Nyhed
Læsetid: 4 min.

Han vil gøre EU til et folkeligt projekt

EU skal gøres populært både gennem konkrete og jordnære forbedringer for borgerne og ved at fortælle den store historie om EU som fredens projekt. For den ringe folkelige forankring er lige så farligt for det europæiske samarbejde, som gældskrisen er, siger europaministeren
Europaminister Nicolai Wammen mener, at det er nødvendigt at indrage de 500 millioner europæiske borgere langt mere i EU’s arbejde, end man gør i dag

Europaminister Nicolai Wammen mener, at det er nødvendigt at indrage de 500 millioner europæiske borgere langt mere i EU’s arbejde, end man gør i dag

Sofie Amalie Klougart

Indland
4. januar 2012

En af de mest indflydelsesrige personer i det europæiske samarbejde det næste halve år har en klar mission. Fra sit hjørnekontor på femte sal i udenrigsministeriets enorme bygning i indre København, vil europaminister Nicolai Wammen (S) forsøge den tilsyneladende næsten umulige opgave, som det i årtier ikke er lykkedes politikere at løse: at gøre EU-samarbejdet til et folkeligt projekt.

Oddsene ser ikke umiddelbart lovende ud. Gældskrisen har tvunget europæiske politikere til at træffe ubehagelige beslutninger og foretage hårde prioriteringer på borgernes vegne. Danske og tyske skatteydere raser over at skulle betale de sydeuropæiske landes gæld, mens grækerne og italienerne er mindst lige så vrede over de hårde reformer og nedskæringer, som teknokratregeringer og EU-politikere har pålagt dem at gennemføre. I Danmark er den folkelige opbakning tilsyneladende ringere end nogensinde — og selv hos traditionelt ærkeeuropæiske partier som Venstre og Konservative trives EU-skepsissen, især i ungdomsafdelingerne.

Ikke desto mindre er det absolut nødvendigt:

»Det her er helt afgørende for EU’s fremtid,« lyder det fra Nicolai Wammen.

Ifølge europaministeren er det nemlig ikke kun en økonomiske krise, som det europæiske projekt kæmper med i disse år, og som truer med at ødelægge hele EU-samarbejdet:

»Jeg mener, at EU står midt i to kriser. Den ene er økonomisk, og den anden er en tillidskrise i befolkningerne. Derfor er det afgørende vigtigt, at vi sørger for, at EU ikke blot er et sted, hvor der diskuteres, men også et sted, hvor der træffes konkrete beslutninger til gavn for den enkle borger og for vores virksomheder. Det er samtidig vigtigt, at vi styrker demokratiet i EU. Og så bliver vi simpelthen nødt til at udbrede fortællingen om et samlet Europa.«

Borgerinddragelse

Mere konkret peger Nicolai Wammen på, at det er nødvendigt at indrage de 500 millioner europæiske borgere langt mere i EU’s arbejde:

»Europa-Parlamentet er en forsamling, der er valgt fra alle medlemslande, og Ministerrådet består af regeringer, som har opbakning fra deres nationale parlamenter. I den forstand er EU-projektet jo demokratisk. Jeg synes bare ikke, at det er tilstrækkeligt, hvis vi ikke inddrager befolkningerne mere, end man har gjort tidligere.«

Derfor hilser Nicolai Wammen det såkaldte ’borgerinitiativ’, som træder i kraft 1. april — altså under det danske formandskab — velkommen. Det indebærer, at en million europæiske borgere nu vil kunne opfordre Kommisionen til at foreslå lovgivning på et givent område. Og den slags initiativer er der i høj grad brug for, understreger Wammen.

»Det er enormt positivt, at et folkeligt engagement også kan føre konkrete resultater med sig. Og jeg tror, man vil se en række eksempler på, at både interesseorganisationer og privatpersoner sætter vigtige spørgsmål til debat, og at der kommer resultater ud af det.«

Men ifølge Wammen er arbejdet ikke gjort alene med ’borgerinitiativet’.

»Vi må fortsat udvikle den dobbelte demokratitilgang, hvor man på den ene side har valgt politikere til at træffe beslutninger, men samtidig også åbner døren for, at hr. og fru Danmark eller hr. og fru Schmidt kan få en idé, skaffe opbakning, og også være med til at ændre EU.«

Han afviser konkret at uddybe, hvordan det i praksis skal ske, men understreger:

»Fra dansk side, ønsker vi et mere demokratisk EU, hvor den enkelte borger ikke bare skal føle, at der er uendeligt langt til Bruxelles, og at beslutningerne kun bliver truffet af folk i jakkesæt, som går ind og ud af de sorte biler og bliver fotograferet af pressekorpset.«

