Bjørn Elmquist, advokat for ROJ TV, har en pointe, når han kalder dommen over den kurdiske satellitkanal for ’besynderlig’. Hele sagen er besynderlig, så vist som det er første gang i nyere tid, en dansk domstol har kendt medieselskaber skyldige i ’propaganda for en terror-organisation’, men ikke tiltalt personerne bag selskaberne, Mesopotamia Broadcast A/S og Roj tv A/S.

Den finte medførte idømmelse af dagbøder til de to selskaber på til sammen 5,2 mio. kr., men altså ikke de 20 mio. anklagemyndigheden gik efter. Byretten har fundet det bevist, at ROJ TV er finansieret af PKK, Tyrkiets forbudte kurdiske arbejderparti, der er på USA’s og EU’s terrorlister, men afviste kravet om at frakende selskaberne retten til at drive virksomhed, ligesom kanalens sendetilladelse er intakt. De personer, der har produceret kanalens programmer for angiveligt 231 mio. PKK-kroner kan ganske vist frakendes retten til at drive virksomhed, men de er ikke tiltalt, og sendetilladelsen er ikke en ’genstand’, der har været brugt til den strafbare handling, de to selskaber er dømt for.

Besynderligheden er åbenbar, men den synes at have en årsag: nemlig ubehag ved at føre en politisk retssag, hvor det ikke kan bevises, at den anklagede har medvirket til konkrete forbrydelser, i PKK’s tilfælde mord, kidnapninger, narko- og menneskehandel og terrorisme i al almindelighed.

Det er et faktum, at ROJ TV fremmer PKK’s synspunkter i programmerne. Men det er ikke så indlysende, at kanalen opfordrer til vold efter paragraf 114e i straffeloven, der har en ramme på seks års fængsel. ROJ TV er ifølge direktøren, Imdat Yilmas, et korrektiv til de tyrkiske mediers dækning af den permanente konflikt i det sydøstlige Tyrkiet, hvor kurdere kræver autonomi inden for den tyrkiske stat.

Denne mediedækning tager ret let på, at de tyrkiske myndigheder forfølger kurdiske politikere, intellektuelle og journalister, der benytter sig af deres formelle ytringsfrihed til at gøre opmærksom på fraværet af demokratiske rettigheder for den etniske minoritet. For tiden er mere end tre snese journalister buret inde i de tyrkiske fængsler, sigtet for ’opfordring til terror’, hvilket ikke bekymrer nogen i den danske regering. Tværtimod er Tyrkiet ifølge udenrigsminister Villy Søvndal et ’velfungerende demokrati’.

Det har Søvndal ikke altid ment — i lighed med de fleste andre danskere. Da Tyrkiets ambassadører fra 2005 begyndte at rende danske justitsministre på dørene for at få et forbud mod ROJ TV, der kan ses — og bliver set — af mindst 20 mio. kurdere, afsatte man da også for et syns skyld et beskedent detektiv-mandeår til opgaven, hvilket der ikke skulle komme noget ud af. Men så blev statsminister Anders Fogh Rasmussen jobsøgende i NATO. Ifølge Wikileaks fortalte det danske statsministerium USA’s ambassadør, Laurie Fulton, at regeringen havde ’understreget’ ROJ-sagens betydning over for anklagemyndigheden. Det afviste rigsadvokaten pure som ’grebet ud af luften’.

Sjovt nok skred politiet til ransagning af ROJ TV’s lokaler den dag i august 2010, da Anders Fogh Rasmussen aflagde sit første officielle besøg i København som nyslået NATO-generalsekretær. Fogh har pure afvist den tyrkiske premierminister Recep Tayyip Erdogans udtalelse om, at Tyrkiet gik med til NATO-udnævnelsen mod, at Danmark ’gjorde noget ved ROJ TV’. Men det kan ikke afvises, i hvert fald ikke pure, at ROJ-sagen lugter af lyssky lokumsaftale. Som bekendt blokerede Tyrkiet Fogh Rasmussens NATO-udnævnelse i flere døgn, før den faldt på plads efter intens forhandling bag lukkede døre.

Tyrkerne ville ikke vide af den danske venstremand, som ud over at ignorere deres krav om lukning af ROJ TV også i tyrkernes islamiske optik var medskyldig i Jyllands-Postens ’fornærmelse’ af Islams profet. Der er dog ikke håndfaste beviser for, at der er indgået en korridoraftale — der er ingen lydfiler, der er kun lugten. Den vil hænge ved, når eller hvis dommen ankes til landsretten.