Læsetid: 3 min.

Kræver krisen et opgør med velfærdsstaten?

Debatten om kontanthjælpsmodtageren Carina har sat gang i en debat om behovet for at yde, før man kan nyde. En debattør kalder det et opgør med velfærdsstaten, mens en anden peger på politikernes manglende viden om kontanthjælpsmodtagere
Det begyndte med debatten om fattige danskere mellem Olsen og Cecik. Nu peger flere debattører på, at krisen bør åbne for et mere fundamentalt opgør med velfærdsstaten.

Det begyndte med debatten om fattige danskere mellem Olsen og Cecik. Nu peger flere debattører på, at krisen bør åbne for et mere fundamentalt opgør med velfærdsstaten.

Keld Navntoft

5. januar 2012

Historien om Carina på kontanthjælp satte for nylig en ophedet offentlig debat i gang om fattigdom og kontanthjælpsmodtagere i Danmark. Carina blev hængt ud som nasser, politikerne skærpede retorikken, og i en spørgeundersøgelse svarede hver anden adspurgte, at de arbejdsløse generelt kræver for meget. Professor ved Institut for Ledelse, Politik og Filosofi på Copenhagen Business School Ole Thyssen kalder debatten relevant, fordi den illustrerer, at der er et opgør mod velfærdsstaten på vej.

»Systemet for offentlige ydelser bliver ved med at vokse, og nu er vi snart ved at have nået en øvre grænse for, hvad folk kan acceptere. Det handler ikke om, at vi skal helt væk fra velfærdsstaten, men der er brug for en nedkøling af det,« siger han.

Ole Thyssen peger på, at en stor gruppe eksempelvis går ind for skattelettelser, fordi de ikke længere vil være solidariske med de svage.

»Det er et udtryk for, at fællesskabsfølelsen langsomt forsvinder,« siger han.

Den analyse er professor Jørgen Elm Larsen fra Sociologisk Institut ved Københavns Universitet dog ikke enig i. Han mener, at sagen om Carina blev rejst på baggrund af et enkelt, uheldigt eksempel.

»Det ser ud til, at det er lykkedes at få ændret mange almindelige danskeres syn på kontanthjælpsmodtagere, selv om de færreste formentlig ved, hvilke forhold kontanthjælpsmodtagerne lever under,« siger han og påpeger, at det aldrig er blevet fortalt, hvad det vil sige at være på kontanthjælp.

»Derfor tænker folk, at kontanthjælpsmodtagerne har det for godt, men realiteten er bare, at mange af dem har et dårligt helbred, ingen uddannelse og i øjeblikket står bagerst i jobkøen, fordi der er økonomisk krise. Men i sagen om Carina er der alene blevet fokuseret på hendes indtægt og ikke på de barrierer, der gør, at hun ikke kan få et arbejde,« siger han.

Ikke folkestemning

Lektor Morten Ejrnæs ved Institut for Sociologi og Socialt Arbejde på Aalborg Universitet kan godt forstå, at folk bliver påvirkede af debatten.

»Der er formentlig tale om mennesker, der har et dårligt og måske oven i købet lidt uinteressant job, og som godt kunne ønske sig mere fritid. Når det så bliver stillet op på den måde, som det gjorde i sagen om Carina, så er det ikke svært at få folk med på, at det er for galt, at hun kan få så mange penge udbetalt uden at have et arbejde,« siger han, men peger ligesom Jørgen Elm Larsen på, at hverken medierne eller politikerne har sat fokus på kontanthjælpsmodtagernes reelle levevilkår.

»Man glemte at fortælle, hvordan kontanthjælpsmodtagere konstant bliver udsat for kontrol og mødt af krav om, at de skal stå til rådighed for et arbejdsmarked, som i mange tilfælde ikke er interesseret i at modtage dem. Jeg tvivler på, at nogle af dem, der har et arbejde, reelt ville bytte liv med en person på kontanthjælp, hvis de vidste, hvilke forhold mange af dem lever under,« siger han.

Ole Thyssen mener, det er fornuftigt, at der bliver sat fokus på de mange mennesker, der opfatter sig selv som statens klienter i stedet for at tage ansvar for deres egne liv.

» Det er drevet til et punkt, hvor det ikke kun er økonomisk, men også menneskeligt uforsvarligt, hvis vi skal konkurrere på verdensmarkedet og have noget at leve af i fremtiden,« siger han.

Det tvivler Morten Ejrnæs dog på. Han vurderer, at debatten havde udviklet sig helt anderledes, hvis Carina reelt havde været fattig og havde været nødt til at give afkald på nogle ting, som langt de fleste mennesker opfatter som en nødvendighed for at være inkluderet i samfundet.

»I stedet kom debatten til at vække nogle følelser og holdninger, som findes visse steder i befolkningen, men som på ingen måde er udtryk for en folkestemning,« siger han. Morten Ejrnæs vurderer, at der grundlæggende er en stor solidaritet i befolkningen og et ønske om et samfund, hvor vi sørger for, at alle har et vist acceptabelt niveau at leve på.

