Nobelprismodtager Joseph Stiglitz kalder den en selvmordspagt, og i går blev Verdensbanken og IMF føjet til den lange liste over kritikere, der advarer mod den kommende europagt. Argumenterne er, at pagtens strenge krav til underskuddet i de enkelte lande vil stå i vejen for den vækst, der skal få Europa ud af krisen.
»Landene bliver tvunget til at føre en stram finanspolitik i situationer, hvor det fornuftige i stedet ville være at føre en ekspansiv finanspolitik,« siger professor i økonomi ved Syddansk Universitet og forhenværende overvismand Christen Sørensen og tilføjer:
»Der er mange, der er bange for, at de enorme stramninger, der er på vej i Europa, vil betyde, at vi kommer i recession i en lang periode,« siger han.
Men det afviser indenrigs- og økonomiminister Margrethe Vestager (R). I går rejste hun til Bruxelles for at indlede forhandlingerne om europagten, som skal forhandles endeligt færdig ved et EU-topmøde den 30. januar. Margrethe Vestager mener, at debatten om europagten ikke skal gøres til et spørgsmål om, hvorvidt landene kan bruge offentlige midler eller ej.
»Så længe de offentlige midler er lånte penge oven på lånte penge, så er risikoen, at hverken markederne, virksomhederne eller forbrugerne vil genvinde tillid til de offentlige finanser,« siger hun og tilføjer, at forbrugerne godt ved, hvem der skal betale regningen, hvis landene begynder at gældsætte sig endnu mere.
»Hvis du giver landene ret til at sparke bunden ud af deres statsbudget, fordi det en overgang ser sort ud, så begynder folk bare at spare endnu mere op,« siger hun.
Inspirere hinanden
Men hvis tanken med europagten er, at folk skal i arbejde, så ændrer det ikke ved, at europagten er skruet helt forkert sammen. Det mener professor i økonomi ved Roskilde Universitet Jesper Jespersen.
»Det strider mod økonomisk teori, hvis ambitionen er at få vækst og beskæftigelse i Europa. Man burde i stedet gøre det omvendt og først sørge for, at der kommer vækst og så bagefter gældssanering,« siger han.
Margrethe Vestager mener dog, at europagten ikke står i vejen for ny vækst, og hun fremhæver Danmark som et eksempel på, at medlemslandene sagtens kan investere på trods af kravene til de enkelte landes underskud.
»I Danmark har vi eksempelvis valgt at prioritere en grøn omstilling og indføre en kickstart, som kan holde hånden under beskæftigelsen. Alle skal ikke nødvendigvis gøre, som Danmark gør, men det kan give god mening at inspirere hinanden, når der nu er meget snævre grænser for, hvor mange penge vi kan bruge, fordi de er lånte alle sammen,« siger hun og henviser til, at der på dagens Ecofin-møde med de 26 finansministre er lagt op til, at landene skal diskutere, hvordan de bedst konsoliderer.
»Det kommer eksempelvis til at handle om, hvorvidt vi skal prioritere i vores budgetter, så vi fremmer væksten i stedet for bare at spare og spare,« siger hun og tilføjer, at Danmark også har sat diskussionen på dagsordenen for EU-topmødet den 30. januar.
»Det har vi gjort, fordi vi har brug for at passe på vores penge, så der bliver tillid til økonomierne — ikke kun fra markederne, men også fra forbrugerne og virksomhederne. Vi skal være med til at samle fokus, så vi både sørger for, at der er styr på finanserne, men også giver impulser til vækst,« siger hun.
Pagten skal med hjem
Det er dog Christen Sørensens vurdering, at europagten gør det umuligt at opnå begge ting. Han er stærkt kritisk over for udmeldingerne om, at man kan styrke økonomien ved at bremse den.
»Det er det samme som at sige, at man har et blylod, der kan svæve,« siger han og undrer sig over, at Danmark har valgt at lade Tyskland føre an i forhandlingerne. For resultatet er efter hans vurdering blevet en europagt, som helt tydeligt hviler på en tysk økonomisk tankegang.
