Læsetid: 4 min.

’Hvorfor skal jeg betale for at arbejde i Danmark?’

Mayank Jain og Anand Natarajan er fra Indien, de er begge seniorforskere på Danmarks Tekniske Universitet, DTU, og de betaler begge skat i Danmark. Og så er de godt trætte af de store regninger og al den tid, de skal bruge på at søge om at få lov til at bo og arbejde her i landet
’Hvis Danmark skal være et attraktivt sted for højtuddannede udenlandske forskere, nytter det ikke noget, at vi føler os uvelkomne på grund af nogle diskriminerende gebyrregler,’ siger 40-årige Mayank Jain, der er født og opvokset i Delhi, Indien, og som i dag arbejder som seniorforsker ved Danmarks Tekniske Universitet, DTU.

’Hvis Danmark skal være et attraktivt sted for højtuddannede udenlandske forskere, nytter det ikke noget, at vi føler os uvelkomne på grund af nogle diskriminerende gebyrregler,’ siger 40-årige Mayank Jain, der er født og opvokset i Delhi, Indien, og som i dag arbejder som seniorforsker ved Danmarks Tekniske Universitet, DTU.

Jakob Dall

14. januar 2012

Anand Natarajan kom til Danmark i januar 2010 for at arbejde som forsker på Danmarks Tekniske Universitet, DTU, Vindenergi. Tidligere havde han arbejdet som forsker i både USA og hjemlandet Indien. I USA gik det hurtigt med at få arbejds- og opholdstilladelse som udenlandsk forsker.

»Jeg betalte gebyr for min ansøgning én gang og fik udstedt en opholdstilladelse, som så gjaldt i en fastlagt periode uanset om f.eks. mit pas skulle fornys i perioden.«

Men da Anand Natarajan i 2010 ankom til Danmark med sin kone og parrets to børn, løb han panden mod en administrativ mur. »I Danmark fandt jeg ud af, at min opholdstilladelses udløb blandt andet afhænger af mit pas. Da jeg ankom, kunne jeg godt få en opholdstilladelse i tre år, men da mit pas udløb året efter, siger reglerne, at jeg kun kan få en opholdstilladelse indtil da,« fortæller Anand Natarajan.

Derefter skulle han have fornyet sin opholdstilladelse og på ny betale et gebyr til Udlændingeservice, der håndterer ansøgninger om opholdstilladelse.

Anand Natarajan var altså tvunget til at betale ansøgningsgebyret på 2.575 kroner, selv om han fra begyndelsen har haft en fast ansættelseskontrakt hos DTU. Men der stopper bøvlet ikke.

Anand Natarajans kone, der arbejder i Danmark som it-systemingeniør, skal også have sit pas fornyet i 2012.

Det kommer til at koste familien yderligere 2.030 kroner ifølge Udlændingeservices seneste takster.

Og ifølge reglerne skal familiens to børn derfor også ansøge om at få fornyet deres opholdstilladelser. Og betale samme gebyr.

»Og eftersom min families opholdstilladelser ifølge reglerne kun er gyldige, så længe min opholdstilladelse er gyldig, er vi tvunget til at betale alle gebyrerne én gang til, når jeg skal ansøge om fornyelse af min opholdstilladelse i slutningen af 2012,« forklarer Anand Natarajan.

»Det giver ingen mening,« siger han.

Føler sig uvelkommen

Anand Natarajans og hans familie har foreløbigt brugt omkring 9.000 kroner på at søge om opholdstilladelse i Danmark, og næste år skal familien altså til lommerne igen.

Sådan har det ikke altid været. Indtil januar 2011 skulle udenlandske forskere og deres familie ikke betale gebyr for at ansøge om fornyelse af opholdstilladelse, når de i forvejen boede i Danmark. Men reglerne blev ændret med den såkaldte genopretningsaftale, der blev vedtaget i december 2010 af den daværende VK-regering sammen med Dansk Folkeparti og Liberal Alliance.

»Reglerne gør livet besværligt for mig og min familie. Det giver mig en følelse af ikke at være velkommen her i landet,« siger Anand Natarajan.

Samme følelse sidder kollegaen Mayank Jain med.

Han har været fastansat som seniorforsker ved DTU’s Center for Nukleare Teknologier siden 2006 og har på nær et års ophold på University of Wales boet og arbejdet i Danmark siden 2001.

