Læsetid: 3 min.

2011 var rekordår for forskningsfusk

På et årti er antallet af forskningsartikler, der bliver trukket tilbage, mangedoblet. Årsagen er øget opmærksomhed omkring fejl eller fusk, mener nogen, mens andre ser det som et tegn på, at tiden er løbet fra kontrollen med forskningen
På et årti er antallet af forskningsartikler, der bliver trukket tilbage, mangedoblet. Årsagen er øget opmærksomhed omkring fejl eller fusk, mener nogen, mens andre ser det som et tegn på, at tiden er løbet fra kontrollen med forskningen
18. januar 2012

2011 blev et rekordår for fusk og fejl i forskningen. Mere end 400 artikler blev ifølge Nature trukket tilbage, og selv om mængden af offentliggjort forskning også er steget med 44 procent i løbet af det sidste årti, så overstiger antallet af tilbagetrækninger den vækst mange gange.

Ifølge eksperter skyldes udviklingen en øget bevidsthed omkring forskningsfusk. Men det er også blevet nemmere at finde snyd på grund af ny software, der kan afsløre plagiat eller billedmanipulation.

Kritikere mener derimod, at der er behov for bedre kontrol med kvalitet og sandhedsværdi i forskningen.

Tom Børsen, der forsker i teknisk og naturvidenskabelig forskningskultur som lektor ved Aalborg Universitet, ser det øgede antal tilbagetrækninger som et udtryk for, at der er sket et skift i videnskaben fra grundforskning til langt mere vægt på anvendt forskning.

»Videnskaben bliver i højere grad brugt til at fremme særinteresser, og hvis der er en forventning til bestemte resultater, så kan det friste svage sjæle til at generere resultater, der passer til de forventninger,« siger Tom Børsen.

Medlem af Udvalgene vedrørende Videnskabelig Uredelighed Albert Gjedde, der er institutleder på Københavns Universitet, mener også, at den hårde konkurrence om forskningsmidler skaber flere fejl.

»Alle har travlt med at skaffe store eksterne bevillinger hjem til forskningen, og det kræver, at du har et tungt cv med mange offentliggjorte forskningsartikler, men det betyder også, at forskningen kommer lidt hurtigere ud, uden at der er brugt så meget tid på at finde den rigtige forklaring,« siger Albert Gjedde.

Gitte Meyer, lektor i videnskab og offentlighed på det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet, er enig i, at konkurrencen om forskningsmidler kan presse folk til at publicere hurtigere og mindre gennemarbejdede resultater.

»Grundideen fra den moderne videnskabs ungdom var, at fagfællerne skulle gentage og efterprøve forskningsresultaterne. Det er logikken bag peer review, men det giver ikke nogen mening i dag, at vi har et system, der er baseret på den form for overordentlig grundighed, samtidig med, at antallet af artikler er svulmet voldsomt op,« siger Gitte Meyer.

Antallet af offentliggjorte forskningsartikler er cirka 1,4 mio. om året. Mange tusind af dem bliver rettet, men kun omkring 400 artikler bliver trukket tilbage om året. Ingen ved dog præcist, hvor meget der fejles og snydes, da det langtfra er alt, der bliver opdaget. Albert Gjedde mener, at det stigende antal publicerede forskningsartikler har stor betydning for kvaliteten: Jo flere muligheder for offentliggørelse, jo større risiko for fejl.

En række store sager om uredelighed op gennem 90’erne og 00’erne har desuden betydet, at der er langt større opmærksomhed omkring forskningsfusk end tidligere, mener Albert Gjedde. Men kun lidt under halvdelen af de tilbagetrukne forskningsartikler skyldes decideret uredelighed. Resten handler om helt uskyldige fejl eller forsøg, hvis resultater ikke kan genfindes.

»Det burde være et adelsmærke, hvis man gør opmærksom på, at man har begået en fejl, så man ikke spilder andre forskeres tid. Det er en positiv ting at være åben om fejl, men der er også tidsskrifter, som er meget tilbageholdende med at trække artikler tilbage, fordi det ville afsløre, at de også publicerer bras,« siger Albert Gjedde.

Han mener, det er nødvendigt med en kulturændring blandt både forskere og videnskabsredaktører hen imod større åbenhed om, hvem der kontrollerer forskningen, og hvilke fejl der selvfølgelig kan opstå. Også internationale eksperter taler for større åbenhed om problemet, da der en tendens til at tro, at al forskning, der bliver trukket tilbage, er fusk. De foreslår desuden bedre registrering af ændringer og tilbagetrækning af forskning, da undersøgelser viser, at korrigeret/tilbagetrukket forskning kun registreres i fire procent af de tilfælde, hvor forskningen citeres. Fejl og fusk lever altså videre i bedste velgående, hvilket sætter et stort spørgsmålstegn ved forskningens validitet.

»Det er på høje tid, at vi ser kritisk på, hvad der foregår i det her svulmende system af forskningsresultater, Og i betragtning af hvor stor betydning forskning har for samfundet, burde vi have en bred samfundsdiskussionen om det i stedet for bare at køre videre, som vi plejer,« siger Gitte Meyer.

Tom Børsen mener, at det er en umulig opgave for peer review-systemet at sortere alle fejl fra. Forskersamfundet burde i stedet rustes bedre til at diskutere, kritisere og kontrollere forskningen.

