Læsetid: 3 min.

Forældres retssikkerhed kommer ofte før barnets tarv

Allerede i 2005 blev faren i Rebild-sagen meldt til politiet på mistanke om seksuelle overgreb. Alligevel blev børnene først fjernet fra hjemmet i 2010, da politiet havde nok beviser til at anholde ham. Sagen illustrerer, hvordan kommunerne ofte kommer til at prioritere forældrenes retssikkerhed over børnenes tarv, lyder kritik fra socialpædagoger og eksperter
21. januar 2012

I 2005 blev faren i den såkaldte Rebild-sag meldt til politiet på mistanke om seksuelle overgreb efter flere alvorlige underretninger fra børnenes skoler og institutioner. Men til trods for at det var kommunen selv, der meldte manden til politiet, blev børnene først fjernet fra hjemmet, da politiet fem år senere havde indsamlet nok bevismateriale til at anholde manden. Alt imens fortsatte den 55-årige far til ti ifølge anklagerne med at begå omfattende og grove seksuelle overgreb på i alt ni børn, hvoraf syv var hans egne.

Sagen illustrerer, hvordan kommunerne ofte prioriterer forældrenes retssikkerhed over børnenes tarv, lyder kritikken nu fra eksperter og socialpædagoger. For ofte går kommunerne først ind og fjerner børnene, når sagen mod en forælder er så holdbar, at man kan rejse en politisag, forklarer blandt andre lektor i socialret og børn og unges rettigheder ved Københavns Universitet, Stine Jørgensen: »Der er generelt stor forståelse for forældrenes retssikkerhed i de her sager — men nogle gange også for stor forståelse,« siger Stine Jørgensen.

»Der er tendens til, at kommunerne hellere vil gribe ind en gang for lidt end en gang for meget. I denne sag har kommunen trods alt haft en mistanke, der var så stærk, at man meldte faren til politiet, men alligevel fjernede man ikke børnene, fordi der ikke var nok konkrete beviser til at anholde ham. Her vejede hensynet til hans retssikkerhed tilsyneladende tungest,« siger hun.

Også socialpædagogerne oplever man, hvordan kommunerne tøver med at tvangsfjerne børn for ikke at krænke forældrenes retssikkerhed, før der er nok konkrete beviser til at rejse en straffesag.

»Der er meget, der tyder på, at hvis man i Rebild Kommune havde haft børnenes tarv over forældrenes retssikkerhed, så havde man handlet noget hurtigere, end det var tilfældet. Det samme gør sig gældende i mange af de her sager, vi har set gennem det seneste år. Man vil ikke handle for hurtigt, for tænk nu hvis, forældrene er uskyldige? Men i mellemtiden går det ud over børnene,« siger Benny Andersen.

Tvangsfjernelse

Det er kommunernes børne- og ungeudvalg, der træffer beslutninger om tvangsfjernelser. Udvalgene består altid af en byretsdommer, to pædagogisk-psykologisk sagkyndige og to kommunalpolitikere, og det er først, når kommunerne aktivt vælger at fremlægge en sag for udvalget, at der bliver taget stilling til en eventuel tvangsfjernelse.

Men Rebild-sagen blev aldrig fremlagt for kommunens børne- og ungeudvalg. Kommunen vurderede ifølge kommunaldirektør Søren Kjær, at når politiet ikke havde nok beviser til at anholde faren, så ville børne- og ungeudvalget alligevel ikke have tilstrækkelig belæg for at tvangsfjerne børnene: »Hvis der var en paragraf i serviceloven om, at vi kunne tvangsfjerne uden konkrete beviser, havde vi selvfølgelig fjernet børnene langt tidligere. Men udvalget kan altså ikke bare tvangsfjerne på mistanken alene,« siger Søren Kjær.

Men ifølge socialpædagogerne og Stine Jørgensen er der allerede i loven mulighed for at gøre netop det.

I serviceloven lyder det, at børne og ungeudvalget kan tvangsfjerne børn, hvis der er en »åbenbar risiko for, at barnets eller den unges sundhed eller udvikling lider alvorlig skade,« og også Højesteret har tidligere slået fast, at kommunerne har ret til at fjerne børn på en begrundet mistanke.

Derfor burde Rebild Kommune have foreholdt sagen for børn og ungeudvalget allerede i 2005, da kommunen meldte faren til politiet, vurderer både Ssocialpædagogerne og Stine Jørgensen.

»Muligheden for at fjerne børnene har intet med de politimæssige beviskrav mod forældrene at gøre,« siger Stine Jørgensen.

»Kommunens ansvar hviler på et helt andet retsgrundlag nemlig at beskytte børnene. Og der har kommunen ikke blot mulighed for, men faktisk pligt til at gribe ind — også blot ved mistanken.«

Behov for formidling

Stine Jørgensen og Benny Andersen mener, at det seneste års sager om seksuelle overgreb viser, at der er uklarhed i kommunerne omkring, hvornår børne- og ungdomsudvalget har ret til at tvangsfjerne børn i sager om eventuelt seksuelt misbrug. For når der er uklarhed omkring reglerne, har kommunerne en tendens til at lade tvivlen komme forældrene til gode, mener Benny Andersen: »Der er meget, der tyder på, at kommunerne ikke forstår deres muligheder — de bruger dem i hvert fald ikke. Kommunerne skal simpelthen have mere viden om deres muligheder for tvangsfjernelser inden for loven, ellers vil vi bare se flere af denne slags sager, hvor man prioriterer forældrenes retssikkerhed over børnenes tarv,« siger han.

 

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Et kolossalt svigt overfor de børn der har været udsat for grusom tortur, - totalt uforståeligt at sådan en sag kan tage så lang tid, en bizar smølen med livsvigtige sager..

Torben Riis-Nielsen

Det er noget vrøvl, at forældres retssikkerhed kommer før børnenes.. Det er vist verdens dårligste undskyldning for sjusk.

Forældre har nærmest ingen retssikkerhed. Man kan sagtens tvangsfjerne børn på en løs og helt forkert formodning.

Det, der sker er, at der er skiftende sagsbehandlere og ingen tager derfor ansvar for sagerne. De bliver glemt ved skift af sagsbehandler. DERFOR hænger de i årevis. DERFOR glemmes indberetningerne.