Læsetid: 5 min.

Ea Meyer arbejdede 36 minutter ekstra om dagen og fik skåret i dagpengene

Jurist Ea Meyer fik skåret i sine dagpenge, da hun blev fyret, fordi hun havde haft en kontrakt på at arbejde 40 timer om ugen. Hun blev ramt af de såkaldte ’regler for overskydende timer’, som a-kasserne i årevis har forsøgt at få afskaffet, og som kan fjerne incitamentet til at arbejde ekstra ifølge arbejdsmarkedsforsker
Jurist Ea Meyer fik skåret i sine dagpenge, da hun blev fyret, fordi hun havde haft en kontrakt på at arbejde 40 timer om ugen. Hun blev ramt af de såkaldte ’regler for overskydende timer’, som a-kasserne i årevis har forsøgt at få afskaffet, og som kan fjerne incitamentet til at arbejde ekstra ifølge arbejdsmarkedsforsker
9. januar 2012

I sommer blev Ea Meyer sagt op fra sit job som advokatfuldmægtig hos MAQS Law Firm A/S. Den 29-årige jurist havde arbejdet i virksomheden i to år, men blev tvunget til at vinke farvel til sit job på grund af nedskæringer.

Hun fik fire måneders betalt opsigelse, men valgte at fortsætte med at arbejde indtil sidste officielle arbejdsdag den 31. oktober 2011.

»Dagen efter meldte jeg mig ledig, som reglerne kræver. Der skulle jeg taste ind, hvad min løn var, hvad mit job bestod i, min ugentlige arbejdstid, mit cv og andre krav, før jeg kunne få udbetalt dagpenge,« fortæller Ea Meyer. I hendes kontrakt med MAQS Law Firm A/S stod der, at »den normale ugentlige arbejdstid er 40 timer eksklusive frokost«.

Derfor skrev Ea Meyer »40 arbejdstimer om ugen« på a-kassens formular.

»Men der fik jeg at vide af min a-kasse, at reglerne krævede, at jeg først afspadserede de ekstra timer ud over en normal 37 timers arbejdsuge, som jeg havde arbejdet i de tre måneder frem til min opsigelse. Først derefter kunne jeg få udbetalt mine dagpenge,« fortæller Ea Meyer.

Hun blev ramt af de såkaldte ’regler for overskydende timer’, der bl.a. betyder, at et fuldtidsforsikret a-kassemedlem, som mister sit job, skal afspadsere overskydende arbejdstimer optjent ud over en normal arbejdsuge de seneste tre måneder frem til ledighedsdatoen. Indtil da kan man ikke kan få udbetalt den fulde dagpengesats.

Det gjorde ondt i Ea Me-yers privatøkonomi. I november måned fik hun næsten 3.000 kroner mindre udbetalt end den dagpengesats, hun havde regnet med. Det svarer cirka til en uges dagpenge.

Undrer sig over regel

Som juristuddannet er Ea Meyer vant til at læse papirer grundigt, før hun skriver under på noget.

»Jeg synes virkelig, jeg havde gjort mit benarbejde og læst alt om, hvilke regler jeg skulle opfylde få at kunne få arbejdsløshedsforsikring. Men den her regel fløj godt nok hen over hovedet på mig,« siger Ea Meyer. Hun undrer sig over, hvad reglerne skal gøre godt for.

»Jeg har oparbejdet en ret til dagpenge gennem to år, så hvorfor skal det komme mig til skade, at jeg har arbejdet ekstra og har haft et arbejde, der honorerede mig for overarbejde? Det forstår jeg simpelthen ikke,« siger hun.

Stor bunke klagesager

Ea Meyer står ikke alene med sine frustrationer. Hos Arbejdsskadestyrelsens Center for Klager om Arbejdsløshedsforsikring hober klagesagerne sig op, og alene i 2010 og 2011 modtog styrelsen 214 henvendelser, hvoraf de fleste klagesager var fra utilfredse a-kassemedlemmer, der ligesom Ea Meyer var blevet fyret og havde fået trukket ekstra optjente lønkroner fra deres dagpenge.

