Læsetid: 3 min.

Københavnsk forbud har ikke betydet mindre købesex til handicappede

Pædagoger skal ikke længere opfordres til at formidle kontakt mellem handicappede og prostituerede, mener regeringen, der vil ændre vejledningen. Allerede i 2006 forbød Københavns Kommune pædagogerne at formidle kontakt, men forbuddet har ikke betydet, at færre handicappede går til prostituerede. De gør det bare på mindre sikre vilkår, lyder det
Handicappede i Københavns Kommune går fortsat til prostituerede, selv om kommunen for i 2006 forbød pædagogerne at hjælpe de handicappede med at formidle kontakt: Nu sker det bare på mindre sikre vilkår, siger fagfolk.

Handicappede i Københavns Kommune går fortsat til prostituerede, selv om kommunen for i 2006 forbød pædagogerne at hjælpe de handicappede med at formidle kontakt: Nu sker det bare på mindre sikre vilkår, siger fagfolk.

Thomas Nielsen

1. februar 2012

Pædagogerne på landets botilbud for handicappede skal ikke længere opfordres til at »yde hjælp til at kontakte en prostitueret,« som det i dag hedder i Socialministeriets vejledning til kommunerne fra 2001. Det mener regeringspartierne, som vil fjerne den del af vejledningen, hvor prostitution nævnes.

Allerede i 2006 forbød Københavns Kommune pædagogerne at formidle kontakt til prostituerede, men spørger man i dag praktikere i kommunen, har forbuddet ikke betydet et fald i beboernes brug af prostituerede.

»Nej, det har skam bare betydet, at de handicappede gør det under mere usikre vilkår,« siger seksualvejleder og pædagog Henrik Larsen, der i mange år op til det københavnske forbud var med til at formidle kontakt til prostituerede.

»Vores dilemma er jo nu, at vi ikke må snakke med beboerne om det her, til trods for at vi ved, at det foregår lige foran næsen på os. Før i tiden kunne vi i det mindste vejlede dem om, hvordan de passer bedst på sig selv, når de er af sted, hvilke ’typer’ de skal undgå, hvad de skal gøre for at undgå kønssygdomme og alle sådan nogle ting. Men det må vi ikke længere, og konsekvensen er, at beboerne selv må finde ud af at passe på sig selv,« siger Henrik Larsen, der til daglig arbejder på ’Vinklen’, et bosted for unge udviklingshæmmede på Østerbro.

Det er nu snart seks år siden, at en enig Borgerrepræsentation vedtog, at »hjælpepersoner ikke længere skal kunne tilbyde at tage kontakt til prostituerede på vegne af den person, som de er hjælpeperson for,« som det lød i ændringsforslaget, som Socialdemokraterne fremsatte.

Siden er der ikke lavet nogen officiel evaluering af forbuddets effekter, men ifølge Socialpædagogerne, har forbuddet ikke forhindret beboerne i at opsøge prostituerede. De gør det blot på egen hånd, forklarer næstformand i Socialpædagogerne Marie Sonne.

»Den melding, vi får fra bostederne, er, at der ikke er færre af de handicappede, der opsøger prostituerede. Der er selvfølgelig nogle få, som er så fysisk handicappede, at de ikke er i stand til at gøre det uden hjælp fra pædagogerne, og det siger sig selv, at de gør det ikke længere. Men det foregår naturligvis stadig. Nu gør de det bare uden vores hjælp,« siger hun.

Beskytter beboerne

Pædagog og seksualkonsulent Simon Simonsen arbejder til daglig på et botilbud for udviklingshæmmede i Brøndby og er derfor ikke underlagt det københavnske forbud. I gårsdagens Information ytrede han sin bekymring for, hvilke konsekvenser det vil kunne få, hvis det på landsplan bliver forbudt for pædagogerne at hjælpe med at formidle kontakten og vejlede om brugen af prostitution. For det vil ikke betyde færre prostitutionsbesøg, forudser han.

»Det kommer bare til at betyde, at de skal gøre det selv, og det kan gå galt på mange måder. Jeg kan i det mindste sørge for, at det foregår under nogenlunde ordentlige vilkår — både for beboeren, men så sandelig også for den prostituerede,« sagde Simon Simonsen.

Og kigger man på de københavnske erfaringer, er der altså meget, der tyder på, at han har ret i, at et forbud ikke vil medføre færre prostitutionsbesøg.

Skal ikke opfordre

Men spørger man ligestillingsordfører for Socialdemokraterne Rasmus Horn Langhoff, er det et principielt spørgsmål.

»For langt de fleste i prostitution har det en enormt skadelig effekt — og i forsøget på at hjælpe én gruppe borgere nytter det ikke noget at ofre en anden gruppe svage borgere,« siger han.

»Vi kan selvfølgelig ikke forhindre de handicappede i at opsøge prostituerede, men vi skal ikke ligefrem opfordre pædagogerne til at hjælpe til,« siger Rasmus Horn Langhoff og slår fast, at forslaget ikke handler om at gøre det forbudt for pædagogerne at formidle kontakt. Det handler blot om at fjerne opfordringen i vejledningen — i hvert fald indtil videre.

»For det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg generelt set ikke går ind for prostitution, og det er en debat, vi snart vil tage op,« siger Rasmus Horn Langhoff.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Er det første gang du skal stemme til et folketingsvalg?
Vi giver alle førstegangsvælgere gratis digitalt abonnement under valget.

Tilmeld dig

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Spørgsmålet er.:
Mener vi som samfund, at det at have sex sammen med et andet menneske, er en menneskeret / hører under menneskerettighederne ?
Hvad er konsekvenserne, hvis vi siger ja, det er det ?
Hvad er konsekvenserne, hvis vi siger nej, det er det ikke ?

Vibeke Svenningsen

Så længe købesex er lovlig i Dk, har mennesker med handicap samme ret til at benytte det - og hvis vi som samfund anerkender, købesex har en gavnlig samfundsmæssig nytteværdi, skal mennesker med et handicap selvfølgelig gøres i stand til på lige fod med at andre at benytte en sådan ydelse, hvis de har lyst og behov for det. De skal ikke bruges som løftestang for hverken den ene eller anden side i prostitutionsdebatten.

