Læsetid: 3 min.

Lav dine lektier!

’Semper ardens’ er ikke kun navnet på en af Carlsbergs ølserier, men den gamle bryggers motto: ’Altid brændende.’ At lykkes er ikke forbeholdt eliten, men tillige dem, der er parat til at knokle for det, de vil
16. januar 2012

For nylig hjemvendt fra Pittsburgh, hvor jeg ikke har været i godt 15 år. Byen, en af USA’s engang så stolte tungindustricentre med stålvalseværker og kulminer, måtte i midten af forrige århundrede sande, at stålet kunne købes billigere i Japan, og kullet inden længe ville være drænet i minerne, og blue-collar-arbejdere i hobetal ville stille op i arbejdsløshedskøen. En arbejdsløshedskø, der strakte sig helt ind i midten af 1990’erne, hvor jeg landede i byen for at læse min ph.d.

Pittsburgh er ud over at være Andy Warhols fødeby og hjemsted for Heinz-familiens ketchupimperium, ligeledes hjemstavn for to af USA’s meget velanskrevne universiteter, University of Pittsburgh og Carnegie Mellon University (CMU). Sidstnævnte blev grundlagt af industrifilantropien Andrew Carnegie, der, efter etableringen af U.S. Steel, blev USAs næstrigeste efter John D. Rockefeller.

Hvis man er til noget så eksotisk som filosofi i lyset af matematik, logik og teoretisk datalogi, er CMU stedet. Inden alle gik over til Google brugte man søgemaskinen Lycos, udviklet på CMU i begyndelsen af 1990’erne, og Bill Gates har netop finansieret The Gates Center of Computer Science sammesteds.

Her kom jeg så, frisk og frejdig og færdig med min danske kandidatgrad, stor i slaget og i hovedet, med en megaloman forestilling om, at mit blændende intellekt ville berige CMU mere, end hvad CMU kunne præsentere for mig. Ak, hvor tog jeg dog inderligt fejl.

På det tidspunkt var der i omegnen af 6,5 milliarder mennesker i verden. Hvad jeg ikke lige havde regnet på var, at statistisk set vil der være en god portion, der, ligegyldigt hvor fabelagtig man anser sin egen begavelse for at være, vil have betragtelig højere clock-frekvens end en selv, se bedre ud og i øvrigt være i stand til at svejse under vand, pille rejer og passe børn samtidig med, at der løses problemer i mangedimensional geometri. Og hvad jeg ej heller havde tænkt på var, at denne befolkningsgruppe havde en meget høj koncentration på CMU.

Jeg hang i med fingerneglene for overhovedet at følge med. Og min vejleder var da heller ikke sen til at ventilere følgende animerende standpunktstilkendegivelse: »Tjah, Vincent, hvad skal jeg sige? Du er bestemt ikke en af de mest begavede studerende her på stedet, men ..., du er da en af de mere arbejdsomme.«

Det efterlod ikke noget valg — hvis du skal overleve her, så er det knofedt og timer, der skal lægges i — og meget af begge, for det er ikke omløb i potten, der er hyldemeter af. Sådan blev det: 24-7, we are always open, never closed.

Semper ardens er ikke kun navnet på en af Carlsbergs ølserier, men ydermere den gamle bryggers motto: »Altid brændende.« I overført betydning; altid undersøgende, nysgerrig, spørgende, årvågen i både hverdag og videnskab — altid ildsjæl. Hvor man stod i køen, dengang der blev uddelt intelligens og begavelse, er man ikke selv herre over, men hvor meget man vil arbejde med det, som man nu engang fik, er genstand for selvadministration. På det punkt er vi alle lige.

At lykkes er ikke forbeholdt eliten, men tillige os, der ikke har mere at rykke med end gennemsnittet. Det er hårdt arbejde, sådan er det bare — oftest også for dem, der fik mere nedlagt i krydderbollen end os andre. En opfordring: Sæt dig ned, hold din mund, lav din lektie — semper ardens.

 

 

Vincent Hendricks er professor i formel filosofi, Københavns Universitet/Columbia University

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

mariann offersen

Det er sørme godt vi har dygtige, berejste professorer, der kan fortælle spændende nyt fra forskningens verden.....

Hans tanker minder om mine da jeg studerede. Når man kom på de store internationale skoler fandt man pludselig ud af hvor langt der er fra at være nummer et i klassen på universitetet i Danmark og så til rent faktisk at være med helt fremme i bussen.

Meget lærerigt.