Læsetid: 4 min.

Irakisk fængselsinspektør krævede at deltage i dansk fangetilsyn

Det er en helt fundamental regel, at lokale myndigheder ikke må være til stede under tilsyn med fanger. Alligevel fik irakiske og britiske myndigheder ved flere lejligheder lov til at overvåge danske tilsyn med irakiske fanger
3. januar 2012

Da en dansk delegation den 23. juni 2004 var på tilsynsbesøg i det irakiske Al Makil-fængsel i Basra, blev fangerne ført ind i et stort lokale. Her skulle de interviewes af delegationen, der bestod af militærjurist Kurt Borgkvist, en militærlæge, en militærpolitibetjent samt en tolk.

Men de danske delegationsmedlemmer og de irakiske fanger var ikke de eneste tilstedeværende. Som det fremgår af den tilsynsrapport, der efterfølgende blev udarbejdet af danskerne, deltog også inspektøren for det irakiske fængsel samt en lokal dommer.

Som Information afdækkede i sidste uge, fortalte flere fanger ved tilsynsbesøget, at de var blevet groft mishandlet af irakisk politi, da de blev arresteret eller under den efterfølgende varetægtsfængsling på lokale politistationer. Ifølge tilsynsrapporten fik det den irakiske fængselsinspektør til at hidse sig op, men som der står i rapporten:

»Han beroligedes med, at samtlige udsagn fra interviews indtil nu ikke har noget at udsætte på ’hans’ fængsel.«

Også den irakiske dommer blandede sig.

»Han er fuld af løgn« sagde han om en fange, der hævdede at være blevet mishandlet, og han beskyldte også flere af de andre fanger for at tale usandt, selv om mange kunne fremvise objektive tegn på tortur i form af blandt andet ar og brændemærker.

En nødvendighed

Som militærjurist for Irak-bataljonens Hold 3 stod Kurt Borgkvist i spidsen for de danske tilsynsbesøg fra februar til og med juli 2004. Han fortæller, at den danske delegation ved nogle tilsyn fik lov til at tale med de indsatte uden irakisk indblanding, mens inspektørerne i andre fængsler krævede at deltage.

»Ellers kunne vi ikke få lov at gennemføre vores tilsyn,« siger Kurt Borgkvist og forklarer, at »dommeren var med på besøget i Al Makil-fængslet, fordi han skulle være med til at udpege fanger, som vi eventuelt havde ansvaret for.«

Også ved tilsyn i britiske fængsler i Irak måtte danskerne finde sig i at interviewe fangerne under opsyn. Det fremgår af tilsynsrapporten, der ikke kun beskriver tilsynet i Al Makil-fængslet, men også to besøg i det britiske Divisional Temporary Detention Facility på den britiske militærbase ved Basra.

Som der står i beskrivelsen af det første besøg, den 9. juni 2004: »Af hensyn til den igangværende efterforskning og afhøring af fangerne bad personale om lov til, at tre engelske afhøringsofficerer måtte overvære fangernes reaktion på vore spørgsmål. Der sås ikke umiddelbart nogen grund til at forhindre dette.«

Og om det andet besøg i Divisional Temporary Detention Facility står der: »Der deltog fra engelsk side en observatør/fangeledsager«.

Turistbesøg

Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre (RCT) deltager på lige fod med Folketingets Ombudsmand i tilsynsbesøg i danske fængsler, og specialister fra centret underviser i andre lande om fængselstilsyn. Jurist i RCT Dorrit Ree Akselbo finder oplysningerne om de irakiske myndigheders deltagelse i tilsynsbesøg i irakiske fængsler særdeles bekymrende.