Jeg er imod at tillade købesex for alle! Det er den ultimative udbytning af sine medmennesker.

Den her debatten drejer sig for mig ikke om, hvorvidt sex er en menneskeret eller ej - men om hvorvidt mennesker med et handicap i videst mulig omfang skal gives samme muligheder som andre, og have hjælp hertil, hvis det ellers er lovligt for andre - altså det er diskriminationsvinklen, der er det bærende her.

Karen von Sydow

Hm,
der er flere elementer i denne sag.

For det første mener jeg det er et kommunalt anliggende hvordan man lokalt ønsker at udforme vejledninger, og om evt. hjælp til at formidle kontakt til en sexarbejder skal indgå i en sådan vejledning eller ej. Det skal Christiansborg ikke diktere eller have en menig om.

For det andet handler det jo i bund og grund om, som den socialdemokratiske ordfører jo også siger, et ønske om kriminalisering af købesex på sigt.

Jeg mener ikke sex er en menneskeret, men det er en menneskeret at bestemme over egen krop - også hvis man ønsker at tjene på den. Fri mig for de udokumenterede argumenter om, at sexarbejde per se er ufrivilligt og skadeligt.

Går man ikke ind for prostitution, som Rasmus Horn Langhoff ikke gør, så kan man heller ikke gå ind for pornografi, som ikke kan være andet end visualiseret sexarbejde.

STOP heksejagten på kommerciel sex; I kommer bare til at skyde jer selv i foden med grotesk dobbeltmoral og ulidelig moralisme.

Interessant spørgsmål Mona.

Umiddelbart ville jeg sige nej, det er ikke en menneskeret at have sex med et andet menneske.

Men efter at have tænkt over det kan man sagtens argumentere for at det, rent juridisk, faktisk kan være en overtrædelse af menneskerettighederne.

Menneskerettighederne er efter min mening ved at blive udvandede, og der er da uden tvivl nogen der vil mene, at det er nedværdigende, at en hel befolkningsgruppe således gr. statslig indblanding forhindres i at få opfyldt et basalt behov.

Vibeke Svenningsen

Man kan ikke argumentere for, at det er en menneskeret at købe sig til sex - det er en menneskeret at have retten til en seksualitet. Man kan ud fra et menneskeretsligt perspektiv argumentere for retten til at sælge sex.

Kære handicappede og andre: sex er ikke en menneskeret.

Man kan klare den selv, eller finde sig en kæreste.

Jeg synes det er dybt samvittighedsløst at købe en kvindes krop som var hun en sko på udsalg og udnytte et andets menneske for egen seksuel nydelse.

Det er et helt fokert menneskesyn.

Ann Bille

Nu ved jeg ikke hvorfra du har den sko-fetish, men man køber altså ikke kroppen - den er fortsat den prostitueredes egen, også efter den seksuelle handling har fundet sted.

Jeg synes det er er mærkeligt menneskesyn at mene, at fordi man har brug for andre menneskers hjælp til at fungere som et helt menneske, så betragtes man som en udnytter og samvittighedsløs.

Det er ikke en menneskeret at få sex i den forstand, at det offentlige via bistandskontoret bør fremskaffe sex til de klienter, der ikke selv kan finde ud af det eller er så "ulækre" , at ingen vil røre ved dem.

Men det er vel en menneskeret at kræve, at typisk religiøse eller politiske ledere via lovgivning ikke skal forhindre nogen i at kunne få sex.

Det er historisk set oftest religiøse ledere og totalitære systemer, der specielt har være imod købesex - (tankevækkende ?)

Egentlig bør man vel lade det være op til voksne , selvstændige mennesker selv at finde ud af, hvordan de vil håndtere de moralske dimensioner omkring købesex - staten skal holde næsen væk.

Iøvrigt er grænsen for købesex vist svær at definere - hvis en person spenderer en fed middag for at få en "oplevelse" - er det så købesex ?

Hvor store / værdifulde gaver skal der til, før det er købesex - en rekalmekuglepen er vel på "den sikre side" ??

Statens opgave er forhindre slaveri, kriminelles handel med kvinder o s v - og dagens indsats og straffe på dette område er efter min opfattelse alt for beskedne.

Karen von Sydow

Ann Bille,
din sko- og udsalgsmetafor siger vist mere om dit eget syn på kvindelige sexarbejdere end det fortæller noget om de faktiske forhold. Læs gerne det utal af undersøgelser, der efterhånden er på området - undersøgelser der vel at mærke er renset for forskellige organisationers bagvedliggende (økonomiske) motiver. Fx KFUK's kristne sociale arbejder.

Anne Marie Jensen

Det er så pinligt, at man skal høre statstilhængere på denne her måde argumentere imod det offentliges udstrakte hånd til nogle af samfundets hårdest stillede.

Forbudsfeminister, forbudssocialister og forbudspåbydere forener Eder! - og spring så i havnen med jer...

Og lad så fællesskabet udøve sin solidaritet i fred for jeres kvalmende moralisme.

Sexarbejdere, der hjælper handicappede med at have et sexliv skulle hædres med medaljer og priser, og de socialpædagoger, der formidler kontakten ligeså.

Udover det, så burde arbejderpartierne hurtigst muligt smide den småborgerlige seksualmoral og omklamrende beskytterstatsideologi og i stedet stille sig side om side med arbejderklassen, herunder de arbejdere, der tilbyder deres arbejdskraft i form af seksuelle ydelser. Der er et sort hul, styret af kyniske bagmænd og slaveejermentalitet i den del af arbejdsmarkedet. Jeg mangler faktisk ord for hvor meget I skulle skamme jer over at kalde jer arbejderpartier. Kom nu ind i (klasse)kampen!

2 fluer med et smæk!
Fantastisk forbud,
der rammer 2 grupper af ækle
umennesker i et hug.
Sexarbejdere & handikappede.