»Det bliver der ikke rokket ved på grund af sagen om Carina. Det kan dog være en risiko for, at tilstrækkeligt af den slags sager kan skabe mistillid til en bestemt gruppe i befolkningen, og at det på længere sigt kan nedbryde solidariteten,« siger han og tilføjer: »Indtil videre er det mest medierne, visse politikere og Ole Thyssen, der trækker i den retning.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Den bedste løsning på et grundlæggende problem i samfundet er at isolere en befolkningsgruppe og gøre dem til tidens prygelknabe. Vi har massive fordelingsproblemer, og i alle samfundets afkroge fra høj til lav er der behov for statstilskud. Vi er alle en ”Carina”. Vi kæmper alle en egoistisk kamp for at få mest mulig ud af fællesskabet og yde mindst muligt. Kuglestødere og andre godtfolk spørger ikke, hvor er mit ansvar i den nuværende krise.
Nej, man ser sig om og spørger: ”Hvem har skylden?”
Jøderne har været brugt. Indvandrerne er også godt brugte. Det skal helst være en social gruppe med lavstatus.
Selvfølgelig, kontanthjælpsmodtagerne. De er med deres driverliv og sygelige nassen skyld i alle de problemer vi andre går og døjer med. Lad os alle brække os, og håbe det hjælper.

Hvad er billedet på en kontanthjælpsmodtager idag?

Jeg tror egentlig ikke at Carina-sagen har så stor en betydning som man gerne vil give den, - derimod er jeg ikke i tvivl om at Linda P. og andre "komikeres" aktuelle forkærlighed for at parodiere de svageste samfundsgrupper helt ud i det perfide, har en klar indflydelse.

De har lagt bunden, og Carinas famøse budget bliver så bare lagt oveni det billede, for de fleste har set Linda P., men det er de færreste der har læst mere om Carina, end at hun "får 16.000 om måneden".

Selvfølgelig er denne stil ikke de pågældende "kunstneres" skyld, for den slags sælger jo kun, hvis der er et marked for det, men de medvirker klart til at tegne middelklasseborgerens billede af kontanthjælpsmodtageren og førtidspensionisten, hvis de ikke selv har en i familien eller i omgangskredsen.

Så samlet set er Ole Thyssen fra CBS nok ret godt i tråd med flertallet af middelklassen, når han klart legitimerer at punke folk for at nyde, istedet for at punke regeringen for at den ikke sikrer de mennesker et job, så de kan komme til at yde.

Henrik Rude Hvid

Man kunne også rejse spørgsmålet om velfærdsstaten vil være forenelig med et fællesskab, der er drevet af Adam Smiths egeninteresse?

"It is not from the benevolence of the butcher, the brewer, or the baker, that we expect our dinner, but from their regard for their own interest. We address ourselves, not to their humanity, - but to their advantages. Nobody but a beggar chooses to depend chiefly upon the benevolence of his fellow-citizens." (The Wealth of Nations)

Fortsat god dag. :-)

Ole Thyssen og andre sender et forkert signal om at det snart ikke kan betale sig at arbejde. Men uligheden er vokset og vokset de sidste mange år. Sociale overførselsindkomster er reduceret (det gælder også understøttelse i forhold til løn) mens de højeste indkomster er steget voldsomt, og nettoindkomster yderligere forbedret i kraft af skattestop.
Jeg synes ikke Information skal køre med på en populistisk vogn, der søger at give de dårligst stillede skylden for alle onder.

brian fritzner

Debatten og debatniveauet blev sat af to politikere, hvoraf den ene tilsyneladende har shoppet lidt rundt i det politiske landskab for, at se hvor han ku få en plads på tinge. Den anden begik et gigantisk selvmål i udvælgelsen af personeksemplet. Den første har iøvrigt levet på støtten i 10 år som statssponseret kuglestøder, og har bedrevet store og meget vigtige ting for Danmark og sikkert også resten af verden, når han nu kunne støde den lille tunge kugle så langt som tilfældet var.

At to politikere lukker en masse vås ud i det offentlige rum, det er mere reglen end undtagelsen. Hvis pressen skulle tage sig af enhvert forsøg på at fordreje virkeligheden, så ville den få travlt, og det har den iøvrigt også. Altså travlt med at manipulere og fordreje.

Har man mon fra pressens side gennemtænkt konsekvenserne af den hetz- som nu i forlængelse af VKO's selsamme og den snart ikke så nye regerings tilløb til mere af samme slags,- en stor befolkningsgruppe nu har levet under i 15 år?

Der mangler i hele debatten som den udrulles i medierne for nærværende, røster blandt de højtråbende om hvilke tiltag de forestiller sig man yderligere kan presse ned over den såkaldte svagere del af befolkningen? Er det arbejdslejre man pønser på, fængsler eller måske ligefrem henretninger?

Jeg er ikke målløs over hele etablissementet er medvirkende til mere stigmatisering, men føj for fanden hvor det er flovt og meget trist at overvære.

Der er mange Hr og Fru Danmark der bliver efterladt med forestillingen om og indtrykket af, at det er kontanthjælpsmodtageren, der faktisk er skyld i hele det kapitalistiske systems sammenbrud, som verden har oplevet de seneste par år.

Uhyrligt at pressen ikke i det mindste bare forsøger, at få kastet lys over den råddenskab som hersker blandt de økonomiske magthavere, men de er jo selvfølgelig betalt af selvsamme!

Dorte Sørensen

PS: I P1-formiddag sagde tidligere socialminister B. Kjær , at der skulle skattelettelser til så det igen kan betale sig at arbejde. Hertil sagde Poul Friis, at skattelettelser til de udsatte ikke ville give dem noget , da de ikke havde de fradrag og indtægter så de kunne få fordel af skattelettelser . Herved ville skattelettelserne kun give fordel til dem der i dag er forarget over kontanthjælpsmodtagerne og andre ledige . Det ville B Kjær ikke komme nærmere ind på. Jeg tænkte - bare der var flere journalister ,der spurgte ind til politikernes udsagn.

