Læsetid: 4 min.

Leverpostejsocialismen

SF-skatteminister omfavner borgerlig skattepolitik ved at kalde det socialisme
24. januar 2012

SF’s skatteminister Thor Möger Pedersen har for nylig været på banen med det for en SF’er opsigtsvækkende budskab, at regeringens bebudede skattereform alene vil tilgodese folk i arbejde. Det vil sige især dem, der står op og smører leverpostejmadder, før de trækker de orange overtræksjakker på for at gå på arbejde.

Dermed anerkender Möger — og dermed SF — den præmis, som ellers kun V, K, Liberal Alliance og de radikale fast abonnerer på — at sænkning af marginalskatter gavner arbejdsudbuddet. Det vil sige den banale økonomiske antagelse om, at folk arbejder mærkbart mere, hvis de i kroner og ører efter skat får mere ud af en times ekstra arbejde. I den socialistiske ideologi, som SF i hvert fald engang bekendte sig til, er omfordeling en langt vigtigere målsætning. Og her har det progressive skattesystem som det danske — hvor de rigeste bærer de tungeste byrder, og marginalskatterne derfor er høje — været et særdeles effektivt værktøj med hensyn til at opnå målsætningen. I øvrigt har de høje marginalskatter været under pres ganske længe. Allerede i SR-regeringens tid blev marginalskatterne — efter radikalt pres — sat betydeligt ned, og den udvikling fortsatte under VK-regeringen.

Regeringens erklærede mål med skattereformen er, at den skal øge arbejdsudbuddet med 7.000 personer, sådan at det giver et varigt skatteprovenu på 3 mia. kr. Skal regeringen opnå mest muligt arbejdsudbud med det mindst mulige skatteprovenutab til følge, så vil de traditionelle økonomiske modeller anbefale, at regeringen sænker marginalskatterne for indkomster, der betaler topskat. Det kan gøres relativt nemt og billigt ved f.eks. at hæve indkomstgrænsen for betaling af topskat. Det vil være til gavn for folk med middelindkomster. Det er netop det, som de borgerlige håber på, der ligger i Thor Mögers udmelding i hans kronik. Efter konventionel visdom risikerer SF dog store vælgertæsk, hvis man lægger stemmer til at belønne bl.a. bankdirektører og millionærer med skattelettelser, mens bistandsklienter samtidig får nul og niks. Her skal man dog nok bemærke, at SF-skatteministeren vedbliver med at betone, at en skattereform skal være »socialt afbalanceret«. Formuleringen, der stammer fra regeringsgrundlaget, er et politisk skjold, som Möger åbenbart holder op foran sig, hver gang diskussionen nærmer sig skyggen af et konkret forslag.

Ingen hjælp fra Venstre

Men hvad betyder »socialt afbalanceret« reelt? Måske betyder det — som mange gætter på — et forslag, der kombinerer en stigning i topskattegrænsen med en stigning i beskæftigelsesfradraget. Eller betyder det, at man godt må lade bankdirektører få glæde af begge dele blot så længe, man finansierer skattelettelsen med andre skatter, der primært rammer høje indkomster f.eks. boligskatter eller sænkning af pensionsfradrag? VK vil med stor sikkerhed blankt nægte at røre boligskatterne, men kan måske overtales til en skatteomlægning på andre områder, hvis man sænker topskattegrænsen. Der kommer dog ingen forslag eller hjælp fra VK mht. finansiering. For som man siger i Venstre: Regeringen skal jo selv bevise, at den formår at regere ved at komme med et udspil til finansiering. Og hvorfor dog hjælpe regeringen med en skattereform, hvis den kommer til at genere en masse vælgere med andre afgifts og skattestigninger og ikke rigtig skaffer det arbejdsudbud, som regeringen selv har som målsætning? Venstre har jo sagt at det ikke må blive dyrere at være danskere, så hvorfor medvirke til en skattereform, som Thor Möger er i gang med at sælge som en leverpostejsocialistisk skattereform?

De blå socialdemokrater

Den nye regerings skattereform er ikke desto mindre en øvelse, der er målrettet middelindkomsterne og især de vælgere, der ofte kategoriseres som såkaldte »blå socialdemokrater« (privatansatte, faglærte mænd), som p.t. har søgt asyl hos Venstre. Mange af dem er medlemmer af Dansk Metal, som i øvrigt for ganske nylig krævede grænsen for, hvornår man skal betale topskat hævet med 40.000 kr. Mon ikke det flugter med regeringens konkrete forslag til sin tid?