1000 tak til de visionære politikere,
for at holde moral / værdikampen i kog.
Med så indlysende talenter, til at lede samfundet,
kan Danmark bevare førepositionen,
som verdens lykkeligste (forbuds)land.
Amen....Th

Hvis et samfund mener, at det at have sex sammen med et andet menneske, er en menneskeret.
Er konsekvensen så, at samme samfund skal sørge for muligheden for at denne ret kan blive opfyldt ?
Dvs.sørge for, at der er et udbud af tilbud ? og hjælpe med formidling til dem (handicappede og andre ?) der ikke selv kan benytte disse tilbud ?

Hvis et samfund derimod mener, at det at have sex sammen med et andet menneske, ikke er en menneskeret.
Er konsekvensen så, at samme samfund ikke er forpligtiget på at skulle opfylde menneskers behov for at have sex med et andet menneske.
Dvs. ikke har ansvar for udbud eller formidling til handicappede og andre ?

Og atter viser De Radikale deres sande hvide kristne middelklasse sindelag....de vil vil forbyde prostitution pga. moral, eller rettere med henvisning til samfundets moral. Uden at tage hensyn til hverken svenske eller norske erfaringer. De svenske erfaringer med et forbud nod købesex handler om at markedet er gået totalt under jorden, og at købesex stadig sker - bare uden for kontrol af nogen som helst art. De norske erfaringer er lidt mere -ehm - specielle. I Norge, i Oslo, Norges hovedstad, lukkede man nogle porno-biografer, for den slags amoral kunne man da ikke have. Og hvad var resultatet: en bølge af voldtægter, da de de udenlanske mænd der sad og så på kvinderne på skærmen i porno-bios, nu måtte få udløsning på anden vis.

Måske Det Radikale Venstre skulle interessere sig lidt mere for de mænd, der bliver trafficket til Danmark for at arbejde for en ussel løn og under usle og kummerlige arbejdsforhold i bl.a. danske gartnerier eller i den danske rengøringsbranche.

Det er lidt underligt, at debatter kommer over i rettigheder og hvad hvem har ret til.
Grundlægende har ingen ret til noget som helst.
Fysisk kontakt er kun acceptabelt, hvis begge accepterer det. Det gælder også for kærtegn og sex.

Ægteskab eller kæreste øger muligheden for at opleve kærtegn og sex. MEN. DER ER INGEN RET!
- Ingen har ret til at føle ejerskab over samlever eller ægtefælle.
- Ingen har ret til sex med samlever/ægtefælle.
- Ingen har ret til at krænke samlever/ægtefælle ved seksuelle tilnærmelser.
- Generelt skal udvises stor respekt overfor samlever/ægtefælle og give dem frihed til at leve det liv, som de trives bedst med.
Mennesker er forskellige. Der er mange forskellige grunde til at indgå i ægteskab. Det kan være tryghed, økonomisk sikkerhed, selskab, oplevelser eller kærtegn og sex. Det kan være kvinden ikke bryder sig om fysisk kontakt med manden. Kan han indordne sig efter det eller det måske heller ikke betyder meget for ham, kan ægteskabet være rigtig godt.
Han har ingen ret til fysisk kontakt. Udviser han seksuelle tilnærmelser overfor konen, mod hendes vilje, er det reelt en forbrydelse. Han kan dømmes for seksuel krænkelse. Går han længere, kan han dømmes for voldtægt. Ingen kvinder tør dog anmelde det. Bevisførelsen er svær og konsekvenserne svære at vurdere.

Det virke teoretisk, som noget der sker ret sjældent. Meget tyder dog på, at problemet er langt mere omfattende og sandsynligvis sker i mange forhold. En undersøgelse før jul i USA indikerer, at det er et ret omfattende problem. 20% erkender, at de er blevet voldtaget. De fleste af partner. Det lyder helt vildt. Specielt i betragtning af, at kun få sikkert tør erkende det. Se link:
http://www.dr.dk/nyheder/indland/2011/12/15/233333.htm

Det viser at mange har svært ved og forstå, at ingen har ret til sex. Heller ikke med ægtefælle eller kæreste.

Måske er det ikke muligt at finde en kæreste, som har lyst til sex. En anden mulighed for at opleve sex og kærtegn er sexarbejderne. Det er ingen ret. Kun en mulighed. Sexarbejderen kan sige nej, som alle andre. Sandsynligheden hos sexarbejderen er sandsynligvis større, fordi relationen er meget afklaret som kunde/behandler. Det kan bevare troen på at det er muligt.

Ønsker de at opleve kærtegn og sex med en anden, skal de først finde en, som er indstillet på det. Muligheden for at finde en sexarbejder, som kan hjælpe dem, er langt større end handicappedes alternative muligheder.

Uanset om det er sexarbejder, kæreste eller andre, er det en mulighed, hvis begge parter er enige om det. INGEN RET.

Typen af dehumaniserende og ekstremt nedladende tingsliggørelse af kvindelige sexarbejdere, som Ann Billes ovenstående skometafor repræsenterer, kommer pudsigt nok altid fra tilhængere af et forbud mod sexkøb, typisk under dække af at solidarisere sig med sexsælgende kvinder og tale deres sag.

For Ann Bille gør det tilsyneladende ingen forskel, om sexarbejdere erklærer sig mentalt sund og insisterer på at salget af seksuelle ydelser sker helt af egen fri vilje eller ej.

Hvad bilder Ann Bille sig egentlig ind at sammenligne kvindelige sexarbejdere med udsalgssko?

Er disse kvinder (ligesom Ann Bille, der formentlig næppe selv føler sig uegnet til at forvalte sit eget liv) ikke udstyret med en fuldt udviklet hjerne, rationel bevidsthed og egenvilje til myndigt at afgøre, hvorvidt salg af sex er til skade eller gavn for dem selv, eller er det kun Ann Bille og åndsbeslægtede, der kan afgøre dette for dem?

Hvem er det lige, der har et 'forkert' menneske- eller mere præcist kvindesyn her?

Hvor er det dog sørgeligt at opleve sådan en arrogance her i 2012!

Før i tiden sagde vi, at jeg elskede med Lone / Simon i går.

I dag siger vi, at jeg havde sex med Lone / Simon i går.