Ikke kun regneark

Nicolai Wammen erkender, at det altdominerende tema under det danske formandskab bliver den igangværende gældskrise:

»Men jeg synes samtidig det er vigtigt, at vi, midt i diskussionen om den økonomiske krise, ikke glemmer at fortælle, hvorfor vi egentlig har et EU. Hvad er det for en drøm, der ligger bag det her projekt, og som det faktisk på mange måder er lykkes at få gjort til virkelighed? At vi handler, rejser og uddanner os på tværs af grænser. At når vi har vores slagsmål landene imellem, så sker det ved et forhandlingsbord og ikke med tanks, der ruller ind over grænserne. Det er i et europæisk historisk perspektiv noget nyt og uendeligt positivt,« forklarer ministeren begejstret og erkender samtidig, at EU-positive politikere ikke har været dygtige nok til at forklare netop det.

»EU må for alt i verden ikke blot blive gjort til et spørgsmål om regneark og budgetter.«

Konkrete forbedringer

Den store historiske fortælling skal suppleres med en række jordnære og konkrete forbedringer, som skal synliggøre EU’s arbejde blandt befolkningerne, understreger europaministeren. Han fremhæver, at Danmark under formandskabet blandt andet vil arbejde på at lave nye krav til teleselskabernes roaming-priser, som vil betyde, at det bliver billigere for EU-borgere at bruge deres mobiltelefoner i hele Europa. Og at visse begrænsninger på internethandel internt i EU skal ophæves.

»Det er på én gang demokratifortællingen i helikopterperspektiv, og konkrete, nærværende resultater, som er afgørende. Den store fortælling koblet med konkrete forbedringer. Man kan have nok så mange fine slogans og store konferencer — hvis ikke EU leverer konkrete resultater, som betyder noget positivt for folks dagligdag, så vil der ikke være stor opbakning til projektet. Og det er sådan set meget naturligt,« siger Nicolai Wammen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Inger Sundsvald

Er det det her Wammen mener er konkrete forbedringer? Noget der rigtig skal gøre EU til et folkeligt projekt?

EU kræver dit fingeraftryk:
”Registrering af fingeraftryk skræmmer it-sikkerhedsekspert så meget, at han ikke vil risikere at forny sit eget pas.
Fremover skal alle danskere over 12 år aflevere deres fingeraftryk, hvis de vil have et nyt pas. Siden 1. januar har alle nye pas nemlig skulle udstyres med en lille chip med indehaverens fingeraftryk.”
http://www.arbejderen.dk/artikel/2012-01-04/eu-kr-ver-dit-fingeraftryk

God idé, men så lad være med at afskaffe Europa-ministeren, når det danske EU-formandskabslutter 30.6.2012, som det skete ved sidste EU-formandskab. Bertel Haarder var kun Europaminister under formandskabet.

http://www.dr.dk/Nyheder/Politik/2010/08/13/124805.htm?rss=true

Peter Günther

Vores europa-minister tager fat i et af symptomerne på, hvorfor vores eu-medlemsskab aldrig er blevet et folkeligt projekt.

Et klub-samarbejde, som det i EU kan aldrig blive bedre end summen af den vilje og kraft der lægges i det. Og her har flertallet af politikerne ikke kunne fremvise andet end en tilbagelænet holdning, og rakt hånden frem og betalt kontingentet.

Denne holdning har vi som danskere bekræftet ved hvert eneste valg, da vi gerne er selvtilstrækkelige, når vi ser os selv i spejlet.

Derfor har vi (selvfølgelig) heller ikke sat noget fingeraftryk af betydning på beslutninger, der rækker ud over vore egne interesser.

I de lande, som trækker det store læs er befolkningerne generelt meget bedret informeret gennem deres politikere.

Konklusion: Hvis vi ønsker at fremstå som seriøse overfor resten af EU, er vi nødsaget til at tage skeen i den anden hånd, og demonstrere i praksis, hvad vi mener.

"For den ringe folkelige forankring er lige så farligt for det europæiske samarbejde, som gældskrisen er, siger europaministeren"

Det europæiske samarbejde er jo konstitueret gennem EU - hvormed den ringe folkelige forankring naturligvis er farligt for dét samarbejde.
Har europaministeren mon overvejet om ikke EU-konstruktionen og den stadig mere teknokratiske udvikling er farlig for de europæiske folk?

Borgerinddragelsen består måske i de fingeraftryk som fremover skal være i europæiske borgeres pas? Eller i den borgerinvolvering som finder sted når regningen for EU's hjælpepakker til storbanker og finanskapital skal betales?

Fortællingen om EU som fredens projekt; endnu et socialkonstruktivistisk managementtrick, som forlængst er afprøvet. Det virkede ikke déngang, mon det virker nu? Jeg mindes den foregående regerings motto: GDSGD! Det kan næppe undre at Vammen forsøger sig ad samme rute.

