Nyhed
Læsetid: 4 min.

EU-formandskabet handler om andet end krisen

Det bliver ikke eurokrisen, men forhandlinger om det indre marked, EU’s budget, energi-, klima- og asylpolitik, som kommer til at fylde danske ministres kalendere det næste halve år. På de områder har et dansk formandskab nemlig reel indflydelse, påpeger eksperter
Hos Udenrigsministeriet på Asiatisk Plads i København har man pyntet facaden i anledningen af, at Danmark i går overtog EU-formandskabet. Et formandskab, hvor Danmark kommer til at sidde for enden af bordet til en lang række centrale forhandlinger på afgørende politikområder.

Hos Udenrigsministeriet på Asiatisk Plads i København har man pyntet facaden i anledningen af, at Danmark i går overtog EU-formandskabet. Et formandskab, hvor Danmark kommer til at sidde for enden af bordet til en lang række centrale forhandlinger på afgørende politikområder.

Jakob Dall

Indland
2. januar 2012

Et EU-formandskab i krisens tegn, hvor Danmarks vigtigste opgave bliver at hjælpe til med at få den europæiske økonomi på rette spor igen. Sådan har det lydt igen og igen under de seneste ugers optakt til den nye regerings hidtil største udenrigspolitiske opgave.

Men når Danmark i disse dage tager hul på et halvt år som formand for EU-samarbejdet, er det ikke den europæiske gældskrise, som optager det danske embedsværk og ministre, lyder vurderingen fra Rebecca Adler-Nissen, adjunkt ved Center for Europæisk Politik ved Københavns Universitet: »Det bliver i høj grad andre ting end politiske beslutninger om den økonomiske krise, som Danmark kommer til at kæmpe for. For det er alligevel ikke Danmark, der kan tage de vigtige og afgørende beslutninger, når det kommer til krisen,« siger hun og henviser til, at Tysklands Angela Merkel, Frankrigs Nicolas Sarkozy og EU’s præsident, Herman Van Rompuy, er de toneangivende aktører, når beslutninger om EU’s nuværende gældskrise skal træffes.

Den opfattelse deler Lars Hovbakke Sørensen, ekstern lektor ved Københavns Universitet med speciale i EU:

»Der er en lang række faktorer, som taler imod, at Danmark skulle have nogen reel indflydelse på de helt afgørende økonomiske beslutninger,« siger Lars Hovbakke Sørensen og henviser blandt andet til, at formandskabsrollen er langt mindre betydningsfuld efter Lissabontraktaten, hvor EU’s præsident har overtaget den rolle, Helle Thorning-Schmidt (S) ellers ville have spillet.

»Derudover er Danmark ikke med i euroen og mister også derigennem indflydelse. Og når vi tilmed står med en ny uprøvet centrum-venstre regering i et Europa, hvor samtlige toneangivende regeringer er af borgerlig observans, kommer Danmark under formandskabet ikke til at have en reel indflydelse på afgørende beslutninger om gældskrisen og europagten.«

Men det betyder ifølge Rebekka Adler-Nissen, som i øjeblikket i gang med et forskningsprojekt om netop det danske formandskab langt fra, at et dansk formandskab ikke har nogen indflydelse på det europæiske samarbejdes fremtid:

»I en tid, hvor al opmærksomhed rettes mod eurokrisen, glemmer man hurtigt, at Danmark under dette formandskab kommer til at sidde i spidsen for en lang række andre, men meget centrale forhandlinger på helt afgørende politikområder.«

Blandt andet skal forhandlingerne om EU’s fremtidige budget — på over 1.000 milliarder kroner om året — for alvor påbegyndes under det danske formandskab.

Budget og energi

»Europaminister Nicolai Wammen (S) skal lede budgetforhandlingerne, dvs. den proces, der skal udstikke EU’s finansielle rammer fra 2014 til 2020. Det er en kæmpe opgave. Og selv om der er krise, skal EU stadig blive enige om, hvordan lagkagen skal skæres. Her er en af Danmarks chancer for at få sat nogle fingeraftryk på en meget vigtig europæiske beslutning,« lyder vurderingen fra Rebecca Adler-Nissen.

Derudover kommer Danmark også til at spille en afgørende rolle på så forskellige områder som asyl- og energipolitik:

»Miljøminister Ida Auken skal stå i spidsen for at forberede FN’s store bæredygtighedstopmøde i Rio i juni og sikre, at Europa taler med en fælles og ambitiøs stemme. Klima- og energiminister Martin Lidegaard skal sidde for bordenden i det indledende arbejde med at skabe ét fælles energimarked i Europa — hvilket er et kæmpe projekt,« påpeger Rebecca Adler-Nissen, som ligeledes fremhæver, at Danmark skal lede kommende forhandlinger om at skabe en fælles europæisk asylpolitik.

»Alle de områder går altså ikke væk, bare fordi vi har en økonomisk krise.«

Lars Hovbakke Sørensen peger også på klima- og energipolitikken som et område, hvor det danske formandskab har mulighed for at spille en afgørende rolle.

»Også fordi vi i forvejen er et af de førende lande inden for det område, og fordi resten af EU har stor respekt vores synspunkter lige netop her.«

Thorning ved det

De seneste udmeldinger fra statsminister Helle Thorning-Schmidt tyder dog også på, at hun ikke vil lægge sine kræfter i, eksempelvis at prøve at ændre den omstridte europagt, der skal sikre disciplin og styr på budgetterne i de europæiske lande.

»Statsministeren har indset, at hun ikke skal lægge kræfterne de steder, hvor hun alligevel ikke har så meget at skulle have sagt. Og det er rigtigt set, at den danske regering skal rette fokus helt andre steder hen,« lyder vurderingen fra Lars Hovbakke Sørensen.

Blandt danskerne er forventningerne dog ganske anderledes. I en ny måling, foretaget af analysebureauet Wilke for Newspaq, svarer godt 75 procent af de adspurgte, at formandskabets vigtigste opgave bliver at få styr på eurolandenes økonomi.

»Set i lyset af sådan en måling, kunne danskerne meget vel blive skuffede, når det går op for dem, at Danmark — selv ikke som formandsland — har særlig meget at skulle have sagt i den forbindelse. Men omvendt er det forståeligt, når EU-debatten blandt politikere og medier i øjeblikket kun fokuserer på eurokrisen,« siger Lars Hovbakke Sørensen, der faktisk spår, at det ensidige fokus kan vise sig at være en fordel for de øvrige forhandlinger.

»Det kan sandsynligvis give politikerne noget manøvrerum i energi- og budgetforhandlingerne, fordi offentlighedens fokus ensidigt vil ligge på eurokrisen.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her