Læsetid: 9 min.

Grønland skal stoppe nationalklynkeriet

Han er elsket at hade — Grønlands uddannelsesminister. I 2001 vendte Palle Christiansen hjem til Grønland for at være med til at forme landets fremtid. I dag skaber han forsider med sin kontante form og upopulære udmeldinger om, at Grønland skal stoppe nationalklynkeriet og kræve mere af øens ungdom. Men ambitionerne har sin pris
Palle Christiansen er halvt grønlandsk, halvt dansk og født i Tåstrup. Da han kom i skolealderen, flyttede han med sin danske far og grønlandske mor til Nuuk og et år senere til morens hjemby, Sisimiut. Folkeskoleårene blev herefter et skift mellem den grønlandske skole og en skole i Albertslund. Senere tog Palle Christianden sin gymnasieuddannelse i Allerød.

Palle Christiansen er halvt grønlandsk, halvt dansk og født i Tåstrup. Da han kom i skolealderen, flyttede han med sin danske far og grønlandske mor til Nuuk og et år senere til morens hjemby, Sisimiut. Folkeskoleårene blev herefter et skift mellem den grønlandske skole og en skole i Albertslund. Senere tog Palle Christianden sin gymnasieuddannelse i Allerød.

Jens Andersen

17. januar 2012

Børn i hvide anorakker, farverige nationaldragter og for store skoletasker går ind ad glasdørene. Pårørende modtager med blitz og viftende flag, indtil de små elever er samlet i skolens entré. Opmærksomheden på første skoledag gør de små størrelser generte. Midt på trappen til første sal stopper skoleinspektøren op. Hun byder velkommen til Atuarfik Hans Lynge, Nuuks nye, store folkeskole.

»I er de første til at tage skolen i brug. Vi har alle chancer for, at det skal gå jer godt!«

Aftenen før, i et moderne lejlighedstårn få hundrede meter derfra, står Grønlands minister for Uddannelse, Forskning og Nordiske Anliggender, 38-årige Palle Christiansen, og steger engelske bøffer til familien. I morgen bliver Nuuks nye store folkeskole, som Selvstyret har postret et millionbeløb i, taget i brug. Men Palle Christiansen er ikke inviteret. Hverken til den dag eller den officielle indvielse få uger forinden.

Det er okay. Det rør ham ikke.

»Junngilaq. Det er fint nok. Sådan er det her i Grønland,« konstaterer han tørt.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Henrik Lund-Andersen

Heller ikke Helle Nørrelund Sørensens anden portrætartikel om Grønlands siddende koalitionsregering tegner et ærligt billede af den portræterede politiker - i dette tilfælde Palle Christiansen.

Fakta er at den selverklæret provokerende politiker tager sine udgangspunkter i udokumenterede myter og antagelser som ophavsmanden aldrig besværer sig med at føre bevis for. Og disse skamrides derefter i forfølgelsen af liberalistiske løsningsmodeller hvis effekt heller ikke hverken sandsynliggøres eller forklares substantielt.

Når man ønsker at portrættere politikere må det vel være på sin plads at forholde sig til deres politik relateret til den virkelighed som denne politik skal udspille sig i - eller måske endda som politikeren har magt til at gennemtrumfe sin politik over!

Der er synd at Informations oprigtige ønske om at tegne et mere fyldestgørende billede af den grønlandske virkelighed anno 2012 bliver overladt endnu et overfladisk portræt af udvalgte politikere.

Med venlig hilsen

Pær Køie Kofod

Udsyn er vigtigt. Det samme er indsigt.

Kontakt evt. Knud Seblon. For en mere jordnær analyse. Af den faktuelle situation.

I det hele taget. Så har Grønland De "samme" uddannelsesmæssige/beskæftigelsesmæssige
" mindreværdskomplekser". Som andre danske Udkantsregioner.

Adoption af et uddannelsessystem. Der undsiger selvstændig tænkning/handling.
Visonær lokal HR (Human ressources) udvikling!
En åbensindet "Mesterlære" orientering ville hjælpe på det Beskæftigelsesmæssige/Uddannelsesmæssige.
Innovation branchemæssigt. Reduktion af afhængige parametre.

Hvorfor eksportere sit "Guld". Sine ressourcer!?

Når potentialet kan opdyrkes optimalt. På hjemmefronten.

Ved at benytte viden, erfaringer og informationer. Der findes i Grønland.(Hentet "hjem".)

Grønlandsk kultur har styrker som den vestlige verden. Civilation endnu ikke forstået.

Autonom team-orientering.

En forståelse af det lille i det store. Og det store i det små.

Felix Zelda Xavier

Hvis det ikke er nødvendigt for Grønland, at indbyggerne taler Grønlandsk, hvorfor er det så nødvendigt, at vi taler dansk i Danmark? Engelsk er jo et meget mere brugbart sprog, og indvandere og flygtninge vil blive fri for at radbrække det danske sprog.

Søren Kristensen

I sommer tog jeg en ung norsk blaffer op som insisterede på at tale engelsk, fordi han var træt af at misforstå og blive misforstået. Lidt ærgerligt, for jeg synes det er mægtig moro at "tale" norsk! I Danmark er det strengt taget heller ikke nødvendigt at vi taler dansk altid, men siden de fleste gør det er det selvfølgelig meget praktisk og logisk. I Grønland er sprogforvirringen lidt større, fordi andelen af udlændinge er forholdsvis stor og det er meget praktisk at kunne tre sprog: dansk, engelsk og grønlandsk. Men i fremtiden kan det meget vel være "globaliseringen" af Grønland vil gøre engelsk mere interessant end dansk og hvem ved på sigt, måske også mere interessant end grønlandsk - når der skal laves penge. Når der skal hygges og knyttes bånd er det selvfølgelig en anden sag. Grønlænderne har således et stort pensum, når det kommer til sprog og man må bare håbe at de tager det som en udfordring. De tager det i hvert fald pænt.