Bruger vi i dag et mere merkantiliseret sprog, når vi taler om vores elskovsliv ?

Hvad betyder det ændrede sprogbrug for vores måde at være sammen på, som mennesker ?

Selvfølgelig vil det ikke lykkedes socialdemokratiet, de radikale og SF, at afskaffe hverken sex i al almindelighed, eller prostitution i særdeleshed. Det har den katolske kirke forsøgt med gennem 2000 år og hvad er det blevet til – overgreb på børn, ulykkelige munke, der sukker efter sex ,og sex frustrerede nonner, der lever et liv i helvede. Enhver med en smule forstand ved, at prostitution forsætter efter et forbud – med den forskel at miljøet forrås og en masse mennesker kriminaliseres. Det bekymrer imidlertid ikke de moralske politikere. De vil nemlig ikke have spolerede deres identitet som ”de gode” og ”de retfærdige” de ”ufordærvede”.
Social kontrol med borgerne begynder med at kontrollere deres sexliv. og det er nok den dybere årsag bag Rasmus Horn Langhoffs våde drømme!

Vibeke Nielsen

Der er noget helt helt galt med det menneskesyn, som hjemsøger denne debat. Nogle af debattørerne er ligefrem klar til at give hædersmedaljer, fordi det skulle være tegn på særlig selvopofrelse at knalde en handicappet.

Så spørger jeg: Hvad gør det lige ved handicappedes selvbillede, at man ligefrem skal have penge for at gå i seng med dem? At samfundet mener, at lige den type mennesker kan man kun have noget med at gøre, hvis man får en økonomisk kompensation? Jeg synes ærlig talt det giver et uskønt billede af vores samfund, at vi mener, at det er et tegn på selvopofrelse at beskæftige sig med handicappede.

Jeg mener faktisk, at den udstrakte brug af prostituerede til mandlige handicappede (der forlyder intet om, at kvindelige handicappede har en seksualitet....hvilket i sig selv er sigende for debattens reaktionære karakter), holder de mennesker fast i rollen, som en særlig afart, der ikke har krav på eller behov for den samme vederlagsfri kærlighed som alle andre. Kun sex - uden kærlighed, men med faktura. På Dankort eller kontant. Deres selvværd må virkelig ikke have det godt. Og så mener man, at man gør dem en tjeneste ved at holde dem fast i det selvbillede... Det er jeg helt sikker på, at man ikke gør.

Ærlig talt så har jeg spekulerede på hvorfor prostitution opfattes som ”urent” og som Rasmus Horn Langhoff påstå har en ”skadelig effekt”. Hvad mon det er som gør denne profession ”skadelig”. Sammenligner man med andre ”farlige” erhverv, så er prostitution måske blandt de mindre ”farlige”. Jeg kom så frem til, at det nok er den intime kontakt til, et andet menneskes krop, som er det ”skadelige” element. Nå for et par måneder siden stak min kvindelige læge, en finger op i røven på mig
( i konsultations tiden, og for jeres penge kære skatteborgere) – er det så også ”farligt” ”beskidt” og ”uværdigt” for hende som menneske og kvinde? Jeg spørger bare? For hvis det er må det forbydes!!

@ Vibeke Nielsen. Jamen for dig og mange andre er det nemt nok at have sådanne forestillinger, fordi I altid har haft adgang til sex. Tænk hvordan der er ikke at have denne mulighed. Jeg så en udsendelse for nogle år siden om en handikappet som havde haft sex i Spanien med en prostituerede. Forstil dig det et helt liv hvor du kun har haft sex 1. gang – fordi samfundet omkring dig har et forkvaklede syn på sex og penge!

Vibeke Nielsen

Claus Oreskov

Din årsagsforklaring holder ikke. Årsagen til, at handicappede kun kan få venner og kærlighed, hvis de betaler for det, er, at vi har et forkvaklet syn på handicappede. I det her samfund betragtes de som klamme og uatraktive undermennesker, som man ikke kan beskæftige sig med, medmindre man ofrer sig og får en økonomisk kompensation for "ulejligheden". Det er det, der er så forskruet. Og i der mener, at den eneste chance for at man kan få en erstatning for et kærlighedsliv - et kærlighedsliv er jo helt utænkeligt for undermennesker - er prostitution - bekræfter handicappede i, at de ikke er en skid værd. Ikke en skid. Vi gider ikke at være dine venner, medmindre vi er nødt til at ofre os og for penge for det. Det er jeres budskab til de handicappede.

mona miglioranza

Interessante spørgsmål.

'Før i tiden' brugte man nu også andre udtryk end 'elskede med', fx 'havde samleje med' (1950erne, 1960erne?) 'bollede med' (1970erne), 'var sammen med' (1980erne) etc. Tilsvarende tvivler jeg på, at oplevelsen af at have sex med sin elskede er mindre dybtfølt i dag end tidligere.

Måske handler den mere neutrale sprogbrug også om, at seksualiteten og den seksuelle akt har gennemgået en gradvis afmystificering, ikke mindst i takt med frigørelsen fra religiøse og moralske dogmer om den rette seksuelle adfærd?

Seksualiteten, og i særdeleshed Den kvindelige Seksualitet, er i århundreder blevet opfattet som en slags sart blomst med transcenderende forgreninger ind i selve Sjælen. Seksualadfærd uden for strikse og nøje specificerede rammer, hvis definition har ændret sig over tid (fra fordømmelsen af ikke-prokreativ kødelig omgang, over promiskuitet og udenomsægteskabelig sex til homofili og onani), er i tidens løb blevet beskyldt for nærmest per automatik at forvolde uoprettelige, fordærvende skader på krop, sind og sjæl.

I vor tid er det ikke længere kønsligt samkvem uden avl for sigte, men 'asymmetrisk' sex, der er det store dyr i åbenbaringen. Men den religiøst nedarvede mystificering af sex og seksualitet ligner på mange måder sit gamle selv.

Anne Marie Jensen

Mona

"Hvad betyder det ændrede sprogbrug for vores måde at være sammen på, som mennesker ?"