Det er middelklassens gunst, som den politiske kamp atter står om, og som der primært bliver ført politik for, selv i en regering med SF. Og det har Thor Möger også for længst indset. Det man kan undre sig over, er, hvad i alverden skatteministeren dog laver i et klassisk venstrefløjsparti som SF, når han så åbenlyst helst vil føre radikal skattepolitik? Eller er SF som parti også i skattepolitikken — på ganske få måneder — flyttet sig så meget ind mod midten, at endnu flere vælgere er ude af stand til at kende forskel på SF og de radikale? Eller er det blot udtryk for, at SF tabte kampen om skattepolitikken allerede i ’Tårnet’ på Amager og nu i stedet forsøger at gøre en dyd ud af nødvendigheden uden at miste for mange vælgere? Det er nok spørgsmålet, om de efterhånden få tilbageblevne SF-vælgere belønner den strategi. Umiddelbart ligner regeringens skattereform — som den hidtil fremstår af den offentlige debat — en herlig vælger-lækkerbisken for Enhedslisten og måske også for Dansk Folkeparti. På den anden side kan nye midtervælgere overbevist af skatteministerens forsikringer om »social balance« slutte sig til det efterhånden kronisk kriseramte regeringsparti.

Måske er det Thor Mögers ’hemmelige’ strategi for SF: At blive endnu et midterparti i rækken.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Dorte Sørensen

Cordua får skatteministerens tanker kun til at dreje sig om sænkning af marginalskatterne?
Men er det det skatteministeren egentlig mener det ved vi ikke før vi har set skatteudspillet. I stedet lægges der op til en debat , hvilket i mine øjne er en god ting.
Hvis beskæftigelsesbidraget sættes op for de lavtlønnede og kun for de lavtlønnede , som Jesper Jespersen forslog i Information, så vil problemet med at nogle lavtlønnede får det samme som ved at være på kontanthjælp være løst og det er vel ikke så dårligt at lavtlønnede kan se at det giver en bedre økonomi at have et arbejde . Det kan vel heller ikke kaldes en borgerlige politik at ville bedre de lavtlønnedes levevilkår.

olivier goulin

Finansiering af skattereformen?

Øhh - var det ikke bl.a. det, alle de nye forbrugsafgifter handlede om - som en forberedende finansiering af skattereformen?

Eller har jeg helt misforstået noget?

/O

Jesper Frimann Ljungberg

Man er jo allerede gået i gang. Så vidt jeg har forstået så har man sat et loft på skattefradraget for indbetalinger til 'private' pensioner. Skattefradraget er sat ned fra 100.000 til 50.000. Noget der rammer rigtig mange mennesker.
Hvis man betaler topskat så er det jo en skatteforøgelse på 30.000 kr, eller hvad der svarer til at flytte topskatte grænsen opad med 200.000.

Hvis man så desuden også lagde kapital indkomst og aktie indkomst oven i normal indkomst, i stedet for at folk får lave skattesatser på dette, så begynder tingene så småt at se fornuftige ud.

// Jesper

Arbejder-partierne arbejder for lønmodtagerinteresser. Hvis man imidlertid læser de socialistiske klassikere, som f.eks. "Pelle Erobreren", er det jo klart, at interessen for at sikre også dem, der er helt trængt ud af arbejdsmarkedet, først og fremmest er en alliance, der skal sikre mod skruebrækkeri. - Sålænge samfundet ser ud, som det gør, kæmper arbejdere og arbejdsgivere om den lille gruppe af folk på overførselsindkomst for at styrke sin egen sag eller svække sin modstander.

Jesper Frimann Ljungberg

@Mads Kjærgård.

Jeg må sige efter at have set ham her i Deadline 17.00, at han sku' klarer det meget godt. Og siden hvornår er 'arbejderne' ikke længere kernevælgere i et arbejderparti ?

// Jesper

Arbejderne er kernevælgerne i et arbejderparti, blot er der den forskel at socialisme forudsætter omfordeling af velstanden mellem de rigeste arbejdere og de fattigste arbejde, siden de rigeste arbejdere udmærket godt ved, at jo fattigere de fattigste arbejder bliver jo mere kan de rigeste arbejdere blive presset på lønnen. Det er der der hedder solidaritet.

Jo større gab der er ned til folk på kontant-hjælp eller folk på dagpenge f.eks. jo mere kan arbejdsgiverne sænke lønnen for de rigeste arbejdere, bl.a. smedene i Dansk Metal.

Man har sat et loft på skatteindbetalingerne på 50.000 kroner til kapital og ratepensioner. Hvorfor ved jeg egentlig ikke? Måske fordi man håber at rige mennesker vil bruge de andre 50.000 kroner til forbrug i stedet? Jo flere penge, vi sparer op nu, jo færre penge skal staten jo af med til vores pension, når vi bliver gamle.

