Nyhed
Læsetid: 5 min.

Ea Meyer arbejdede 36 minutter ekstra om dagen og fik skåret i dagpengene

Jurist Ea Meyer fik skåret i sine dagpenge, da hun blev fyret, fordi hun havde haft en kontrakt på at arbejde 40 timer om ugen. Hun blev ramt af de såkaldte ’regler for overskydende timer’, som a-kasserne i årevis har forsøgt at få afskaffet, og som kan fjerne incitamentet til at arbejde ekstra ifølge arbejdsmarkedsforsker
Jurist Ea Meyer fik skåret i sine dagpenge, da hun blev fyret, fordi hun havde haft en kontrakt på at arbejde 40 timer om ugen. Hun blev ramt af de såkaldte ’regler for overskydende timer’, som a-kasserne i årevis har forsøgt at få afskaffet, og som kan fjerne incitamentet til at arbejde ekstra ifølge arbejdsmarkedsforsker
Indland
9. januar 2012

I sommer blev Ea Meyer sagt op fra sit job som advokatfuldmægtig hos MAQS Law Firm A/S. Den 29-årige jurist havde arbejdet i virksomheden i to år, men blev tvunget til at vinke farvel til sit job på grund af nedskæringer.

Hun fik fire måneders betalt opsigelse, men valgte at fortsætte med at arbejde indtil sidste officielle arbejdsdag den 31. oktober 2011.

»Dagen efter meldte jeg mig ledig, som reglerne kræver. Der skulle jeg taste ind, hvad min løn var, hvad mit job bestod i, min ugentlige arbejdstid, mit cv og andre krav, før jeg kunne få udbetalt dagpenge,« fortæller Ea Meyer. I hendes kontrakt med MAQS Law Firm A/S stod der, at »den normale ugentlige arbejdstid er 40 timer eksklusive frokost«.

Derfor skrev Ea Meyer »40 arbejdstimer om ugen« på a-kassens formular.

»Men der fik jeg at vide af min a-kasse, at reglerne krævede, at jeg først afspadserede de ekstra timer ud over en normal 37 timers arbejdsuge, som jeg havde arbejdet i de tre måneder frem til min opsigelse. Først derefter kunne jeg få udbetalt mine dagpenge,« fortæller Ea Meyer.

Hun blev ramt af de såkaldte ’regler for overskydende timer’, der bl.a. betyder, at et fuldtidsforsikret a-kassemedlem, som mister sit job, skal afspadsere overskydende arbejdstimer optjent ud over en normal arbejdsuge de seneste tre måneder frem til ledighedsdatoen. Indtil da kan man ikke kan få udbetalt den fulde dagpengesats.

Det gjorde ondt i Ea Me-yers privatøkonomi. I november måned fik hun næsten 3.000 kroner mindre udbetalt end den dagpengesats, hun havde regnet med. Det svarer cirka til en uges dagpenge.

Undrer sig over regel

Som juristuddannet er Ea Meyer vant til at læse papirer grundigt, før hun skriver under på noget.

»Jeg synes virkelig, jeg havde gjort mit benarbejde og læst alt om, hvilke regler jeg skulle opfylde få at kunne få arbejdsløshedsforsikring. Men den her regel fløj godt nok hen over hovedet på mig,« siger Ea Meyer. Hun undrer sig over, hvad reglerne skal gøre godt for.

»Jeg har oparbejdet en ret til dagpenge gennem to år, så hvorfor skal det komme mig til skade, at jeg har arbejdet ekstra og har haft et arbejde, der honorerede mig for overarbejde? Det forstår jeg simpelthen ikke,« siger hun.

Stor bunke klagesager

Ea Meyer står ikke alene med sine frustrationer. Hos Arbejdsskadestyrelsens Center for Klager om Arbejdsløshedsforsikring hober klagesagerne sig op, og alene i 2010 og 2011 modtog styrelsen 214 henvendelser, hvoraf de fleste klagesager var fra utilfredse a-kassemedlemmer, der ligesom Ea Meyer var blevet fyret og havde fået trukket ekstra optjente lønkroner fra deres dagpenge.

