Læsetid: 6 min.

Barnets Reform er et tilbageskridt for de svageste børn

Barnets Reform fylder i denne uge et år, og dens mål om øget tidlig indsats i sager om anbringelse af børn synes efterhånden utopisk. Ifølge eksperter har reformen givet kommunerne frit spil til at lukke de dyrere døgninstitutioner og spare sig til billigere anbringelser, der ikke nødvendigvis er i barnets bedste interesse
Skodsborg Observations – og Behandlingshjem  har eksisteret i 60, men lukker til marts, som følge af en besparelsesplan i Københavns Kommune, som de har en driftsaftale med. Nu frygter eksperter og organisationer på områder for, hvad der skal blive af de børn, der er født med alkohol og narkotikaabstinenser, og som igennem de seneste årtier har været Skodsborgs ekspertiseområde

Skodsborg Observations – og Behandlingshjem har eksisteret i 60, men lukker til marts, som følge af en besparelsesplan i Københavns Kommune, som de har en driftsaftale med. Nu frygter eksperter og organisationer på områder for, hvad der skal blive af de børn, der er født med alkohol og narkotikaabstinenser, og som igennem de seneste årtier har været Skodsborgs ekspertiseområde

Jakob Dall

4. januar 2012

»Hvad er der med dig, ven?« En medarbejder på Skodsborg Observations — og Behandlingshjem bøjer sig ned over krybben med et grædende barn. Kvinden svøber dynen tættere om barnet.

Her på Strandvejen med udsigt over Øresund bor helt små børn, der er født med alkohol- eller narkoabstinenser. Børnene bliver på institutionen, indtil en plejefamilie, der kan tage vare på dem og forstå deres specifikke behov, er blevet fundet. Men stedet skal lukkes, og børnene skal i stedet for placeres i plejefamilier og netværkspleje, som reformen på anbringelsesområdet — Barnets Reform — der trådte i kraft for et år siden, foreskriver.

Men lukningerne er ikke i barnets interesse, påpeger flere eksperter på området. For et øget brug af plejefamilier strider imod den anden store hensigt med reformen, der lyder på, at man bedst løser anbringelser af børn igennem en så tidlig indsats som muligt. Og gennem massive lukninger af døgninstitutioner taber kommunerne ikke alene en omfattende ekspertviden på området, de svigter også de børn, der kræver en højest specialiseret behandling.

I alt lukkede omtrent 20 private opholdssteder og omtrent 10 offentlige kom under afvikling, herunder fem familiedøgninstitutioner i 2011. Ligesom 10 døgninstitutioner også lukkede i 2010.

Per Schultz Jørgensen er tidligere professor ved Danmarks Pædagogiske Universitet. Han har siddet som formand for Børnerådet, som forskningsleder på Socialforskningsinstituttet og været medlem af Værdikommissionen, og han forudser flere lukninger:

»De her særligt udsatte børn har brug for et kvalificeret udredningssted. Det mister vi, når de lukker. For kommunerne er det et oplagt sted at spare, fordi reformen fordrer øget brug af plejefamilier, og på det grundlag kan man spare sig til en billigere, men langt mindre kvalificeret anbringelse,« siger Per Schultz Jørgensen.

Mens det let løber op i en million at anbringe børn på døgninstitution, koster det typisk kun kommunen en tredjedel at placere i plejefamilier.

Spørger man Karin Kildedal, der forsker i anbringelser på Aalborg Universitet og har arbejdet med området i 40 år, er der ingen tvivl om, hvem der kommer til at betale prisen:

»Det er børnene, det i sidste instans går ud over. De får ikke så kvalificerede tilbud. De mange ideologiske signaler om plejefamilier og privatisering fra regeringen har betydet, at kommunerne på bedste beskub gør, hvad de bliver bedt om. Men det betyder også, at det sociale arbejde har lidt forfærdelige konsekvenser,« siger hun.

Tabt specialviden

Selv om det umiddelbart virker mest indlysende, at børn har bedst af en mor og en far, er det faktisk ikke tilfældet med de børn, der er født med enten alkohol- eller narkoskader.

Inge Bryderup, der har forsket i disse forhold igennem flere årtier, forklarer:

»Et grædende spædbarn med alkoholskader skal eksempelvis ikke altid behandles med omsorg og kærtegn. Det er hverken rimeligt eller ansvarligt at placere dette barn hos en plejefamilie.«

På Skodsborg har man beskæftiget sig med alkoholskadet børn, børn af misbrugere og seksuelt misbrugte børn i årtier.

En af dem, der har været med længst er Inger Thormann. Hun har været psykolog på stedet igennem 30 år, og har skrevet bøger og holdt foredrag om behandlingen:

»Ofte skal man gøre det modsatte af, hvad der forekommer naturligt,« siger hun. Inger Thormann forklarer, at selv den mindste berøring kan virke stressende på et barn i denne situation. Børn, der er ofre for seksuelt misbrug, skal heller ikke trøstes ved at blive sat på skødet af en voksen, ligesom de måske igennem længere perioder ikke skal i bad, fordi det kan virke krænkende på dem.

Ifølge hende modtager Skodsborg minimum to opkald ugentligt, hvor kommuner og plejefamilier efterspørger hjemmets ekspertise på området.