Hos landets tre store a-kasser for akademikere, Akademikernes A-Kasse, AAK, Ingeniørernes Arbejdsløshedskasse, IAK, og Magistrenes A-kasse, fik 1.434 medlemmer sidste år trukket deres dagpenge på grund af reglerne, viser tal, Information er kommet i besiddelse af.

Den seneste nationale opgørelse er fra 2001 og viser, at der i 1999 blev modregnet 78,5 millioner kroner i ledige a-kassemedlemmers dagpenge.

Dræber arbejdslysten

Stine Rasmussen er ph.d.-stipendiat med speciale i a-kasse-systemet ved CARMA — Center for Arbejdsmarkedsforskning, Aalborg Universitet. Hun vurderer, at reglerne kan stikke en kæp i hjulet på regeringens ambitioner om at få danskerne til at arbejde mere.

»I forhold til regeringens ambition er reglerne ikke hensigtsmæssige. De skaber ikke incitament til, at man giver den en ekstra skalle, da man skal afspadsere de ekstra timer, man har arbejdet frem til fyringen, før man kan få udbetalt sine dagpenge,« siger Stine Rasmussen.

»I de situationer får man reelt ikke ret meget ud af forsikringen,« siger hun og peger på, at reglerne kan skræmme folk fra at bruge penge på at betale kontingent til a-kassen.

»Hvis man f.eks. først kan få udbetalt sine dagpenge to uger efter fyringen, får man en negativ oplevelse af systemet og oplever reglerne som en barriere. Så er det ikke sikkert, at den enkelte fremover har lyst til at være en del af a-kassesystemet,« siger hun.

Så drastiske skridt har Ea Meyer ikke taget endnu. Men hun har svært ved at ryste følelsen af at være blevet snydt af sig.

»Det føles ret fjollet at have arbejdet så mange timer ekstra, når det ender med ikke komme mig til gode på nogen måder,« siger hun.

»Havde jeg kendt til dagpengereglerne og vidst, at jeg ville blive straffet for at arbejde mere end 37 timer om ugen, ville jeg have bedt min tidligere chef om at ændre min kontrakt til 37 arbejdstimer om ugen. Selv om det ikke ville have ændret ved, at jeg i praksis arbejdede 50 timer om ugen og fik det samme i løn.«

Rammer bredt

Reglerne rammer ikke kun højtuddannede akademikere med 37 eller flere faste timer på lønsedlen — såkaldt ’kontrollabelt arbejde’.

Også a-kasse-medlemmer med såkaldt ’ukontrollabelt arbejde’ bliver ramt — f.eks. freelancere, hvor arbejdsgiveren ikke kan kontrollere arbejdstiden.

»Men det kan også være personer, der bliver opsagt fra et job og fritstillet, og som tager et vikararbejde i perioden. Der kan vedkommende ikke få dagpenge, før antallet af vikararbejdstimer er afspadseret,« forklarer Niels Bjerre, forsikringschef i AAK.

Reglerne skal afskaffes

A-kasserne har i flere år forsøgt at råbe politikerne op og få reglerne afskaffet.

I 2010 udgav AK Samvirke, brancheorganisation for danske a-kasser, kataloget ’Væk med bøvlet, Inger’ med 30 konkrete forslag til »afskaffelse af bureaukrati og bøvl på dagpengeområdet«. Kataloget blev sendt til daværende beskæftigelsesminister Inger Støjberg (V), og i kataloget foreslår a-kasserne blandt andet, at reglerne om overskydende timer afskaffes.

»Overskydende timer blev indført i en tid med en helt anden arbejdsmarkeds- og beskæftigelsessituation. I den nuværende og fremtidige beskæftigelsessituation giver det ikke mening at have incitamenter, der påvirker arbejdskraftudbuddet negativt, og som forringer de dagpengemæssige forhold for folk, der arbejder ekstra,« står der i kataloget.