Karsten,
"Man har sat et loft på skatteindbetalingerne på 50.000 kroner til kapital og ratepensioner. Hvorfor ved jeg egentlig ikke?"

Det står dig frit at indbetale det dobbelte eller mere ...

Der indføres et Fradragsberettiget loft, et max beløb der kan trækkes fra inden skatten beregnes, bl.a. for at forhindre den meget omfangsrige spekulation der forekommer -

- Kombinationen lavere skat nu og højere pension senere

Mads Kjærgård

Jooo da, men arbejdere er jo også arbejdsløse arbejdere. Men smag og behag, på mig virker han som en topbureukrat, uimodtagelig overfor andres synspunkter og en opfattelse af, at magt er ret! Fuldstændig ud af samme støbeform som fx. Inger Støjberg. Jeg må indrømme, at det var en af de få ting, jeg havde forventet af denne her regering, lydhørhed overfor andres meningen og det bedre arguments argumentation, jeg har endnu ikke set nogle af delene hos hr. Thor.

Jesper Frimann Ljungberg

@Karsten Aaen.

Undskyld mig. Men som "gammel" socialist, jeg nåede trods alt at være medlem af SF små 25 år, der kan jeg personlig ikke helt genkende din definition af socialisme. Selvfølgelig skal arbejderne være solidariske med hinanden, og selvfølgelig skal vi sørge for dem der står uden for arbejdsmarkedet.
Og hvis du ser på skatte % for højtlønnede i Danmark så er den altså relativt højere i forhold til de lande vi sammenligner os med end den f.eks. er for mellemindkomsterne. Desuden så er der mange af de traditionelt højtlønnede job, hvor du altså ikke tjener lige så meget i Danmark som du f.eks. gør andre steder. Personlig ved jeg at mine amerikanske kollegaer tjener væsentlig mere end jeg gør og betaler temmelig meget mindre i skat.
Så lønforskellen mellem højtlønnede og lavtlønnede lønslaver i Danmark er ikke så stor som den er i mange andre lande.

Men socialisme drejer sig altså også i høj grad om at 'arbejderne' skal eje værdierne 'kollektivt'. Og det er en af de ting jeg efterlyser. Vi 'almindelige' Danskere har så mange værdier bundet i vores pensions formuer at vi kan.. vi kunne, hvis vi fik lov, opkøbe store dele af "produktions apparatet".
Og jeg mener faktisk at det er noget man skal se på.

Og hvis du tror at højtlønnede lønslaver som f.eks. mig, på nogen som helst måde kan presses af folk på kontant hjælp, må du have slugt søm.
Det arbejdsgiverne bruger over for sådan nogle typer som mig er offshoring af vores arbejdspladser.

Jeg mener at grænsen på fradrag for indbetalinger til pension, er lavet for, at få pengene ind nu, og ikke senere. Lidt tissen i bukserne for at få varmen, men det kan man også være nødt til nogen gange.

// Jesper

Vibeke Svenningsen

Han er da med på det hele, ham der Thor - han vil spise leverpostejsmadder med kedeldragtsfolket, mens han er ved at flække af grin.

Grethe Thomsen

Det er velkendt i økonomi, at en af de mere omkostningseffektive måder at skabe vækst i samfundet er ved at give de lavestlønnede flere midler. Flere midler, betyder større forbrug af dagligvarer, håndværkerydelser, evt. større bolig, osv. Det er med andre ord almen sund fornuft det Thor foreslår.

Benjamin Skou

lidt omfordeling/SSF-politik er det blevet til:

- halvering af skattefradraget for pensionsindbetalinger (undtagen livrenter)
- arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer er blevet skattepligtige for medarbejdere
- ophævelse af "fattigdomsydelserne"
- boligejerne skal bidrage betydeligt til energiaftalen
- man taler om også at tilgodese lavtlønnede i en skattereform
- og så var der på et tidspunkt lidt løs snak om at genåbne nordsøaftalen og snuppe et par milliarder fra Mærsk, men vi får se...

Ovenstående er politik, som de (rigtig) borgerlige aldrig var kommet på. Men Jarl Cordua har ret i, at der ikke er tale om socialisme, og at også SF nu hælder til, at det er de arbejdsløse, der skal holde for, når beskæftigelsen skal skubbes igang. Det er med andre ord en tyskermodel, Danmark er inspireret af. Jeg kan levende forestille mig, at Thor Möger, resten af SF samt S vil argumentere for yderligere brugerbetaling i sundhedsvæsenet samt fastfrysning af kontanthjælpen i kr. og ører ud fra samme argumentation om, at det er bedst for de arbejdsløse at få et job, at det er socialt afbalanceret, at vi må prioritere osv. Som Möger sagde til Clement på DR1: "Det er krise, så vi kan ikke bare læne os tilbage og hæve overførselsindkomsterne". Budgetloven, hvor man udhuler det kommunale aftalesystem, er også alt andet end traditionel SSF-politik, så kan Corydon sige hvad han vil.

