Læsetid: 4 min.

Farvel til Keynes

Gennem mere end et halvt århundrede har skiftende danske regeringer brugt keynesianismens medicin, den ekspansive finanspolitik, som modgift mod krisetider. Finanspagten kan meget vel betyde et farvel til den politik, spår økonomer
EU-ledere gør sig klar til det obligatoriske famliefoto ved mandagens EU-topmøde i Bruxelles. EU’s regeringschefer blev enigen om en finanspagt, som ifølge flere økonomer vil betyde, at landene fremover får svært ved at føre ekspansiv finanspolitik under lavkonjunkturer.

EU-ledere gør sig klar til det obligatoriske famliefoto ved mandagens EU-topmøde i Bruxelles. EU’s regeringschefer blev enigen om en finanspagt, som ifølge flere økonomer vil betyde, at landene fremover får svært ved at føre ekspansiv finanspolitik under lavkonjunkturer.

Eric Herchaft

1. februar 2012

Med tilslutningen til den nye europæiske finanspagt er Danmark på vej væk fra den økonomiske teori, der har gennemsyret dansk økonomisk politik gennem de sidste 60 år: Keynesianismen.

Så kontant lyder budskabet fra flere økonomer efter den europæiske finanspagt de seneste dage er blevet forhandlet på plads i Bruxelles. Og som statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) har gjort det klart, at Danmark tilslutter sig.

»Det her er simpelthen et farvel til at føre en aktiv og ekspansiv økonomisk politik, når man befinder sig i en økonomisk krise,« lyder det fra Jesper Jespersen, professor i økonomi ved Roskilde Universitet. Han har igennem mange år beskæftiget sig med lige præcis keynesianismen, formuleret af de den engelske økonom John Maynard Keynes i 1930’erne.

Et af hovedelementerne i Keynes’ økonomiske teori er, at det er nødvendigt for stater i krisetider at ’fylde hullet’ i den manglende efterspørgsel, ved at lade staten bruge mere, end der kommer ind i skatteindtægter. Dermed øges det offentlige underskud i en periode, men skadevirkningerne ved en periode med lavkonjunktur dæmpes også, så det forhindres, at eksempelvis arbejdsløsheden stiger drastisk.

’Kickstarter’, ’vækstpakker’ og øgede offentlige investeringer er således alt sammen et udtryk for en keyne-siansk økonomisk tilgang til at bekæmpe de negative følgevirkninger i perioder med økonomisk krise.

Og det er lige præcis denne økonomiske politik, som den nye europæiske finanspagt vil gøre det sværere at gennemføre, siger Jesper Jespersen:

»Den keynesianske økonomiske teori er nu blevet koblet fra. Nu skal man stramme budgetterne, føre en grundlæggende restriktiv politik, og så at sige sætte tæring efter næring,« siger Jesper Jespersen med henvisning til, at finanspagten nu tvinger landene til at have et årligt budgetunderskud på højst tre procent samt et strukturelt underskud på maksimalt 0,5 procent. Ellers idømmes landet automatisk en bøde.

»Det her er en vækstdræber,« lyder det fra Jesper Jespersen.

Den fare ser Niels Kærgård, professor i økonomi ved Københavns Universitet og tidligere overvismand, også.

»Det er i og for sig sundt, at det offentlige har et stort underskud, når der er lavkonjunktur, men omvendt overskud, når der er højkonjunktur. For det betyder, at staten inddrager penge, når det går godt, men sender penge ud, når det går skidt. Og debatten i øjeblikket har en tendens til, at vi er ved at sætte nogle af de automatiske stabilisatorer ud af kraft i og med at man nu snakker om at bremse op i en lavkonjunktur,« siger Niels Kærgård og uddyber: »Det er tanken bag keynesianismen, man er på vej væk fra, og vi risikerer at komme til at føre en økonomisk politik, der er i strid med sund fornuft og med den måde, store dele af verden har bygget sin økonomiske politik.«

På tværs af partiskel

Forhindres Danmark i at føre keynesiansk politik, vil det være et opgør med den helt grundlæggende tankegang, der har præget dansk økonomisk politik i et halvt århundrede, forklarer Jesper Jespersen.

»Selve den keynesianske måde at føre økonomisk politik på har gennemsyret dansk politik siden afslutningen på Anden Verdenskrig. Keynes har sat umiskendelige spor i forståelsen af, hvad man gør, når man løber ind i en kortsigtet økonomisk krise. Nemlig at man her skal føre en ekspansiv økonomisk politik og investere frem for at spare. Den tænkning gennemsyrer al makroøkonomisk tænkning,« siger Jesper Jespersen, som altså nu frygter, at Danmark afskærer sig selv fra de handlemuligheder.

Også Niels Kærgård pointerer, at den keynesianske tankegang ikke blot har været klassisk socialdemokratisk tankegods:

»Der har i virkeligheden ikke været nogen dansk finansminister siden Anden Verdenskrig, som ikke har ført en grundlæggende meget konjunkturregulerende politik. På tværs af partiskel og blokke. Lige siden Venstres Thorkil Kristensen blev finansminister i 1945 har vi haft en slags keynesianere som finansministre.«

Blandt andet var Lars Løkke Rasmussen finansminister, da VK-regeringens i forrige årti skruede flere vækstpakker sammen.