Aner det ikke, men du har formentlig gjort dig nogle tanker om det, så hvorfor ikke dele dem med os andre?

Jeg havde sex med én i forgårs. Gør det mig til et dårligere, mere kynisk, kapitalistisk, umoralsk eller hvad vi nu kan finde på af adjektiver, menneske, Mona? Er det ok med dig, at jeg er liderlig? Har behov som jeg gerne vil have stillet for at have det godt? Sæt nu hvis jeg havde været handicappet og måske mindre attraktiv og havde et mindre personligt netværk end det, jeg har for tiden? Måtte jeg så hellere sidde i min rullestol i ensomhed og vente på prinsen eller prinsessen på den hvide hest?

Jeg spørger dig direkte, for jeg er hverken religiøs eller troende på en borgerligt-normativ seksualmoral, og derfor kan jeg ikke følge det problem, du antyder i, at vi er nogle, der bare gerne vil have noget pik af og til - eller hvad man nu tænder på.

Det er ikke for at være grov, jeg spørger så direkte, jeg forstår bare ikke hvad problemet skulle være?

Anne Marie Jensen

Vibeke Nielsen

"Så spørger jeg: Hvad gør det lige ved handicappedes selvbillede, at man ligefrem skal have penge for at gå i seng med dem? At samfundet mener, at lige den type mennesker kan man kun have noget med at gøre, hvis man får en økonomisk kompensation? Jeg synes ærlig talt det giver et uskønt billede af vores samfund, at vi mener, at det er et tegn på selvopofrelse at beskæftige sig med handicappede. "

Det har, for mig, ikke noget at gøre med hverken folks selvbillede eller med om det er "klamt" at have sex med en handicappet. (jeg datede forresten en døv for år tilbage)
Det handler om, at der er forskelle mellem mennesker i samfundet, en ulige fordeling af livsmuligheder. De fleste er økonomisk stratificerede i vores system, men der er som bekendt rigtig mange andre forskelle mennesker imellem, som kan falde heldigt eller mindre heldigt ud. Anerkender du, at det kan være endog rigtigt svært at gå ud og møde folk, der har lyst til én selv, hvis man eksempelvis er fysisk, psykisk eller socialt handicappet? I så fald, hvorfor skulle det være mindre ok at betale sig for lidt nærhed og en orgasme for de mennesker end det er for du og jeg at betale os fra andre ydelser?

Anne Marie Jensen

Ps. det med medaljer skulle forresten ikke tages så alvorligt. Jeg regnede med, at folk godt kunne tænke sig til, at det var ment som et udtryk for, at et sådant arbejde kalder på mindst ligeså stor hæder og anerkendelse som alle mulige andre professionelle relationer mellem mennesker, der kan medvirke til, at den enkelte får det bedre.

Når du skriver: ” Så spørger jeg: Hvad gør det lige ved handicappedes selvbillede, at man ligefrem skal have penge for at gå i seng med dem” så ligger det implicit i sætningen at penge og sex er umoralsk forenelige. Det er det jeg mener med at samfundet omkring dig har et forkvaklede syn på sex og penge! Og som jeg påpegede med mit eksempel fra virkeligheden så er det ikke et symbolsk eller retorisk spørgsmål – men der findes mennesker der ikke har adgang til sex på samme måde som du og jeg og mange andre. Skal samfundet forbyde dem sex? Forstil dig et helt liv uden! Og jo jeg gav gerne en medalje til sexarbejderne – hvorfor ikke?
Lige bortset fra den detalje at med medaljer fanger man idioter – jeg tror ikke sexarbejderne er dumme nok!

Anne Marie Jensen

Tænk hvis nypuritanerne lagde deres indignation og kræfter i et helhjertet arbejde for at forbedre sexarbejdernes vilkår fremfor at blive ved og ved og ved med at forsøge at rulle stenen op af bjerget. Sexarbejde forsvinder aldrig. Men de mange dårlige sider ved faget kan bekæmpes. Det ville disse forbudsfantaster kunne se, hvis ikke de var så forblændet af deres egen smålige selvgodhed, præsenteret som "søstersolidaritet" og "beskyttelse".

Giv os nogle ordentlige klassebevidste feminister, tak.

Vibeke Svenningsen

Jeg vil gerne se den dag, at sexarbejdere gives samme erstatningsregler iht. overgreb begået på deres arbejde - dahdahdah.

Debatten afspejler en ideel eventyrverden, hvor alle kan tiltrække det modsatte køn og leve lykkeligt med masser af kærtegn og sex. Det kan godt være, at Vibeke, Mona og Ann kun kender til denne eventyrverden og derfor har svært ved, at forstå andre.
Mennesker er meget forskellige. Mennesker, som har svært ved at tiltrække det modsatte køn, kan være rigtig gode til mange andre ting. Fungere fint i erhvervslivet, socialt og på mange andre måder. Det er ikke kun nogle handicappede, som har svært ved, at tiltrække det modsatte køn.
Det er der intet unaturligt ved. Nogen er bare meget bedre end andre til, at tiltrække det modsatte køn.

Selvfølgelig kan det være hårdt, at det skal være så svært, når andre har så let ved det. At betale for det, er for at bevare troen på det. Holde sit seksualliv ved lige og mærke følelsen af, stadig og være en kvinde eller mand. Glæde sig over alt det andet, som man er god til. Få det bedste ud af livet, ud fra de forudsætninger som er. Livet er meget andet end kærtegn og sex.

Jeg har rigtig svært ved at forstå det menneskesyn, at alle ”bare” kan finde en kæreste og opleve kærtegn og sex. Så enkelt, er det langt fra for alle. Afsavnet kan dæmpes med hjælp fra sexarbejdere. Uanset, hvordan forholdet vendes og drejes er det en behandler/kunde relation.

Når selv ret velfungerende, har svært ved at tiltrække det modsatte køn, kan det virkelig undre mig, at nogen kaster sig over de handicappede.
Nogle handicappede ser sjældent andre end dem, som passer dem. De ved i forvejen at dem, som passer dem og snakker med dem, kun kommer fordi de får løn for det. Enkelte hjælpere giver dem et kram. Det kan den handicappede mærke varmen fra lang tid efter. Reelt ligger det udenfor hjælperens arbejdsområde. Jeg har fuld forståelse for, at handicappede savner masser af kærlig opmærksomhed og sex, en gang imellem. Respekterer dem højt, som hjælper dem med det.