»Reglerne blev indført i 1980’ernes lavkonjunktur. Dels så Finansministeriet kunne finde en mindre besparelse på finansloven, dels ud fra en forestilling om, at man med reglerne kunne skabe flere job, fordi færre ville overarbejde,« fortæller Verner Sand Kirk, direktør i AK-Samvirke.

»I dag taler alle politikere om, at udbuddet af arbejdskraft skal forøges, og så er det altså tosset at være så smålig, at man straffer en medarbejder for f.eks. at have fem overarbejdstimer i måneden frem til, at personen bliver afskediget,« siger han.

Ifølge Verner Sand Kirk bygger reglerne på forestillingen om, at a-kassemedlemmer ikke skal kunne spekulere i at have en masse arbejde frem til en ledighedsperiode og så hæve dagpengene oveni.

»Men som hovedregel kan man jo ikke vide, om man bliver fyret,« siger han.

Også Niels Bjerre fra AAK ryster på hovedet over reglerne. Han mener ikke, reglerne hører hjemme på et moderne fleksibelt arbejdsmarked.

Siden fyringen er Ea Meyer kommet tilbage på arbejdsmarkedet. Men hun blevet mere forsigtig med, hvad hun skriver under på.

Hun arbejder nu fuld tid i en tre måneders projektansættelse hos By & Bolig Administration i København.

»Men jeg er ikke ansat på kontrakt, for jeg frygter, at en kort ansættelse vil forværre mine muligheder for at få dagpenge bagefter,« siger hun.

Ea Meyer synes, det er ret fjollet, at hun bliver straffet for at have arbejdet så mange timer ekstra. Det er ikke ligefrem et incitament til at yde noget ekstra på arbejdsmarkedet. Foto: Sara Galbiati

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Kaare Thomsen

jeg var på sygedag penge en overgang, da jeg begynte igen måtte jeg begynde halv tid af normal tid, fik et brev om at jeg måtte arbejde 35 timer da jeg arbejde ca 70 inden jeg bliv syg, jeg kan ikke sige andet end godt om den måde jeg er blive behandlet på det år jeg var inden for det system, men hvis de sagde hop sagde jeg også: Hvor højt hvor hen og hvor længe. så det gav et godt samarbejde

Henrik Jensen

Jamen da - selvfølgelig, SELVFØLGELIG, skal jurister have smæk for hvert minut, de arbejder ekstra. Typisk for DJØFerne, at de har gjort hundredetusinder af menneskers arbejdsliv til et helvede; men at de stadig forventer, at vi har empati med dem, når fækalierne rammer propellen.

Kim Houmøller

De fleste regler er lavet udelukkende for at ramme lønmodtagerne. Nu rammer det andre faggrupper, og så er der straks problemer. Har selv prøvet det i en arbejdsløs periode, hvor et vikar job på et dagblad kostede dyrt i den sidste ende. Har efter den oplevelse været meget tilbageholdende med overarbejde. I forvejen giver det et skattesmæk i topskatten. Og er man så uheldig at man går ind i et nyt kalenderår er man rent til grin :)

Stig Rasmussen

Henrik Jensen, hvordan gør det at man tager en Djøf uddannelse et helvede for de andre?
Skal vi allesammen være cand.mager og murere?

Very old news...

'....ville jeg have bedt min tidligere chef om at ændre min kontrakt til 37 arbejdstimer om ugen. Selv om det ikke ville have ændret ved, at jeg i praksis arbejdede 50 timer om ugen og fik det samme i løn.'
- Her er den egentlige idioti der holder andre, inclusive nu Ea Meyer selv, arbejdsløse.

'Reglerne blev indført i 1980’ernes lavkonjunktur.'
- og hvad har vi i dag ?

En meget rodet 'kampagne artikel' der stritter i alle retninger....