Gang i 90’erne

Et af de oplagte og helt tydelige eksempler på Keynesianismens indflydelse på dansk økonomisk politik er den storstilede reformdagsorden — kaldet ’Gang i 90’erne’ — som socialdemokraterne Poul Nyrup, Svend Auken, Mogens Lykketoft og de radikales Marianne Jelved var hovedarkitekterne bag.

»’Gang i 90’erne’ er eksemplet par excellence. Klassisk keynesiansk politik, bredt anerkendt, meget vellykket, og er efterfølgende blevet anbefalet over hele verden,« siger Jesper Jespersen og forklarer, at initiativerne her blev gennemført i en situation, hvor budgetunderskuddet var over de tre procent, som er den grænse EU’s nye finanspagt tillader.

»Det vil altså i princippet så ikke kunne lade sig gøre efter finanspagten. Man skal forstå nu, at EU-lederne mener, hvad de siger, og tilsyneladende står fast på, at tre procent er tre procent — og det betyder, at du ikke vil kunne tillade dig en kickstart i den situation, men skal spænde livremmen ind,« siger Jesper Jespersen.

Peter Birch Sørensen, tidligere overvismand og i dag professor ved Københavns Universitet, er ikke helt så klar i sin konklusion:

»Den pointe ser jeg da godt, og det er nok rigtigt, at man ikke kunne gennemføre det tilsvarende i dag. Men man kan samtidig sige, at hvis finanspagten havde været gældende dengang, havde vi måske slet ikke bragt os i en situation, hvor underskuddet var blevet så stort, som det var tilfældet.«

Grundlæggende er Peter Birch Sørensen ikke klar til at afskrive John Maynard Keynes’ tanker som følge af finanspagten:

»Den her pagt er jo primært til for at få landene til at efterleve de krav, der har været igennem flere år. Men jeg anerkender, at der kan komme en vanskelig tilpasningsperiode for en hel række lande, hvor deres muligheder for at lempe finanspolitikken vil være meget begrænset,« siger han og uddyber:

»Man har kun råd til at føre ekspansiv keynesiansk politik i en lavkonjunktur, hvis man sørger for at have styr på de offentlige finanser i normale tider. Det vil finanspagten hjælpe til at sikre, så det er for tidligt at erklære Keynes for død.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jamen, finnspagten er de facto et opgør med keynesiansk økonomisk politik. Det er jo på ingen måde tilfældigt at ligevægtøkonomiske paroler tænkes indskrevet i - og dermed befæstet via - medlemsstaternes lovgivning.

Ydermere illustrerer denne artikel hvordan planøkonomisk tænkning er lagt fuldstændigt død i de herskende politiske diskurser; den anerkendte, dikotome dualitet består nu af keynesianisme overfor ligevægtøkonomi. En forstemmende indsnævring af det politisk-ideologiske spektrum, som kan tilskrives bl.a. den reformerte venstrefløjs bevægelse ind mod midten.

Leif Højgaard

Tager man finanskrisen som et eksempel så vidste hverken de økonomiske eksperter eller politikerne, hvilke beslutninger, der var de mest fornuftige at træffe. Og i virksomhederne havde man svært ved at ændre på de fastlåste Just-In Time strukturer og forsyningskæder, som kom helt ud af synkronisering.

Selvom der i virkeligheden hersker kaos er det det rationelle, vi lægger som udgangspunkt for ledelsesmæssige beslutninger og det selvom rationaliteten i realiteten er fraværende. Vi tror, at beslutningstagerne agerer rationelt, for vi har i vore uddannelser lært at forstå verden som rationel. Et billede, ledere selv er med til at skabe, når de leder ud fra en forventning om rationalitet. Det er forståelsen bag: Alle er rationelle og alle laver sådan en cost-benefit-afregning men i virkeligheden er der aldrig nogen der har foretaget et økonomisk ræssonement - det er bluf det hele ligesom i et spil poker.

Problemet er, at den økonomiske teoris udgangspunkt som en præskriptiv model for, hvordan det rationelle menneske bør handle, er blevet transformeret til en model for, hvordan man italesætter hvordan verden 'virkelig ser ud' og hvordan mennesket faktisk handler.

Den rationelle beslutningsmodel ville være: Informationer kommer ind, beslutningstageren afvejer fordele og ulemper ved de forskellige alternativer og på den baggrund træffer han eller hun så den rigtige beslutning.

Problemet er bare, at sådan er mennesket overhovedet ikke indrettet. For menneskets hjerne er doven. Rigtig meget doven. Og den er ikke bare doven på en lemfældig måde, men helt systematisk. Vores dovne hjerne, betyder at vi ofte minder mere om den fulde mand end om den rationelle mand. Den fulde mand leder efter gadedørsnøglen under den nærmeste lygtepæl, hvor der er lys nok. Så skidt med gældsboblen - den er jo bare varm luft alligevel - og at Keynes falser ud af ud af lærebøgerne som affald befrier blot hjernerne fra overflødigt tankegods, så at de unge mennesker kan fokusere på det væsentlige i livet - aktiverne og flittige folk findes stadig og er klar til at tage hænderne op af lommerne.