Hos landets tre store a-kasser for akademikere, Akademikernes A-Kasse, AAK, Ingeniørernes Arbejdsløshedskasse, IAK, og Magistrenes A-kasse, fik 1.434 medlemmer sidste år trukket deres dagpenge på grund af reglerne, viser tal, Information er kommet i besiddelse af.

Den seneste nationale opgørelse er fra 2001 og viser, at der i 1999 blev modregnet 78,5 millioner kroner i ledige a-kassemedlemmers dagpenge.

Dræber arbejdslysten

Stine Rasmussen er ph.d.-stipendiat med speciale i a-kasse-systemet ved CARMA — Center for Arbejdsmarkedsforskning, Aalborg Universitet. Hun vurderer, at reglerne kan stikke en kæp i hjulet på regeringens ambitioner om at få danskerne til at arbejde mere.

»I forhold til regeringens ambition er reglerne ikke hensigtsmæssige. De skaber ikke incitament til, at man giver den en ekstra skalle, da man skal afspadsere de ekstra timer, man har arbejdet frem til fyringen, før man kan få udbetalt sine dagpenge,« siger Stine Rasmussen.

»I de situationer får man reelt ikke ret meget ud af forsikringen,« siger hun og peger på, at reglerne kan skræmme folk fra at bruge penge på at betale kontingent til a-kassen.

»Hvis man f.eks. først kan få udbetalt sine dagpenge to uger efter fyringen, får man en negativ oplevelse af systemet og oplever reglerne som en barriere. Så er det ikke sikkert, at den enkelte fremover har lyst til at være en del af a-kassesystemet,« siger hun.

Så drastiske skridt har Ea Meyer ikke taget endnu. Men hun har svært ved at ryste følelsen af at være blevet snydt af sig.

»Det føles ret fjollet at have arbejdet så mange timer ekstra, når det ender med ikke komme mig til gode på nogen måder,« siger hun.

»Havde jeg kendt til dagpengereglerne og vidst, at jeg ville blive straffet for at arbejde mere end 37 timer om ugen, ville jeg have bedt min tidligere chef om at ændre min kontrakt til 37 arbejdstimer om ugen. Selv om det ikke ville have ændret ved, at jeg i praksis arbejdede 50 timer om ugen og fik det samme i løn.«

Rammer bredt

Reglerne rammer ikke kun højtuddannede akademikere med 37 eller flere faste timer på lønsedlen — såkaldt ’kontrollabelt arbejde’.

Også a-kasse-medlemmer med såkaldt ’ukontrollabelt arbejde’ bliver ramt — f.eks. freelancere, hvor arbejdsgiveren ikke kan kontrollere arbejdstiden.

»Men det kan også være personer, der bliver opsagt fra et job og fritstillet, og som tager et vikararbejde i perioden. Der kan vedkommende ikke få dagpenge, før antallet af vikararbejdstimer er afspadseret,« forklarer Niels Bjerre, forsikringschef i AAK.

Reglerne skal afskaffes

A-kasserne har i flere år forsøgt at råbe politikerne op og få reglerne afskaffet.

I 2010 udgav AK Samvirke, brancheorganisation for danske a-kasser, kataloget ’Væk med bøvlet, Inger’ med 30 konkrete forslag til »afskaffelse af bureaukrati og bøvl på dagpengeområdet«. Kataloget blev sendt til daværende beskæftigelsesminister Inger Støjberg (V), og i kataloget foreslår a-kasserne blandt andet, at reglerne om overskydende timer afskaffes.

»Overskydende timer blev indført i en tid med en helt anden arbejdsmarkeds- og beskæftigelsessituation. I den nuværende og fremtidige beskæftigelsessituation giver det ikke mening at have incitamenter, der påvirker arbejdskraftudbuddet negativt, og som forringer de dagpengemæssige forhold for folk, der arbejder ekstra,« står der i kataloget.

»Reglerne blev indført i 1980’ernes lavkonjunktur. Dels så Finansministeriet kunne finde en mindre besparelse på finansloven, dels ud fra en forestilling om, at man med reglerne kunne skabe flere job, fordi færre ville overarbejde,« fortæller Verner Sand Kirk, direktør i AK-Samvirke.

»I dag taler alle politikere om, at udbuddet af arbejdskraft skal forøges, og så er det altså tosset at være så smålig, at man straffer en medarbejder for f.eks. at have fem overarbejdstimer i måneden frem til, at personen bliver afskediget,« siger han.