»Det giver mening for Tyskland, men for resten af landene er det ikke nødvendigvis hensigtsmæssigt med så skrappe budgetkrav. Man skal ikke lade sig diktere af tysk, konservativ politik, men det er præcis det, man gør,« siger han.
Margrethe Vestager afviser, at pagten er præget af et bestemt land. Hun mener, at den er opstået ud fra en fælles europæisk ambition om at håndtere krisen bedst muligt.
»Der er ikke noget særligt tysk over den — tværtimod er den mere europæisk. Det er den vej, vi følger derhjemme og den samme vej, som alle andre lande også har lovet at følge. Det nye er, at vi nu tager pagten med hjem, så det ikke bare er noget, der foregår langt væk nede i EU,« siger hun og tilføjer:
»Nu er det vores egne medlemmer af Folketinget i vores egen folketingssal, som siger, at det er det, vi vil«.
På den ene side er det godt at Vestagers holdninger får modspil. På den anden side er det ikke godt at artiklen nøjes med at modstille holdninger uden at gøre rede for deres udslag i den virkelige verden. Hvordan er det gået i de lande der har gennemført den politik Vestager forfægter? Svaret er at det er gået ad helvede til.
I mandags skrev Paul Krugman om de små tegn på en forbedring i den amerikanske økonomi, som er sket i kraft af en ekspansiv politik, og han havde følgende at sige om udviklingen i Europa:
In particular, the European Central Bank has been worrying about inflation — even raising interest rates during 2011, only to reverse course later in the year — rather than worrying about how to sustain economic recovery. And fiscal austerity, which is supposed to limit the increase in government debt, has depressed the economy, making it impossible to achieve urgently needed reductions in private debt. The end result is that for all their moralizing about the evils of borrowing, the Europeans aren’t making any progress against excessive debt — whereas we are.
http://www.nytimes.com/2012/01/23/opinion/krugman-is-our-economy-healing...
Vestager har foretaget et valg. Hun har valgt den økonomiske tilgang som beviseligt ikke virker, et valg som mere end noget andet synes at være dikteret af hendes virkelighedsfjerne ideologiske præferencer. Hun tegner til at blive en katastrofe for Danmark og for Europa.
Pagten er tysk i den forstand, at den trækker tysk økonomisk tænkning (monetarisme) ned over hovedet på alle andre.
Den er også tysk i den forstand, at den hviler på den tyske forståelse af gældskrisen, som noget de dovne grækere selv har skabt, i stedet for at se på euroens fejlagtige konstruktion, som via et fælles renteniveau har tilgodeset Tyskland og svækket periferilandene.
Til gengæld er den hamrende EU'sk - ikke europæisk - i dens måde at underminere demokratiet ved at låse fremtidige folkevalgte til at skulle følge en bestemt borgerlig økonomisk politik og oven i købet skulle stå skoleret til godkendelse i EU. Cnetralisering og borgerliggørelse a la EU Classic.
Med andre ord slem, værre, værst!
Lad os dog for pokker få den folkeafstemning og håbe, at en enkelt SF'er eller to vågner op fra deres dødemandstrance og siger fra, som Nyrup allerede har gjort det i sossernes lejr.
I
Øvrigt trænger et nyt slogans sig på hos De Radikale:
Vi tror kun på økonomer, som tror på Vestager..
Der er rigtig meget der taler for at dialog og debat ikke føre til en endring af den politiske dagsorden omkring EU.
Og der er meget der tyder på at Danskerne ikke går på gaden i protest.
Så debatten og skriveriet om EU er egenlig bare spild af tid.
Valget, gå på gaden eller accepter EU projektet, er nok det der bør belyses i stedet for?
Er det forkert at sige at der er gået dualisme i hele debatten om, hvordan man komme ud af de kumulerede XYZ-kriser? Enten fjerner man goder fra folket og sætter dem dermed på overforbrugsskrump. Eller man gældsætter staterne yderligere og pumper penge ud til økonomisk aktivering.