Det er altså ikke så svært at forstå. Arbejder man f.eks. 40 timer om ugen, så er der 3 overskydende timer som man skal afspadsere hver uge, inden man kan få dagpenge. I løbet af 12 uger bliver det til 36 timer og i løvet af 13 uger bliver det til 39 timer, dvs. cirka en uges dagpenge.

Derudover mener jeg at a-kassen må have regnet forkert, for sådan som jeg tolker kontrakten står der, at hun skal arbejde 40 timer eksklusive frokost, hvilket vel må betyde, at hun selv skal betale sin frokost. Således skal der trækkes 30 minutters frokost fra hver dag; dette svarer til 2,5 timer på ugebasis, altså arbejder hun 37,5 timer om ugen. Og som uddannet jurist bør hun altså vide, at dette med at der står, at hun arbejder 40 timer om ugen eksklusive frokost er upræcist. Har hun arbejdet 42,5 timer om ugen så?

Og det er altså ikke kun jurister, der bliver ramt af denne regel. Som lærer, ansat som timelærere på forskellige skoler, er jeg altså også blevet ramt af denne regel.

Felix Zelda Xavier

I virkeligheden er der vel et mellemværende med A-kassen, hvis det hun oplyser med de 50 timer skal tages som et udtryk for, at hun ikke blot har arbejdet 40 timer, men 50.

Morten Juhl-Johansen Zölde-Fejér

Jeg håber da, at hun har fundet et job, inden hun står frem som juristen, der ikke kan læse en tekst og forstå en regel.

Karsten,
som jeg forstår det
arbejdet er 40 tim exclusive frokost
= frokost tid er på "egen regning / egen tid / ikke arbejdstid" = 40 timers arbejdstid

Lars Henning Osvaldsen

3 timer x 52 uger x 2 år = 312 timer
eller næsten 2 måneders fuldtids-beskæftigelse .
Det er hvad denne dame har taget fra en der ikke kan finde fast arbejde .
Hun burde skamme sig i stedet for at beklage sig !

Hans Jørgen Lassen

Uanset hvad man måtte mene om reglen, så er den ikke uden logik.

Forestil jer en person, der i januar måned arbejder 75 timer om ugen.

Februar er han/hun arbejdsløs.

Marts går vedkommende hårdt til den igen, 75 timer om ugen.

Arbejdsløs i april.

Osv.

Her kan alle vist se en vis fornuft i, at der muligvis ikke skal ydes dagpenge i februar og april.

Eksemplet er selvfølgelig bøjet i neon, men mon ikke princippet skulle fremgå?

Felix Zelda Xavier

Logikken halter til gengæld, når det kommer til, at der ikke er nogen øvre timeløn. Hvis man ellers kan få nogen til at betale én 1.000 kroner i timen kan man godt have en årsindkomst på en million kroner og stadig modtage supplerende dagpenge.

Stig Rasmussen

Lars Henning: At advokater arbejder hårdt gør du til en negativ, så kan janteloven og misundelsen vist ikke blive større....

Hans Jørgen Lassen

Ea M. var ikke advokat, men advokatfuldmægtig. Advokat bliver man ikke i og med bestået juridisk embedseksamen, men først efter tre års praktik som fuldmægtig plus supplerende uddannelse.

Efter beskrivelsen var hun lønmodtager ligesom alle andre lønmodtagere.

Jeg har nok hørt rygter om, at advokatfuldmægtige kan have lange arbejdstider, og 40 timer om ugen er vist under gennemsnittet.

Lars Henning Osvaldsen

ADVOKATER ARBEJDER HÅRDT ??
Gider du lige, hva' ?
Advokat-gerningen kræver bred røv og klæbe-hjerne,
ikke muskler og/eller fysisk udholdenhed .