Formår regeringen imidlertid på andre politikområder at levere alternativ politik (asylansøgere, retssikkerhed i sociale sager, prioritering af varme hænder i den offentlige sektor, bedre sagsbehandling over for udsatte børn, nye tiltag i folkeskolen og på læreruddannelsen, "grøn omstilling"), og hvis skattereformen rent faktisk øger beskæftigelsen (pt et åbent spørgsmål), så skal vælgerne (altså ikke nødvendigvis de blå socialdemokrater) nok se det fornuftige i en regering med deltagelse af SSF. Men der er lang vej dertil.

Derudover vil det afgjort signalere politisk lederskab, hvis regeringen overhovedet formår at gennemføre en skattereform, der øger uligheden samt gennemføre reallønsfald og budgetlov i den offentlige sektor. Man vil få store dele af fagbevægelsen til at forringe vilkårene for medlemmerne ved at give fagbevægelsen ansvar og indflydelse. Man vil få uvenner i KL. Man vil skulle indoptage elementer fra borgerlig skattepolitik. Men det vil formentlig kunne lade sig gøre, fordi man ift. til disse interessenter er på hjemmebane og i det hele taget ønsker at indgå kompromisser og inddrage 3-partsforhandlingerne. Med andre ord vil man gennemføre ting, som den tidligere regering aldrig kunne have gjort, fordi lederskabet og autoriteten og viljen til dialog ikke var tilstede.

Hvis altså regeringen formår disse ting. Det aner vi ikke endnu. Og måske burde man ikke overlade hele brandingen af nye tiltag til en 26-årig ministerer?

Thor M.P. vil aldeles ikke give de lavt-lønnede flere penge til rådighed, han vil lave en skatte.reform, hvor det igen er dem i toppen, der får mest, vil han. Og det vil hanb, fordi embedsmændene i finans. og skatteministeriet siger det.

Og det der er sket indtil nu er altså kun kosmetiske ændringer....

Jesper Frimann Ljungberg

Det er da godt, at der er så mange folk på venstrefløjen, der er parat til at hjælpe Pia og Lille Lars med at slagte regeringen.

// Jesper

randi christiansen

Hvad tror man egentlig, han er, ham Thor ? Almægtig ? Med Margrethe på bagsmækken, er det ikke nemt at være socialist.

Bedre økonomi for de lavtlønnede er da trods alt noget, og bedre end nedskæringer af kontanthjælpen, som neoliberalisterne med deres evindelige omkvæd "det skal kunne betale sig at arbejde" vil.

Men det værste er nok, at SF mar misbrugt vælgerne generelt og specielt vælgerne på overførselsindkomst til at komme til magten. Ved før og under valgkampen at love et opgør med uligheden i samfundet. Og nu viser det sig så, at der var tale om spin, der sigtede på at S-kernevælgere skulle høste frugten af deres fæller i underdanmark. Altså på bekostning af folke- og førtidspensionister, ledige, syge og andre, hvis bundlinie har stået stille de sidste 15 år.

Danskerne er i grundtonen et solidarisk folkefærd. Hvilket man burde tage anderledes alvorligt hos SF i simpel respekt for egen offentlighed. Og det forhold har regeringen og SF's partitop brugt på sit nuværende mandat, men åbentlyst uden at tage det underdanmark, som kunne begrunde ønsket om mindre ulighed i ed. Men Thor Møger Pedersen giver ikke udtryk af, solidaritet er for alle her til lands. Tværtimod. Det er midtervælgerne, som i partiets optik skal kompenseres for befolkningen solidaritetvilje.

Og den politiske realitet gavner ikke bredt i befolkningen, men appellere tværtimod til yderligere kynisme omkring egenøkonomi. Og er dermed et åbent udtryk for politisk kynisme omkring den sammenhængskraft, som solidaritets-forholdet har været udtryk for i forbindelse med valget.

Så lad os endelig få skatteministeren til at gentage på robotagtige vilkår, hvilken verdensforståelse, som han på 26 år synes at have opnået. Og som han tilsyneladende har fået udstukket af snie spinfolk. Vi herude vil da hjertensgerne diskutere solidaritet med ham og SF's partitop. For vi har en udmærketsag, der modsat SF's nyfundne kynisme rent faktisk bunder i en omsorg for de økonomisk svagest stillede dele af befolkningen.

Og SF. Det kan der der siges ret meget mere om, hvis man ellers forsøgte at afstemme virkeligheden udover i magtkorridorerne. Den diskussion er langtfra færdig under de nuværende forhold...