Hvor er hele den store reserve som er blevet oplagret over den seneste dekade af forgyldelse af private nyrige og virksomheder? Er disse reserver nu helt uden for rækkevidde på Cayman og i Schweiz? Forsøger Vestager bare at sørge for der ikke "går hul" på Mr. Danmarks (aka. Mærsk) pengekasse oppe på bakken?
Det er noget sludder, der står i 'faktaboksen' om pagtens indhold.
Det er ikke nyt, at et brud på reglen om 3 procents underskud kan føre til sanktioner. Den regel gælder allerede for euro-landene. Når 3 procentsreglen nævnes hér er det alene for at stramme proceduren, der kan føre til sanktioner en lille smule mere end den blev sidste år. Fremover - hvis den nuværende skitse holder - skal der et være kvalificeret flertal imod, hvis det skal hindres,at proceduren indledes -noget Frankrig modsatte sig i 2011.
Men det virkelige nybrud ligger i en regel om, at det 'strukturelle underskud' ikke må udgøre mere end 0,5 procent. Dét tal må ikke forveksles med det samlede underskud (der findes ved at lægge 'det cykliske og strukturelle underskud' sammen). Men det er et tal, som lægger op til brutale nedskæringer over en bred kam.
Ifølge denne nye EU-traktat, som ikke er en EU-traktat, skal reglen om 0,5 % underskud skrives ind i forfatningerne eller i grundloven, eller sættes ind i lovgivningen på en måde, så det ikke kan ændres igen. Med andre ord en slags forfatningsbestemmelse uden at det er en forfatningsbestemmelse.
Det er ret kreativt!
Danskerne har ekstra at se frem til, når nu tilbagetrækningsreformen sætter ind.
Nu har de danske politikere siddet på hænderne i snart 4 år, det er vel ikke realistisk de vågner.
De 3% vil så være nyt for ikke-eurolande, men rigtigt nok sanktioner hele tiden har været muligt overfor de 17.
Hvad er forskellen på det cykliske og det strukturelle underskud?
Og mon ikke den tyske Forfatningsdomstol vil sige et og andet til kravet om 0,5% underskudd? Og i Danmark kan det jo ikke lade sig gøre at skrive det ind i forfatningen, så det ikke (aldrig) kan ændres igen. Jo, det kan godt, men så skal Grundloven laves om. Og det er en besværlig proces. Og alle love som et parlament laver, bør kunne laves om.
Og med kravet om 0,5% underskud mener jeg ganske bestemt at Danmark er ophørt med reelt at være en selvstændig stat, da al vor finanspolitik mm. nu bliver besluttet af ikke-folkevagte personer, nemlig EU-kommisonen. Løsningen på dette er at lave endnu en EU-traktat, hvor parlamentet bliver et endnu mere rigtigt parlament, der er direkte valg til en europæisk præsident. EUs udenrigsminister er jo ej heller valgt, han er udpeget, EU's præsident er også udpeget.
Lidt til andre kommentarer:
- Der er allerede vedtaget nye regler i den tyske forfatning for budgetunderskud. Reglen hedder 0,35 procentfor det strukturelle underskud. Det træder i kraft om et par år. For den tyske regering er det altså en gratis omgang, og måske en måde at cementere forfatningsændringen på længere sigt.
- Jeg tror ikke, der er flere lande, der vil være omfattet af bøder under 'proceduren for uforholdsmæssige underskud'. I det hele taget virker den hjemlige fokusering på euro-forbeholdet som et røgslør. Det er snart helt undermineret, men det sker andre steder end hér.
- Den nye type sanktioner uddeles, hvis den nye budgetregel (0,5 % strukturelt underskud) ikke skrives ind i national lovgivning eller forfatning på en effektiv og permanent måde.
- Det er hverken nemt at forklare eller forstå 'strukturelt underskud'. Men prøv at begynde her: http://www.cesifo-group.de/portal/page/portal/ifoHome/a-winfo/d5stichwor...