»Problemet er, at forskerne ikke får merit for at se kritisk på kollegers arbejde, men man burde også få merit for at dokumentere fejl og mangler. Det er jo det, der burde være meningen med forskningen: at gendrive både forskningens og samfundets påstande om forskellige sandheder,« siger Tom Børsen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Nye strukturer gør det mere muligt og mere attraktivt at fuske. På én gang er synspunktet på videnskab blevet for alvorstungt og for letbenet. Problemet er den sædvanlige markedsmæssige nivellering af virkelige værdier, hvor intet får lov at virke i sin egen ret, men alt skal udsættes for sammenligning med helt andre virkefelter i samfundet.

Svaret på problematikken er såmænd såre enkelt. Giv universiteterne demokratiet tilbage i forbindelse med en revision af universitets-lovgivningen. Altså til de ansatte befolkninger på universiteterne (forskere, undervisere og studerende).

Og afsked snarest og ikke for sent de erhvervsbesatte, problematiske og unødvendige eksterne bestyrelser, der har været et konstant kritikpunkt, siden de blev indført af forrige regeringer i forestillingen om, at rating-universitetet var fremtiden. Det ér ikke så vanskeligt for den nye regering at slå adskillige fluer med ét smæk i denne sammenhæng. Og samtidig hæve niveauet på universiteterne...

Med venlig hilsen

Gorm Petersen

Tingene har den værdi, folk tror på, at de har.

Det er den borgerlige ideologis grundpille - motoren bag spekulanternes gyldne håndtryk.

Derfor kan videnskab - i gammeldags betydning, hvor det ikke er nok at overbevise "køberen" - ikke bedrives under et kapitalistisk system, fordi gammeldags videnskab forholder sig til ordet "sandhed" på en måde, kapitalisten må betegne som "religiøs".

Og vi skulle jo gerne have religionen ud af de offentlige rum.

Dorte Sørensen

Kan det ikke til dels skyldes den tendens med at forskerne hovedsagligt bliver bedømt på hvor ofte de optræder i et internationalt tidsskrift.

Det er positivt, at der nu er kommet fokus på fejl eller fusk i forskningsartikler.
Men hvor går man hen med sine oplysninger, når man opdager eksempler på fejl / fusk ?
Men hvad så med alle de fejl, som ikke bliver opdaget ?
Eller med den fejlagtig viden, som bliver ved med at cirkulere og som bliver brugt til at bygge videre ”videnskab” ovenpå ?

Mange medier er ”i lommen” på industrien eller andre magthavere, og forsøg på via et indlæg at gøre opmærksom på fejl eller fusk slettes øjeblikkeligt.

Det er ærgerligt for den videnskabelig forskning, som stadig er seriøs og frembragt af ildsjæle, at billedet stjæles af oplysninger om forskningsfusk fra en pengegrisk industri, som køber sig til ”forskningsresulterer”, som er bekvemme for dem og tier med forskningsresultater, der viser sig ubekvemme.

Gorm Petersen

I et hit-and-run kapitalistisk system var det til at forvente, at går-den-så-går-den holdningen ville smitte af.

Self-promotion udgør en større og større andel af arbejdet i alle livets forhold.

Derfor bliver der mindre og mindre brug for andre færdigheder end self-promotion.

Værst er det dog nok, at det er blevet så lukrativt at have akademiske karrierer - det modarbejder den klassiske akademiker, der kun behøver at kunne opretholde det nødtørftigste, hvilket for ham betyder penge til at rejse til kongresser, penge til at øge bogbestanden, især med bøger, han ikke kunne finansiere i sin studietid, og så ellers de daglige fornødenheder.

Altså... Der er jo også blevet publiceret utallige artikler, der dokumenterer at rygning er sundt. Eller at det er sundt at gå i solarie. De er aldrig blevet trukket tilbage...

Jeg synes, at man især burde rette sin opmærksomhed imod manglen på kritisk sans - og virksomheders behov for at bestille forskning med forud-bestemte resultater.

I stedet får vi en artikel, der viser at der er trukket 400 artikler tilbage - ud af 1.400.000. Det svarer til 0,000285%. Og det kalder man så for et rekord år... Hvad med, at man i stedet kaldte det skandaløst, at det er så lille et antal, der trækkes tilbage...?

Af danske sager om mulig forskersvindel, så synes Poul Thorsen sagen stadig at være uopklaret.
Men at lade sagen være uopklaret er selvfølgelig også til fordel for vaccine-industrien.
Poul Thorsen er stadig aktiv med sin ”forskning”.

Der synes at være et stort arbejde forud med oprydning, hvis befolkningen fortsat skal have tillid til forskningen og visse myndigheder.

Links:
http://da.wikipedia.org/wiki/Poul_Thorsen
http://nbjour.wordpress.com/2011/12/06/sag-om-groft-skattesvig-udsat-tre...
http://nbjour.wordpress.com/2011/12/19/thorsen-went-from-aarhus-universi...
http://www.ageofautism.com/2011/01/poul-thorsen-is-still-in-charge-of-pu...
http://www.prnewswire.com/news-releases/scandal-exposed-in-major-study-o...
http://mercury-freedrugs.org/docs/110927_ResponseToDanishCommitteeOnSciD...
http://vaccineinfo.dk/i/AutismAuthorsNetwork-18May04.pdf

Niels Engelsted

Problemet er grundlæggende, at hurtige resultater ikke er givet i videnskabelig forskning, der søger efter ny erkendelse, og at karrierer derfor let ligger i Guds hånd. Med mindre naturligvis, at man tager sagen i sin egen hånd og selv 'producerer' resultaterne, hvilket der altid vil være folk, der er motiveret til, og så meget desto mere med de successkriterier, som de nye managementsstyrede universitetssystemer har anlagt: Først, størst, bedst og hurtigst--med økonomiske belønninger, der svarer hertil.