"Lektor Morten Ejrnæs ved Institut for Sociologi og Socialt Arbejde på Aalborg Universitet kan godt forstå, at folk bliver påvirkede af debatten.

»Der er formentlig tale om mennesker, der har et dårligt og måske oven i købet lidt uinteressant job, og som godt kunne ønske sig mere fritid. Når det så bliver stillet op på den måde, som det gjorde i sagen om Carina, så er det ikke svært at få folk med på, at det er for galt, at hun kan få så mange penge udbetalt uden at have et arbejde,« siger han, men peger ligesom Jørgen Elm Larsen på, at hverken medierne eller politikerne har sat fokus på kontanthjælpsmodtagernes reelle levevilkår.

»Man glemte at fortælle, hvordan kontanthjælpsmodtagere konstant bliver udsat for kontrol og mødt af krav om, at de skal stå til rådighed for et arbejdsmarked, som i mange tilfælde ikke er interesseret i at modtage dem. Jeg tvivler på, at nogle af dem, der har et arbejde, reelt ville bytte liv med en person på kontanthjælp, hvis de vidste, hvilke forhold mange af dem lever under,« siger han."

Tak for dén passage, Ejrnæs. Og denne:

"»I stedet kom debatten til at vække nogle følelser og holdninger, som findes visse steder i befolkningen, men som på ingen måde er udtryk for en folkestemning,« siger han. Morten Ejrnæs vurderer, at der grundlæggende er en stor solidaritet i befolkningen og et ønske om et samfund, hvor vi sørger for, at alle har et vist acceptabelt niveau at leve på.

»Det bliver der ikke rokket ved på grund af sagen om Carina. Det kan dog være en risiko for, at tilstrækkeligt af den slags sager kan skabe mistillid til en bestemt gruppe i befolkningen, og at det på længere sigt kan nedbryde solidariteten,« siger han og tilføjer: »Indtil videre er det mest medierne, visse politikere og Ole Thyssen, der trækker i den retning.«"

Thyssens reaktionære tese om at fællesskabsfølelsen langsomt forsvinder skal jo ses i en dialektisk sammenhæng - så Ole Thyssen kan jo overveje en smule hvad der kommer ud af både mund og pen. Som det så ofte hedder sig blandt markedsøkonomer med han til populærpsykologisering, så kan en økonomisk krise tales både op og ned - og på samme måde må Thyssen og ligesindede vel være opmærksomme på egen andel i de kulturelle kriser, som det danske samfund udsættes for.

Kære Henrik Rude,

"Man kunne også rejse spørgsmålet om velfærdsstaten vil være forenelig med et fællesskab, der er drevet af Adam Smiths egeninteresse?"

Min egeninteresse i et velfærdssamfund er bl.a.:

- at jeg lever i et samfund, hvor jeg ikke behøver at spekulere på om mine arbejdsløse naboer går sultne i seng, hvis jeg ikke personligt sørger for noget mad til dem

- at jeg lever i et samfund, hvor naboens børn har samme retfærdige mulighed for en god uddannelse, som mine egne børn

- at jeg lever i et samfund, hvor jeg ikke skal sidde og stirre ned i gulvet på skadestuen, når min nabo bliver afvist i visitationen fordi hans sygeforsikring ikke dækker

- at den tryghed som jeg ønsker for mig selv og min nabo, også vil gælde for mine børn når de vokser op

Den slags kræver en god forsikring, og gode forsikringer er dyre. Alligevel får vi en kæmperabat når vi køber det samlet over skatten, så både social tryghed, uddannelse og sundhed bliver dækket af samme pakke.

Ville man have de samme forhold til alle, købt i et privat forsikringsselskab, så ville det blive væsentligt dyrere. Sammenligner man f.eks. blot det offentlige danske sundhedssystem med det private i USA, så betaler de væsentligt flere penge derovre. Javist, der findes mennesker der har betydeligt bedre sundhedsservice end vi har i DK, - men det drejer sig om 5-10%, mens systemet kun dækker nødtørftigt for flertallet.

Jeg tror på det danske system, og derfor har jeg, ganske uden brok eller forsøg på fiflerier, betalt min skat siden siden jeg var 15.

Og jeg vil fastholde, at hvis gennemsnitsdanskerne tror at de kan spare penge ved at få nedsat skatten så de selv kan (og skal) købe sundhedsforsikring, betale for børnenes uddannelse, osv., så er de mere end naive: så er de direkte dumme!

Hvad man glemmer at nævne - selvom jeg ikke er i tvivl om, at vi allesammen godt ved det - er angsten for at ende i samme situation. Der er derfor også tale om en besværgelse for ikke at blive ramt selv. Det er meget bedre at vende blikket opad og forsøge at klatre op ad bjerget - men faren for at blive sparket i hovedet oppefra er betydeligt mere overhængende end risikoen ved at alliere sig med de dårligst stillede og sammen med dem skabe rum og gode vilkår for alle.

