Læsetid: 3 min.

Ekspert: Brite-finte kan ende med dom mod Danmark

Det danske forsøg på at tørre fangeansvaret i Irak af på andre lande bør føre til en juridisk diskussion af, om en sådan omgåelse af folkeretten er retligt holdbar, og en politisk diskussion af om vi overhovedet støtter principperne bag menneskerettighederne, mener ekspert
13. januar 2012

På trods af det danske forsøg på at tørre ansvaret for fanger i Irak af på britiske styrker og irakisk politi, kan Danmark meget vel ende med at blive dømt for at have medvirket til, at civile irakere blev overdraget til det lokale politi, der er berygtet for at mishandle fanger.

Sådan lyder vurderingen fra forsker i menneskerettigheder ved Dansk Institut for Internationale Studier Thomas Gammeltoft-Hansen, der har skrevet dagens kronik i Information.

Thomas Gammeltoft-Hansen henviser til, at de danske styrker i Irak efter sommeren 2004, hvor en autonom irakisk regering kom til, som hovedregel afstod fra selv at tage fanger.

I stedet blev britiske soldater og irakiske sikkerhedsstyrker taget med på operationer, for at de kunne tage fangerne og dermed fritage Danmark fra ansvaret. En praksis, der er blevet døbt ’brite-finten’.

»Det er udtryk for en kreativ juridisk tænkning, og det ligner et forsøg på at omgå folkeretten,« siger menneskerettighedseksperten.

Han påpeger, at internationale konventioner typisk giver et større rum for fortolkning end landenes nationale lovgivning, der løbende ændres for at lukke eventuelle huller.

»Det bliver i stigende grad udnyttet af landene, som vælger en strategisk, selvinteresseret læsning af konventionerne, og det skaber et problem, for hele systemet baserer sig på, at landene faktisk ønsker at overholde konventionerne og støtter ideen med dem.«

En global trend

Som eksempler på den internationale tendens til, at landene forsøger at omgå konventionerne og fralægge sig menneskeretsligt ansvar peger Thomas Gammeltoft-Hansen blandt andet på den amerikanske internering af fanger på Guantánamo, brugen af private sikkerhedsselskaber til militæroperationer og aftalerne mellem europæiske og nordafrikanske lande om at rykke grænsekontrollen ind i de afrikanske landes farvand.

»Men det er ret oplagt, at når der kommer opmærksomhed omkring den slags sager, hvor man designer politikker på en måde, som udelukkende har til formål at omgå reglerne, så vil omgåelsen med tiden risikere at blive retlig uholdbar.«

Efterhånden som domstole og internationale menneskerettighedsinstitutioner bliver stillet over for disse sager, udvides fortolkningen af staternes ansvar, så man lukker af for en del af forsøgene på at omgå konventionerne.

»Man kunne forestille sig, at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i en eventuel sag mod Danmark ville mene, Danmark havde det overordnede ansvar for fangerne, selvom der blev skudt et mellemliggende led ind ved, at britiske soldater kom med på operationerne og forestod selve tilbageholdelserne og så udleverede til de irakiske myndigheder.«

Den danske fangepolitik efterlader dog ikke bare et juridisk problem.

»Når den slags sager bliver afdækket, bør det give anledning til en politisk diskussion af, hvorfor vi overholder konventionerne. Er det fordi vi engang har skrevet under på dem og desværre er bundet af dem, eller fordi vi tror på de principper, der ligger bag dem,« siger Thomas Gammeltoft-Hansen. »Hvis man først åbner op for ikke at følge principperne, bliver det hurtigt en glidebane, hvor man risikerer at afvikle enhver meningsfuld idé om menneskrettighedsansvar ved at forsøge at outsource sit ansvar.«

Thomas Gammeltoft-Hansens vurdering af, hvorvidt Danmark kan have et juridisk ansvar for fanger taget af andre lande under danske operationer, er blot seneste indlæg i en offentlig diskussion mellem folkeretseksperter.

Mens direktør i Institut for Menneskerettigheder Jonas Christoffersen i et blog-indlæg på Jyllands-Postens hjemmeside har vurderet, at »Danmark rent faktisk godt kan have et folkeretligt ansvar for fangerne«, har lektor ved Københavns Universitet Anders Henriksen i en kronik i Politiken vurderet, at Danmark »med stor sandsynlighed har undgået et folkeretligt ansvar«.

Kronik side 18: Fangesagen er en del af en global trend

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her