Romano Afghani

Antidemokrater, lobbyister, forretningsfolk og magthaver føre deres egen politik.
Borger har ikke en skid indflydelser på hvad der forgår i Bruxelles eller Europa parlament.

Finn Thøgersen

I den virkelige verden har Keynes teori to alvorlige problemer (og, ner - der er ingen økonomiske teorier uden alvorlige problemer:-)):

1) De fleste politikere kan overtales til at expandere i krise tider, problemet er den anden - og lige så væsentlige del - at man i boom tider kører med store overskud for at bremse en kommende overophedning. Dvs at der i 2005-7 skulle have været kraftigt stigende skatter og nedskæringer i det offentlige forbrug. Der er ingen politiker der kan holde til tanken om at skære ned på overførsels indkomster, fyre offentligt ansatte og øge skatten når der allerede er stort overskud...

2) Om en expansiv politik lykkedes i en krisetid er et spørgsmål om man i længden kan låne nok til at holde expansionen igang til krisen er ovre, mao hvis du gætter forkert har du både en krise, en uoverskuelig gæld og udsigt til en statsbankerot.
Stater har meget store kreditmuligheder - men ikke ubegrænsede. Så kan man selvfølgelig lade seddelpressen køre, men det har helt andre konsekvenser.
Der er også en sikker måde at vinde i roulette, bare dobbelt op hver gang - det kan vel ikke gå galt ?

Niels Kærgård siger:
"Det er i og for sig sundt, at det offentlige har et stort underskud, når der er lavkonjunktur, men omvendt overskud, når der er højkonjunktur."

Den kommentar udstiller fuldstændig hvor Keynes' teori ikke virker....

Læg mærke til den sidste del 'men omvendt overskud, når der er højkonjunktur'. DER går det galt!
De fleste landes politiker har vist sig ikke at være i stand til at opfylde den del af teorien!

For alle videnskabelige teorier gælder det at for at de kan passe, så ska de præmisser de er baseret på overholdes. For Keynes' teori er den præmisse at politikerne (og befolkningerne) er ansvarlige og betaler deres gæld af i gode tider (og frem til 2008 havde vi reelt ~18 år med gode eller relativt gode tider).

Men... gælden var ikke betalt af (med få undtagelser som Danmark, og selv ved os kun delvist), og i flere tilfælde var den steget! Det er så det der medfører at nu vi er i en lav-konjunktur, så er der ikke økonomisk råderum i de fleste lande til at føre en ekspansionistisk finanspolitik.

En teori hvor præmisserne ikke er overholdt kan ikke bruges, for den er simpelthen ikke holdbar. DERFOR er Keynesianismen på tilbagetog, og ikke af andre grunde. Politikerne og befolkningerne vil ikke være med til at betale gæld af i de gode tider (se hvordan S/SF opførte sig up gennem 0'erne når snakken faldt på at betale gæld af), og derfor er det ikke muligt at føre en ekspansiv politik i nedgangstider.

Søren Blaabjerg

Økonomi er ikke videnskab, ej heller et simplificeret stop-go-system efter Keynes system, men snarere en form for magi, hvor meget handler om psykologi, tro på fremtiden f.eks, tillid til politikernes fremtidige handlemåder. og lignende fuldstændigt uhåndterlige størrelser. Derfor er den eneste loesning i virkeligheden, at man sætter dygtige styrmænd (m/k) på kommandobroen i stedet for at sætte sin lid til diverse droneagtige automatpiloter. Underskud kan i nogle situationer være det mest fornuftige, men det modsatte i andre situationer kan være det mest fornuftige Det betyder f.eks.også at hvis investeringer på privat initiativ mangler, så må offentlige initiativer træde i stedet i fornødent omfang, ikke nødvendigvis ved at øge det offentlige forbrug af serviceydelser, men i nogle tilfælde ved direkte at indgå partnerskaber i produktionsvirksomheder, der producerer nyttige ting til markedet, som kan eksporteres etc..

Hvor pragmatisk og hvor lidt absolut og købmandsregningsagtig nationaløkomisk tænkning bør forstås, illustreres forresten af en på sin vis glimrende Carl Barks Anders And - historie fra de tidlige 1950'ere.

Onkel Joakim har bygget en gigantisk pengesilo på åben mark og fyldt den til randen med penge. Uheldigvis kommer der en skypumpe og suger alle pengene op. Pengene falder imidlertid ned igen, og pludselig bliver alle og enhver styrtende rige, inklusive Anders og Højben, opgiver deres job og vil rejse jorden rundt. men de kommer ingen steder, for alle vegne er der hængt skilte op:_ Lukket. Ejeren er rejst ud for at se sig om i verden!
Hvis man vil have noget at spise, må man betale 2 mio. for et æg til morgenmaden osv.

Det hele ender moraliserende med, at Onkel Joakim med de susfornuftige Anders And nevøers hjælp får alle sine penge igen, hvorefter alt er som før, og Joakam kan atter tage sit morgenbad i penge, men ufornuftige Anders må slide i det for føden.

Spøg til side. Det helt store problem i dag, er at demokratiet ikke fungerer, fordi det med de nugældende regler er mest til fordel for det dumme og kortsigtede, der er "nemt at forstå" for menigmand, mens den mere komplekse tænkning, der i virkelighede er brug for, er svær at sælge til menigmand, fordi den er kompliceret og dermed ulige sværere at forstå og akceptere.