Mayank Jain har oplevet på egen krop, hvordan de danske myndigheder i løbet af 00’erne har gjort det dyrere og mere bøvlet for en udenlandsk forsker at arbejde og bo i Danmark.

»Da jeg kom først kom hertil i 2001, var det ikke noget problem at få opholdstilladelse. Det var gratis at søge, og det tog et par ugers tid. Dengang var der en speciel ordning for udenlandske forskere,« fortæller Mayank Jain.

Lange ventetider

Men da han sidste år besluttede sig for at søge om permanent opholdstilladelse i Danmark, fik han et chok.

Mayank Jain ringede til Udlændingeservice og fik at vide, at han skulle betale 3.552 kroner i gebyr for overhovedet at få lov til at ansøge.

»Samtidig sagde de, at sagsbehandlingen ville tage omkring et halvt år. Lige før jul ringede jeg så til Udlændingeservice igen, og der fik jeg at vide, at jeg skulle regne med en sagsbehandlingstid på 10 måneder,« fortæller Mayank Jain.

Han føler sig slet og ret dårligt behandlet.

»Hvorfor skal jeg betale flere tusinde kroner bare for at for at få lov til at ansøge om at bo og betale skat i Danmark?,« spørger han.

»Jeg har betalt skat her i landet i 10 år. Så bør jeg vel ligesom alle andre have adgang til offentlig service,« mener Mayank Jain.

»Det virker diskriminerende. Det er en slags dobbeltskat, og 3.552 kroner er mange penge at betale. For mig sender det et budskab om, at jeg er ikke er ønsket her i landet,« siger han.

Mayank Jain er også irriteret over, at forskere fra EU-lande slipper for at skulle have tegnebogen op af lommen, når de ansættes som forskere i Danmark.

»Det er jo dobbelt diskrimination,« siger han.

Mayank Jain fortæller, at flere udenlandske kolleger og pH. d-studerende ved DTU føler sig uvelkomne i Danmark på grund af reglerne.

»Logikken lyder: Hvis I skal bo her, skal I betale ekstra. Det er en dum strategi. Vi er højtuddannede folk, der alle bidrager til Danmark. Der sidder mange pH. d-studerende her på DTU, som gerne vil søge opholdstilladelse via green card-ordningen, når de bliver færdige. Men det koster over 6.000 kroner, og når de finder ud af det, bliver de meget frustrerede. Det giver ikke mening at skræmme dem væk, når Danmark i forvejen har investeret i disse menneskers uddannelse,« siger han.

»Danmark er i stor konkurrence med lande som England, hvor det er nemmere på grund af sproget for udenlandske forskere at arbejde. Dygtige højtuddannede forskere kan sagtens få job i andre lande end Danmark.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Dorte Sørensen

Hvordan hænger det sammen med OVKs tidligere erklæringer om at de arbejdede for at få ”kloge og dygtige” mennesker til landet.

Vibeke Svenningsen

Dorte:

I deres iver om at holde alle horder af nasserøve fra døren, som vi danskere jo i følgecdem går of blive varme der i de store udland, parkerede de enhver fornuft, ret og rimelighed samt ikke mindst anstændighed iht at opfylde et lovbestemt myndighedskrav disse mennesker skal opfylde, og så får endda allernådigst lov til at betale for det. Velkommen til Dannevang-:) Her til lands går i meget op i hygge, det forstås.

Sofie Jørgensen

Et afklarende spørgsmål:

Gebyret, de skal betale, er det for at komme ind under ordningen, hvor de betaler "forskerskat" i stedet for alm skat, eller er prisen den samme for den taxachauffør, der lægger halvdelen af som løn i statskassen..? (For hvis den omtalte familie skal betale 9.000 kr for i tre år kun at betale 25% i skat, så synes jeg, der mangler den normalt så kritiske sans hos informations journalister)

"»Reglerne gør livet besværligt for mig og min familie. Det giver mig en følelse af ikke at være velkommen her i landet,« siger Anand Natarajan."

"»Det virker diskriminerende. Det er en slags dobbeltskat, og 3.552 kroner er mange penge at betale. For mig sender det et budskab om, at jeg er ikke er ønsket her i landet,« siger han [Mayank Jain]."

