gadefejer, hvilket kan være alternativet. Staten får såmænd lykkelige DJØF-gratisansatte, som nok skal gøre deres gratis-job ordentligt, når de tænker på alternativet.

Så jo, gratisarbejdet vil være eksplosivt voksende.

Vi kan bare ikke hitte ud af at tænke tanken til ende, fordi den er så modbydelig.

Det gør det imidlertid endnu vigtigere at se konsekvenserne i øjnene, så vi kan få stoppet dette vanvid hurtigst muligt.

Michael Guderup

Michael Kongstad Nielsen:

Så nutidens klassekamp består altså i at fremskaffe friværdi til de der ikke allerede har, hæve overførselsindkomsterne og minimumslønnen samt at få flere til at spekulere på børsen/eller straffe dem der gør det?

Folk skal have flere materielle goder.

Sammenlignet med udgangspunktet, og adskillige andre lande, må det da betegnes som et "projekt", der må have endog meget svært at få blodtrykket op. Selv hos den mest opkørte socialist.

For mig tyder det på, at venstrefløjen sidder ubehjælpeligt fast i noget ideologisk tapetklister, der indebærer en afsporet ligheds-fetischisme, der uden tvivl vil medføre et samfundsøkonomisk sammenbrud.

Søren Kristensen

Hanne Christensen. Det er ikke for blive personlig, men ud over at jeg finder dine indlæg inspirerende undrer det mig, at du er så engageret i gratisarbejdernes forhold (for nu at udtrykke det på den måde), da det samtidig er mit indtryk at du selv har et godt og velbetalt job. Det er lidt usædvanligt, på en god måde. Hvad skyldes æren, om man må spørge?

Dorte Sørensen

Hanne Christensen
Undskyld at jeg spørg , men vil du hellere have Pia Kjærsgaard og Løkke Rasmussen tilbage?
Jeg vil give Lisa Rasmussen ret det går fremad med den nye regering – det går bare for langsomt.

Du var selv for afskaffelsen af efterlønne og nu er du imod at nedslidte skal blive på arbejdsmarkedet eller i ledighed på de lave offentlige ydelser. Kritikken af den af R, DF og den daværende regering ordning for at give ældre hurtigere førtidspension viser sig nu at være korrekt, da krav til førtidspension ikke lempes for ældre og nedslidte. De vil kunne få en førtidspension uden de krævede arbejdsprøvninger , men de er ikke nedslidte nok til at få tilkendt en førtidspension.

Det er til gengæld et godt billede: Man kan bare se hun står og tæller ned.

265 dage mere, så er der livslang ministerpension.

Som statsminister intet mindre - så er det jo næsten ligegyldigt hvilket partis politik man fører! Hvor lang tid er der til hun rammer 10 år i Folketinget og får Danmarks bedste pensionsordning? Omkring 24.000 kr. om måneden.

Den er så ikke indtægtsreguleret eller nedsat hvis man er gift. Hun kan arbejde 37 timer med fuld løn og stadig hæve pensionerne. Det er da en tanke der må varme alle socialister at deres Blonde Leder nu får lige så meget som de onde, onde folk fra blå stue? (ironi, nok egentlig sarkasme).

Skal vi have listen igen over Danmarks største snyltere?

http://m.bt.dk/slideshow.pml?guid=6418592

Husk også, pensionsalderen for Folketingspolitikere er den laveste i landet. For den følger nemlig ikke den på arbejdsmarkedet. Lidt solidaritet fra politikerne ville ikke skade (og så er jeg ligeglad med partifarven, det gælder dem allesammen), særligt når der tales om at alle skal bidrage. I øjeblikket er det klare billede: I skal alle yde mere, vi skal ikke.

Erika Grann, det forekommer mig, at det største problem med folketinget er, at de arbejder alt for hårdt. Jeg under dem alverdens penge, hvis de blot vil afholde sig fra at lave dumme, alt for indgribende love.

Søren Jensen

Ja det er ikke let at være i regering. De der har arbejde og sørger for at få det vil hellere blå blok, der sørger for, at det kan betale sig at arbejde, rød blok ved ikke rigtigt om de bør fremme beskæftigelse fremfor forsørgelse.
3-parts forhandlinger, hvor dum må man være, der er ikke noget at dele ud af, måske hos Novo og de er jo med socialisternes grundholdning en samling kriminelle, der lever af andres sygdom.
Når man har brugt for meget må man spare og der er ingen vej udenom. Kickstart - tåbehåb kun private kan generere beskæftigelse udover det offentlige med unødvendige spildjob for DJØFer.
Bemærk der er underskud og det kan man ikke investere sig ud af uden hjælp af industrien men så skal man nok holde op med at genere dem. De helt store tåber nævner bankdirektører, ja de får nok i alt 500 millioner og det rækker ikke, udover som gødning til janteloven.
Bemærk at mange firmaer rationaliserer og klarer mere med færre beskæftigede, de offentlig snakker bare og gør ikke noget , politikerne er udover en enkelt Ser og en ELer helt uden føling med arbejde og end ikke spind doktorerne kan brigs til andet end spind prøv at se hvordan politikerne konstant tages med bukserne nede. Lighed ja for de der bidrager men ikke for meget !

Niklas Monrad

@ Hanne,

Du må da have fået teen galt i halsen da du læste om SFs gratisarbejde

http://ekstrabladet.dk/nyheder/politik/danskpolitik/article1658291.ece

Hans Jørn Storgaard Andersen

@Hanne Christensen: Jeg synes din beskrivelse af en dansk Statsminister er under lavmålet - og dine alenlange forklaringer gør det ikke bedre, tværtom ..
Du begår også en fejl, når du hævdet, at Helle tabte 3 valg, så du har nok flere faktuelle fejl på grund af dine blå briller ...
Jeg forsøger at holder mig til kortere betragtninger - også her i Information. Vil du vide mere om mine meninger, så kan jeg anbefale Facebook/Tag Danmark alvorligt - idet FB er lidt enklere at anvende i en debat end Informations standardsystem, hvor overblikket forsvinder ...

Sider