Mads Kjærgård

Man kan læse et andetsted, at danskerne går ind for finanspagten, men at de er imod Euroen. For mig viser det, at de ikke har forstået hvad det går ud på.
Vi kan jo ligeså godt være medlem af Euroen, når vi får finanspagten. Var det ikke netop argumentet imod euroen, at vi ikke selv kunne bestemme over vores finanspolitik, eller er det bare mig?

Dorte Sørensen

Jeg håber at Peter Birch Sørensen har mere ret end Jesper Jespersen.
Som jeg hørte omtalen af den nye finanspagt, så skulle den ikke være en stationær pagt, men at den kunne løbende ændres. Lad os håbe at det er tilfældet, så der fremtidig forsat kan føres en ekspansiv finanspolitik i en fremtidig lavkonjunktur.

Mads Kjærgård

Ja jeg tror, at S har solgt ud af arvesølvet. Vi kommer til at se massive nedskæringer i de kommende år, som følge af dette, nedskæringer som vil føre til endnu mere recession. Der er vel også klart nu, at når Mette F taler om reformer, så taler hun om nedskæringer. Så personligt tror jeg, at det er nat med den danske velfærdsstat. At det skulle være S der ligger den i graven er dog en overraskelse for mig. Jeg forslår at S ændrer navn til de "Nykonservative"

Dorte Sørensen

Mads Kjærgård
Lad os nu lade være med at male os op i en krog.
Hvorfor ikke heller komme med konstruktive forslag. Fx kan reformer af fx kontanthjælpssystemet også betyde mere frihed for den enkelte med mere fokus på dennes muligheder ol. Herved vil der kunne spares mange penge på de tunge kontrol og styrings systemer som ikke mindst OVK har opbygget gennem de sidste 10 år.

Det er i hvert fald slut med SSF's valgkampsretorik om, at vi skal investere os ud af krisen. Så er det lukket for det løftebrud:)

Hvis det fortsat er nogen, der drømmer om, at Thorning og Corydon er socialdemokrater, så er det vist på tide at vågne op.

Og så stop venligst den stråmand, at reformer er lig med nedskæringer, som igen er lig med afviklingen af velfærdsstaten.

Det er jo tegn på, at de højtlønnede stemmekvæg allerede mentalt har meldt sig ud, så reformer er jo med til at sikre, at høj som lav støtter projektet.

Et af hovedelementerne i Keynes’ økonomiske teori er, ...at det forhindres, at eksempelvis arbejdsløsheden stiger drastisk.

Danske politifolk må allerede nu finde ud af om de en nær fremtid har lyst til at banke løs på folk der blot vil have en plads i samfundet.

...men frygten for selv at ende i arbejdsløshedspøblen er nok motivering nok.

Mads Kjærgård

Ja man kan jo håbe, at reformer ikke er lig med nedskæringer, man kan jo håbe på, at man afmonterer noget af kontrolsystemet, meeeeen da der er lagt op til en hårdere kontrol af fx. bistandsklienter, så tror jeg ikke på den. Jeg tror personligt at reformer betyder, at man skærer i rettigheder og ydelser. Vi har i øjeblikket et underskud, der er for stort i forhold til Finanspagten, de penge skal findes et eller andet sted og der taler S jo netop om reformerne, så det er vel rimeligt at antage, at vi vil se nedskæringer! Det tør jeg godt satse min opsparing på! Om det er rimeligt og ret, det er en anden sag, men det var ikke det S gik til valg på! Jeg stemte i hvert fald ikke på S fordi jeg synes at Danmark skulle tilslutte sig en Neokonservativ finanspagt, hvor menneskehensyn er underlagt økonomi. Økonomien kommer man ikke udenom selvfølgelig, men Keynes viste os, hvordan staten aktivt kan afbøde nogle af de værste følgevirkninger ved en recession. At S skulle lægge Keynes teorier i graven, det havde jeg ikke forventet mig!

Mads Kjærgård

Bortset fra det Dorthe, så har jeg været medlem af S i mange år og har lejlighed til at tale med mange S medlemmer. Jeg kan love dig for, at jeg ikke er den eneste, som er dybt dybt skeptisk lige i øjeblikket!

Henrik Brøndum

@Leif Moenniche

Jeg mener du rammer ved siden af med diskussionen af det rationelle.

Siden renaissancen har det vaeret TILLADT at vaere rationel - derfor er det jo ikke sikkert man kan finde ud af det, oensker det og desuden kan blive enige.

Det interessante ved denne pagt er jo at den igen forbyder noget der er klart rationelt i bestemte situationer (keynesiansk underbudgettering) - for mere generelt at undgaa at disse situationer opstaar.

Fristelsen til at underbudgettere under hoejkonjukturen er for stor for mange politikere og en hoejere magt maa holde dem paa den rette vej. Det hed jo ogsaa ROM-traktaten i sin tid - og det var og er derfor at de mere nordisk sindede er imod.

- "Gennem mere end et halvt århundrede har skiftende danske regeringer brugt keynesianismens medicin, den ekspansive finanspolitik, som modgift mod krisetider"

Ja, og uden olien til at skaffe os af med den gæld, så havde Danmark været helt på spanden.