Men I er heller ikke ønsket her i landet...
Al liberal ideologi er blevet solgt til højestbydende (eller måske i virkeligheden lavestbydende). Selv frihedens forkæmpere (LA) har solgt deres nærmeste familiemedlemmer, for at lefle sig med i denne ordning.
Det kommer til at tage lang tid før det ikke længere er DF, der bestemmer hvem det er ok at være.

Dorte Sørensen

Stop dit vrøvl med, at det VKO's skyld!

Gu' er det komplet åndsvagt, men hvis den tyndp..... regering tog sig sammen kunne de have rullet disse tåbeligheder tilbage i løbet af få dage.

Susanne Lindholm

Det lyder ikke rart med alle de gebyrer, familien skal betale . Gad vide om familien samlet set - får mere ud af at være i Danmark end f.eks. USA eller Indien ? når vi sammenligner med børnepasning, skolegang, sygesikring og evt. hospitalsophold ? samt tryghedsforhold og sociale forhold ?. I USA og Indien er der jo langt færre relativt set som har den uddannelse som familien har, og i de lande er sådan en families privillegier samlet set vel også relativ større end i Danmark. Det koster jo også noget for alle herunder udlændige i Danmark, at bo i verdens mindst ulige samfund. Men det ser udlændingen måske ikke så meget på .

Verdens mindst ulige samfund, det fortæller jo ikke meget. Medmindre i gerne ser det rammer EU's laveste fællesnævner, så det op af stolen.

Susanne Lindholm

Hallo . Artiklen handler om en højt udannet familie med 2 personer besklæftiget som forsker og it- medarbejder - lad være med at lægge alle mulige andre tolkniner ind her. Det er en familie der efter det forlydende klarer sig ganske godt, har en høj indtægt , og er utilfredse med gebyrpolitikken , det kan man da godt forstå. Men hvad med alle os andre, der har betalt høje skatter og afgifter altid ? hvad skal vi så sige ?

Jeg har personligt mødt flere udlandske forskere, ansat på danske universiteter og har spurgt dem hvor de er i DK - og de svare at forholdene her er ualmindeligt gode set ud fra en offentlig ansat forskers øjne - især hvis man kommer fra udlandet, hvor der på ingen måde gives tilsvarende hverken lønninger, pensionsforhold, arbejdsforhold og hvor den sociale standard langt oversiger ande landes , hallo vi taler om Indien og USA - har I være det ? og set hvor mange der bor og lever på gaden , og I Indien hvor de senest hørte jeg ofrede en pige på 7 år som offergave for at få en god høst - Det kan være at den lille forskeransatte familie alt i alt er godt tilfreds med deres situation, hvorfor er de her ellers ? det lyder jo til at de har jobmuligheder her og der og alle vegne også uden for Danmark. Tak dog og være lidt realistiske , og spar alt det ordgas.

Lauritz Jensen

Hvis det er så slemt for familiens økonomi med de der gebyrer forstår jeg ikke hvorfor de forlod deres velbetalte Djobs i Indien ..
Mon ikke 'sandheden' er at familiens Overhoved, da han nu er så veluddannet, har regnet på sagen og besluttet at det STADIG er en fed forretning ??

Og ja, er de her på 'Forsker-ordningen' ??

Susanne, det er beklageligt de har det værre andre steder, men det jo netop fordi vi som folk, ikke sidder på hænderne... eller det har måske ændret sig.

Der er altid Haiti at sammenligne med.

Susanne Lindholm

Ja og i Indien har Microsoft ansat 50.000 it- ingeniører til vel omkring 3-4000 kr i månedsløn, og med kontorer med 2 kvm som arbejdsplads i store fabriksagtige haller med 100-vis af medarbejdere i det samme lokale. Og de store internationale konsulentfirmaer som KPMG , som jeg har ladet mig fortælle ansætter 1000 ingeniører i Tyskland om året, men ansætter 1000 ingeniører i Indien OM MÅNEDEN. Det samme gælder vel IBM og alle de andre store it- virksomheder - ja selv HK handler med it- konsulentvirksomheder , som udliciterer arbejdet til den billige højtuddannede arbejdskraft i Indien. Det er vel også kun et spørgsmål om tid før de danske universiteter udliciterer al forsking til billigere lande ? Som det allerede fremgår er vi inde i en globalisering af samfundene, hvor alle faktorer og parametre er i spil - og bevæger sig rundt efter de bedste forhold , både arbejdskraft og virksomheder , tænk bare på Mc Donald, Nestle og Q8 bl.a. som ikke vil være med til at betale skat i DK selvom de omsætter for milliarder af kr. i Danmark.