Mads Kjærgård

Tja jeg så en udsendelse på DR2, hvor der blandt andet blev nævnt en amerikansk politiker, der havde tjent 20 millioner dollars på at medvirke til finanskrisen, Men sligt er der ingen der interesserer sig for, endsige har ondt af! At vores ministre er sikret penson resten af deres liv, synes heller ikke at vække forargelse. Ser heller ikke ud til, at nogen gider at nævne, at de ufaglærte job er ved at forsvinde og der derfor ikke er noget arbejde at få for en stor del af bistandsklienterne. Man skulle hellere diskustere, hvordan vi skal indrette samfundet i forhold til den teknologiske udvikling der har været og hvordan vi skal forholde os til et samfund, hvor der måske bare ikke er job til alle. Hvad folkene på CBS siger imponerer mig ikke, de sidder fast i en tænkemåde, der består af kurver som intet har med virkeligheden at gøre. Det forundrer mig at de ikke snart opdager det. De bliver også ved med at snakke privatisering, men det er jo et faktum, at det jo netop er deregulering og privatisering, der er skyld i den nuværende krise.
Se på Island, det kørte fint, indtil de privatiserede banksektoren! Men nu er det jo nemmest at give skylden til de svageste i samfundet!

Kim Øllgaard

Hvis folk på kontantløn kan få mere ud af det end folk på mindsteløn, så er det mindstelønnen, der er for lav.
Hvad angår kontanthjælpen skal den da ikke være så lav, at folk lever i fattigdom.
Desværre er den politiske klovn, Joakim B. Olsen, kun den, der formidler det, som mange i forvejen mener.
Solidaritsfølelsen er blevet skrottet for længe siden og udviklingen frem til det, vi ser idag, blev påbegyndt allerede under højrefløjssocialdemokraten Poul Nyrup, sammen med at LO.

Gennem nogen tid har de svageste været forsøgt hængt ud i en storm af "undersøgelser" af tvivlsom statistisk kvalitet, der ved atypiske eksempler og generelle svævende antydninger om socialt bedrageri har satset på at fremkalde forargelse og vrede hos danskerne, og systematisk har forsøgt at undergrave danskernes opbakning til velfærdssamfundet.

Den afgørende styrke ved Danmark i dag er at vi som nation står sammen om at passe på hinanden og at alle deltager i at yde efter evne og nyde efter behov.

Hvis velfærdssamfundet kom under pres og opbakningen i befolkningen faldt drastisk ville den ringest stillede del af befolkningen få meget vanskeligt ved at klare sig og der kunne gives store skattelettelser til de rigeste men - og dette har mange tilhængere af minimalstaten svært ved at se - vi ville alle sammen komme til at leve i et samfund hvor enhver er sin egen lykkes smed og sig selv nok.

Er det det vi ønsker ?

Jeg tror at opbakningen hos danskerne til velfærdssamfundet har meget stor styrke, men at nogen i disse år systematisk forsøger at manipulere os til at vakle i troen på at det er værd at bakke op om et af verdens stærkeste demokratiske velfærdssamfund - Danmark !

Derfor vær opmærksom på:

Hvis vi retter vores opmærksomhed og energi på mindre væsentlige emner der fanger nyhedsoverskrifterne, overser vi let de langt væsentligere emner der ikke gør ;o)

Henrik Darlie

"Kræver krisen et opgør med velfærdsstaten?"

Næh, den kræver et opgør med finansverdenen, det er dens krise, ikke velfærdens. Velfærd er formålet med økonomien, ikke omvendt.

Doris Møller

Velfærdssamfundet har store problemer.

I gamle dage skulle man tjene sit brød i sit ansigts sved. Efterhånden var der opfindsomme folk, der fandt på maskiner, der kunne lette arbejdet, og det var dejligt.

Man opfandt biler, og det var dejligt.

Desværre blev mange menneskers arbejdskraft overflødig, efterhånden som maskinerne overtog en stadig større del af arbejdet. Men hvis man gav dem penge at leve af, kunne de stadig fungere som forbrugere og på den måde stimulere væksten i samfundet. Og når de fik penge at leve af, sikrede man ro på bagsmækken, som Ritt Bjerregaard sagde.

Heldigvis kunne en stadig større del af arbejdskraften opsuges, fordi bilismen krævede, at stadig flere sad bag et rat for at transportere varer rundt. Da vi fik det indre marked, blev det lettere for hollænderne at købe danske tomater, samtidig med at danskerne fik lettere adgang til hollandske tomater. Og det var dejligt for væksten og dynamikken i samfundene.

Men det industrialiserede landbrug med dets udpining af jorden og brug af pesticider, de lange transport-ruter, samt industrifremstillede madvarer betød, at vi fik usund, kemikaliefyldt og gammel mad at spise, hvilket stadig flere blev syge af. Det var selvfølgelig godt for dynamikken og væksten i samfundet, fordi flere kunne få arbejde som læger, men skidt for velfærdssamfundet, der skulle betale sygedagpenge og behandling.

Så fik vi computere, og det var dejligt.

Nu kunne meget arbejdskraft opsuges, fordi mange kunne få arbejde med IT. Alt hvad der kunne lade sig gøre ved hjælp af IT, skulle naturligvis gøres. På den måde kunne tusindvis af stillinger oprettes. Mange af stillingerne var kontrolfunktioner, sådan at en stor del af befolkningen var beskæftiget med at kontrollere resten.

Man fandt også på, at der kunne oprettes mange stillinger i fag som konsulenter, coaches, terapeuter og lignende, for både den gruppe, der var overbebyrdet af for meget arbejde, og den gruppe, der ikke havde et arbejde, fik stadig mere brug for rådgivning og behandling.

Men der er stadig ikke tilstrækkeligt med arbejdspladser.