Og det forstår Karin Kildedal godt, for ifølge hende er der ikke meget eksperthjælp at hente hos kommunen:

»Alene tanken om alt den specialviden, der er gået tabt, er ubærlig — vi lukker og slukker for ekspertisen og efterlader ansvaret for børnene hos socialrådgiverne og plejefamilier, der ikke magter eller burde skulle magte en så svær situation. Det er en katastrofal udvikling,« siger Karin Kildedal.

Økonomisk ansvar

Det var da den tidligere regering og daværende sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen med Kommunalreformen i 2007 nedlagde amterne og placerede det økonomiske ansvar for anbringelser hos kommunerne, at paradigmeskiftet indtraf, pointerer Kildedal:

»Her begyndte ekspertisetabet. Man kan simpelthen ikke forvente, at en kommunal socialrådgiver sidder med den specialviden, amterne havde. Oven i hatten ser vi nu lukningen af de her institutioner, og kan konstatere årtiers indsamlet viden gå tabt.«

Ligesom Kildedal mener Inge Bryderup, at ideologien bag både Kommunalreformen og Barnets Reform er fostret uden den store omtanke for, hvordan kommunerne skal få det hele til at gå op.

»Det er tænkt fra central hånd uden den store praktiske hensyn til kommunerne, der i sidste instans sidder med ansvaret,« siger Inge Bryderup.

Siden kommunerne fik det økonomiske ansvar for anbringelserne, har man kunnet konstatere et stort fald, i hvor mange børn der er blevet anbragt uden for hjemmet. Hvis man sammenligner første kvartal af 2010 med første kvartal af 2011 på netop den gruppe af børn, som Skodsborg varetager, er tallet slående. Antallet er på et år faldet med 47 procent, viser tal fra Ankestyrelsen. Belægningen på institutionerne er derfor faldet markant, og det har ifølge Per Schultz Jørgensen givet kommunerne en oplagt anledning til at lukke institutionerne. »Antallet af børn, der har det svært, er ikke blevet mindre. Det kan konstateres ud fra undersøgelser af risikobørn — og fra de store sager som eksempelvis Brønderslevsagen og Esbjergsagen. De kan blive overset på grund af arbejdsbyrden, men ikke mindst fordi kommunerne skal spare.«

På Skodsborg Observations- og Behandlingshjem fik de i sidste uge fem henvendelser fra landets kommuner, der gerne ville placere børn i deres institution.

Holder ikke

Budskabet var klart fra Karen Ellemann, der var socialminister, da regeringen fremlagde visionerne for Barnets Reform i september 2009: »Vi lægger op til at fremme og styrke anbringelsesformer, som i højere grad lægger vægt på omsorg og relationer, end døgninstitutionerne gør. I dag anbringer vi under 50 procent i familie-pleje, mens det tilsvarende tal i Sverige er 75 procent.«

Ifølge Karin Kildedal har man aldrig kunnet sammenligne de skandinaviske lande på anbringelsesområdet: »Danmark, Norge og Sverige er meget forskellige, og hvor vi har en lang socialpædagogisk tradition, har Sverige og Norge en stor tradition for plejefamilier. Sammenligningsgrundlaget er simpelthen ikke tilstrækkeligt,« siger hun.

Den tidligere socialminister Karen Ellemann forsikrede dengang, at plejefamilierne skulle have efteruddannelse for at klare omlægningen.

Nu viser en rundspørge dog, at kommunernes tilsyn med familieplejerne ikke lever op til intentionerne i Barnets Reform, hvor 71 procent af plejefamilierne ikke har fået den lovpligtige to-dages efteruddannelse.

»Selv om døgninstitutionerne er lukket, og kommunerne placerer i plejefamilier i reformens navn, er resten af tiltagene ikke fulgt med. Et eksempel er uddannelse af plejefamilierne. Og hvis jeg går ud fra den virkelighed, vi har, så kommer det heller ikke til at ske foreløbigt — det er nemlig et sørgeligt faktum, at alt for mange kommuner simpelthen ikke lever op til hverken lovens ånd eller bogstav på børneområdet. « siger Per Schultz Jørgensen, og henviser til Ankestyrelsens såkaldte praksisrapporter, der igennem de seneste år har dokumenteret kommunernes fejlbehandling af udsatte børn. Senest i 2011, hvor kommunerne i 62 procent af alle sager ikke har overholdt regler og tidsfrister fuldt ud.

På Skodsborg Observations- og Behandlingshjem er de fire mindste børn vågnet fra deres middagslur, og på etagen oven over bor der kun et enkelt barn. Drengen har malet sit hjemlands flag, og Somalias hvide stjerne hænger og pynter på væggen. I de tilstødende rum er alt legetøjet pakket i kasser, og i rummene ved siden af står der tomme reoler og senge uden madrasser tilbage. Sidst i marts 2012 er alle børn på institutionen udsluset til plejefamilier.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jeppe Brogård

Joh, men samtidig gav de skattelettelser og tvang kommunerne til at skære i velfærdsydelserne. Den kommune, som artiklens genstand ligger i sparede 120 mio kr på den konto i de sidste to år.

Samtidig skulle der afsættes 1½ mio kr til den del af barnets reform, som gik ud på at sætte børn i fængsel.

VKO sagde også den gang en ting og gjorde noget andet.

Dorte Sørensen

Se dog at få skruet den Strukturreform tilbage så det igen bliver Regionerne eller staten, der står for disse specialopgaver. Det ses jo tydeligt at de 98 enkelte kommuner ikke magter denne opgave og megen viden forsvinder op i den blå luft til skade for børnene og for samfundet..