Jette Abildgaard

Wammen er et rigtigt godt eksempel paa en Dansk politiker...

Flink, rar, venlig og vend ham ALDRIG ryggen!!

Korrekt Aarhus!?

EU er et krigens og magtpolitikkens projekt, hvor medlemslandene er forpligtet til konstant at øge deres militære styrke.

I takt med unionens magtovertagelse har Danmark været involveret i flere krige, end det har været tilfældet gennem mange generationer.

Marianne Mandoe

OK....
Fanden er løs i Laksegade når politikerne IKKE prøver at gøre EU mere tilgængelig og forståelig for den brede befolkning, og dermed også et skridt nærmere demokratisk.
Og fanden er løs i Laksegade når en politiker så rent faktisk erkender problemet og siger han/hun vil arbejde for at forbedre det.

Ideologi er meget godt, men ideologi gør også blind.
Jeg er IKKE begejstret for EU, men EU er der og det må vi bare leve med så godt vi kan.

Inger Sundsvald

Problemet er, at vi ikke bare kan leve med EU, Marianne. Det ser jo ud til at EU ikke engang kan leve med sig selv. Jeg er personligt bange for at krisen bliver meget værre for almindelige mennesker. Finansmarkedet skal nok klare sig.

"Fanden er løs i Laksegade når politikerne IKKE prøver at gøre EU mere tilgængelig og forståelig for den brede befolkning, og dermed også et skridt nærmere demokratisk.
Og fanden er løs i Laksegade når en politiker så rent faktisk erkender problemet og siger han/hun vil arbejde for at forbedre det."

Ambitionen hér er jo at synge endnu en sang om det forløjede fredens projekt. Og Vammen fortæller at hans forbedringer af EU eksempelvis vil gå på at nedbringe teleselskabernes priser på roaming. Vammen taler altså til forbrugeren i de europæiske befolkninger; EU skal tales på plads og borgerne skal opleve at de kan spare penge. Hvad har manden gang i? Tilskuerdemokratiske initiativer samt appel til den indre forbruger i enhver europæisk borger. Hvor er de politiske visioner for forbedring? hvor er de strukturelle visioner? Der er ingen.

Vammen har iøvrigt udmærket sig ved at indkalde de ledende EU-parlamenterikere til møder bag lukkede døre, hvormed der brydes med parlamentets offentlighedsprincip. Formålet er angiveligt at skabe uformelle forlig. Lyder det ikke demokratiudviklende?

"Flink, rar, venlig og vend ham ALDRIG ryggen!!"
Underlødigt at fremstille Vammen som et notorisk illoyalt og upålideligt menneske. Det må være politikken og de faktiske handlinger, som underkastes kritik.

@inger sundsvald

de kommunistisk indstillede blandt debattørerne
som forsøger at argumentere for kommunismens sag bla.a overfor borgerlige,
er, hvis de mener at det er nødvendigt med de argumentationer, egentlig for pessimistiske;
for hvis arbejderne snart gør oprør, så behøver
kommunistisk indstillede jo næppe at argumentere
for kommunismens sag, overfor borgerlige.

Jette Abildgaard

Marianne Mandoe,

Nej...det er faktisk godt naar/hvis en politiker aerligt og redeligt vil goere noget saadant....

Jeg er blot i den situation, at jeg VED hvordan lige netop Wammen plejer at begaa sig og, det ligger meget langt fra - i hvert fald aerlighed og redelighed, hvilket er hvad der faar mig til at skrive som jeg goer...maaske han blot er vokset op i en familie hvior aerlighede ikke er nogen 'man' bruger...who knows...!?

Faktisk har jeg en fornemmelse af, at vi ville have vaeret temmeligt meget bedre tjent med en EU politiker...maaske netop fra Laksegade....er det ikke Laksegade 'Sonja' kom fra ;)...HUN ville have klaret det bedre.....for Jer der husker Sonja....;);)

Inger Sundsvald

Nej, Sonja var fra Saxogade ;-)

Niels Engelsted

De få internationale initiativer, jeg er bekendt med, som søger at lægge (i det mindste et lille) bidsel på finanskapitalen, og som søger at sætte kræfter bag en imødegåelse af klimakatastrofen, kommer fra EU eller fra lande i EU-regi. Klimakrisen og finanskrisen er vores civilisations to største trusler. Må vi så ikke håbe på EU, trods alle de mange, mange uskønheder? Beggars can't be choosers. Eller nogen ser måske noget bedre at håbe på?