Lauritz Jensen

Jonas, hvor ved du fra at vi beskatter de omtalte Indere på samme måde som vi selv beskattes ?
Du er godt bekendt med at der findes en særlig skatte-sats til Den Internationale Forsker-kaste, ikke sandt ?
Og uanset hvad du siger : I Danmark ligger folk ikke og dør på gaden af sult medens alle bare går forbi som om ingen ting er sket . I Danmark får du ikke tæsk for at tage et 7-årigt barn med koldbrand i foden til lægen .
Og I Danmark er der ikke nogen der spørger dig hvor meget du skal have for dine børn !

Og så er jeg hamrende ligeglad med at det er meget være i USA . Danmark er, Gudsketakoglov, IKKE Amerika .. Endnu !

Forskerbeskatning kan man vist kun få i de første to år, såvidt jeg husker.
Jeg undrer mig imidlertid, når jeg hører om de ufatteligt mange mennesker, Indiens universiteter er i stand til at pumpe ud hvert år. Jeg tvivler simpelthen på, at det i et så klasseopdelt og ulige samfund som det indiske kan lade sig gøre med så massiv en produktion af folk med videregående uddannelser, selvom disse blot i dette tilfælde er tekniske.

Lauritz Jensen

Peter Hansen, når man har ufatteligt mange mennesker at tage af kan man pumpe lige så ufatteligt mange ud i den anden ende .. Det er vel ikke så svært at fatte ?

Og så er Indien altså ikke det lav-teknologiske U-land det var dengang Eik Skalå sang om det ..
De er netop nu i gang med at indføre bio-metriske ID-kort til indbygerne .. ALLE 1.2 Milliarder !

Slettet Bruger

Uden nogensinde selv at have være omfattet af forskerordningens betydelige fordele men med flere konkrete udenlandske jobtilbud på hånden, har det for mig efter grundige gennemregninger, altid bedst kunnet betale sig at blive i Danmark. Bruttolønnen har simpelthen været langt højere her (uden at landet af den grund er gået konkurs) og yderligere økonomisk fornuftigt egoistisk betragtet efter diverse fradrag, offentlige returydelser (sundhedssystemet) og udsigt til folkepensionens grundydelse.

Men hvis de her nævnte gebyrer betales for at dække omkostninger og ikke tilfredsstille den sædvanlige populisme, så er det atter et eksempel på overflødigt bureaukrati, da man kunne have nøjes med at dreje på et eksisterende instrument (forskerskatten).

PS Ellers kender jeg også lidt til forholdene. For ikke særlig mange år siden havde jeg udenlandsk kæreste, der som forsker i mikrobiologi, næppe ville have haft problemer med at få arbejde i Danmark, og som jeg i alle tilfælde ville have forsørget og garanteret for indtil da. Men efter at have brugt nogle dage med at forstå ny-i-danmark, som den vist hed, var vi snart overbeviste om at vi nok var tvungne til at gifte os og at meget ville blive usikkert, bureaukratisk bøvlet, ikke mindst med at få hendes datter herop også og næppe særlig romantisk – hun efter at have tygget sig igennem reglerne desuden overbevist om, at hun næppe var velkommen.

Lauritz Jensen

"desuden overbevist om, at hun næppe var velkommen."
Næ, det er næppe helt forkert ..
Vi er vel en hel del der synes det smager rigtigt meget af noget Fødevarekontrollen normalt slår hårdt ned på at der, i en tid med masser af arbejdsløse, herunder veluddannede mennesker med friske uddannelser, importeres arbejdskraft fra lande vi på ingen måde plejer at sammenligne os med ..
På andre vilkår end dem vi selv har !

Henrik Wagner, der har aldrig været fuld beskæftigelse, det er nu også ligegyldigt, sålænge der produceres mere end rigeligt - det vigtigste er da, at folk kan komme til at bo og forske her og der og allevegne.
Omvendt synes jeg nok, at Lauritz Jensen har et noget naivt forhold til at det uddanne på højt niveau, hvad det kræver blot af logistik, for ikke at tale om undervisere og på tekniske uddannelser også udstyr. - Det er formodentlig også derfor, at mange indere netop søger til lande udenfor Indien for at realisere deres muligheder. Til vores fordel.