Man kan godt forarge sig over prostitution findes. Være irriteret over, hvorfor alle ikke bare kan finde hinanden parvis. Virke uforstående over afsavn efter kærtegn og sex, kan blive stort og ikke kommer naturligt for alle.

Jeg kan ikke forstå, hvorfor der ikke er en fælles interesse i at skabe et samfund, hvor der er plads til alle med hver deres forskelligheder. Accepterer sexarbejdere og kunder, som mennesker og ikke som ”sociale problemer”.
Det er bedre og tage udgangspunkt i det bedste og trække resten den vej, frem for at tage udgangspunkt i det værste og trække resten den vej.

Vi har alle særheder, svagheder og styrker. Sexarbejder og kunder, kan være mindst lige så gode, som alle andre.

Anne Marie Pedersen

Sex skal ikke ses som en helt særskilt ydelse, som ikke kan sammenlignes med nogen anden form for pleje eller omsorg. Der findes da masser af andre erhverv, hvor vi beder mennesker om at være nærværende, medfølende og intime som del af deres professionelle arbejde.

Og når jeg ser fx pædagoger eller hjemmehjælpere , der er ansat til omsorgsarbejde, styrte afsted med 200 km i timen, frustrerede over, at der aldrig er tid nok til nærhed de mennesker, de er ansat til at være der for, så tror jeg nok nærmere, at det er her vi finder de ægte overgreb og krænkelser. Her beder vi mennesker om at yde omsorg over for andre mennesker samtidig med, at vi stiller dem over for så store arbejdsbyrder, at de brænder ud. (Og her har vi - i modsætning til sexarbejderne - faktisk grupper af mennesker, der selv påpeger, at deres arbejdsforhold kan være meget pressede.)

På den anden side har vi se klienten/kunden, og vi kan synes, at det er åh, så synd for den handicappede, at han eller hun skal betale sig fra sex. Men har vi så også lige afskaffet alle de ordninger hvor handicappede kan få betalt socialt samvær - fx i form af, at andre mennesker til at tage med dem til en fodboldkamp? (Nu er det et par år siden at jeg har arbejdet inden for handicapområdet, så måske det er skåret væk i de fleste kommuner, men eksemplet står til troende).

Nej, selvfølgelig vil vi gerne forsætte med den slags. Ligesom der findes en masse andre tiltag, der giver handicappede mulighed for at have et socialt liv. Og når det ikke er den slags vi er ude for at fjerne, så handler det nok i bund og grund ikke om, at den handicappede ikke skal udsættes for den ulige situation, hvor den ene part i den intime relation er betalt. Det kan sagtens være en stor del af den pågældendes liv i forvejen.

Og så er vi tilbage hvor vi startede: Kun hvis vi sætter sex op på en pedistal og ophøjer det til nogen fundamentalt anderledes end al anden intimitet eller alle andre relationer mellem mennesker, så kan et forbud forsvares.I så fald mangler jeg bare, at få besvaret, hvorfor sex er så fundamentalt anderledes.

Anne Marie Pedersen

"Kun hvis vi sætter sex op på en pedistal og ophøjer det til nogen fundamentalt anderledes end al anden intimitet eller alle andre relationer mellem mennesker, så kan et forbud forsvares.I så fald mangler jeg bare, at få besvaret, hvorfor sex er så fundamentalt anderledes."

Dette centrale spørgsmål er i mine øjne et af de helt store, relativt sjældent tematiserede spøgelser i debatten om sexarbejde.

Jeg var lidt inde på problemstillingen i mit indlæg til mona miglioranza, men det kunne være interessant at få andre på banen med reflektioner over, hvorfor netop intimitet og følelser, der indebærer seksuel lyst og orgasme, stadigvæk tillægges denne mystisk ophøjede status af noget særligt fint, skrøbeligt og væsensforskelligt fra andre typer af lyster og (psyko)kropslige glæder.

Hvorfor er det moralsk i orden, at en massør giver en kunde en times dybdeæltning af ømme muskler og sener, resulterende i intense følelser af lyst og velvære for kunden, men problematisk, når det samme sker inklusive afsluttende orgasme? Og hvori består den afgørende forskel på at bruge hænder eller kønsdele til at give et andet menneske velvære? Hvis kunden bruger kondom, kan det næppe være slimhindekontakten.

Hver gang, man begynder at gå de anvendte begrundelser for at forbyde netop denne type 'kropsterapi' efter i sømmene, falder forbudstilhængernes argumentation fuldstændigt fra hinanden.

Men hvad handler sagen så om?

Kan forargelsen over sexarbejde evt. hænge sammen med en sexistisk forestilling om, at den mandlige seksualitet og medfølgende sekreter er farlige og ulækre fænomener?

Eller skyldes forbudsfeministernes ophidselse, som andre har været inde på, snarere visse middelklassekvinders frygt for at tabe det stærke magtmiddel, som deres seksualitet traditionelt har været i det heteroseksuelle parforhold, til et rent kommercielt marked?

Noget kunne i hvert fald tyde på, at en dybere dagsorden er på spil her.

Den vestlige kultur har et konstant fokus på menneskets seksuelle lyster og behov.
Det offentlige rum pirrer via medierne hvert øjeblik menneskets seksuelle følsomhed.
Hvem tjener denne konstante stimulering ?
Hjælper det, det enkelte menneske til et mere lykkeligt liv ?

Anne Marie Jensen

Mona

Nu stiller du et nyt spørgsmål i stedet for at uddybe dit forrige - og i øvrigt uden at svare på de spørgsmål jeg og andre har stillet dig.

Kan vi ikke tage en ting ad gangen? Det er efter min bedste overbevisning den måde, en debat fungerer bedst på. Ellers bliver det let bare subjektive one-linere uden nogen bliver klogere.