Med venlig hilsen

Jan Kauffmann

Ligeledes er det tragisk, at læse SF angribe EL for ikke at forstå socialisme.

Se nu tænker jeg så - Hvem forstår socialismen, er det SF eller EL?

Jeg har svaret.

Jesper Frimann Ljungberg

@Hugo Barlach.

Jeg tror ikke rigtig, at du er klar over, hvor skidt det står til, og hvor lidt opmuntring, der ligger forude.
Hvor stort det reform arbejde, der skal laves er.

Det offentlige forbrug har aldrig aldrig været så stort som det er nu. Og vi har aldrig, som almindelige borgere, det være sig lønmodtagere eller folk på forskellige ydelser, fået så lidt ud af det, og blevet kontrolleret så meget i hoved og bagdel.

Opgaven er enorm, og som regeringen også sagde da de trådte til, alt skal være finansieret før det føres ud i livet.

// Jesper

randi christiansen

Hugo Barlach - Jeg forstår dig ikke rigtig ? Det er ikke SF, som styrer finanserne , det er økonomiministeren - pinligt, men sandt. Så hvor vil du hen med din ønsketænkning ?

Jeg tillader mig at gå ud fra som en selvfølge, at SF og EL lægger optimalt pres på sine samarbejdspartnere.

Grethe Preisler

@Jesper Frimann: "Det offentlige forbrug har aldrig været så stort, som det er nu."

Det har du helt ret i. Men det skyldes ikke mindst, at det offentlige i takt med kønnenes ligestilling har overtaget flere opgaver i forbindelse med børnepasning og ældreomsorg end på noget tidligere tidspunkt i velfærdsstatens historie.

Hvilket igen hænger sammen med stigningen i kvindernes erhvervsfrekvens, som fra i 1960 at ligge på under halvdelen af mændenes nu er oppe på praktisk taget samme niveau som mændenes.

Nogen skal jo tage sig af omsorgen for børn, syge og gamle i dagtimerne, mens andre udfører det arbejde, der ikke kan passes tilfredsstillende for den arbejdsgiver, der betaler for at få det udført, samtidig med at arbejdstageren får andre hjemlige opgaver så som madlavning, rengøring og tøjvask etc. fra hånden.

Den traditionelle arbejdsdeling mellem mænd og kvinder har imidlertid ikke ændret sig stort siden 1960. Det er stadigvæk kvinder, der udfører hovedparten af omsorgsarbejdet.

Nu foregår det bare uden for privatsfæren og bliver aflønnet med hard cash af "det offentlige". I modsætning til tidligere, hvor løn og arbejdsvilkår for "kvindearbejde" blev forhandlet individuelt mellem manden og konen i familien, respektive herskabet og det kvindelige tyende.

Den udvikling kan man så bifalde eller beklage alt efter socialklasse og eget lønniveau. Men den ser ud til at være irreversibel, eftersom ingen politiker ved sine fulde fem vil turde foreslå at sende kvinderne (alias den før så fleksible arbejdsstyrke af småbørnsmødre) hjem til "kødgryderne", indtil konjunkturerne på det private arbejdsmarked bliver bedre.

Jesper Frimann Ljungberg

@Grethe Preisler

Jeg tror ikke du forstår min pointe. Igen jeg beklager hvis jeg ikke har udtrykt mig klart nok. Jeg er sådan set 100% enig i analyse af de 'offentlige' udgifter se i forhold til 60'erne.

Lad mig prøve igen så, måske lidt mere tydeligt, og uddybende.
Den service vi har fået de sidste 10 år er blevet dårligere og dårligere. Det er der vist temmelig bred enighed om.

Arbejdstempoet, effektiviteten er steget signifikant for rigtig mange arbejdsgrupper i det offentlige. Man lægger flere og flere interesse timer, altså gratis overarbejde, som man også typisk kender fra det private erhvervsliv.

Og når du så ser på de offentlige budgetter, så har de aldrig været så store.
Hvis du går til statistikbanken.dk og finder den tabel der hedder OFF14, vil du se at under SR regeringen tilbage i 1999 var de offentlige udgifter på 678 milliarder i i 2010 var de på 1.010 milliarder. Hvilket svarer til en stigning på 4.1% per år.
Det er signifikant over hvad priserne er steget, og vi kørte i 2010 endda med, hvad var det 80 Milliarder i underskud.

Min påstand er at VKO har efterladt sig et forfærdeligt rod i det offentlige, med stressede, frustrerede og desillusionerede folk i 'bunden' af pyramiden.

Se ikke mit indlæg, som et angreb på den offentlige sektor. Den skal være lige tilpas stor til at løse det som vi definerer den skal.