Vi har faktisk forhandlet regler der fastsætter den ugentlige arbejdstid hertillands.
Det er der gode grunde til, nemlig 8 timers arbejde, 8 timers fri, 8 timers søvn !
Damen vil så morakke den lidt, sikkert for at indynde sig hos chefen, og til en ganske fin løn sikkert, jura er jo ikke ligefrem et mindste-løns område, og så kommer hun Guddødemig bagefter og vil have penge fra 'Samfundet' som reglerne KLART siger hun ikke kan få ??
Personligt er jeg ikke jurist, men jeg HAR læst de der regler og JEG forstod dem godt !

Lars Henning Osvaldsen

Og ja, jeg har også hørt at Advokatfuldmægtige nogle steder nærmest behandles som gratis 'interns' der kan holde fri når de ikke kan stå op længere ..

Hans Jørgen Lassen

Hr. Osvaldsen,

uanset din lidet tiltalende facon, som du burde overveje at polere en anelse, så kan du jo have ret i noget alligevel, en smule.

Det er lettere pinligt, at hun, Ea M., stiller op i denne sammenhæng som offer. Her må jeg desværre give dig ret.

Du skriver så derimod noget andet, som jeg vil anse for tvivlsomt:

"Advokat-gerningen kræver bred røv ..."

Jeg har i de senere år på Århus Universitet mødt adskillige, ja hundredevis af jurastuderende. Du ville så mene, at en del af dem ikke var kvalificerede til advokatgerningen, da de ikke opfylder kravet om en bred røv. Dumpet, efter din standard.

Hvis du vil se smukke kvinder, der også har omløb i hovedet, så meld dig ind på jurastudiet.

Stig Rasmussen

Lars Henning Osvaldsen : Hvem har dog bildt dig ind at hårdt arbejde kun opstår når man bruger sin krop? - vi er nogen stykker der altså er kommet over jord og beton stadiet...

Hvis vi skulle følge dine rigide misundelses regler, skulle landmænd også kun arbejde 8 timer om dagen, hvor mange tror du nøjes med det?

Hvis arbejdet kræver det og folk er villige til det, kan jeg ikke se hvorfor man skal straffes fordi man arbejder mere end 37 timer i tilfælde af ledighed.

Alternativet er at der indgås proforma kontrakter på 37 timer, men at det implicit forventes at man arbejder langt mere.

Tine Sørensen

Det her har været et stort problem i årevis - ikke for jurister, men for mennesker, som har solid erfaring med dagpenge-systemet.
Fx folk, der arbejder freelance.
Det er en kendt sag, at a-kasse-systemet er skabt til alm lønmodtagere i faste 8-16-jobs.

Når freelancere i perioder mellem ansættelser, skal have vikarjobs tilpasset a-kasse-systemet, - er det selvfølgelig tæt på umuligt at ramme præcis 37 timer om ugen.
Og der er som sagt ingen gevinst ved at arbejde mere.
Systemet gør det i praksis umuligt at overleve som freelancer. Det presser alle ned i samme skabelon, - som enten deltids- eller fuldtids lønmodtagere.
Et fuldstændig ufleksibelt system, der medvirker til at fastholde folk i en status af ledighed.
Fx - er man registreret som ledig - uanset om man arbejder 0 timer om ugen - eller man arbejder 28 eller 31 timer om ugen..... Same-same... "ledig"....
Man skal op og ramme de 37 timer, for at blive registreret som "i arbejde". - Og ingen ønsker da at arbejde mere, - for det blir dyrt i den sidste ende.

Hans Jørgen Lassen

Tine,

hvad kan man egentlig forlange?

Systemet er, som du ganske rigtigt skriver, ikke beregnet på free lancere.

Hvorfor skulle det være det?

Tine Sørensen

Fordi mange uddannelser i Danmark uddanner mennesker til freelance erhverv.
Hvis man ikke mener, at systemet kan indrettes dertil, - så luk dog de uddannelser!
-Det ville være at tone rent flag.
Det handler især om rigtig mange kreative og kunstneriske uddannelser.