De økonomer og andre, der går ind for at føre en
ekspansiv finanspolitik, altså udpumpning af offenlige penge til forbrug, stimulipakker, offentlige investeringer og forbrug, skal bare huske to ting:
1) Det har allerede været forsøgt i tre år.
2) Finansmarkederne vil snart ikke låne staterne pengene til normale renter, hvis overhovedet. Og centralbankerne kan ikke selv købe alle statsobligationerne.
Der er i dag ingen vej uden om stram budgetdiciplin. Staterne bliver nødt til at få styr på gælden. Det er mærkeligt, at de adspurgte økonomer ikke kan se det - men de har jo heller ikke noget ansvar.
Noget andet er, at statsbudgetterne kan balanceres på to måder: Færre udgifter ELLER flere indtægter. Det sidste hedder også skatter. Og den skrue skulle der drejes på - i den ende, hvor det ikke gør ondt på samfundet, menlig i den rige ende. "Millionærskat".
Ja, og tobinskatten kan vel også indbringe indtægter. Margrethe Vestagers afvisning får hende til at fremstå uvederhæftig. Enten er hun dårligt forberedt, og har ikke læst hele oplægget, eller også er hun i lommen på finansverdenen. Jeg venter stadig på en overbevisende forklaring fra hende.
Udover i Sverige og Tyskland i 08(mener jeg), hvor da kongstad?. Begge lande har haft et positivt udfald mig bekendt, sammenlignet med dk.
Det er da ikke rigtigt, at den ekspansive strategi har været brugt i tre år. Der er delt rundhåndet ud til bankerne, men det er noget andet. Noget helt andet.
"Og med kravet om 0,5% underskud mener jeg ganske bestemt at Danmark er ophørt med reelt at være en selvstændig stat, da al vor finanspolitik mm. nu bliver besluttet af ikke-folkevagte personer, nemlig EU-kommisonen."
Selvom kommissionen ikke bestemte staternes finanslov, ville rationalet stadig holde; den danske stats suverænitet er eroderet og EU-komplekset lægger de fremtidige hovedlinjer. Alt dette er velkendt stof i mange andre EU-lande, men i Danmark lader vi som om at smørhullet stadig vogtes af danske folkevalgte.
Randi Christiansen:
"Ja, og tobinskatten kan vel også indbringe indtægter."
Lige så uverhæftig Vestager måtte kunne være, lige så uvederhæftigt er det at omtale den påtænkte finanstransaktionsskat som en Tobinskat: 1) det er ikke en skat som udelukkende lægges på valutatransaktioner; 2) procentniveauet er betragteligt lavere end dét som kendtegner Tobin's model - og 3) der er ingen økonomisk omfordeling fra rige stater til fattige af skatteindtægten (jvf. din egen bemærkning om at skatteindtægterne vil kunne komme EU-kasserne til gode).
Peter Jensen - jeg har ikke udtalt mig om, hvem en Tobinskat ville komme til gode - men jeg forestiller mig da, at det må være fællesskabet. Jeg kan så ydermere forstå, at der er nogen forvirring om, hvad den omstridte skat egentlig er for en størrelse.
Randi Christiansen:
Pointen er at Tobinskatten er defineret ved at komme svage økonomier til gode. Det pointerede Tobin selv. Derfor er der ikke tale om nogen egentlig Tobinskat, men en anden skat (f.eks. en Spahn-variant).
Wendt og Haar:
Siden Finanskrisens brød ud (Lehman Brothers) har såvel USA som Europa pumpet tonsvis af offentlige kroner ud i hjælpe- og støttepakker til bilindustri, eksportstøtte, momsudsættelser, hjemmeservice, istandsættelser af boliger osv. osv. Det er altså ikke kun bankerne, der blev reddet.
Den ekspansive strategi viser sig ved, at statskasserne har underskud, og bliver ved med at have det, mere og mere. Det er jo det, der ikke kan fortsætte. Den medicin, man har brugt i 3 - 4 år, må skiftes ud med noget andet.