Anne Marie Jensen

Mona

Jeg synes, der mangler en uddybning af hvad det er, du finder probelmatisk. Umiddelbart lyder dine indlæg på mig som noget, man kunne høre en nonne sige. Det er lige før, man kan læse den religiøse angst for seksualitet ud af det, synes jeg. Bliver vi ulykkelige(re) af at acceptere os selv som lidenskabelige mennesker med behov, efter din målestok? Er der noget særligt selvisk - eller måske ligefrem syndigt - i at udleve nogle af vore fantasier, af at søge pirrende oplevelser? Eller simpelthen bare have et ganske biologisk behov for at få berøring og nydelse med jævne mellemrum?

Jeg mangler en uddybning af dine forbehold. Hvad er farerne, du synes at antyde? Og hvad er disse begrundet i? Psykologi? Synd? Biologi?

Jeg er selv feminist, og jeg finder både en nydelse og frigørelse i mit sexliv, som jeg synes burde være mulig for alle i et eller andet omfang. Og jeg kan virkelig ikke se hvorfor et menneske, der har været så uheldig at være i en situation, hvor kærestepotentiale og personligt netværk er stærkt begrænset grundet handicap, ikke skulle have muligheden for at opleve de samme glæder ved vores ret korte og for manges vedkommende ikke altid lige lette eksistens, som os andre.

Mona, jeg har en kvinde i mit liv, som er oppe i alderen. Hun har også et sexliv, men det er et meget hæmmet et. Af årsager, der kan være emnet underordnet, har hun kun haft meget få sexpartnere i sit liv, og hendes behov er der aldrig nogen, der har interesseret sig for. Jeg har foreslået hende at indgå en personlig professionel affære med en sexarbejder, der - måske - kan give hende nogle rare oplevelser, imens hun stadig kan nå det.

Vil du vurdere, at der er noget forkert eller skadeligt ved hendes trang til at få tilfredsstillelse gennem en sådan professionel relation? Tror du hun vil blive et mindre lykkeligt menneske af at give efter for sin lyst og nysgerrighed?

Jeg kunne rigtig godt tænke mig at høre hvad du mener om disse ting, i stedet for kun at blive stillet retoriske spørgsmål, som jeg ikke har noget svar på.

Vibeke Nielsen

Sex ER på en piedestal. Helt naturligt. Derfor er det et særdeles effektivt våben i krig. Derfor er det optakt til graviditet og dermed fælles yngelpleje, hvis det bliver dyrket uden prævention af heteroseksuelle i en bestemt aldersgruppe. Derfor bliver det brugt til at skabe sammenhold i sociale fællesskaber. Og derfor ydmyger man hele befolkningsgrupper ved at fortælle dem, at den eneste form for sex, de kan få, er den slags som kan udmåles i doser, hvor hver dose svarer til et kvantitativt beløb. Det svarer til at sige til en hel befolkningsgruppe, at de kun kan få kærtegn, hvis de betaler for dem. Og det er fordi sex er noget andet end afmålte portioner af en ligegyldig gryderet, at så mange mennesker tager skade af at være prostituerede. Sex ER noget særligt og noget andet end at ekspedere Mars-barer over disken i 711.

Nu har en del af min familie arbejdet med udvikling af forholdene for handicappede her i landet siden 1960'erne - altså dengang man nødigt så at handicappede overhovedet havde et sexliv. Det nye i 70'erne var ikke, at nu skulle de pludselig være prostitutionskunder - nej, nu skulle de leve liv, som lignede alle andres, dvs. have et kærlighedsliv. På den højskole, hvor mine forældre arbejdede, var det fx ikke sådan, at man kørte mandlige elever til Århus, så de kunne gå på bordel. Man forventede tværtimod at eleverne blev kærester med hinanden - eller for den sags skyld bare scorede hinanden for en enkelt aften - på kryds og tværs, med eller uden handicap. Og det blev gjorde selvfølgelig.

I begyndelsen af 90'erne mødte jeg så en socialpædagogmedhjælper, som arbejdede på en institution i Københavnsområdet. Hun brugte selv det udtryk, at hun var "Spasserpasser". Her mødte jeg første gang den holdning, at handicappede naturligvis skulle have en prostitueret, for det andet der, det duede de da ikke til. Kvindelige handicappede kunne så få en dildo.

Jeg tror, at det er i en helt bestemt faggruppe, nemlig blandt socialpædagogerne, at den holdning til og det blik på handicappede som uligeværdige medmennesker og naturgroede sexkunder udviklede sig engang i 80'erne - som den "nemme" løsning på det problem, at handicappede fortsat blev marginaliserede af mange såkaldt normale. For i min barndom blandt de voksne som arbejdede med handicappede fandtes den ikke. Her var handicappede præcis lige så attraktive som alle andre. Det var simpelthen utænkeligt at sende en handicappet til prostitueret. Men et kærlighedsliv for handicappede var omvendt særdeles tænkeligt.

Anne Marie Jensen

Smukt, Vibeke.

Lad os brede problematikken ud her. Det giver mening.

Kan vi med en vis ret anklage det offentlige for op gennem 80erne og særligt 90erne at have drejet ind på et markedsideologisk (side)spor? Neoliberaliseringen af omsorgsarbejde?

I så fald, og det mener jeg bestemt er tilfældet, så skal kritikken rettes flere veje. Men samtidig skal vi ikke være blinde for, at folk er forskellige, og forskellige mennesker - herunder naturligvis også handicappede mennesker - trænger til forskellige muligheder, har forskellige krav og behov. Sådan er virkeligheden indenfor det ikke-seksuelle omsorgsarbejde, og sådan må det naturligvis også være i forhold til folks seksualliv.

Det er en rigtig god og interessant indgangsvinkel, du kommer med der. Naturligvis har problemerne flere sider og mindst ligeså mange åbne spørgsmål.

Bjarne B. Hansen

Det handler om at den Amerikanske Ny-Puritanisme som er opstået i Bibelbæltet, er ved at brede sig ind i alle afkroge af den Vesltlige verden.
Og det der er virkeligt underligt, det er at det netop er Socialister der gør alt for at udbrede den Ny-Puritanske religion.
Frisindet skal afskaffes for enhver pris, det er irrationelt og kreativt, og det har man ikke brug for i et gennemreguleret og Top-styret samfund.

