Læsetid: 2 min.

Ekspert: Bekymrende afgørelse i Flygtningenævnet

På trods af intern uenighed har Flygtningenævnet gjort det til ny praksis, at iranske kurdere, der har søgt asyl i Danmark, kan sendes til Nordirak. Problematisk og bekymrende, lyder det fra ekspert
28. januar 2012

Flygtningenævnet lod i december sidste år to forskellige nævn behandle en række principielle sager om iranske kurdere, der er født eller opvokset i Irak. Hvert nævn, som består af tre personer, behandlede hver tre sager. Sagerne var ens, og nævnenes afgørelser var tænkt at skulle danne grundlag for en fremtidig praksis på området.

Men mens det første nævn vurderede, at iranske kurderes rettigheder er så begrænsede i den kurdiske region i Nordirak (KRI) — hvor de er flygtet fra — at de ikke kan sendes tilbage, kom det andet nævn ugen efter til den modsatte afgørelse: Der ikke noget i vejen for, at de iranske kurdere kan opholde sig i KRI.

Herefter har Flygtningenævnets koordinationsudvalg »tilsluttet sig den retsopfattelse, der ligger til grund for afgørelserne truffet af det andet nævn.« Koordinationsudvalget har også vurderet, at »nævnets praksis« herefter skal være, »at den pågældende gruppe iranske flygtninge generelt må kunne henvises til at tage ophold i KRI som et første asylland«.

Ikke samme rettigheder

Jens Vedsted-Hansen, der er juraprofessor ved Aarhus Universitet og selv har siddet i Flygtningenævnet, siger, at det »forekommer problematisk«, at Flygtningenævnet vurderer, at en region som KRI kan udgøre et første asylland.

»Det forudsætter langt mere indgående undersøgelser og overvejelser af den forfatningsmæssige, administrative og politiske struktur og dennes stabilitet, end det Flygtningenævnet ser ud til at have taget stilling til,« siger Jens Vedsted-Hansen.

Samme kritik lyder fra Dansk Flygtningehjælp.

»De får ikke de samme rettigheder og har ikke de samme muligheder, som man normalt ville give flygtninge,« siger asylchef Eva Singer og uddyber:

»Det ligger i begrebet, at der skal være tale om et asylland, og den kurdiske region er hverken et land eller en selvstændig stat.«

Særligt bekymrende

Jens Vedsted-Hansen mener, det er i orden, at koordinationsudvalget tager stilling til principielle problemstillinger og udstikker generelle retningslinjer, når de enkelte nævn er uenige.

Men han kalder det »særligt bekymrende«, at praksis nu skal være, at iranske flygtninge generelt kan sendes tilbage til KRI.

»Hermed sikrer man sig nok ikke, at fremtidige sager i de enkelte nævn bliver gjort til genstand for den nødvendige konkrete vurdering,« siger han.

Sekretariatschef i Flygtningenævnet Stig Torp Henriksen erkender, at det er »uheldigt og ærgerligt«, at de to nævn er kommet frem til to modsatte afgørelser i de seks ens sager.

»Der er altid en risiko forbundet med afgørelser, der indeholder et betydeligt element af skøn, som udøves af mennesker. Det er derfor, man har brug for et koordinerende organ, som sikrer en ensartet behandling,« siger han.

— Men hvorfor lader man ikke tvivlen komme til gode og tilslutter sig det første nævns retsopfattelse?

»Det, som Flygtningenævnet generelt har pligt til, er at træffe objektive, korrekte afgørelser. I den her forbindelse har koordinationsudvalget forholdt sig til det her spørgsmål og givet udtryk for den retsopfattelse, som de mener er objektiv korrekt.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

"We are a group of Kurdish asylum seekers from Kurdistan-Iran. A lot of us have been rejected by the Danish Immigration Service, because northern Iraq is seen as our first country of asylum. Therefore, we will peacefully demonstrate in front of the Danish parliament building, each day from Monday the 30th of January till Saturday 4th of February between 10am and 2pm."
http://www.visavis.dk/archives/1509

Altså i dag og i morgen er de sidste to dage!