Læsetid: 4 min.

’Ligestilling er ikke at smøre lige mange madpakker’

Tager manden mere fat derhjemme, øges ligestillingen — og manden er moderne. Afgiver kvinden tid med barnet, er hun en ravnemor. Ligestilling forstået som en 50/50-fordeling i hjemmet er ikke mulig, for samfundet forventer endnu, at moren er den primære forælder, mener forsker i familieliv
Eva Silberschmidt Viala har skrevet ph.d.-afhandling om familien fra par til forældre, og hun mener ikke, at faren nogensinde kommer til at bidrage til hjemmet på samme måde, som moren gør – ikke som vores lovgivning og samfund er indrettet nu. Og måske skal han heller ikke.

Eva Silberschmidt Viala har skrevet ph.d.-afhandling om familien fra par til forældre, og hun mener ikke, at faren nogensinde kommer til at bidrage til hjemmet på samme måde, som moren gør – ikke som vores lovgivning og samfund er indrettet nu. Og måske skal han heller ikke.

Uffe Weng

1. februar 2012

Der er mindst to årsager til, at man ikke kan forvente sig, at forældre bliver ligestillede. For det første oplever mor og far ikke de samme krav til deres forældreroller, og for det andet er moderskabet blevet naturliggjort som noget, der har med køn og biologi at gøre. Og det gør det næsten uanfægteligt.

Sådan siger Eva Silber-schmidt Viala, der forsker i familieliv og moderne forældreskab på Institut for Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet.

Viala har skrevet ph.d.-afhandling om familien fra par til forældre, og hun mener ikke, at faren nogensinde kommer til at bidrage til hjemmet, som moren gør — ikke som vores lovgivning og samfund er indrettet nu. Og måske skal han heller ikke det.

»Mor behøver ikke nødvendigvis at være den primære omsorgsperson, men det er klart, at hun ender som specialisten, når vi har indrettet vores samfund, som vi har. Vi har indrettet os på måder, som favoriserer en særlig arbejdsdeling mellem forældrene, og derfor kan det være utrolig vanskeligt for forældrene at praktisere, hvad vi kunne kalde traditionel ligestilling. Men det betyder ikke, at der ikke er sket noget på hjemmefronten i familierne, og at de ikke er ligestillede.«

Eva Silberschmidt Viala har fulgt ti familier i processen fra at være par til at blive førstegangsforældre igennem knap to år som en del af hendes ph.d.-afhandling.

Forsøger sig

Debatten om hjemmet som kvindens domæne er opstået i forbindelse med den forestående revidering af forældreansvarsloven, der trådte i kraft i 2007. Den havde til formål at ligestille forældrene i sager om forældremyndighed for at sikre barnets ret til begge forældre. Men på grund af grundlæggende forskellige kulturelle forventninger til, hvad en mor og en far skal gøre og være, vil formålet med loven aldrig blive realiseret, mener Viala.

»Forældrene, som jeg interviewede, var meget optagede af det jævnbyrdige forældreskab, som de ønskede at opnå. De så på sig selv som ligeværdige personer, men kunne ikke slippe fri af konflikter i deres biologiske forskelligheder og fra samfundet,« siger Eva Silberschmidt Viala.

Ifølge hende er en af de største forhindringer for ligestilling, at kvinder sidder i en klemme. De mødes på den ene side af forventningen om at give plads til manden derhjemme. Men trækker de sig som mødre, risikerer de på den anden side, at der bliver set skævt til dem:

»De kvinder, der vil bidrage til den ligestillede familie og ikke tage så meget barsel, rynker samfundet på næsen af. Det er ikke faren, der sætter grænser, for han vil gerne være mere med. Det er derimod samfundet — kvinder forventes at give omsorg, som et bevis for sin kærlighed til sit barn og sin mand.«

Helt konkret kan man konstatere de forskellige forventninger til kønnene ved at se på, hvordan samfundet bifalder mandens forsøg på ligestilling:

»Mens vi klapper i hænderne, fordi far tager mere barsel, bliver der samtidigt set skævt til kvindens fravalg. Der kommer kvinden i en stor konflikt med sig selv.«

Det er ifølge Viala i alle lag, at forventningen opstår:

»Flere kvinder fortæller eksempelvis om en social kontrol i mødregruppen. Hvem går nok op i barnet, og hvem går også op i sig selv og sit job? Morens opgave er så at demonstrere, hvor meget hun er villig til at ofre sig for familien, selv om det ikke er noget, man siger højt,« siger hun.

Ligestilling på trods

Men begrebet ligestilling er ifølge Viala unuanceret — for man kan godt være ligestillet familie, selv om faren og moren ikke bidrager lige meget i hjemmet:

»Begrebet er for unuanceret. Vi tænker ligestilling som 50/50-fordeling af arbejdsopgaver i hjemmet. Men måske skal vi også være opmærksomme på, at man godt kan etablere et ligestillet forældreskab, selv om den ene af forældrene smører flest madpakker. Ligestilling handler også om at bakke hinanden op og være der for hinanden.«

Når statsforvaltningen og domstolene skal afgøre sager om forældremyndighed og samvær, er de for fokuserede på den oprindelige forestilling af ligestilling, påpeger hun.