// Jesper

Niels Christensen

Karsten Aaen skriver : 'Jo større gab der er ned til folk på kontant-hjælp eller folk på dagpenge f.eks. jo mere kan arbejdsgiverne sænke lønnen for de rigeste arbejdere, bl.a. smedene i Dansk Metal'
1) Nu er afstanden mellem en 'smede' løn og eks. understøttelse vist ikke andet end steget de sidste mange år, uden at det er gået ud over smede lønningerne.
2) En smeds løn bestemmes ikke af, hvad en somalisk kontanthjælps modtager får f.eks., men af produktivitet og den internationale konkurrence.

I det hele taget er denne tråd og tråden om Möger som nyliberal kendetegnet ved et fuldstændig mangel på en refleksion over Danmark forstået som en del af omverdenen. Det er ufattelig at 'socialister' der i alle tilfælde en gang kaldte sig internationalister har så lidt øje for, at det politiske råderum er bestemt af omverdenen.

Der er ikke noget solidarisk over at sænke skatten for nogensomhelst i en krisetid hvor statsministeren maner gamle socialistiske spøgelsesmormødre frem i sin nytårstale med henblik på at få befolkningen til at sluge blå kameler som efterlønsreformer mm.

Det er ren og skær leflen for middelklassen or i perfekt overensstemmelse med S/SF's oversættelse af DF's partiprogram for nogen år siden. I den nysocialistiske ordbog hedder det 'fair'. Man har åbenbart ikke kunne finde et passende dansk ord (ud over fast, der om ikke andet passer til HTS' grimasse).

Det handler om klassekamp, men ikke som vi kender den fra vores trygge læsning af tykke bøger. Det er kampen om middelklassens stemmer. Alt andet er enten tom retorik eller trist nostalgi.

Grethe Preisler

@) Jesper Frimann,

Når den offentlige sektor skal være "tilpas stor til at løse det, som vi definerer den skal", så tror da pokker, at udgifterne til den stiger og stiger i tider som disse, hvor den private sektors efterspørgsel efter arbejdskraft falder som følge af outsourcing af jobs til lande, hvor prisen på arbejdskraft er lavere end her.

Børnene skal jo stadigvæk gå i skole for at ruste sig til arbejdsmarkedets krav, og når de ikke er i skole, skal de passes i vuggestuer, børnehaver og SFO'er, selvom mor og far er arbejdsløse og på støtten (som det offentlige også udreder hovedparten af).

Ellers kan forældrene jo ikke stå til rådighed for arbejdsmarkedet og fortaber dermed retten til understøttelse, hvis de er så uheldige, at deres arbejdsopgaver bliver outsourcet til lavtlønslandene.

Hvilket alt sammen skal finansieres over finansloven ved opkrævning af skatter og afgifter, da stat og kommuner ikke ikke har andre indtægter, eftersom offentlige virksomheder (ifølge den gældende markedsøkonomiske katekismus) ikke må gå aktørerne i den private sektor i bedene og give sig af med overskudsgivende virksomhed.

Jeg synes skam også det kunne være rart at slippe lidt billigere i skat af min beskedne pensionsindkomst.

Men jeg kan ikke rigtigt se, hvordan det skulle kunne lade sig gøre uden at forringe velfærden for de "uproduktive" medlemmer af samfundet på de gældende markedsmæssige vilkår, hvor det er de private aktører, der svinger taktstokken med vælgerflertallets akklamation.

Vi kan jo ikke så godt outsource vores børn, syge, handicappede, oldinge og arbejdsløse til udviklingslande, hvor arbejdskraften er så meget billigere end her.

I øvrigt er jeg enig med dig i, at VKO-regeringen har efterladt sig et forfærdeligt rod i det offentlige. Men æren for den blandøkonomiske model, vi har for nærværende, og væksten af en forbrugsfikseret "middelklasse", der har glemt sine rødder i "arbejderklassen", kan de dele med flere, end de selv har stemmer til på tinge.

Jesper Frimann Ljungberg

@Grethe Preisler

"Men jeg kan ikke rigtigt se, hvordan det skulle kunne lade sig gøre uden at forringe velfærden for de “uproduktive” medlemmer af samfundet på de gældende "

Jeg tror ikke det bliver deciderede skatte lettelser, men at det bliver en rokade af skatter, således at man tror at det giver et overskud. F.eks. nedsættelse af skatten på arbejde, mod at fradraget på pensioner sættes ned + noget andet.

Mine egne personlige ideer er lidt mere out of the box, for hvad man kunne gøre for at dække hullet i statskassen....