Slettet Bruger

En væsentlig detalje er, at det i mange tilfælde eksempelvis med jobs i flade organisationer, projektarbejde o.lign. med udstrakt autonomi, i praksis er sådan at man har et fast arbejdsområde at udfylde eller en kundegruppe at service.

Mange får derfor ingen ekstra penge for overarbejde og det fremgår ikke på den formelle lønopgørelse om der er præsteret 100 eller 250 timer i forgangne måned. Der står dog som regel 37,5 t ugentligt på ansættelseskontraten.

I mange gode vellønnede jobs ville det falde totalt til jorden, hvis man beder om aflønning for et par timers overarbejde. Til gengæld kan der være hjemmearbejdspladser og forskellige former for selvbestemmelse. Man kommer og går som man selv mener det passer ind, men står til rådighed via mobil og bærbar. Mange også i deres ferier, hvis de ikke kan sige fra.

I den forbindelse har der de senere år har der været flere artikler om arbejdsnarkomani og udviklingen i stressbetonede sygdomme. For de mange, der aflønnes således, giver det i øvrigt ikke megen mening at snakke om, at nogle fravælger at arbejde mere fordi skatten på sidsttjente krone er for høj. Nogle politikere og en del af akasse systemet virker til at komme fra en helt anden tid.

Hans Jørgen Lassen

Min pointe var egentlig, at mange synes at gå ud fra, at vi alle skal forsørges i hoved og røv.

Er der en arbejdsløshedsperiode, så er det systemets problem. Og folk mener tilsyneladende at have krav på cirka samme indtægt, som når de arbejder.

Jeg ved ikke, hvorfor man skulle have krav på det.

Måske var det mere sundt at opfatte systemet som blot en beskeden hjælp, så det ikke går helt galt.

Hans Jørgen Lassen

Tine,

og du er så af modsat opfattelse?

Mener, at systemet skal sørge for, at man konstant har sådan cirka samme indkomst?

Tine Sørensen

Jeg mener faktisk ikke det er særlig let, at tage entydigt stilling til.
Man blver nødt til at interessere sig for de enkelte menneskers reelle situation.
Det er på ingen måde meningen, at nogen skal "score kassen" på et offentligt system, - det er indlysende. En diskussion på det niveau gider jeg deltage i.
Men i øjeblikket tager krisen fart, og der kommer til at ske mange ganske katastrofale ting fremover for mange mennesker.
Arbejdsløsheden er een ting.
Samtidig gør problemer omkring teknisk insolvens det umuligt for frigtig mange mennesker, at sætte tæring efter næring.
Jeg ved ikke hvordan de problemer på nogen måde kan løses, uden også at tage stilling til, om det er rimeligt, at bankerne bare fortsætter med at sætte renterne på udlån op, - og som de eneste skal tjene på, hvad alle andre mister.

Tine Sørensen

Rettelse:
Det er på ingen måde meningen, at nogen skal “score kassen” på et offentligt system, - det er indlysende. En diskussion på det niveau gider jeg IKKE deltage i.

Hans Jørgen Lassen

Tine,

jeg ville foretrække et socialistisk samfundssystem.

Men vi lever altså i et kapitalistisk.

Og så er det dog trods alt godt, at man kan få en vis støtte, når der opstår problemer.

Hans Jørgen Lassen

Tine,
nej, mine behov kan du naturligvis ikke kende noget til.
De er jo nok heller ikke relevante lige i denne sammenhæng.

buu-fucking-huu

Prøv at være selvstændig i en udviklingsvirksomhed der ikke klarer den og se om du kan få så meget som en eneste krone i dagpenge selvom du har været medlem i flere år.

Slet hele systemet, det hele, og indfør en borgerløn nu.

Lennart Kampmann

Der er ikke mange tilbage der spørger hvad de kan gøre for "deres land". Velfærdssamfundets resultat er lønmodtagermentalitet på alle niveauer - suk.