I sin undersøgelse oplevede Eva Silberschmidt Viala, at familierne i høj grad forsøgte sig med en ny form for ligestilling,

»Den handlede om jævnbyrdighed, respekt og fællesskab omkring barnet. Barnet fremstår som hendes domæne og ansvarsområde, og hun har adgang til mere barsel. Når vi så hele tiden er fokuseret på, om manden skifter lige så mange bleer som sin kone, så misser vi, hvad forældrene også har gang i. Men hvis vi åbner for, at man godt kan være ligestillet uden nødvendigvis at lave lige meget, kan man se, hvad parret gør på en anden måde.«

Men er man i praksis ligestillet, hvis man fastholder det traditionelle mønster, hvor kvinden laver mest i hjemmet?

»Hvis kvinden føler, hun lægger for mange bunker tøj sammen, og ikke føler, at hun kan lægge opgaven over til manden, så er de ikke ligestillet. Men min pointe er, at der er mange forældre, der ikke tæller rengøring og tøjvask — men i stedet er glade og optaget af, at de sammen har et fælles ansvar for deres barn.«

Mener du, at vi helt skal opgive ligestillingsprojektet om, at mor og far skal dele opgaverne ligeligt i hjemmet?

»Selvfølgelig skal forældre sammen finde en rimelig arbejdsdeling hjemme, men de har meget forskellige forudsætninger for at tage ansvar og indgå i familielivet. Vi har nogle forskellige forudsætninger i kraft af vores biologi. Kvinden kan have nemmere ved at lægge barnet til ro, fordi hun har ammet. Den slags forskelle synes jeg ikke, vi skal nivellere. Vi skal derimod acceptere, at ligestillingen måske ikke er fuldkommen synlig og til at tage at føle på. Fars deltagelse i familielivet vurderes ud fra en målestok, hvor lidt deltagelse altid vil være bedre end ingen deltagelse. Mens kvindernes deltagelse bliver vurderet ud fra, at hun er den hovedansvarlige.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Eva Silberschmidt Viala: "Vi har nogle forskellige forudsætninger i kraft af vores biologi".

Nå, altså, pas nu på ...

Hvad så med lønarbejdet? Faren skal f.eks. haste hjem fra et projektmøde med en kunde i en vigtig byggesag for - at lægge tøj sammen - eller hente ungen i børnehaven så moren får tid til - at lægge tøj sammen ...

Resultat: begge parter en konstant stressede og det skal der øjensynlig en hel forsker til, for at finde ud af. Det er håbløse og endeløse diskussioner, som udelukkende tager udgangspunkt i kvindernes begrebsverden med alle dens ligegyldige petitesser og - føleri - og glemmer den barske virkelighed i den daglige kamp for familiens overlevelse.

Men bevar os vel, hvis han ikke mere kommer hjem med den månedlige lønningspose, kan han jo altid blive skiftet ud til den første, hvilket må siges ikke er et helt ukendt fænomen i disse skilsmissetider ...

Inger Sundsvald

Igen skal vi trækkes med en fuldstændig idiotisk biologiteori:

”Vi har nogle forskellige forudsætninger i kraft af vores biologi. Kvinden kan have nemmere ved at lægge barnet til ro, fordi hun har ammet.”

En kvinde eller en mand som har adopteret, får ikke nemmere ved at lægge barnet til ro, fordi de har ammet, men fordi de evt. har tilbragt mest tid med barnet i armene. Det ligger ikke i generne at lægge et barn til ro.

Marianne Mandoe

"Ligestilling forstået som en 50/50-fordeling i hjemmet er ikke mulig, for samfundet forventer endnu, at moren er den primære forælder, "

Ligenetop DERFOR er ligestilling lige fordeling af arbejdet i hjemmet.
Sikke en spade.

Morten Lustrup

'Ligestilling handler også om at bakke hinanden op og være der for hinanden.'

Bravo. At tale om ligestilling som en lige fordeling af alle opgaver er tåbelig.
Ligestilling må til enhver tid være op til det enkelte par at definere. Vi som samfund skal ikke stå på sidelinjen og fortælle et par hvordan de skal fordele opgaverne. Hvis den mest praktiske tilgang hos et givet par er 50/50, så værsgo. Det rager ikke mig hvordan andre fordeler arbejdet.

Hvis den ene part føler sig trådt på, så må det tages med modparten. Hvis man ikke er i stand til at tage diskussionen træder man først og fremmest på sig selv. Og her er det komplet ligegyldigt hvorvidt der er tale om kvinde/mand, kvinde/kvinde, mand/mand, eller mand/kvinde.

