Læsetid: 3 min.

EU-direktiv udvander krav til lærere i Danmark

Et nyt forslag fra Europa-Kommissionen, der skal sikre arbejdskraftens fri bevægelighed, har alvorlige bivirkninger, advarer en samlet fagbevægelse. Direktivet kan ophæve dansk lov, så danske skoler kan ansætte lærere uden fuld uddannelse
25. januar 2012

Danske krav til uddannelse står til at blive ophævet i bestræbelserne på at sikre arbejdskraftens fri bevægelighed i EU. Eksempelvis kræver det i dag ifølge dansk lov en fuld læreruddannelse at blive ansat som folkeskolelærer, men det krav vil Europa-Kommissionen nu gøre op med. Det vækker stærk bekymring i den danske fagbevægelse.

»Det er fint, at man vil gøre det lettere at tage sin uddannelse med til andre lande, men det må ikke ske på bekostning af de krav, vi eksempelvis stiller til at arbejde med børn og unge,« siger Bente Sorgenfrey, formand i FTF, der blandt andet organiserer lærere og pædagoger og tilføjer:

»Vi oplever det her som et forsøg på at lempe uddannelseskravene. Men uddannelse er et nationalt anliggende, og det her er en glidebane væk fra, at vi også fremover kan bestemme, hvilke kvalitetskrav vi stiller til de danske uddannelser«.

Fagbevægelsens bekymringen samler sig om et særligt punkt i et nyt ændringsforslag fra kommissionen til det såkaldte anerkendelsesdirektiv, der drejer sig om ’delvis adgang’. Kommissionen lægger op til, at ansøgere ikke længere må vælges fra, hvis de blot kan bestride en del af jobbet. Eksempelvis skal en tysk uddannet lærer have lov til at undervise i tysk på en dansk folkeskole, også selv om lærere normalt underviser i mere end ét fag. Kommissionen mener, at de danske skoler må tilpasse sig, siger Birgitte Birkvad, der er leder af Bruxelles-kontoret i Danmarks Lærerforening.

»Det er ikke spørgsmål om, at det er op til den enkelte skole, om de vil eller ej. Det er et spørgsmål, om man kan få anerkendt sine kvalifikationer eller ej, hvis en skoleleder skønner, at man ikke opfylder kvalifikationerne,« siger Birgitte Birkvad, der har diskuteret spørgsmålet med repræsentanter i kommissionen.

Lærermangel

Lige nu er der høj ledighed blandt lærere og derfor også mange kvalificerede ansøgere at vælge imellem for skolerne. Men om nogle år vil der ske en stor afgang af folkeskolelærere, og så kan direktivet få konsekvenser for kvaliteten i skolen, frygter Bente Sorgenfrey.

»Jeg har stor tiltro til, at skolelederne ansætter de bedst kvalificerede, men når der kommer mangel på arbejdskraft, er det her en særlig udfordring. Sidst der var mangel på folkeskolelærere, fyldte man af nød huller op med andre folk end læreruddannede,« siger hun.

Forslaget fra kommissionen har netop været i høring, og nu begynder de politiske forhandlinger. Forslaget kan også få konsekvenser for mange andre faggrupper som sygeplejersker og læger, og europaparlamentarikerne er allerede blevet kimet ned af bekymrede fagforeninger. Derfor er Emilie Turunen, medlem af parlamentet for SF, overbevist om, at eventuelle huller også vil blive lukket.

»Jeg kan godt forstå bekymringen, men jeg ved, at man i parlamentet er meget opmærksom på at beskytte professioner og faglighed. Den meget liberale holdning i kommissionen om at jo mere mobilitet desto bedre, den findes ikke i parlamentet,« siger hun.

Omvendt vil hun ikke helt afskrive princippet om ’delvis adgang’, som FTF og Lærerforeningen ellers foreslår.

»Er der en dygtig kemilærer, som bliver gift med en dansker, kommer hertil og lærer perfekt dansk, så skal det også være muligt for vedkommende at få job,« siger Emilie Turunen.

V: ’For specifikke krav’

Tidligere undervisningsminister Tina Nedergaard (V) er ikke bekymret for forslaget. Hun mener, at vi måske har for specifikke krav til uddannelser i Danmark, og så længe det ikke går ud over autoriserede områder som læger og elektrikere, kan det måske være en fordel at åbne op.

»Man kan godt diskutere om en tysklærer, som vi i øvrigt har alt for få af, nødvendigvis skal have en dansk læreruddannelse. Eller om det ikke vil løfte faget, at man har taget en eller anden form for pædagogisk kvalificering i Tyskland kombineret med, at man er tysksproget,« siger Tina Nedergaard.

Men det er Birgitte Birkvad fra Danmarks Lærerforening dybt uenig i. Dels er den pædagogiske kultur forskellig på tværs af grænserne, dels er problemet, at det ikke længere vil være op til det enkelte land at fastsætte kvalitetskrav til, hvor godt en ansøger eksempelvis skal tale dansk.

»Det er ifølge traktaten et nationalt anliggende at fastlægge uddannelseskvalifikationer. Derfor er det fuldstændig uhørt, at kommissionen blander sig i det,« siger hun.

Det mener også Dansk Folkepartis uddannelsesordfører, Jens Henrik Thulesen Dahl.

»Udgangspunktet er, at man skal have den danske folkeskolelæreruddannelse for at fungere som lærer, og det mener jeg stadig, vi skal have krav om,« siger han.

 

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu