Læsetid: 5 min.

Hjælp, kineserne kommer

De ansatte i virksomheden Alfa Laval har ikke stor tiltro til de overenskomstforhandlinger, der indledes i dag. De frygter, at de kan miste deres job, fordi kineserne og inderne meget snart står klar til overtage dem
Peter Tradsborg er 48 år og uddannet smed. Han har vagter på skiftende tidspunkter af døgnet, og denne tirsdag møder han kl. 14 og har fri igen kl. 23. Han skal helst have svejset alle delene på centrifugen, inden han går hjem, så hans kolleger kan komme i gang med næste del af processen.

Peter Tradsborg er 48 år og uddannet smed. Han har vagter på skiftende tidspunkter af døgnet, og denne tirsdag møder han kl. 14 og har fri igen kl. 23. Han skal helst have svejset alle delene på centrifugen, inden han går hjem, så hans kolleger kan komme i gang med næste del af processen.

Sofie Amalie Klougart

4. januar 2012

Lige inden jul kom et hold af kinesere til Alfa Lavals fabrik i Søborg lidt uden for København.

De filmede fabrikkens maskiner og tog notater om de ansattes arbejde.

»De skulle se, hvad vi lavede,« fortæller Thomas Petersen, der er uddannet maskinarbejder og har været ansat hos Alfa Laval siden 1992.

»De er ikke dygtige nok endnu, men det skal nok komme,« siger han.

Thomas Petersen hæver stemmen for at overdøve larmen fra en to meter høj maskine, der producerer nogle af de dele, der bliver samlet til en centrifuge i en af fabrikkens andre afdelinger.

Alfa Laval er en svensk virksomhed med omkring 1.500 ansatte i Danmark, der både beskæftiger sig med forskning, produktudvikling, produktion og salg. Virksomhedens speciale er produkter, der er baseret på varmeveksling, separation og væskehåndtering, og i hallen, hvor Thomas Petersen arbejder, bliver der produceret centrifuger — også kaldet dekantere.

De bruges blandt andet til at skille olie fra sand og bliver solgt til industrielle virksomheder i hele verden.

Ikke raketvidenskab

Ved en af arbejdsstationerne i den flere hundrede kvadratmeter store fabrikshal sidder Stig Andersson. Han er 46 år og også uddannet maskinarbejder. Selv om han drømmer om at få mere ferie, ved han godt, at den kamp er tabt på forhånd.

»Jeg har ikke de store forventninger til forhandlingerne, for alle ved jo, der er krise. Lige i øjeblikket får vi heller ikke så mange ordrer her i virksomheden,« siger han.

Stig Andersson fortæller, at han tit tænker over, om han mon stadig har sit job om ti år.

Allerede i dag kommer en del af varer, de arbejder med på fabrikken i Søborg, fra underleverandører i blandt andet Indien og Kina. For 30 år siden producerede fabrikken dem selv.

»Det er jo en del af udviklingen, men kan jeg godt være bange for, at den type job, jeg har, forsvinder. Det er jo ikke raketvidenskab,« siger han og løfter en 30 centimeter lang, rød maskindel, der skal tjekkes for fejl, inden den ryger videre til næste afdeling for at blive monteret på en større maskine.

Stig Andersson tror endnu ikke, at kineserne og inderne er i stand til at udvikle maskindele på helt samme niveau som de ansatte i Søborg, men det kommer, siger han.

»De uddanner jo nærmest flere ingeniører, end vi er i hele Europa, eller noget i den dur. Samtidig er de også meget billigere«.

Mere efteruddannelse

I den anden ende af fabrikshallen ligger den afdeling, hvor de forskellige maskindele bliver svejset sammen. Fire mænd i blå kedeldragter står og snakker sammen, mens et par af dem drikker en kop kaffe.

Klokken er 14, og en af de fire mænd er Peter Tradsborg, der lige er mødt ind. Han får overleveret dagens opgave og går hen til den afskærmede arbejdsstation, hvor han skal bruge resten af aftenen på at svejse.

Står det til ham, skal Alfa Lavals ansatte have bedre muligheder for at efteruddanne sig, så de kan forbedre deres muligheder for at søge andre stillinger end dem, de har i dag.

»Jeg mangler et krancertifikat, og jeg skulle også gerne have et certifikat, så jeg kan betjene computere, for det er jeg ikke så skarp i. Vi ved jo ikke, hvor vi ender henne,« siger han.

Peter Tradsborg er uddannet smed, og han mener ikke, at de nuværende muligheder for at efteruddanne sig er tilstrækkelige.

»Mange af kurserne handler bare om, at det er meget rart at komme lidt væk fra firmaet i en uges tid, men det batter ikke ordentligt. Det skal være et fastlagt forløb, så man får nogle ordentlige kompetencer,« siger han.

Begyndte som 14-årig

Det er virksomhedens tillidsmand gennem 22 år enig i. Bjarne Jørgensen har været ansat i Alfa Laval i 31 år, og han mener også, at de ansatte skal have ret til længerevarende videreuddannelse.

»På den måde kan vi få nogle kompetencer, der kan løfte os væk fra de hårde job, når vi kommer op i alderen,« siger han og peger på, at mange af hans kolleger tog deres første skridt ud på arbejdsmarkedet i en alder af 14, 15 eller 16 år.

»Men dem, der har taget stilling til forringelserne af efterlønnen på vores vegne, er typisk kommet på arbejdsmarkedet som 26-årige, så jeg føler, vi er blevet snydt og det er der masser af mine kolleger, der også gør,« siger han.

Selv er Bjarne Jørgensen 58 år og har haft et arbejde siden han var 14 år. De 44 år på arbejdsmarkedet kan mærkes fysisk, fortæller han.

»Jeg er rask nok, men jeg får løbende små skavanker. I øjeblikket døjer jeg med en hælspore, og så har jeg slidgigt i knæene. Jeg tvivler på, at jeg kan holde til, jeg bliver 70,« siger han.

Fabrikker i Indien

Det er især det obligatoriske natarbejde, der ifølge Bjarne Jørgensen gør arbejdet hårdt. Han mener, at forholdene burde blive lavet om, så hans ældre kolleger kunne få mulighed for at sige fra, når deres helbred svigter, uden fare for at miste deres job.

»Skifteholdsarbejde er meget belastende for helbredet, fordi du hele tiden smadrer dit biologiske ur,« siger han og tilføjer, at han tydeligt kan se, hvordan natarbejdet slider på hans kolleger, når de hvert andet år bliver udsat for et helbredstjek.

»Der er mange, der bliver ramt af hjerte-kar-sygdomme og får blodtrykssænkende medicin. Mange er også overvægtige. Der er en tendens til, at dem på natarbejde, ikke spiser så sundt, fordi de vælger de lette løsninger med mange kalorier. Der er også en høj skilsmisseprocent blandt dem, der arbejdet på skiftehold,« siger han.

Bjarne Jørgensen tvivler dog på, at hans kolleger får bedre forhold som konsekvens af dette års overenskomstforhandlinger.

»Der er krise i Europa, og vi hører hele tiden, at lønomkostningerne er for høje. Det er den generelle opfattelse. Men vores løn udgør altså kun cirka otte procent af dekanternes pris, så der er nogle, der får mere i løn, end vi gør,« siger han.

Bjarne Jørgensen kan sagtens nikke genkendende til sine kollegers frygt for at miste jobbet, for han gør sig selv de samme tanker.

»Alfa Laval har allerede fabrikker i Indien, og vi er ved at få etableret en i Kina. Hverken inderne eller kineserne er dummere end os, så det er et spørgsmål om tid, før de laver det samme produkt som os til en anden løn,« siger han og tilføjer, at ledelsen i Alfa Laval udmærket er klar over, at de kan ansætte ingeniører i Indien til 2.500 om måneden.

»Derfor kan det godt være, at afdelingen på et tidspunkt bliver flyttet til Indien eller Kina, men indtil videre holder vi vejret«.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Bo S. Nielsen

3F'eren og MF for Enhedslisten, Christian Juhl, skriver på facebook:

"Overenskomstforhandlingerne er skudt i gang.
Jeg håber at lavtlønnede LO-arbejdere har appetit på at sikre deres reallløn.
Både for deres egen skyld - og så er det med til at udligne uligheden.
Det sikrer også lidt skat til velfærd og offentligt ansatte. Og hvis lønnen omsættes, gavner det beskæftigelsen.
Endelig er det en god vej til at stoppe den borgerlige snak om at det skal kunne betale sig at arbejde.
Jow - der er mange grunde til ikke at opgive lønkravene på forhånd.
Forhåbentlig har arbejdsgiveren lagt til side fra de 10 fede år, hvor arbejderne holdt igen.
Det vil være særdeles gavnligt for Danmark, hvis arbejdstiden bliver sat ned - eller overarbejdet begrænset.
Desuden vil det være godt at fortsætte indsatsen mod social dumpning.
Vi tog et nap i Folketinget med Finansloven - nu er det fagforeningernes tur til at tage det næste nap."

Bravo, siger jeg og sikkert også mangt en arbejder rundt om landet.

Dorte Sørensen

Er det ikke mere et arbejdsgiver udspil her op til overenskomst aftalerne der skal indgås her i foråret.
Danmark kan ikke konkurrerer på løn – dels er vore leveomkostninger for store – fx er Danmark et dyrt land at købe dagligvare i og boligudgifterne er heller ikke små.

PS: Hvor skal fabrikanten flytte hen når lønningerne også stiger i Kina og i Indien? Kan dette ”gedemarkedet " i længden virkelig betale sig for fabrikanterne og for verdenssamfundet, at der kan flyttes rundt efter laveste lønninger , arbejdsforhold og miljøkrav. Ligeledes hvis verdens lønninger bliver lave så er der jo kun verdens overklasse, der har råd til at købe mere lukus prægede vare og er det en fordel for fabrikanterne.

@Dorte Sørensen

De høje leveomkostninger i Danmark er et direkte resultat af de høje lønninger, så tingene hænger jo sammen.

Det er op til arbejdsmarkedets parter at forhandle overenskomster, men lønstigninger på omkring 2% om året og dermed uændret realløn de næste tre år, er nok, hvad der realistisk set er råd til i den nuværende situation.

Per Bekker-Madsen

Dorte S@ Når lønningerne stiger, stiger skatten, når skatten stiger stiger lønningerne, dagligvarepriserne stiger fordi lønningerne stiger, når varerne stiger så vil vi have mere i løn, helt normalt. Problemet er, at vores lønomkostninger er for høje, så fyrer man medarbejdere fordi man ikke kan sælge nok, når den fyrede ikke har samme indtægt køber han ikke så meget, så fyrer man medarbejdere en ond spiral. Hvis du har en løn på Kr. 200,- i timen og har udbetalt Kr. 80,- efter skat og diver "bidrag" til ditten og datten så kan du få det til at løbe rundt, men virksomheden kan ikke konkurrere pga. de Kr. 200,- i timen. Hvad kan man så gøre? Du har brug for Kr. 80,-! Man sætter skatterne ned sammen med lønne, så nu får du i stedet Kr. 100 i timen og efter skatter og bidrag til ditten og datten, så har du stadig Kr. 80,- men virksomheden har nu kun en omkostning på Kr. 100,- pr. time! Ergo kan han konkurrere og sælge mere og dermed ansætte flere og dermed får vi endnu flere i arbejde og væk fra offentlig forsørgelse (så har man heller ikke brug for så store skatteindtægter). Jeg kunne blive ved, men tror nok du har fanget pointen. Hvorfor skal det være så svært?

En indisk ingeniør får hvad der svarer til kr. 2500,00 (før skat) om måneden. En dansk Carina Mangepenge får ca. 10 gange så meget - uden at røre en finger. De er altså nogen være nogen, de indere.

Jan Eskildsen

Mange arbejdspladser forsvinder, fordi visse produkter kan laves billigere i udlandet. Mange er forsvundet, men ingen synes at have lært noget.

John Vedsegaard

Jeg er nu slet ikke sikker på vi skal være så "bange" for de kinesere. I stedet bør vi lære at samarbejde med dem, og finde ud af hvad de vil købe af os. Der er allerede nu forskellige luksusprodukter som sælges til kineserne - i stor stil, der må forskes mere i hvad de efterspørger.
Samtidig er det jo sådan at netop Kina er et af vores kraftigst voksende markeder.

Engang var alle bange for Japan, af nogenlunde samme årsager. Sjovt nok var Danmark i mange år, det eneste land der eksporterede mere til Japan, end vi importerede fra samme land! Jeg har ikke undersøgt hvordan det er nu, men hvis nogen gider det kan de jo gøre det.

Peter Mortensen

Jeg græder inderst inde. Det er hårdt at høre om. Især når man samtidig kan læse på Politiken, at den nye postkasselov vil koste 300 postbud deres arbejde.
Det er sørgelig læsning, især når man af postlovens formål kan læse:
§ 1. Lovens formål er
1) at fremme etableringen af et åbent, velfungerende og konkurrencebaseret postmarked og
2) at sikre en landsdækkende befordring af god kvalitet af adresserede forsendelser til overkommelige priser og tilpasset brugernes behov.

Jeg vidste fra start af, at det var hensigten for Post Danmark med den lov var at effektuere postomdeling ved, at den ville muliggøre færre ansatte postbude.
Postbudene får ikke mindre at lave samlet set. Der er blot færre postbude til at dele den samme mængde post ud.
Ligesom med artiklen foroven er dette, hvad jeg hader mest. AT MAN IKKE KALDER EN SPADE FOR EN SPADE!! At det man egentlig vil bruge ændringer til er at gøre noget andet end man egentlig havde til hensigt.

Eksemplets magt er stor, så lad mig indskyde med et eksempel:
"Kunne det tænkes, at en lavere realløn ikke ville holde på arbejdspladserne, men i stedet give virksomheden en større profitandel, som ville tilskynde dem til at flytte arbejdspladserne til Kina? At de med en sænket realløn nu har muligheden for at betale de faste omkostninger til en ny fabrik i Kina eller andet sted. At en lavere realløn ikke vil holde på arbejdspladserne som gængs liberal økonomisk tænkning siger, men tværtimod muliggøre deres udflytning"

Brian Pietersen

jeg er overbevist om, at aktionærer, dårlig ledelser, dårlige bestyrelser og andre der ikke laver en skid, får ødelagt mange arbejdspladser i danmark, og her tænker jeg ikke på de medarbejdere der producerer.

Hvis lønnen kun udgår ca. 8% af prisen på disse dekantere og det jo nok er en generel ting (at lønnen er en forholdsvis lille omkostning ved produktion), så er det jo nok ikke grunden til så mange virksomheder søger udenlands. Kunne det måske være fordi miljø-kravene er væsentligt lavere i fjernøsten?
Vi burde lave nogle regler om at ikke kun varer produceret i DK er omfattet af vores miljø-lovgivning, men også hvad der bliver importeret.

Søren Jensen

G-Dage, Barsel, Børns sygedage, lange ferier, u-landshjælp øges med 1 milliard over 2 år. Mere end 5 årlige sygedage. Offentlig ineffektivitet, små klasser i skolerne, mange psykisk syge, der skal forsørges, høje lønninger til de, der kan meget lidt. Carinaer der bare skal have høj understøttelse. Pokker skulle fabrikere i Danmark. Ja Kina har har stigende lønninger og en del flytter produktion til Vietnam og andre lande, i Kina er problemet størst tæt på Hong Kong i Senchen. Luksusvarer kan godt klare de høje lønninger men Georg Jensen får fabrikeret i Chiang Mai i Thailand og Pandora tæt på. Danmark må og skal have en mindre offentlig sektor og lønnen i det offentlige skal presses ned på de kvikke søger i det private.
Ja jeg har arbejdet i det private siden 1965 og har ikke forståelse for den gevaldige sektor der blander sig i alt.. Skatten må ikke være højere end 40%, det indføres først når de græske tilstande indhenter os. Grøn energi, ja vågn op solceller og vindmøller fremstilles nu i Kina og de er og bliver førende på begge områder. Flyt pensionen til udlandet.
Privat virksomhed kan ikke klare presset med skat og høj løn, vi skal mindst ned på middelniveau i EU.