Velfærdssamfundet har store problemer, men det kan desværre ikke være anderledes, hvis man ikke vil analysere problemerne til bunds.

Morten Thomassen

Vore politikere, fagforeninger, A-kasser, arbejdsgiverorganisationer osv. burde studere det norske trygdesystem lidt nøjere, jeg er ikke stødt på et velfærdssystem der virkede bedre end det norske, vores danske er en jungle af ukrudt sammenlignet med det.

Lars B. Jensen

Den megen debat om og stigmatisering af personer på kontanthjælp eller dagpenge, tror jeg skal ses i sammenhæng med de netop startede overenskomstforhandlinger. Hvis arbejdstagerne kan overbevises om at arbejdet er en gave i sig selv, så man ikke bliver en af "dem", bliver det nemmere at retfærdiggøre den store reallønsnedgang der sker for alle undtagen direktørerne. (Som sjovt nok er dem der råber mest om tilbageholdenhed, mens deres lønninger stiger 10-20 gange hurtigere end arbejdernes.)

Desuden har spørgsmålet om velfærdsstat intet med et valg at gøre. Det er så simpelt, at vi presses af international konkurrence, som med globaliseringen som løftestang er ved at forvandle det samfund vi lever i.

Hvis vi vil være en del af den globaliserede verden, så er der intet valg, ellers bliver vi knust af verdensmarkedet. Og det er dette, som politikerne er ved at italesætte, men det skulle helst se ud som om det er vores eget valg, inden velfærdsstaten trækkes ud i lokummet.

Der er kun een løsning: Opgør med globaliseringen, eller endnu bedre: kapitalismen.

Martin Haastrup

Dehumanisering.

Alle som materielt og økonomisk har mere end nok til sig selv skriger: Vi har ikke råd!

Hvis det er sådan, så fattig, man bliver af materiel og økonomisk rigdom, så er jeg glad for at jeg ikke er materielt og økonomisk rig.

Hvad ønsker folk med magt sig? Mere magt selvfølgelig.

Hvad ønsker folk med penge nok sig? Flere penge selvfølgelig.

Svinehundens skruppelløshed.

Men de kan hyle over deres hjemmelavede tømmermænd. De som er ansvarlige for krisen må selv betale for den.

Vi andre har betalt nok nu. Vi skylder ikke nogen noget. Slet ikke tak for sølle almisser givet med så skruppelløse forbehold.

Kahlil Gibran siger i sin bog 'profeten' om at give: (uddrag)

"Kun lidet giver I når i giver af jeres ejendele. Det er når I giver jer selv, at I virkelig giver...Der er nogle som giver lidet af det meget, de ejer - og de giver for at vinde anerkendelse, og deres skjulte motiver gør deres gave uværdig. Og der er nogle, som ejer lidet og giver alt. Disse er det som tror på livet og livets gavmildhed, og deres lader er aldrig tomme.”

Danmark er verdens mindst menneskeligt udviklede land. Et åndeligt og menneskeligt U-land. Danmark er åndeligt og menneskeligt verdens fattigeste land.

Før de som fører an i denne modbydelige dehumaniserende skruppelløse had-og hetz-kampagne, begynder for alvor at skamme sig, før bliver krisen ikke løst. Det er de som er problemet for al sund fremgang i dag. Det er de som stirrer sig blinde på økonomiske nøgletal, stikker-statisstikker om ’socialt bedrageri’ osv. og nægter at forholde sig til menneskelige og verdens-ressource-mæssige realiteter. De er besat af deres griske grådighed og nægter at se virkeligheden i øjnene. Verdens-ressourcerne og de fleste mennesker har ikke plads eller råd til jeres begær mere. Det er jeres udbytning som er problemet. Det er jeres udbytning som må stoppe.

Vi har ikke råd til jer og jeres åndelige/menneskelige fattigdomsproblemer mere. Jeres mistro og skepsis og udbytning og økonomisk ensidige totale fravær af vilje til at agitere for og arbejde for helhedsløsninger som tager alles behov, også jordens ressoourcer i betragtning har gjort jer uværdige til at fortsætte som eje det som I tror I ejer. I ejer intet. Det er jeres laders om er tomme og I må selv lære at fylde dem. Det kan vi andre og vil vi andre ikke mere. Vi er ikke jeres slaver!

Vi er jeres medmennesker på den her planet i det her samfund. Men I vil ikke være med-mennesker. I vil være mod-mennesker - over-mennesker. I er så små og fattige inden i at guderne må sig forbarme. Ikke-mennesker. U-mennesker.

Først den dag I begynder at føle skam over jeres skruppelløshed har I bevist jer værdige til at blive optaget i det almene menneskefællesskab som I selv sålænge har meldt jer ud af og som I øser sådan en mopset og moralsk foragt udover.

Først den dag vil vi begynde at overveje, at vise jer nogen som helst respekt og tillid igen. I har misbrugt jeres sociale status og priviligerede position i sådan en grad, at kun den anger fra jeres side kan rette op på skaden som I har forvoldt os.

’De sidste skal blive de første – Og de første skal blive de sidste.’ …

Nej, krisen kræver et opgør med dem, som tror at krisen kræver et opgør med velfærdsstaten/Social-staten.