1) Ansæt de arbejdsløse, SOSU'er, sygeplejesker,
pædagoger etc etc. Der aldrig vil få arbejde et
andet sted end det offentlige, i stedet for at lade
dem gå arbejdsløse. Det er meget dyrere at lade
dem gå arbejdsløse end at ansætte dem, efter
min mening.

2) Drop afskaffelsen af efterlønnen.
Efterlønnen er en billig måde at lade folk trække
sig ud af arbejdsmarkedet på. Hvis man vælger
at afskaffe efterlønnen og udbetale folks
indeståender, så vil man skulle ud på kort sigt og
finansiere et tocifret milliard beløb.
Desuden mener jeg at beregningerne der viser at
det skulle give penge i kassen er noget fup og
fiduser. Efter min mening vil en stor del dem der
går på efterløn ellers bare ryge i arbejdsløsheds
køen, og det er en dyr ordning sammenligned
med Efterlønnen.

3) Beskat overskud ved salg af boliger, efter svensk
model. Aftrap rentefradraget langsomt men
sikkert.

4) Fjern særregler for kapital og aktie indkomst.
Læg denne oven i den normale indkomst.
Hvorfor skal man have rabat på en type indkomst
frem for en anden ?

5) Tobin skatten.

6) Afskaf erhvervstøtten. Put i stedet pengene i en
Pensions fond, som så bruges til risikovillig
kapital til industrien. På sigt vil en sådan fond
kunne finansiere folkepensionen.

7) Genopret arbejdsmarkeds fonden, og øg på sigt
indbetalingerne således at denne fond vokser.

8) Afskaf au pair pige ordningerne. Eller rettere lad
være med at tillade nye. Det skulle nok skabe
nogle service jobs.

9) Afskaf virksomhedspraktikken.

10) Lad flere få flexjob.

11) Effektiviser det offentlige transport system.

Tja ja

// Jesper

Jesper Frimann Ljungberg

@Hugo Barlach.

Hvis jeg skal vælge mellem en Ung Hård Arrogant Teknokrat siddende i Skatteministeriet, der kan få gjort de ting der nu skal gøres for at få os gennem krisen. Og så nogle af de Katastrofe SF*ere der siger de rigtigt populistiske ting, men ikke formår at eksekvere end sige checke facts med de ting de går ud med.

Så er valget klart.

Igen så er der mange der ikke forstår hvor alvorlig situationen er, hvor meget L*rt VKO har lavet. Og hvor vigtigt det er, at vi retter op, og sikrer os mod lignende katastrofer.
Så ja vi skal sikre dagligdagen for folk.. alle folk.. men det primære fokus må være, at få os gennem krisen og få genoprettet tingene.

Men jeg må jo konstatere er der er mange på venstrefløjen, der mener at politisk korrekthed, at mene det "rigtige", at have den rigtige alder,at have partibogen i orden er vigtigere end at gøre det rigtigt.
En holdning jeg mener vil hjælpe Lille Lars tilbage i statsminister sædet, inden 4 år. Alt han behøver at gøre er ikke at lave alt for store bommerter.

// Jesper

Grethe Preisler

@) Jesper Frimann,

Vi kan også koge det ned til konstateringen af, at nogen kommer til at betale regningen for det lånefinansierede overforbrug af luksusgoder, den nye danske "middelklasse" har hengivet sig til i de seneste 30-40 år i tillid til, at pengetræerne ville fortsætte med at vokse ind i himlen.

Det skal bare helst være alle andre end lille bjergsomme højtuddannede middelklasse-MIG med ejerbolig, designermøbler og to biler i carporten, den satans regning havner hos, når den sidste boble er bristet.

Jesper Frimann, jeg tror egentligt, at du ukritisk har købt præmissen omkring, hvor slemt det står til. Men sagen ér, at fordelingspolitik stadig er et politisk valg.

Og SF's partitop (godt hjulpet af tydelige spinformuleringer) har lagt sig i slipstrømmen på en monologisk magtkultur, dels i korridorerne på Christionsborg, og dels i lobbyværelserne, der f.eks gav den nævnte lille-lars en skattekompensation på henved 74 000 danske kroner alene sidste år. Bredt ud over det samlede skatteprovenu en anselig sum. Så skattepolitikken er en integral del af fordelingspolitikken herhjemme.

Samtidig lytter heller ikke den nye regering tilsyneladende oprigtigt til karakteren af den debat, som er rundet af SF's mærkværdige forslag til 'ny' fordelingspolitik. Så regningen for at fortsætte trafikken med en ulige skattepolitik, er samlet set af et betydeligt omfang, som SF skubber på med hensyn til, når der nu igen skal gives ud alle andre steder end i underdanmark. Udenom den udmeldte reduktion i ulighederne. Og altså udenom solidaritetsviljen i den vælgermasse, som gav et andet flertal. Og som på afgørende led var med til at bringe SF i regering. Og det er en kynisk politisk kalkule af SF at løbe fra befolkningen vilje til solidaritet. Ovenikøbet på vilkår, som minder om tendensen hos den forrige regering.