Det er fint at staten i krisetider bruger flere penge end den kan tage ind, men det forudsætter sgu' at den har langt penge til side i gode tider. Hvorfor skal det være så svært?

- »Det er tanken bag keynesianismen, man er på vej væk fra, og vi risikerer at komme til at føre en økonomisk politik, der er i strid med sund fornuft og med den måde, store dele af verden har bygget sin økonomiske politik.«

Ja, og se bare, hvordan "store dele af verden's" økonomi ser ud! USA er overbelånt, Japan er overbelånt og det meste af Europa er overbelånt - og man vil ud og låne mere, og skabe endnu større underskud?

Det er sundt for verden at den lægger keynsianisen bag sig. Det kommer nok til at gøre lidt ondt til at begynde med, men det er intet imod den smerte vi kommer til at føle, hvis vi bare fortsætter deruda'

Leif Højgaard

Henrik - "...ikke sikkert man kan finde ud af det, oensker det og desuden kan blive enige.." - det er nok her hunden ligger begravet. 3 vigtige forudsætninger. Og med hensyn til budgettering så befinder selv de bedste økonomer sig på børnehavestadiet.

Dorte Sørensen

Finn Thøgersen skriver -
”2) Om en expansiv politik lykkedes i en krisetid er et spørgsmål om man i længden kan låne nok til at holde expansionen igang til krisen er ovre, mao hvis du gætter forkert har du både en krise, en uoverskuelig gæld og udsigt til en statsbankerot.
Stater har meget store kreditmuligheder - men ikke ubegrænsede. Så kan man selvfølgelig lade seddelpressen køre, men det har helt andre konsekvenser.”
Det var der eller flere økonomer der anbefalede og der var bl.a. der for at Fogh Rasmussen arrogant anbefalede økonomerne at gå hjem og skrive deres lærebøger om.
Ligeledes advarede Thorning Fogh Rasmussen om krisen i Folketingets Åbningsdebat i 2008. Men det fik hun kun hån for, da Fogh Rasmussens eneste problem var mangel på de såkaldte hænder.

Aksel Gasbjerg

Farvel til Keynes og goddag til en finanspagt, der er en stejl glidebane hen mod en økonomisk politik, der styres mindre og mindre af Folketinget og mere og mere af de internationale finansmarkeder.

Alt sammen er det symptomer på et globalt, kapitalistisk system, der er i dyb krise, og hvor menigmand nu og fremover skal betale regningen for finanskapitalens evige globale jagt på profit.

@Morten Lynge

Der er vist noget du har misforstået. I perioden 1995 - 2007 nedbragtes den danske statsgæld fra 600 mia til 200 mia.. Så at sige at staten/regeringen ikke nedbragte den danske statsgæld er nok at skyde over målet.

Hvad VK derimod fuldstændigt fejlede med var at få begrænset statens vækst i opgangstiden, med den største vækst i antallet af offentligt der nogen sinde har eksisteret i Danmark. Hvis denne vækst havde været begrænset på et langt tidlige tidspunkt, var nogle af de problemer vi har i dag ikke været til stede. Den forventede udgift for de ekstra offentligt ansatte der er kommet i VK tiden, ville svare til ca 25mia om året, eller at vores statsgæld havde været store set væk i 2007.

Vibeke Svenningsen

Det var det, vi bla. byggede hele vor velfærdsstat op på.

Monrad:

Jeg tror ikke på den med olien - selvfølgelig spiller det en stor rolle i den danske økonomi, men havde den ikke været der, så havde der været noget andet.....Man agerer jo også inden for det, der nu engang er...Så det er for mig at se, en meget forkert brug af historiske fakta - ja, olien var der, men det lukkede samtidigt for noget andet - lidt som at de fossile brændstoffer også har lukket for en hurtigere udvikling af grøn energi - men nu kan vi begynde at skimte bunden, og det vil skabe en ændring, som vi end ikke ved, hvad helt er endnu, tror jeg.

Hvis keynesiansk politik indebærer, at vi kommer i lommen på de international banker, så er vi nok bedst tjent med at prøve at spare os ud af krisen.
Problemet med demokrati er, at ingen bliver valgt på at ville hæve skatterne.
Ikea har aldrig lånt så meget som en femkrone, men har klaret sig fint alligevel.
Alternativt må vi prøve at overbevise kineserne om, at de er nødt til at sende en 2012 Marshall hjælp til Europa for at undgå kollaps i EU.

Vibeke Svenningsen

Man burde lave en demonstration eller en art markering ved den gamle Lillebæltsbro, som jo blev bygget i stor krisetid, og var båret af Keynes tanker om at stimulere vækst gennem off. anlægsarbejder i krisetider.

Det er faktisk også historisk beskæmmende, at netop Keynes om nogen er koblet på socialdemokratismen iht. at give nogle svar på, hvordan håndtere kriser, og stat og marked i samspil med hinanden. Har de glemt det hele? Steincke, Keynes osv. Pist væk....Vi lever i en verden med historieløshed.

Vibeke Svenningsen

Nu bliver devisen i stedet for, at private aktører herunder pensionskasser osv. skal bygge vores veje osv, selvom det på sigt er dyrere - lidt som at tisse i bukserne på en kold vinterdag, men det er selvfølgelig nu og her penge at kaste i forskellige projekter, men blot meget kortsigtede løsninger med betydelige uheldige kontraproduktive følgeeffekter iht. almenvældet.