Nej.
Du kan ikke nævne USA og Europa i samme åndedrag her. Obama har gennemført et (begrænset) stimulusprogram, men der har ikke været et tilsvarende europæisk projekt, og da i hvert fald ikke et EU-projekt.
Den voksende gæld skyldes dels faldende skatteindtægter, og især at staterne har gennemført bankpakker og overtaget en massiv privat gæld fra bl.a. banker. Vi kan godt kalde det en gældskrise, men det er en gældskrise med rødder i privat gæld.
Fra en artikel i Børsen 2009:
http://borsen.dk/nyheder/oekonomi/artikel/1/157995/tysk_erhvervstillid_v...
"Kansler Angela Merkel forsøger at hive Tyskland ud af recessionen med en vækstpakke til 82 mia. euro, og mens regeringen forventer, at økonomien skrumper med op til 6 pct. i år, siger Bundesbank-direktør, Axel Weber, (nationalbankdirektøren), at der er grund til at tro, at det vender senere i år."
Se fra Danmarks Eksportråd:
http://www.frinet.dk/media/13781/vækstpakkerpåeksportmarkederne.pdf
Ca. 2 % af BNP brugte landene omkring Danmark, vores nære eksportmarkeder, til vækstpakker.
EU-kommissionen ville også være med. 1,5 % af EU´s samlede BNP til hjælpepakker i 2009.
http://www.eu-oplysningen.dk/nyheder/euidag/2008/november/comvaekst/
Tyskland brugte i alt 37,5 mia. kr. til skrotpræmie til folks gamle biler.
http://bilmagasinet.dk/article/34609
Alle Europas lande har forsøgt at holde væksten oppe med offentlige midler.
De småpenge gør altså ingen europæisk stimulus-strategi. Og du gør ikke nok for at finde størrelsesordenerne i dine tal.
Tag f.eks. og sammenlign dine tal for Tyskland - (82 mia. kr. + 37,5 mia. kr.) med tallet for de tyske bankpakker: 4.613 mia.kroner.
http://www.ugebreveta4.dk/2012/201204/Tirsdag/Dansk_bankstoette_topper_i...
Tyskland hiver ikke Europa op med skrotpræmier.
Kongstad,
De hjælpepakker blev brugt til at stabilisere økonomien på et tidspunkt hvor den var i frit fald. Så spørgsmålet er nok nærmere, hvor mange flere arbejdspladser vi havde mistet uden dem. Så du kan ikke sige at de har fejlet.
Man har brugt ekspansiv politik til at stabilisere økonomien, redde arbejdspladser, men ikke til at skabe dem.
Kenneth Haar.
Det er rigtigt, at Europas offentlige vækstpakker er små i forhold til bankpakkerne. Men bankpakkerne er jo stats- og indskydergarantier, der giver bankerne et sikkerhedsnet, som de kan agere videre på. At Danmark er i top på det punkt, er ikke rart, men det snakkers der ikke meget om på cafeerne.
Garantierne er dog ikke forfaldne, altså belaster de ikke statskassen. I hvert fald ikke med mere end en vægtet risiko for, at bankerne går ned. Og vi ved ikke om de går ned, men Europagten er et forsøg på at undgå, at de går ned.(Ps. jeg gå på ingen måde ind for, at Danmark skal tilslutte sig europagten, det en anden sag).
Det væsentlige lige nu er, at markedet ikke tror på staternes finanser. Derfor nedgraderes eurolandenes kreditværdighed. Og USA´s. Man frygter ikke at kunne få sine penge tilbage, derfor de høje renter, som staterne ikke vil vælte over på bankerne, men må lide med alene. Som verden er skruet samme nu har staterne ikke andre muligheder end at diciplinere budgetterne. Ekspansive finanspolitik er en umulighed. Hvor skulle pengene komme fra?