Henrik L Nielsen

Det glæder mig at se, at der var en i denne artikel, professor Jørgen Elm Larsen, der kan se at velfærdsdebatten, og for så vidt Carina sagen, handler mere om hvilke hindringer kontanthjælpsmodtagere står over for i forhold til arbejdsmarkedet, ligesom der pt bare ikke er job nok til alle, end det handler om rådighedsbeløb diskuteret for hele gruppen baseret på et, måske uheldigt, eksempel.
Den konklusion måtte socialministeren gerne nå frem til i stedet for at fokusere så ensidigt på økonomi.

mht. mistankerne om:

at meget af talen for: miljøhensyn, og for økologi;
måske bare kunne være capitalisternes påskud for at arbejderne skal spare:

hvis der er sådanne mistanker, uanset om de mistanker gælder eller ej:

så meget mere grund er der jo til at arbejdsmidlerne: banker, fabrikker, jorder
gøres til alle menneskers ligelige fælleseje;
for det må vel så også muliggøre at alle mennesker så derfra opnår et bedre udsyn: også mht. verdens sande “tilstand”

tilføjelse:
ikke for at antyde at de oprindelige grunde til at gøre bankerne, fabrikkerne, jorderne
til alle menneskers ligelige fælleseje , ikke var rigelige, for det var og er de.

Henrik Rude Hvid

"Sven Karlsen"

Den fine udlægning, tror jeg også, der er mange danskere der støtter, mig inklusiv.

Når jeg rejser spørgsmålet er det fordi 10 år med VKO og New Public Management (som retfærdigvis blev introduceret under Nyrup) efter min opfattelse danner en borgerlig rygmarvs reaktion i måden, vi løser de sociale problemer på. 10 år med nyliberalisme og management kultur i det offentlige, med henblik på at gøre sygehus mere effektive og skabe nye markeder, har "helt" uforudset medført større bureaukrati og disciplinering af medarbejdere og borgere i f.eks. sundhedsvæsenet... Og så undrer man sig over hvorfor, når hensigten nu var en anden?
Mit svar er, at det dybest set findes i det ideologiske menneskesyn de sidste 10 år har akkumuleret: at mennesket som udgangspunkt er egoistisk, og at man således ikke kan have tillid til medarbejderen/borgerens hensigter.
Jeg mener artiklen "Kræver krisen et opgør med velfærdsstaten" er et produkt af det tankesæt, og at man ligesåvel kunne spørge, om egeninteressen er forenelig med velfærdsstaten, når det nu er sådan man ønsker at tænke?
Og hvis den er det, så bliver det formentlig dyrt i fortsatte bureaukratiske styringsmekanismer. Jeg vover pelsen, og går den anden vej.
Min tese er; at der brug for mere tillid mellem mennesker i en velfærdsstat, for at den kan fungere. Ikke håbløs naiv tillid, men en grundlæggende tro på, at mennesker i et samfund som udgangspunkt vil hinanden det godt. Det er bare svært, for VKO's "tankepoliti" har allerede som udgangspunkt i mediedækningen skudt sådanne visioner ned. "Det lader sig jo ikke gøre, når vi egoister."

Nå må ud og kontrollere frikadellerne... ;-)

Henrik Rude Hvid, lad os tage den endnu videre - erhvervslivet fylder for meget i vort samfund! Der er alt for lidt vægt på og interesse for den uformelle omgang mellem mennesker, drevet af sociale behov og uden de bagtanker, der synes at være det mest infame i kapitalismen: "ka d' betål se?" eller den slebne storbyudgave: "hvad godt kan det gøre for mig?".
På den måde er der i virkeligheden brug for mere individualisme, reel individualisme, end liberalismen kan præstere, for der er brug for mennesker, der er sig selv bekendt og som har indset, at det ikke er andre mennesker, der skaber deres livslykke, men deres gang og modning gennem livet. I gensidig respekt hinanden imellem.

Martin Haastrup

Apropos Kim Gram - Fælleseje - Er der noget jeg har misforstået? Hvordan kan det være i orden at sælge ud af tidligere Statsdrevne virksomheder som feks. DSB - uden at spørge borgerne først?

Jeg mener, hey, skidesmart - Vi borgere betaler over skatten i årevis - årtier! - for den virksomheds opblomstring og virke - hvorefter den sælges til privatfirmaer - Uden at vi bliver spurgt eller får nogensomhelst andel i salget - tværtimod: Nu får vi lov til at betale for at billetterne er blevet endnu dyrere!

Der er altså noget galt et eller andet sted??!

Det var ALLES FÆLLESEJE!!

Mikkel Hansen

Jeg skal da lige love for at der er gang i rygklapperiet hos debattørerne i øjeblikket.
Okay, de har godt nok overhovedet ingen løsninger på velfærdsstatens problemer, men det er de jo sådan set også fuldstændig ligeglad med, så længe de kan klappe hinanden på ryggen...

Martin Haastrup

Jeg skal da lige love for at en der har ondt i røven over at der er gang i rygklapperiet hos debattørerne i øjeblikket.
Okay, han har godt nok selv overhovedet ingen løsninger på velfærdsstatens problemer, men det er han jo sådan set også fuldstændig ligeglad med, så længe han misundeligt kan brokke sig over de kan klappe hinanden på ryggen…

Martin Haastrup

At tænke sig: Måske det kunne være at rygklapperi fremfor statsstyret social-stikkeri og sparkeri kunne være en vej frem? Også for velfærdsstaten? Ja, måske det ligefrem burde være dens fornemmeste kendetegn og var(m)e -mærke??

Mene jeg kan godt se at for visse er det for meget at kræve...Det er så dejlig nemt at sparke...Altfor besværligt blot at løfte hånden til et kærligt anerkende klap...