»Vi understreger altid, hvor vigtigt det er, at besøgene foregår uafhængigt af myndighederne, og at man har lov til at interviewe fangerne alene. Det er en klar grundregel. Ellers er der tale om et slags turistbesøg, som man ikke bør deltage i,« siger hun. »Hvis myndighederne er til stede, kan man selvfølgelig ikke regne med, at fangerne tør sige, at de har været udsat for mishandling, hvis de samme myndigheder er ansvarlige for fangemishandlingen.«

Dorrit Ree Akselbo understreger, at RCT under tilsynsbesøg i danske fængsler altid interviewer de indsatte uobserveret. »Og det er selvfølgelig endnu vigtigere, at man har den mulighed i lande som Irak, hvor der er tradition for tortur. For faktisk ved vi, at systematiske, uafhængige tilsynsbesøg kan være et godt redskab til at begrænse tortur, men hvis man lader de lokale myndigheder deltage i tilsynene, underminerer man hele det arbejde, der er blevet gjort på området.«

Dorrit Ree Akselbo anerkender, at den danske Irak-styrke arbejdede under særdeles vanskelige forhold.

»De kan jo ikke gøre for, hvis det ikke kunne lade sig gøre at føre uafhængige tilsynsbesøg. Men så nytter det bare ikke, at de danske myndigheder lod som om, der blev ført effektive tilsyn. Så burde man i stedet have ladet være med at deltage i tilsynene og erkendt, at den eneste mulighed måske var at oprette egne fængsler.«

Regeringen forsikrede

Ikke alene foregik de danske fangetilsyn i Irak i strid med basale principper. I sidste uge har Information også afdækket, at den danske Irak-styrke end ikke kunne finde frem til alle de fanger, som var blevet overleveret til irakisk varetægt.

Samtidig forsikrede den daværende regering, at de danske styrker førte »tilsyn med de tilbageholdte, som danske styrker har overdraget til britiske styrker eller til lokale myndigheder«, og at der ikke var rapporteret om, »at de tilbageholdte, som danske styrker har overdraget, skulle have lidt overlast,« som Anders Fogh Rasmussen sagde i Folketinget den 5. maj 2004.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Henrik Darlie

"Så burde man i stedet have ladet være med at deltage i tilsynene og erkendt, at den eneste mulighed måske var at oprette egne fængsler.«

Helt enig. Alternativt kunne man være blevet hjemme, istedet for 'at rende og spille smarte' i iraq, for nogen nævneværdig militær betydning har det ialtfald ikke haft, hvad enhver, med et minimum af forstand, fra starten må have kunnet forudse.

Lykke Johansen

Hvad mon der efterfølgende skete med de "åbenmundede" fanger?
Ingen fulgte vel op på, om deres udsagn om at have været udsat for tortur, medførte yderligere afstraffelse af dem i form af fornyet tortur?

Grotesk, at danmark overhovedet deltog i Foghs private korstog i Irak for at hjælpe ham til topposten i Nato.

FØJ!

Jette Abildgaard

Lykke...

hvorfor har jeg en fornemmelse af, at disse fanger ikke laengere har mulighed for at sige noget som helst paa denne jord?

Det er saa ulaekkert hvad der foregik og, hvad der stadig foregaar.....

Pas paa dig selv og, godt nytaar!

Hvorfor er dette ikke hovedhistorie i tidens medier? Jeg ser det ikke på gadeskilte for hverken uge eller dagblade.
Spil i denne. Pujlen er større end du tror.
6.3 mia. kr. til mediestøtte.

Jette Abildgaard

Lars Dahl,

Gulvtaeppet Lars......

....og naar noget foerst er kommet derunder, saa graver ''vi'' det ikke op igen....

Michael Ribers

Umiddelbart kan man jo forvente to udfald af den gennemførte undersøgelse:

1) Fangerne tør ikke udtale sig af frygt for repressalier fra den irakiske fængselsledelse. Det betyder at ethvert resultat af undersøgelsen der viser at fangerne ikke lider overlast er ugyldigt inden man er startet.

2) Den anden mulighed, og det det ser ud til hændte, er at nogle af fangerne alligevel taler om den systematiske tortur. I så fald har man fået bekræftet et minimumsniveau for udbredelsen af tortur, men til en meget høj pris for de pågældende der talte.

Der virker mildest talt uprofessionelt at gennemføre en undersøgelse med de to muligheder for øje. Der må være bedre løsninger til at dokumentere torturen.

Noget helt andet er så at den tidligere regering vælger at feje en undersøgelse, der måske har kostet liv at få fat i, ind under gulvtæppet. Kynismen og omfanget af løgne fra den tidligere regering kan dog ikke overraske længere...