Lauritz Jensen

Peter Hansen, hvis de Indiske uddannelser ikke var noget værd ..
Tror du så erhvervslivet havde fået regeringen til at indføre en ordning der muliggør importen af dem ?

Henrik Wagner :
Når jeg hører at vi importerer arbejds-kraft fra 'De Fattige Lande' på andre vilkår end dem vi selv bydes..
I en tid med MASSER af ledige herhjemme ..
Så får jeg en Lorte-smag i munden .
Forstår du det nu ??

Slettet Bruger

Lauritz Jensen

Du kommenterede på noget jeg skrev, og det hænger ikke sammen med virkeligheden, at min daværende kæreste kom fra et fattigt land og for at tage arbejde fra andre på dårligere vilkår.

Det er muligt det hjælper på din lortesmag at lukke grænserne, men jeg tror ikke det hjælper på de lediges situation, hvis udlændinge ikke kunne arbejde, hvor der er mangel på specialiseret viden og arbejdskraft herhjemme.

Bortset fra det, er det muligt at efteruddanne mange ledige til jobs, som eksempelvis nogle indere er parate til at tage i morgen, foruden problematikker omkring lønninger og arbejdsforhold. Det stopper dog ikke ved de fysiske grænser da kontorer, udviklingsarbejde og supportfunktioner nemt kan flyttes og bliver det, hvorfor det kræver dybere overvejelser.

Forskerordningen er begrænset til fem år (men treårsmodellen giver endnu mere 'rabat'), og forskere med udenlandsk statsborgerskab bliver oplyst om muligheden inden eller ved ansættelsen. Desuden fratages forskerne nogle fradragsmuligheder. Det hele ender vidst på omkring 39%.

‎"Danmark er i stor konkurrence med lande som England, hvor det er nemmere på grund af sproget for udenlandske forskere at arbejde. Dygtige højtuddannede forskere kan sagtens få job i andre lande end Danmark."

Der bliver nu talt rimelig meget engelsk på de danske universiteter på grund af det forholdsvis internationale miljø. Desuden virker det noget tåbeligt at sammenligne på kun det sproglige parameter i forhold til Danmark. Tyskland, Frankrig og Italien er langt værre stillede ud fra det forhold. Udbyttet af skattepengene er desuden langt højere i Danmark end mange andre lande.

Jeg har netop lavet en større metodeopgave om forskermobilitet. Her interviewede vi nogle forskere med udenlandsk statsborgerskab. Det vigtigste var ikke økonomien på trods af økonomiske incitamenter. I stedet er det vigtigste muligheden for at arbejde i et godt forskermiljø, som de enten kender gennem tidsskriftsserier, artikler, konferencer etc. eller andet netværk. Det vigtigste forhold for en ansættelse efter eksempelvis en ph.d-uddannelse er muligheden. Således er forskerne meget afhængige af kontekst og omstændigheder. Kort sagt er det bestemmende for en ansættelse i Danmark tilsyneladende en faglighed, da det er herigennem kontakten opnås. En metode til at få flere forskere hertil vil i så falde være at give forskerne friheden tilbage.

Inden for naturvidenskabelig forskning kan det være meget almindeligt især for de unge (dvs. de 25-40-årige) at skifte arbejdsplads med 1-3 års mellemrum, og forskningsmiljøerne i Danmark ville sygne helt hen hvis de ikke fik friske folk og idéer ind ude fra (både i form af ansættelser og i form af langtidsgæster). Så kan det godt være at vi har masser af nyuddannede arbejdsløse med en høj uddannelse, men i hvert fald inden for mit felt ville de slet ikke kunne blive ansat på et dansk universitet før de havde været nogle år i udlandet.

Det store problem er for mig at se ikke gebyrerne (selvom jeg finder dem provokerende) men den utroligt omfattende ansøgningsprocedure man skal igennem. Som eksempel fik jeg i går at vide af en professor i Japan at det er nemmere at søge om permanent opholdstilladelse i Japan for en dansker end det er for en japansk ph.d.-studerende at søge om lov til at besøge et dansk universitet i et halvt år for sit japanske universitets midler. Jeg finder det pinligt at de danske regler gør det så besværligt for forskere at skifte land på trods af at det er bedst for forskningen at forskere ofte gør det.