Kære Mikkel Kaels,

du har da ret i, at jeg ikke skriver det eksplicit, men det er jo nok fordi jeg troede at man selv kan regne det ud: den eneste måde at få stigende offentlige udgifter til at løbe rundt, med det samme serviceniveau som hidtil, er at kræve pengene op i skatter og afgifter.

Det betyder selvfølgelig, at når der bliver arbejdsløshed, så må der kræves mere i skat af dem der er i arbejde, - faktisk et meget kendt princip fra "the fantastic world of corporate finance": når det går tungt for moderfirmaet, så kræver man højere royalties af datterselskaberne.

På dansk går det under betegnelsen "omfordeling" - et begreb, som i vid udstrækning blev hyldet af bl.a. det hedengangne danske parti "Socialdemokratiet", men som kun opfattes som et kuriøst og pudsigt fremmedord af vor tids plagiat "Socialdemokraterne"

At være lige for loven, at rette bager for smed, osv.

Når spekulanterne kører landet i sænk, når der er gang i konkursrytteriet, når selskabstømmere lænser statskassen, og en måbende offentlighed råber på lovgivningsmæssige restriktioner, så lyder det fra liberalisterne: "Det var jo kun et mindretal der fuskede, så lad dog være med at straffe det store flertal af lovlydige finansfolk!".

Når det påvises at en lille gruppe unge pludselig kommer i arbejde når man strammer reglerne for alle unge, når det dokumenteres at en lille gruppe af kontanthjælpsmodtagere ikke ønsker at komme i arbejde, når det kommer frem at nogle små særgrupper på overførselsindkomst ikke lever i sand fattigdom, så lyder det fra liberalisterne "Skær hårdt ned for alle og over en kam, - ikke et menneske skal kunne leve værdigt på fællesskabets regning!"

@Sven Karlsen
Det var jo kun et mindretal der fuskede ...nemlig, og dette mindretal tilhørte oven i købet verdenssamfundets absolutte elite.

Henrik Rude Hvid

Jeg ser ingen god grund til ikke at anerkende visioner, jeg selv kan bakke op omkring. Slet ikke når de er velformuleret.

Har forøvrigt svært ved at se, hvilke løsninger Kaels bidrager med udover mavesur kritik.

Henrik Rude Hvid

Peter Hansen.

Interessant, men mon ikke en liberalist ville sige, at det du argumenterer for er liberalisme? Hvilket det, hvis jeg tolker dig korrekt ikke er. Jeg ville måske snarere sige eksistentialisme, men nu er jeg også miljø skadet... ;-)

Vedr overskriften :
"Kræver krisen et opgør med velfærdsstaten ?"

Nej, "velfærdsstaten" kræver et opgør med velfærdsstaten.
Forklaring : Velfærdsstaten er forvokset, uretfærdig,umyndiggørende, bureaukratisk, omkostningskrævende og uoverskuelig, og derfor slet ikke velfærd.
Det 50 år gamle kludetæppe af et universielt velfærdssystem er grundlæggende forkert tænkt i lighedens navn, og er roden til berettiget kritik med flere indgangsvinkler.

Opgøret skal tages uanset krisen.
Krisen er et helt andet emne, nationalt og grænseoverskridende.
Opgøret skal omfatte det stive arbejdsmarked, både off og privat, som deler folk i dem med 37 timer og dem med 0 timer.

underligt hvis indtrykkene af at ikke stort set hver af os s.k. jævne mennesker, ligesom sovjetunionen og sovjetterne, mere begynder at tænke på hvad der så kommer:
fælleseje, communisme, eller naturtilstanden; hvis
det snart er ude med capitalisterne

randi christiansen

"Mikkel Kaels siger:
Jeg skal da lige love for at der er gang i rygklapperiet hos debattørerne i øjeblikket.
Okay, de har godt nok overhovedet ingen løsninger på velfærdsstatens problemer, men det er de jo sådan set også fuldstændig ligeglad med, så længe de kan klappe hinanden på ryggen…"

Så er der vist lige en, der har sovet i timen. Hvis du ikke kan få øje på, at der er gang i visionerne, ideerne og tankearbejdet, kan man ikke tage dig alvorligt. Da du har taletid, ligesom de fleste andre, er man så alligevel nødt til at gendrive dit absurde udsagn. Vågn dog op mand og følg med på trådene, før du farer til tasterne !

randi christiansen

Læs Ole Thyssens svar på Knud Vilby´s indlæg her på tråden i weekendens Information 7-8 januar. Her er mit svar til Ole Thyssen :

Stigmatiserende Lommefilosofi

Jeg undrer mig over, at Ole Thyssen finder det på sin plads vedholdende at anføre det, som er indlysende for enhver. Naturligvis er det uhensigtsmæsigt med ½ million psykisk syge og 2 millioner på overførselsindkomst. Naturligvis har det medført et udvidet arbejdsområde for behandlere – det grænser i øvrigt til det injurierende at insinuere behandlernes ønske om at fastholde deres indtjening ved at klientgøre borgere – men på det foreliggende grundlag at diagnosticere en stor del af overførselsindkomstmodtagere som uværdigt trængende lidende kun af offermentalitet er en grov og overfladisk generalisering, som en professor burde holde sig for god til.