Jette Abildgaard

Inger Sundsvald,

Det er rigtigt....;)

Kunne vi saa ikke bare faa en EU minister fra Saxogade? ALT er bedre end Wammen og helt aerligt....HVIS vi kunne faa Sonja, saa VILLE det netop blive sjovt....ok...jeg gaar igen....god dag i super-landet..!!!

spild af tid

så også derfor noget kritik, nogle modyttringer , mod forstillinger, endog hos rødbloktilhængere, om
at communisterne, arbejderne, endnu kan være nødt til at forhandle og kan forhandle med andre

Henrik Pedersen

Besynderligt.

For et par dage side kunne man læse, at euro-krisen skulle løses henover hovedet på EU-parlamentet, fordi debatten ville tage for lang tid.

EU-parlamentet er netop de folkevalgte.

Noget andet er, at hans parti - som mange andre danske partier - kun sender afdankede og non-grata partimedlemmer til parlamentet.

Er din indstilling vammel Wammen ?

Hvorfor tilsidesætte det folkevalgte EU-parlament ?

Henrik Pedersen

Besynderligt.

For et par dage side kunne man læse, at Wammen udtalte, at euro-krisen skulle løses henover hovedet på EU-parlamentet, fordi debatten ville tage for lang tid.

EU-parlamentet er netop de folkevalgte.

Noget andet er, at hans parti - som mange andre danske partier - kun sender afdankede og non-grata partimedlemmer til parlamentet.

Er din indstilling vammel Wammen ?

Hvorfor tilsidesætte det folkevalgte EU-parlament ?

Korrektion, da Wammens udsagn ikke var tydeliggjort i forrige indlæg.

Michael Kongstad Nielsen

Wammen vil gøre EU til et folkeligt projekt.
»Det her er helt afgørende for EU’s fremtid,« siger han.
Hvis den nye regering vil ændre VKO´s praksis, og begynde at kalde tingene ved deres rette navn, skulle Wammen ikke hedde europaminister, men propagandaminister. Er det sådan en, danskerne har stemt for, da de gav S-SF-R til magten?

Jeg synes, at det er på tide at tage skridt til at benytte den kommende forslagsret, så 1 mio underskrifter for jobgaranti kan afleveres så hurtigt efter 1. april som muligt.
Andre forslag, såsom staternes overtagelse af bankdriften og Centralbankens underlægning af kontrol fra EU-parlamentet kan komme til efteråret. :-)

er temmelig sikker på at arbejderne også i europa, får afskaffet klasseskellene, før
klasseskellene bliver gjort til virkelige forskelle også udi selve menneskenes biologiske dulighed;
dvs. før kapitalisterne evt. lykkes udi deres huxleyagtige
fagre nye verden overmenneskeprojekter.

--------------

et tegn på at kapitalisterne evt. er begyndt at lykkes udi at retardere arbejdere,
kunne være hvis:
enddog mange af arbejderne begynder at synes at socialdemokratismen er rigtigere end communismen

Niels Engelsted

Hvis man vil have et folkeligt projekt, er det bedst, hvis dets rammer er større end nationens, ellers bliver det folkeligt på den måde, vi nu ser i Ungarn. Det, der er brug for, er derfor et EU, der har valgt det folkelige projekt snarere end bankernes projekt (der er tydeligvis ikke længere interessesammenfald). Det er det, man må kræve, snarere end udråbe EU til fjenden. Med mindre, naturligvis, man går ind for en eller anden national variant af socialisme.

når eller hvis masser og mængder af masserne's og communisterne's lærer udbreder sig kønnere og mere end masser af mængdelærer, så ?

mere og bedre materialisme er ønskeligt,
og mere og bedre materialisme kommer,
især hvis eller når løntrællene overtager styringerne af samfundsøkonomien.

der kommer jo nok meget løsning nu, især fordi flere og flere mennesker, i EU, bliver mere enige, og mere bevidst enige, med communisterne og det kommunistiske manifest.

især et poltergeist bliver sandsynligvis kødeliggjort, virkliggjort

so oder so: den "gamle" flod flyder videre, og den ved noget
-------

p.t. er EU ikke noget communistisk projekt,
EU er p.t. end ikke noget borgerskabsligt projekt, p.t.er EU et feudalprojekt, et førborgerskabsligt projekt

hvis EU vil forsøge at fremstå som et nogenlunde fremtidsrettet, eller i det mindste tidssvarende projekt, så må
det projekt være uden nogle positive undtagelser for s.k.: kongehuse, adel, og nogle trosretninger;
men det er den såkaldte EU-traktat ikke!

så til de mange republikker's tilhængere i europa: et evt. ja til EU, er p.t. også et ja til det og de feudale, til det og de førborgerlige ( men opgiver f.eks. de franske eller de tyske eller italienske
arbejdere, virkeligt republikken ? )