Anne Marie Jensen

En åben fordomsfri debat, uden fordømmelse og forudindtagede normative udsagn bliver vi klogere af !

Jeg har ikke givet udtryk for det du skriver.:
...." Jeg havde sex med én i forgårs. Gør det mig til et dårligere, mere kynisk, kapitalistisk, umoralsk eller hvad vi nu kan finde på af adjektiver, menneske, Mona? "......

Ord er virkelighed / ord skaber virkeligheder, læste jeg engang et sted ......... ! ?

Jeg har ikke svar parat. Der er mange perspektiver i spil her. Jeg "smager" på ordene, jeg reflekterer og nye spørgsmål opstår :))

Jeg har ikke på forhånd værdiladet ordene "sex" og "elske". For mig er det udtryk for det samme. Men jeg "smager" muligvis ? alligevel en nuance forskel på "at have sex med" og "at elske med" ? Jeg mærker måske en distance og mindre intimitet til forskel i de to sprogbrug ?
Det er måske alene bare en smagssag i virkeligheden ? eller har ordene fået en ny betydning ? men jeg spørger så alligevel åbent og nysgerrigt igen. : Hvilken betydning har sprog og sprogbrug for vores måde at være sammen på, som mennesker ? Har det en betydning for vores oplevelser samme, hvordan vi bruger sproget ?

Robert Ørsted-Jensen

mona miglioranza@

Man kan sagtens have sex og nyde det - uden at elske eller føle kærlighed ude over den kærlighed man måtte ha til medmennesker - og hvad skulle der være galt i det?

Man kan også elske og have sex – de øjeblikke i et menneskes liv hvor man evner at forene disse to smukke ting i tilværelsen kan endog beskrives som perler i et menneskes liv - men det er jo ikke noget der sker og varer ved i alle forhold eller holder i et helt livsforløb.

Men uanset hvad så er kærlighed og sex er stadig to forskellige ting. Hvad ikke mindst er vel illustreret af det forhold at man også udmærket kan elske et andet menneske uden også at have sex med vedkommende.

Men uanset hvordan man vender og drejer det så er sex stadig et fysisk behov som mange af os ikke ønsker eller kan leve et godt liv foruden.

Men politikere, kirker og stat skal blande sig uden om hvad borgere ønsker at gøre med deres sexliv. Det gælder så længe borgerne ikke forulemper eller krænker andre medmennesker eller medskabninger. Men den slags er allerede forbudt under strafansvar, om håndhævelsen kan forbedres skal jeg lade være usagt.

Men vejen mod totalitære samfund er altid smykket af regeringer, politiske partier, religiøse bevægelser eller et påstået 'moralsk' flertal eller mindretal – der i deres arrogance og selvovervurdering mener at de har en eller anden særlig pligt til at påtvinge andre mennesker deres personlige livsførelse og moralske normer.

Men vi er frie mennesker og vi bør derfor ikke tillade nogen - at opkaste sig til dommere over frie mennesker liv, lyster, gøren og laden – det er – så længe dette ikke indebærer vold og tvang over for medmennesker eller medskabninger.

Bjarne B. Hansen

At forbyde Sexkøb og Sexarbejde fordi der er gråzoner og brodne kar i miljøet.

Kan sammenlignes med at man ville Forbyde hele Byggeriet fordi der er en masse Øst-arbejdere der ikke overholder Arbejdsmiljøloven om Sikkerhed på Arbejdspladserne.
Der er folk der bliver syge og dør i Byggeriet, forbyd det. ;-)

Anne Marie Jensen
Det er altså utroligt hvad du får ud af hvad jeg skriver ! ?
Jeg bruger åbenbart ord som igangsætter helt bestemte tanker hos dig ..... Vi har alle hver vores forforståelser, briller vi ser vores verden igennem.
Derfor er det også yderst vigtigt, at vi gør os umage i vores brug af sproget ! Vi skal sikre os, at vi har samme forståelse af de ord vi bruger !
Jeg er meget ening med Vibeke Nielsen,som skriver ..."Sex ER noget særligt og noget andet end at ekspedere Mars-barer over disken i 711." og i øvrigt et super godt indlæg Vibeke, tak for det!
Jeg forsøgte tidligere sammen med sprogsnakken, at udtrykke en kritisk holdning til den dominans og påvirkning medierne har i det offentlige rum, både hvad angår sprog og billeder og merkantilisering af vores lyster og behov, især når vi taler om sex. Her finder en konstant manipulering sted ! Medierne ser jeg som nutidens største magtfaktor ! Kildekritik er bare så vigtig !!!!!

Robert Ørsted-Jensen

Bjarne B
Ja – Bjarne - der er netop – som du anførte tidligere - tale om en form for ’Ny-Puritansk religion’ og den har det til fælles med tiden og dens mange post-moderne bevægelser og tanker – som for eksempel klima-benægterne – at man uden at blinke er villig benægte ethvert videnskabeligt funderet udsagn som ikke giver en ret i ens forudfattede mening og standpunkt. Samt i dette tilfælde at man uden at blinke nægte at lytte til de medmennesker der har fingeren på pulsen, ja håpnligt afviser deres udsdagn og ønske om respektfuld dialog – med den begrundelse at der ikke er grund til at tale med syge mennesker der ikke selv ved hvad de gør.

Det er sgu det rene Orwell det her!

Det er her tale om en særlig form for absolutistisk totalitær arrogance som ikke synes at have nogen grænser. Jeg alene vide – og vil de der individer ikke leve som jeg gør det og efter mine normer og gøre som jeg – i min uendelige visdom - mener de skal gøre – så har jeg ret til at tvinge dem med brug af statsmagt, overvågning, politi og straffelov.

hvis "de" ikke havde onaneret så meget, var de ikke blevet handicappede.

Ovenstående udsagn er vist lige så gyldigt - og velunderbygget - som mange andre i denne debat.

Sider