Den rigtige økonomiske politik eksisterer ikke, det er en matematisk tilgang, 0g, fungerer ikke.

Den sociale variabel er ikke med i konstruktionen.

Fejloperationer... m.m

Den sociale ramme fungerer på samme platform, det kræver overskud at investere(uddannelse m.m). Ergo nytter det ikke at negligere grupper da de samlede omkostninger rammer i en anden kasse. Tværfagligt arbejde i systemet må simpelthen op i gear.

Så balancen i fordelingspolitik er nøglen, hvis man vil en mere stabil vej.

Så skal vi tilbage til at forankre virksomheder i Danmark, så der eksisterer en gensidig interesse for at samfundet fungerer som helhed.

Det behøver ikke være den store udfordring, det er et spørgsmål om fordeling. (En befolkning med overskud).

Udviklingen lige nu bliver et arbejdsudbud for multinationale selskaber, uden relation til vores samfund. Jo billigere jo bedre.

Og lad os da få bankerne på private hænder igen, alt andet er jo ansvarsløst. Kommunister!.

@Nils bøjden

Laes lige hvad jeg skriver... "med faa undtagelser som Danmark og selv ved os kun delvist'...

Hvis de vestlige lande havde gjort som Keynes' forudsaetter, nemlig at betale deres gaeld i de (lange) gode tider, saa ville den nuvaerende krise kunne loeses med lidt offentlig gaeldsaetning... Det ville der have vaeret raaderum til, og Keynes' teorier ville formentlig have virket.

Men, politikere, fagforeninger, befolkninger etc. ville ikke undvaere de dejlige laante penge, og derfor fortsatte laantagningen (eller blev i bedste fald stoppet). At enkelte smaa lande som Danmark rent faktisk betalte af paa gaelden (under stor protest fra venstre side af salen) aendrer ikke det store billede.

Problemet er, nu som altid, at vi har et økonomisk system, der understøtter en mangelsituation, som simpelthen ikke er virkeligheden i verden længere.
Fremfor at hjælpe med at løse de opgaver, der er, begrænser den såkaldte økonomiske virkelighed aktiviteterne. Men der er ingen virkelighed i den materielle verden udover det materielle grundlag.

Philip C Stone

Keynes teori er ikke et opgør med det kapitaliske system, men en systemimmanent lappeløsning, som dog kan afbøde den elendiggørelse som er en konsekvens af systemets iboende kriser. Problemet med keynesianisme er ikke at den ikke har virket, men at den anerkender at det kapitalistiske system er behæftet med kriser og hævder at staten må spille en økonomisk rolle, og dermed udfordrer den borgerlige idealforestilling om en markedsstyret krisefri kapitalisme.

Med sine krav til staternes budgetter lægger finanspagten op til en påtvungne begrænsning af statens økonomiske rolle. Hvis den får de konsekvenser som mange tror, vil den forværre krisen, forøge arbejdsløsheden, reducere skatteindtægterne, og forpligte staterne til at se på med bundne hænder.

Michael Kongstad Nielsen

Problemet med Keynes idag er, at han er brugt op.
Der er ikke mere i ham. Da finanskrisen ramte i 2008 var der stadig højkonjunktur, men alligevel kæmpe gæld. Men så pumpede man yderligere offentlige penge ud, stimuluspakke, værksinitiativer, skattelettelser (til de rige), og nu er grænsen nået. Man kan ikke trække sig selv op ved håret, når benene ikke engang når jorden. Kickstarteren må afmonteres og lægges i garagen. Nu må vi nøjes med af løbe cyklen igang.

Philip C Stone

@Michael Kongstad Nielsen

Jeg vil venligst gøre opmærksom på at den amerikanske stimuluspakke skabte flere millioner job og var en årsag til at USA ikke kom ud i en depression. Den mest udførlige undersøgelse af stimuluspakken findes i den her omtalte bog:
https://www.npr.org/2012/01/26/145650753/was-the-stimulus-package-money-...

Hvis du tænker på stimuluspakker i andre lande, vil jeg venligst opfordre dig til at nævne hvilke lande du henviser til.

Michael Kongstad Nielsen

Philip C Stone.
Nej ikke depression, men heller ikke vækst. USA brugte keynesianske metoder, eller hvad det var, der understøttede bl.a . bilindustrien, Obama arvede krisen, og prøvede at undgå det store sammenbrud. Men arbejdsløsheden bed sig fast på ca. 9 %, og tvangsauktionerne og det lave humør kunne han ikke forhindre. Gense evt. denne artikel:

http://www.information.dk/277057

I Eurozonen har vækstpakker udgjort ca. 2 % af BNP pr. år i gennem flere år.Jeg har ikke tid til at finde dokumentation. Men I kender da den danske del af det. Summa sumarum, USA og Europa er så forgældede, at fortsat ekspansiv budgetlægning er en umulighed. Skal det offentlige bruge flere penge, skal der også indkræves noget mere i skat - det kunne man gøre blandt de rige, men heller ikke det kunne Obama komme igennem med.

Dan Johannesson

Husk nu på alle sammen at recessionen er helt planlagt og kontrolleret. Ca. hvert 15 år kommer der en "hård periode" på verdens markedet, nogen hårdere end andre.