Ole Thyssen spørger ikke ind til mulige årsager – hvorfor magter folk ikke at deltage men giver op i stress, angst og depression ? Det er uvederhæftigt at konkludere, at det er fordi det er nemmere at ”markere inkompetence og ansvarsfrihed” end at ”se udad mod de opgaver som skal løses” Det er et nedladende menneskesyn, som der ikke er belæg for andre steder end i Ole Thyssens egen fantasi.

Ansvaret er ikke kun den enkelte borgers – situationen bør anskues i sin kompleksitet. Mange faktorer spiller ind med en degenererende effekt på hele samfundet – at fokusere så snævert, som Ole Thyssen gør, tenderer forfølgelse. For eksempel er det i et ekskluderende arbejdsmarked oftest lavtuddannede og mennesker i nedslidende, dårligt lønnede job, der ender med overførselsindkomst som eneste indtægt. Får de velhavende problemer, har de også bedre råd til at håndtere dem. Den sociale arv fornægter sig heller ikke i denne sammenhæng.

Du kender din Marx, Ole – hvorledes mener du, at den herskende klasse skal administrere Das Kapital ? Med en retfærdig fordeling af vore fælles ressourcer eller ved en fortsat og stigende udbytning og undertrykkelse af større og større samfundsgrupper ? Hvis side er du egentlig på ? Ole ?

Med venlig hilsen
Filosoferende billedkunstner og designer
Randi Christiansen

@ Kim:

Du er åbenbart ikke klar over, at arbejderne (dem der trods alt måtte være tilbage i det her land) i stor udstrækning stemmer borgerligt, fremfor alt DF.

Regeringen og EL støttets primært af den store gruppe (den herskende klasse), der på een eller anden måde er økonomisk afhængige af det offentlige. (Desværre fik prof. Jørgen S. Dich i sin tid helt ret).

Problemet er nu, at dette system, bl.a. p.g.a. globaliseringen, ikke længere er økonomisk holdbart. Dem der i Polen, Kina, Indien m.v. har erstattet danske arbejdere, har i alt fald ikke tænkt sig at fortsætte med finansieringen det danske system. De nærmeste år bliver en turbulent tid, hvor Danmark bliver tvunget til at tilpasse sig verden omkring sig. Det kommer nok ikke til at gå stille af. Forhindre tilpasningen kan man ikke.

Liliane Morriello

Den debat der for nylig har kørt omkring det at det ikke kan betale sig at arbejde, og her har man brugt et par hvor begge er på kontanthjælp, er helt korrekt, for kommer den ene i arbejde, så så falder kontanthjælpen for denne person selvfølgelig bort, 10.335 kroner om måneden, men ikke nok med det, for hver krone der tjenes over 10.335 kroner om måneden, trækkes der en krone i ægtefællens kontanthjælp. Derfor, for ikke at lide økonomisk tab, skal den ægtefælle der kommer i arbejde ikke blot finde et job, men finde et højt betalt job, for at der er en reel forbedring i den økonomiske situation for parret (jeg har her brugt tallene for er ægtepar uden forsørgerpligt).

At det derfor ikke kan betale sig for kontanthjælpsægtefællen at få et arbejde, eller for den person der er gift med en førtidspensionist, at gøre en ekstra indsats på arbejdsmarkedet, skyldes ene og alene den gensidige forsørgelsespligt. Hvis der ikke blev trukket i selve kontanthjælpen eller i førtidspensionen, hos den ikke-arbejdende ægtefælle, så ville det kunne betale sig for alle, at tage et arbejde frem for at være på kontanthjælp, og for den person der er gift med en førtidspensionist, at yde en ekstra indsats.

At det ikke kan betale sig har ikke noget med ydelsernes størrelse at gøre, men de mekanismer der sættes i gang af den gensidige forsørgelsespligt.

Forsørgerpligten gælder ifølge loven for alle, men kun for mennesker på overførselsindkomst har den en praktisk/økonomisk betydning.
Eksempelvis mister en folkepensionist der er gift/samlevende, hvis vedkommende ikke har anden indtægt, 33% af sin indkomst for at dele bolig med et andet menneske. Det vil sige at det som man ellers havde kaldt "ollekoller" og som var en fantastisk ide, der bl.a. kunne være med til at modvirke ensomhed blandt ældre, aldrig er blevet til noget, da folkepensionisterne ikke alene hver især mister 33% af indkomsten, men også mister boligydelse, personlig tillægsprocent, der bestemmer hvor megen hjælp de kan få til behandling, osv.

Når man mener at det er rigtigt og godt at ægtefæller og samlevende har gensidig forsørgelsespligt, fordi der på den konto så kan spares på udgifterne til overførselsindkomster, så er det fordi man ikke er sig bevidst hvad dette betyder i den anden ende.

randi christiansen

Liliane Morriello - tak for dit indlæg, og endnu et eksempel på nødvendigheden af at gentænke og ideudvikle systemet. Se evt. invitationen til at deltage personligt heri på tråden ´Fremtiden ligger i fællesskabet´

Liliane Morriello

Randi, tak for kommentaren, har forsøgt at finde det du henviser til men har ikke været i stand til at finde det. Kunne du linke, tak :)

randi christiansen

Liliane - Tråden her på Infromation hedder ´Fremtiden ligger i fællesskabet´ så hvis du søger på den i søgefeltet - ved ikke lige hvordan man ellers linker til en tråd

Liliane Morriello

Måske er det din lidt kryptiske :

"Se evt. invitationen til at deltage personligt heri på tråden ´Fremtiden ligger i fællesskabet´"

jeg ikke helt forstår, tænker ikke så godt om aftenen ;)

Sider