Ifølge Verner Sand Kirk bygger reglerne på forestillingen om, at a-kassemedlemmer ikke skal kunne spekulere i at have en masse arbejde frem til en ledighedsperiode og så hæve dagpengene oveni.

»Men som hovedregel kan man jo ikke vide, om man bliver fyret,« siger han.

Også Niels Bjerre fra AAK ryster på hovedet over reglerne. Han mener ikke, reglerne hører hjemme på et moderne fleksibelt arbejdsmarked.

Siden fyringen er Ea Meyer kommet tilbage på arbejdsmarkedet. Men hun blevet mere forsigtig med, hvad hun skriver under på.

Hun arbejder nu fuld tid i en tre måneders projektansættelse hos By & Bolig Administration i København.

»Men jeg er ikke ansat på kontrakt, for jeg frygter, at en kort ansættelse vil forværre mine muligheder for at få dagpenge bagefter,« siger hun.

Ea Meyer synes, det er ret fjollet, at hun bliver straffet for at have arbejdet så mange timer ekstra. Det er ikke ligefrem et incitament til at yde noget ekstra på arbejdsmarkedet. Foto: Sara Galbiati

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Tine Sørensen

Det er på en måde virkelig typisk for den her debat, - at betegne det som lediges "fusk".
Det, der sker, er jo samtidig, at arbejdsgivere tager sig ret til at presse ansatte til at arbejde og yde mere, - og at tilpasse sig arbejdsgiveres behov. - Og gør man ikke det, - så har man ikke noget job!!!

Hans Jørgen Lassen

Tine,

du læser ikke indlæggene ordentligt.

Hverken Stig eller jeg har beskyldt ledige for fusk.

Stig påpegede muligheden for, at en lønmodtager sammen med sin arbejdsgiver kunne lave en fiktiv ordning. Det måtte jeg give ham ret i.

Ingen ledig er blevet beskyldt for noget som helst.

Tine Sørensen

Dejligt, at jeg har misforstået. Tak for rettelsen

http://www.ugebreveta4.dk/2012/201202/Mandag/ledige_risikerer_at_miste_d...

Stig Rasmussen

Tine: Jeg er ikke sikker på at jeg forstår dig korrekt, nogle har tjent penge på deres boliger, andre har købt på det forkerte tidspunkt og sidder nu fast med en p.t usælgelig bolig, det er surt, men det er vel de færreste der havde troet at boblen fortsatte?
At være teknisk insolvent betyder også bare at man sidder fast i den ejendom man forhåbentlig også købte for at bo i i længere tid, hvis man stadig kan betale afdrag er det vel ikke så slemt?

Tine Sørensen

Dem, der har tjent - og spekuleret - har jo solgt mens prisen var høj - ikke købt....
Det siger vel sig selv, at folk ikke kan gå rundt i årevis uden bolig, og hoppe fra fremleje til fremleje, groft udnyttet af frække udlejere, - heller ikke selvom det er dyrt at beslutte sig til at købe istedet..
Og det er klart, at de mennesker, der sidder dyrt bliver ramt ekstra hårdt af en krise, som den vi ser komme rullende nu.
Det er muligt, du mener, at alle burde have sagt sig selv, at vi dengang var midt i en boble, - og at boblen ville briste - og at krisen ville komme.....
Det er nemt at være bagklog.
Men masser af økonomer er blevet taget på sengen af krisen, - og du eller andre kan ikke forlange, at almindelige borgere skal sidde inde med den type af økonomisk samfunds-spekulativt overblik...

inge Christoffersen

Det er en problematik der i mange år har mindsket lysten til overarbejde for timelønnede medarbejdere. Det kan dog løses hvis man er lidt "kreativ", et af eksemplerne kommer fra Felix Zelda Xavier, men der er også andre muligheder ved formuleringen af lønsedlen. Hans Jørgen Lassen skriver at det ellers kan misbruges hvis en medarbejder arbejder 75 timer i en måned, så ledig og så i arbejde igen. Men der glemmer du vel at der på arbejdsgiverens side skal betales de 3 første ledighedsdage ved hver fyring, og hvis det er medarbejderen der opsiger sit job, så er der karantæne ved a-kassen. Det vigtige i denne sag er at hver gang der bliver lavet en regel, så bruger folk deres krudt på, hvordan de kan undgå den regel. For mange regler gør mange af os kriminelle, da vi prøver at beskytte os selv mod det vi synes er urimeligt.