Det har at gøre med en "harvest" / høst proces, hvor de konglomerater der styrer kapitalen, imidlertidigt dæmper kapitaludstrømningen til befolkningen. Det er det vi kalder lavkonjunktur eller krise. Krisen kører i et interval på en 3-10 år (max).

I den periode rasler priserne på aktier, jordarealer, fast ejendom mv. ned. Millioner af bygninger ryger på tvangsaktion, aktier sælges i stakkevis for en slik osv. Når krisen når "toppen" og priserne "bunden" - opkøber de samme enkeltpersoner og konglomerater som styrer processen, så alt hvad forrige vækstperiode har skabt - for en slik.
Det er det man kan kalde The Harvest / Høstperioden.

Herefter åbnes der igen for sluserne, alle de tidligere "værdiløse" aktiver, dvs. det sige alle de byggerier mv. som milliarder af mennesker har knoklet halve og hele liv for at skabe, kan så sælges igen, med ekstreme avancer og renter og er hertil under fuld KONTROL af ganske få individer og deres konglomerater.

You are a slave Neo.

Philip C Stone

@Michael Kongstad Nielsen

Du har ikke modsagt at stimuluspakken sandsynligvis var med til at forhindre en depression.
Arbejdsløsheden ville have været væsentlig større hvis ikke stimuluspakken var blevet gennemført.
Mig bekendt har reaktionen på krisen i Europa først og fremmest bestået af besparelser.
Du skriver, "Obama arvede krisen, og prøvede at undgå det store sammenbrud," men i stedet for at anerkende at det store sammenbrud blev undgået, fortsætter du med at skrive at den amerikanske økonomi fortsat døjer med høj arbejdsløshed. Du begynder med at skrive om en ting, og du fortsætter med at skrive om noget andet.

Endelig bad jeg om følgende:
"Hvis du tænker på stimuluspakker i andre lande, vil jeg venligst opfordre dig til at nævne hvilke lande du henviser til."
Jeg bad altså ikke om udførlig dokumentation, men alene om navnene på (nogle af) de andre lande som havde gennemført stimuluspakker som respons til krisen.

Philip C Stone

@Michael Kongstad Nielsen

Du har ikke modsagt at stimuluspakken sandsynligvis var med til at forhindre en depression.
Arbejdsløsheden ville have været væsentlig større hvis ikke stimuluspakken var blevet gennemført.
Mig bekendt har reaktionen på krisen i Europa først og fremmest bestået af besparelser.
Du skriver, "Obama arvede krisen, og prøvede at undgå det store sammenbrud," men i stedet for at anerkende at det store sammenbrud blev undgået, fortsætter du med at skrive at den amerikanske økonomi fortsat døjer med høj arbejdsløshed. Du begynder med at skrive om en ting, og du fortsætter med at skrive om noget andet.

Endelig bad jeg om følgende:
"Hvis du tænker på stimuluspakker i andre lande, vil jeg venligst opfordre dig til at nævne hvilke lande du henviser til."
Jeg bad altså ikke om udførlig dokumentation, men alene om navnene på (nogle af) de andre lande som havde gennemført stimuluspakker som respons til krisen.

Jeg er på nogle måder lidt blandet om hele det her.

På den ene side mener jeg at det er fornuftigt at lade staten stimulere efterspørgsel i kontrolleret omfang. På den anden side er det efter min ringe mening et stort problem at vi i mange OECD-lande har ladet statsgælden blive alt for høj.

Hvad angår USA har landet befundet sig på en finanspolitisk katastrofekurs siden Reagan-æraen (hvor galt den mand gjorde det, kan nærmest ikke overdrives). Men også flere europæiske lande har kørt med underskud alt for længe. En statsgæld på 100 % af bruttonationalproduktet, er altså utroligt meget.

Jeg ville foretrække at man gjorde noget ved statsgælden og derefter førte en mere fornuftig budgetdisciplin. Men det er nok naivt optimistisk af mig.

Tom W. Petersen

Det var i perioden mellem ca. 1929 og 1973 kun det halve af Keynes' teori om statens rolle, der blev benyttet. Det var den del med, at staten skulle stimulere økonomien i en krisetid.
Den del med, at staten tilsvarende skulle skære ned under højkonjunktur, blev ikke benyttet.

Det ser ud til, at vor regering nu helhjertet går ind for den gamle liberalistiske økonomiske politik, som var hellig for blandt andet USAs præsidenter før Roosevelt; nemlig at staten ikke må have budgetunderskud, uanset hvilke omkostninger der vil være ved det. Altså decideret anti-socialdemokratisk økonomisk politik.

Michael Kongstad Nielsen

Philip C Stone - jeg skal svare kort:

De Europæiske lande, der har vedtaget stimuluspakker, er navnlig Tyskland, Danmark, Finland og Sverige. I snit har Europa stimuleret med ca. 2 % imod USA´s 3 % af BNP. Der tænkes på en blanding af konkrete, målrettede pakker, og generel lempelse af finanspolitikken.