Martin Pedersen, vækstpakkerne har ikke fejlet,
men de har heller ikke trukket USA og Europa ud af krisen, som er langt dybere, end nogen ville ønske at se. Så det var forhaling, giv tid, hold varmen nødtørftigt. De kurerede ikke sygdommen, og nu må man finde på noget andet. Og så siger jeg, - ikke det samme igen, og heller ikke det samme i ti fold igen, men noget andet.
Så når staterne har finansieret (over)forbruget med gældsætning og har parkeret deres handlefrihed i lommerne på finansmarkedet så er det dum, dummere, dummest. Nu er vi på røven - med mindre vi bliver enige om, at finansmarkederne har misbrugt deres license to kill, og derfor skylder vi dem ikke noget...hahahahahahaha
Noget andet - llge nemlig
Her er hvad pigerne i øjeblikket har travlt med nede i EU og den såkaldte Europagt. ATTAC råber – Demokratialarm …
http://blog.attac.de/?p=912
Her er udkastet til den nye pagt, det forslag England sagde pænt nej tak til …
http://docs.dpaq.de/200-fiscalcompact-draft3.pdf
Camilla Stampe gør sin (navne-) søster en bjørnetjeneste med artikelen. Naturligvis kan danskerne selv udmærket forholde sig til, hvorvidt der er brug for mere EU som svaret på alle kritikpunkter. Hvilket forekommer mere end en anelse søgt. Det handler naturligvis om, at danskerne kan se frem til at blive direkte snydt for en folkeafstemning.
Altså en provokering i retning af, at mere EU er det bedøvende svar, som gives på alle sammenhænge. Artiklen mangler simpelthen den oppsition, som ikke ligger i Folketinget, men som manifesterer sig bredt i befolkningen. Det er med andre ord ikke Magrethe Vestagers synspunkter, som er relevante. Dem kender vi i forvejen. Superuropæerne har tilsynelandende gjort regning uden vært, og konkluderer i tillid til, at kritiksynspunkter aldrig når ordentligt frem til offentligheden, når vi tæppebombes af de sædvanlige politiske kommentatorer vrøvl, hvis tilknytnig til den borgerlige fløj ikke er nogen effektiv hemmelighed. Vi herude forstår ganske enkelt, at borgerlig politik skulle være mere troværdig end anden politik. Fordi fordelingspolitik er et valg, som man tager, ikke på spinvilkår, men tværtimod fordi man mener noget med det. Og borgerlig politik er blevet udfordret i vælgermassen med det nye flertal, Som så uforståeligt nok ikke rigtigt lever op til mandatet...
Med venlig hilsen
Camilla Stampe gør sin (navne-) søster en bjørnetjeneste med artikelen. Naturligvis kan danskerne selv udmærket forholde sig til, hvorvidt der er brug for mere EU som svaret på alle kritikpunkter. Hvilket forekommer mere end en anelse søgt. Det handler naturligvis om, at danskerne kan se frem til at blive direkte snydt for en folkeafstemning.
Altså en provokering i retning af, at mere EU er det bedøvende svar, som gives på alle sammenhænge. Artiklen mangler simpelthen den oppsition, som ikke ligger i Folketinget, men som manifesterer sig bredt i befolkningen. Det er med andre ord ikke Magrethe Vestagers synspunkter, som er relevante. Dem kender vi i forvejen. Superuropæerne har tilsynelandende gjort regning uden vært, og konkluderer i tillid til, at kritiksynspunkter aldrig når ordentligt frem til offentligheden, når vi tæppebombes af de sædvanlige politiske kommentatorer vrøvl, hvis tilknytnig til den borgerlige fløj ikke er nogen effektiv hemmelighed. Vi herude forstår ganske enkelt, at borgerlig politik skulle være mere troværdig end anden politik. Fordi fordelingspolitik er et valg, som man tager, ikke på spinvilkår, men tværtimod fordi man mener noget med det. Og borgerlig politik er blevet udfordret i vælgermassen med det nye flertal, Som så uforståeligt nok ikke rigtigt lever op til mandatet...
Med venlig hilsen