Med venlig hilsen
Lennart

Kim Øllgaard

Det er efterhånden kvalmende som mange af de bedrestillede her i landet forventer, at alt skal indrettes efter deres behov.
Hvis man en måned tjener ekstra, fordi man arbejder mere end de ca. 160 timer, som er gennemsnittet, så kan man vel finde ud af at lægge penge til side af den ekstra indtægt, man har haft.
Det har været børnelærdom for arbejdere under LO's overenskometer, så det er forbløffebnde, at en uddannet jurist ikke kan finde ud af det.
Stop klynkeriet!

Hans Jørgen Lassen

Kim siger det ganske enkelt, skitserer det grundlæggende princip letfatteligt.

Reglen er i øvrigt på ingen måde indviklet eller uigennemskuelig; enhver, selv jeg, kan forstå den.

Ovenstående artikel er pinligt klynkeri. Det er en dårlig sag, Information her drager i felten for.

Stig Rasmussen

Men reglen giver absolut ingen mening, hvis man har arbejdet mere end 37 timer, hvorfor skal man så straffes med lavere dagpenge når man står uden job?

Hvis reglen skulle følge nogen som helst form for stringent logik, skulle deltidsansatte så have differencen til de 37 timer udbetalt i tillæg hvis de blev ledige.

Stig Rasmussen

Tine: Teknisk insolvens opstår kun når man gaber over for meget og betragter boligkøb som en investering fremfor som et sted at bo.

Hvis du derudover køber hus og ikke sikrer dig at du også kan finansiere at bo i det i krisetider, så er det svært at have ondt af dig...

Kim Houmøller

Der er vist mange der ikke fatter A kassen samt hele dagpenge - kontantområdet er ubrugeligt og så indviklet at det bliver valgt fra. Hele dette mismask af regler kan kun være lavet af DJØF er. Giver arbejde - men til hvem?

Kim Øllgaard

Stig.
Man bliver ikke straffet. man bliver modregnet i henhold til gældende regler.
Hvis man er underlagt en overenskomst, som siger f.eks. 40 timer om ugen bliver man ikke modregnet.
Det ved jeg af erfaring fra min tid med arbejde på Grønland, hvor overenskomsten netop sagde 40 timer pr. uge.
Da jeg arbejdede på Thulebasen, hvor overenskomsten sagde 63 timer pr. uge, blev jeg heller ikke modregnet ved hjemkomst til arbejdsløshed.
Så hvor er problemet?
Selvfølgelig er det ærgerligt, hvis man herhjemme har haft overarbejde lige op til en fyring, men hvis man efter aftale med arbejdsgiveren konstant arbejder 40 timer om ugen - og derfor selvfølgelig får mere i løn, end hvis man kun arbejdede 37 timer, så har man selv bedt om det.
Og som det er fremhævet i et tidligere indlæg, har man samtidig "stjålet" arbejde fra en anden. Det skal man vel ikke belønnes for.

Stig Rasmussen

Kim: tak for forklaringen, så giver det da lidt mere mening.
Jeg syntes dog det er en yderst forskruet måde at sætte tingene op på, at fordi et mindretal arbejder mere, så stjæler de arbejde fra andre.
Så bør selvstændige landmænd altså ansætte flere folk, selvom de sagtens kan klare tingene selv og ønsker det sådan, skal Thule basen og olieplatformene så have dobbelt så mange ansatte?

Tine Sørensen

Stig Rasmussen.
Nu er det ikke kun husejere, der er ejere. Andelsboliger og lejligheder kræver også lån.
Og nu behøver hverken huse eller lejligheder være hverken investeringer eller store eller på nogen som helst måde være extravagante. Mange er ganske almindelige boliger, - mange endda både små og ydmyge.
Reelt drejer det sig om alle køb foretaget gennem hele den årrække, hvor priserne steg.
I samme periode blev lejeboliger spekulationsobjekter. Så godt som alle udlejere i den periode udllejede som fremleje og til skyhøje priser. Der var i de store byer reelt meget lille - eller ingen månedlig huslejeforskel på en lejelejlighed og en lille andelslejlighed.