Jørgen Larsen

Underligt nok er der ingen der har spurgt hvad denne inder og hans kone tjener pr. år siden de syntes det er en økonomisk belastning for dem at arbejde i Danmark?

Olav Bo Hessellund

Tvivler på, at det her primært handler om økonomi for disse forskere.

Gætter på, at det afgørende for dem er følelsen af ikke at være velkomne og værdsatte i det land, de lægger deres arbejdsindsats i – og den følelse kan man ikke bebrejde dem.

Henrik Jensen

Det er jo helt forfærdeligt, at de skal betale 9000 kr to gange, hvis man lige ser bort fra, at de i mange tilfælde kan nøjes med at betale "forskerskat" på 26%. http://www.skat.dk/SKAT.aspx?oId=1788672

De kan jo også vælge at forny deres pas, inden de vælger at tage til Danmark, og således nøjes med at betale een gang i stedet for to gange ansøgning. Dette kan lade sig gøre i Danmark, mon ikke også det er muligt at forny passet et år tidligere i Indien, hvis man fortæller at man agter at opholde sig udenlands i flere år. Det er jo muligt at finde ud af sådanne ting inden man tager afsted. En historie, der egentligt ikke er en historie.

Lauritz Jensen

Henrik Wagner, jeg har på INTET tidspunkt talt for 'at lukke grænserne', faktisk har jeg et temmelig anstrengt forhold til 'Grænser' på landkortet !
Men så længe 'Arbejderklassens Internationale Solidaritet' blot er en by i ex-USSR går jeg ikke ind for at folk skal kunne komme hertil fra billig-lande og aflønnes som om de aldrig var rejst .
(Jeg syntes HELLER IKKE at det var i orden at informerens Philip Lauritzen arbejdede i Grønland under 'Dansker-ordningen' ..
For derefter at komme hjem og brokke sig over 'Godheds-industrien' og alle 'social-nasserne' .. )

Og OK, din x-kæreste kom her sikkert mest fordi det er hvor du holder til ... Og det er jeg ganske meget imod at forhindre !

Slettet Bruger

Lauritz Jensen

Det er muligt du føler dig mere solidarisk end andre mennesker. Men hvad ville vi/man og i bredere forstand verden få ud af, at folk fra ”billig lande” ikke kunne komme her, hvis det er hvad vi vælger at kalde det frem for at lukke grænsen, og uanset de måtte være bedre kvalificeret end nogle danskere?

Som jeg ser det, ville der blot være yderligere motivation for virksomheder til at bosætte sig i ”billig landene” og ikke alene producere varerne der, men også forske, udvikle, administrere og supportere derfra – en tendens som allerede er i gang.

Men okay, det er da også en måde at overføre viden og rigdom fra os til dem på. En anden vej kunne være, hvor grænseoverskridende det end måtte lyde, at tillade endnu flere at arbejde og betale skat i Danmark med de fordele det kunne have når man nu ikke kan få det hele.

Velkommen til Danmark som Udkantsnation. Hvis nogen stadig var i tvivl så udtrykker artiklen fint VKOs politi(k). Det vil forhåbentligt blive lavet om, ellers er HTS og Co. sgu ikke meget bevendt.

Pankaj Sharma

Jeg er en uddannet ingeniør som har arbejdet i DK i 4 år. Jeg søgt en permanent opholdstilladelse 1 år siden så jeg kunne slippe for at betale 4000 DKK hver gang jeg skulle søge om ny visum. Nu har min sag ligget ved udlændingestyrelsen i 1 år. Deres officielt servicemål for behandling af sådan nogle sager står til 7 måneder på deres hjemmeside. Sidst fik jeg en mail fra dem at sagen vil blive afgjort inden udgangen af marts 2012. Nu er vi i Maj 2012 og jeg har ikke hørt noget siden.

Efter at have sendt flere mails og have ringet til dem flere gange fik jeg endelige en klage registreret i min sag. Men, jeg fik et chock da jeg fandt ud af at de havde registreret en klage over en familiesammenføringssag som var slet ikke det jeg havde søgt om.

Hvis man ringer til dem får man ikke noget afgørelsesdato stadigvæk. Jeg ved ikke hvad man kan ellers gøre end at vente og blive stresset. At de behandler højtuddannede mennesker sådan forstår jeg ikke!

Pankaj