Jeg linker til en artikel fra Danmarks Nationalbank, hvor man blandt meget andet kan læse:

"Størrelsen af de finanspolitiske hjælpepakker varierer på tværs af lande. Målt ved den årlige ændring i den strukturelle offentlige saldo gennemføres der i OECD-landene tilsammen diskretionære finanspolitiske lempelser på lidt under 2 pct. af bruttonationalproduktet, BNP, i 2009, og der er udsigt til lempelser på yderligere knap 1 pct. af BNP i 2010, jf. figur 1. I euroområdet er de samlede lempelser i 2009-10 på næsten 2 pct. af BNP, mens USA gennemfører større lempelser på knap 3 pct. af BNP i samme periode.Også inden for EU er der store forskelle på den førte finanspolitik under krisen. Blandt EU-lande, som har gennemført lempelser i 2009, og som planlægger yderligere lempelser i 2010, er Tyskland, Finland, Sverige og Danmark."
http://www.nationalbanken.dk/C1256BE2005737D3/side/Kvartalsoversigt_2009...$file/kap6.htm

Philip C Stone

@Michael Kongstad Nielsen

Tak for dit svar. Jeg beklager min manglende respons, men det er først nu jeg bemærker at du har svaret.

Du begyndte med at påstå at Keynes var "brugt op." Jeg har påpeget at den amerikanske stimulus har virket. Jeg kunne også have nævnt at kritikken fra progressive økonomer som Paul Krugman gjaldte at stimuluspakken ikke var tilstrækkelig stor - men dog bedre end ingenting.

I dit svar nævnte du Tyskland som et af de lande der havde gennemført en vækstpakke. En artikel i det konservative tidsskrift Forbes udtrykte betænkelighed over pakkens størrelse:

The political parties of Germany's ruling coalition were thrashing out the details of a stimulus package on Monday to try and halt a sharp recession in Europe's largest economy. Whatever eventually emerges will most likely include a little of what each of the three political parties are hoping for--but may not be of the scale that Germany truly needs.
http://www.forbes.com/2009/01/05/germany-stimulus-tax-markets-equity-cx_...

Men, også hvad Tyskland angår, er der meget der tyder på at de tyske vækstinitiativer forbedrede Tysklands situation.

BERLIN — Germany, Europe's economic engine, is back in gear after a painful recession, as foreign customers snap up cars and industrial machinery and the country reaps the benefits of stimulus spending that helped keep the motor running at home during the downturn.
In particular, economists point to government support for keeping workers on the job with shorter hours instead of laying them off — a measure that kept more money in people's pockets and prevented a growth-killing spike in unemployment.
http://www.usatoday.com/money/world/2010-07-21-germany-economy_N.htm

In the aftermath of the current economic downturn, German policy makers turned to Keynesianism with ambivalence, hesitation, and no small amount of bad faith. Notoriously fearful of debt, government spending, and state power, the German government was among the last in the G-20 to adopt a stimulus package, as one might well have expected. And yet, German stimulus measures were actually more than met the eye and represented one of the more extensive efforts in Europe, though the rhetoric surrounding the debate over the package hewed closely to traditional German narratives about fiscal probity, debt, and inflation. This inconsistency between rhetoric and reality also characterized the German turn to austerity in summer 2009. While excoriating the Greeks for fiscal profligacy and egged on by an unsavory public discourse about southern European work habits, Chancellor Angela Merkel announced plans to cut euro 80 billion from the German federal budget over the next four years. And yet, these cuts amounted to less than they appeared and spared politically powerful groups.
http://crookedtimber.org/2011/01/19/keynesianism-by-stealth-and-symbolic...

Hvis du vil argumentere at en keynesiansk løsning ikke er universalt anvendelig, så er jeg enig med dig, men dit kategoriske udsagn er simpelthen forkert.

For mig ligger problemerne med den keynesianske løsning ( som kapitalimmanent løsning) andre steder. For det første mener jeg at vækstpakker der understøtter vores hidtidige vækstmodel er forfejlede, og vil kun gøre andre, mere væsentlige problemer værre. For det første må vækstpakkerne således være målrettede og bidrage til en løsning af de klima- og ressourceproblemer vi står over for. For det andet resulterer økonomisk vækst i stigende oliepriser, som så medvirker til at kvæle økonomien. Også dette problem kan kun løses med målrettede investeringer.

På den anden side har den nedskæringspolitik som du synes at gå ind for ikke virket.

Michael Kongstad Nielsen

Philip C Stone.
Tak i lige måde. Vi er ikke helt uenige. Jeg mener bare, at problemet i dag er de store statsgældsposter. Tyskland har da haft gavn af vækstpakkerne, men selv Tyskland har en samlet statsgæld på ca. 80 % af BNP (ifølge Finanspakten må den maksimalt være 60 %). Se denne grafik fra Berlinske Bussiness, klik på det enkelte land, kilde fra Eurostat.

http://www.business.dk/oekonomi/grafik-statsgaelden-i-europa

Det er den store statsgæld, der bare er vokset og vokset siden 2008, der giver hele den vestlige økonomiske verden de voldsomme problemer, det er bomber under systemerne. Europa prøver med finanspagten og måske noget transaktionsskat for at nå nogle af markedets milliarder. Men budgetdiciplin er der ingen vej udenom, om man kan lide det eller ej. Samtidigt kan man nok fortsætte med små, intelligente og målrettede stimuli i afgrænsede sfærer, helst den grønne.