Søren Kristensen

Sæt Joachim B.Olsen på sagen

Lars Henning Osvaldsen

Hans Jørgen Lassen :
For det første : Jeg taler som det passer mig .
Jeg er IKKE en eller anden hjernevasket arbejder-søn der har lært 'at tale pænt' på jura-studiet, eller noget andet akademisk fantasi-land .
For det andet : DU studerer Jura ?
Så MÅ du sgu da også vide at det fag kræver så megen siden ned og læsen i bøger at man får ondt i knoglerne hvis ens røv ikke er polstret nok .

Og så overså du lige at min kommentar faktisk var en reaktion på en der kaldte mig ' smålig' og nævnte 'Jantelov' . Fordi jeg mener at damen SELV er skyld i problemet OG at det ER asocialt at påtage sig 'fast overarbejde' ??

Du har virkelig ikke lyst til at jeg begynder at polere noget som helst i det nuværende politiske klima ..
Det bliver i så fald HELT sikkert IKKE sproget !!

Hans Jørgen Lassen

Hr. Osvaldsen udtaler sig om sine erfaringer med jurastudiet:

det fag kræver så megen siden ned og læsen i bøger at man får ondt i knoglerne hvis ens røv ikke er polstret nok .

Ole E. Mikkelsen

Jeg kan ikke se andet end at EA's problem er en privilegeret, højtuddannets forsøg på at få penge ud af vi andre. Penge som hun ikke har behov for. Hun kan sagtens klare sig uden. Det er virkelig et luksusproblem.

Arbejdsløshedsunderstøttelse er noget man får i en størrelsesorden så man kan opretholde en anstændig tilværelse.

En anstændig tilværelse er ikke at opretholde hidtidig levestandard, men det er at kunne leve på en måde hvor man både kan betale en fornuftig bolig (evt. leje-) ogsamtidig kunne få til både dagen og vejen.

Det er i virkeligheden en hån mod vi andre at 'brokke' sig over et par håndører i understøttelsen.

Nicola Macdonald

Jeg er desværre nok kommet for sent ind i denne debat, men jeg må sige, at jeg er rystet over Informations læsere - hvis I der skriver her på siden er repræsentative herfor. Marx er altså død, og det er både naivt og på grænsen til fordummende at plædere for borgerløn og en socialistisk samfundsmodel, som flere af jer gør. Jeg finder det reaktionært og regidt, at de fleste af jer mener, at systemet er fint, som det er, fordi det tilgodeser "arbejderne". Hold nu op! Mennesker der i perioder - af forskellige årsager som ikke nødvendigvis er båret af et kapitalistisk og grådigt incitament - arbejder ekstra starffes herfor økonomisk er grotesk. Det kan ikke være rigtigt, at de skal lægge penge til side af deres egen løn. De skal vel - i lighedens navn - have deres dagpange som alle andre. Jeg håber virkelig, at der er nogen af Informations læsere, der ikke stemmer Enhedslisten og drømmer søde drømme om et DDR-Danmark!

Simon Thomassen

Ea Meyer synes, det er ret fjollet, at hun bliver straffet for at have arbejdet så mange timer ekstra. Det er ikke ligefrem et incitament til at yde noget ekstra på arbejdsmarkedet

Det kan jeg godt forstå!

www.abonnementpriser.dk/akasser

Endnu et eksempel kommer her:

Hvis man nu f.eks. arbejder i 12 uger. Og får dagpenge i 4 af ugerne, og i de andre uger i alt arbejder f.eks. 400 timer, vel under kravet om de 444 timer (12 uger x37 timer), så sker der det, at de 4x37 timer man får dagpenge bliver lagt til de 400 timer, altså regnestykket bliver 400 timer+148 timer=548 timer- 444 timer=104 timer før man kan få dagpenge.

Man skal nemlig afspadsere alt overarbejde over de 444 timer, før man kan få dagpenge igen. Heri åbenbart medregnet den dagpenge man får mens var ledig indenfor de sidste 12 uger...

Sider