Kim Øllgaard

Stig.
jeg ved ikke, hvad der gælder ang. landmændene, men for Thulebasens vedkommende er jeg overbevist om, at den lange arbejdstid, skyldes flere forhold, bl.a. at der skal noget ekstra til for at lokke folk til "verdens ende" og da timelønnen faktisk var lav i forhold til herhjemme, blev man kompenseret med den lange arbejdstid.
For olieplatformenes vedkommende ligger det sådan, at de mange timer, de ansatte har, når de er offshore, bliver modregnet i deres tid hjemme, således, at de på månedsbasis har en gennemsnitlig arbejdstid. Feks. giver 14 dage ude a 12 timer 168 timer, og når de derefter går hjemme i tre uger uden timer, så ligger de på gennemsnittet med ganske små afvigelser.
Det er for både Thule og olieplatforme et spørgsmål om praktisk planlægning af arbejdet - og især for platformenes vedkommende også et pladsspørgsmål.
Det ville være meget dyrt, at skaffe plads til de ekstra folk, der ville være nødvendige - bortset fra, at folk også ville kede sig ihjel efter en 7½ times arbejdsdag på en platform

Hans Jørgen Lassen

Det er sådan set afsporende for diskussionen overhovedet at bringe det ind i billedet, om der bliver "stjålet" arbejde fra andre gennem overarbejde.

Det er totalt irrelevant, og det indgår ikke, når A-kassen afgør, om man skal trækkes i dagpengene på grund af overarbejde. Her følger man blot reglerne uden moralske overvejelser.

Og de regler siger åbenbart, at har man inden for de seneste tre måneder haft overarbejde, så skal dette overarbejde først "afspadseres", inden man kan få dagpenge.

Tine Sørensen

Problemet er jo, - at A-kassesystemet er låst fast i en opfattelse af arbejdsmarkedet som bestående udelukkende af deltids- eller fuldtids-ansatte, - samtidig med at arbejdsmarkedet bliver stadig mere fløjtende ligeglad.
Det bliver så en enkeltes opgave alene,at tilpasse sin arbejdstid, og ramme de 37 timer.- Og det er lettere sagt end gjort.

Hans Jørgen Lassen

Lige her er problemet nu ikke dagpengesystemets manglende fleksibilitet.

Artiklen ovenfor kan i realiteten koges ned til dette: Ea M. har kvajet sig. Hun har ikke læst reglerne ordentligt, hvilket hun burde være i stand til. Og således på grund af eget sjusk har hun fået et problem.

Dette personlige koks kan næppe siges at være af almen interesse.

Stig Rasmussen

HJL, nej hele problemet er at sådanne rigide regler åbner op for at f.eks jurister indgår standardkontrakter på 37 timer, men aflønnes og forventes at arbejde implicit min 40 timer, dermed forsvinder fagforeningernes magt.

Hans Jørgen Lassen

Stig,

ja, hvis man er smart nok, kan man altid slippe af sted med at snyde.

Det kan ikke forhindres, uanset hvordan man skruer reglerne sammen.

Jeg forstår dog ikke, hvorfor du netop hænger jurister ud for at spekulere i fusk og bedrag. De er gennemgående ret påpasselige for ikke at få ødelagt deres omdømme, som jo betyder en del i den branche.

Alle andre har samme muligheder for fusk.

Stig Rasmussen

Kim: Enig med Thule, men det er sådan set også bare min anke at a-kassen burde være ligeglad om man har arbejdet 35 eller 40 timer og bare betale dagpenge uden at korrigere ned.

Fagforeningernes magt reduceres væsentligt, hvis der er uoverensstemmelse mellem indgået kontrakt og hvad der reelt foretages.

Sider