Måske er det ikke spor rart, at SF befinder sig i en selvskabt storm for tiden. Og vi kan godt blive enige om, at det i øjeblikket svækker venstrefløjen. Men det er ikke personerne på overførselsindkomst, som bærer skylden for miséren.

Lad os tage et par andre eksempler: Ole Sohn lovede for et år siden, at førtidspensionisterne skulle reguleres med 5 000 om året. Og SF vil ikke udtale sig om, hvornår hans udsagn står til troende. Statsministeren (og dermed den regering, som SF er en del af) har stillet 40 000 milliarder til rådighed for Verdensbanken, uanset at Tyskerne ikke længere mener, at euroen ubetinget skal støttes. Risikoen er, at miliarderne kan være tabt på et tidspunkt.

Så desværre, uanset at du ikke bryder dig om at få SF på det kritiske operationsbord, er der klare grunde til, at det immervæk er tilfældet. Solidaritet kommer nedefra og det princip har SF brudt med. Under alle omstændigheder indtil man besinder sig...

Med venlig hilsen

Jesper Frimann Ljungberg

@Grethe Preisler

For at være hudløs ærlig, så mener jeg ikke at en generalisering og dæmonisering af middelklassen som gruppe er noget specielt gavnligt.
Lige så lidt som det er at gøre det samme med indvandre eller arbejdsløse, syge eller...

Igen der er kun OS/VI. De fleste af os tilhører flere grupper der potentielt kan udsættes for hetz, enten nu eller på et tidligere eller senere punkt i livet.

Jeg har personlig i mit tilhørt følgende grupper:
Barn,ung,arbejdsløs, studerende, SF'er, mindrebemidlet ....
Jeg tilhører nu:
Forældre,allergiker, ordblind, efterkommer af indvandrere, lønmodtager, husejer, ølbrygger, voksen...

Jeg vil tilhøre(forhåbentlig):
Ældre, pensionist, farfar...

Så man bør generelt ikke 'køre' på bestemte samfundsgrupper, i det mindste så for ens egen skyld, for man risikerer jo at komme til at tilhøre den en dag.

Jeg tror heller ikke at din stereotype "middelklasse-MIG" gruppe er specielt stor, og dem jeg kender der passer med beskrivelsen, har købt og betalt for det hele selv.

// Jesper

Jesper Frimann Ljungberg

@Hugo Barlach

Tro mig der er krise. Og den stikker dybere en du tror, jeg har tilbragt de sidste 8 måneder måneder med 'cost cutting'. Og nogen 'steder' er det altså, for at bruge nogle metaforer, ikke 'vi skærer lidt fedt af her og der'. Nej det er 'Vi skærer benet af for at patienten kan overleve'.
Så jeg har min overbevisning fra personlige oplevelser, ikke kun fra medierne.

Og Igen hvis tingene går rigtig rigtig galt, så vil dem der bliver hårdest ramt være de svageste, sådan har det altid været. Jeg kan være rimelig sikker, sådan nogle som mig er der (endnu) brug for både i opgangs og nedgangs tider. Det er lidt sådan en kombination af jordmoder og bedemand, type job jeg har.

Når det så kommer til SF, så tilhører jeg den gruppe der meldte sig ud i protest mod Villy's kurs. Helt specifikt den retspolitiske kurs. Det ser desværre ikke ud til at de blogs ligger på SF's hjemmeside mere, hvor du ellers klart ville kunne følge mine diskussioner med flere af de nuværende folketings politikere og ordførere. Og se resultatet, som er en udmeldelse efter 25 år i partiet. Så jeg har intet i klemme her, og er selv en stor kritiker af partiet.

Grunden til at jeg nu siger som jeg gør, er fordi jeg sku er enig med Thor, jeg synes vitterlig han har ret.
Og jeg synes at han er en af de få i regeringen der viser lidt mandsmod og hjerte.
Jeg mener også at kritikken mod ham er forfejlet. Det nytter ikke at brokke sig til tømreren over, at han ikke har en plan for det som mureren bør lave.
Det kan man snakke med mureren om eller arkitekten eller entreprenøren.
Igen for at gentage mig selv, hvis man ikke fokuserer på krisen og får det fixet først, så går det først rigtig galt. Og så bliver det mad på bordet der bliver problemet for de fattige i Danmark.

Med hensyn til euroen og IMF etc etc. så er regeringens hænder jo i høj grad bundet.

// jesper