I sidste ende bør et par der ikke kan finde ud af at fordele opgaver på en måde de begge finder rimelige, overveje deres fælles fremtid.
Ikke på en måde der skriger 'break-up', så snart der er det mindste problem. Men hvis kommunikationen simpelthen ikke fungerer bliver det på sigt et helved for både mor, far, børn og andre.

Undersøgelser i Sverige har vist at de ægteskaber hvor faren tager en del af barslen så mor ikke hænger på det hele er der hvor der er sket færrest skilsmisser..

Inger Sundsvald

Men ellers er det ganske rigtigt at kulturen kræver mere af kvinder end af mænd ang. omsorg m.v., og sådan har det været til alle tider, hvor manden bliver inviteret hen til vennerne at spise mens konen er indlagt, eller hvis hun ligefrem dør. De baner tænker man overhovedet ikke i hvis det er omvendt.

Jeg tror de fleste vil betakke sig for ”opbakning” , hvis det er i stedet for aktiv deltagelse i hjemmets opgaver.

ligestilling på niveauet, lige mange godnathistorier, lige mange madparker, lige meget rengøring, mm. mener jeg er udtryk for en barnlig, nærmest infantil anskuelse.

Hvor det underlæggende budskab er, mit bidrag er bedre end dit/ eller jeg gør mere end dig.

Ligestilling, er to meget forskelige, hvis forskelige kvaliteter får tillagt samme værdi.

Altså, hvis mor er god til den tidlige yngelpleje( og det er der meget der taler for at naturen har indrettet sådan)
Og far, er god til den lidt ældre yngelpleje( og det er der igen meget der taler for at naturen har indrettet sådan)
Så er de ligestillet, men ikke samtidig og det har naturen indrette aldeles viselig, så kan far tage over på den lidt ældre, når mor igen får en lille ny.

I Øvrigt mener jeg at meget ligestilling snak, er blevet noget teoretisk og intellektuelt pladder.

Hans Jørgen Lassen

Fru Sundsvald skrifver:

"Igen skal vi trækkes med en fuldstændig idiotisk biologiteori:

Kvinden kan have nemmere ved at lægge barnet til ro, fordi hun har ammet.”

Ja, det er da godt nok det rene biologiidioti.

At tænke sig, at en kvinde skulle kunne og kunne finde på at amme!!! Uhyrligt! En social konstruktion opfundet af nederdrægtige og chauvinistiske mænd.

Det der med, at kvinder har bryster, som tilmed kan give nærende mælk, har intet på sig. Det er løse rygter, der kun tjener ét formål, nemlig at binde kvinder til hjemmet og forhindre dem i at blive kloakarbejdere.

Marianne Mandoe

@ Jens

Det er også DINE børn og dermed er deres velfærd og tryghed også DIT ansvar. Det giver du bedst ved at være lige så deltagende i deres liv som deres mor er.
Du bor i huset derfor er det også DIT ansvar at det er ryddeligt, rent og der er mad på bordet.
Hvis ikke du hjælper med til det kan du ligeså godt bo på et hotel.
Du går også med tøj så derfor er det også DIT ansvar at det er rent og lagt på plads, ellers kunne du ligeså godt ansætte en tjenestepige.

Den gammeldags ide med at "Manden er den monetære forsørger" er ikke andet end det.
En gammeldags ide.

Søren Kristensen

Ligestilling er ikke at smøre lige mange madpakker, heller ikke komme det samme i alle madpakkerne. Ligestilling er at efterkomme alle ønsker til madpakken med samme enthusiasme.

Sophie Hytteballe

Ligestilling handler om at det er ligemeget hvem der laver hvad.
I starten af min barndom lavede min mor mad hver aften, fordi det passede bedst.
Senere, efter vi flyttede og forholdene aendrede dig, lavede min far mad.
Det princip lever jeg selv efter, millimeterretfaerdighed förer ingen vegne.

@Anders Jensen: psykoweb. dk

og så var der debat om det for er par dage siden på DR2 hvor det blev nævnt og ligeledes omkring samme emne på TV2 News.

Lennart Kampmann

Ligestilling begynder med at man selv kan vælge den man gifter sig med og derefter selv bestemme hvordan man vil finde ud af det sammen.

Der er rigtigt mange meninger om hvordan man lever "rigtigt" sammen, og mit råd er at lukke ørerne og selv definere det.

Med venlig hilsen
Lennart

Anne Marie Pedersen

"Vi har nogle forskellige forudsætninger i kraft af vores biologi."

Forventer du at vi tager din afhandling seriøst? Udokumenteret biologistisk vås.

Hans Jørgen Lassen

Personligt, men det personlige må selvfølgelige vige for det ideologiske, klart nok, men altså personligt sætter jeg meget pris på de biologiske forskelle på mænd og kvinder.

Jeg er klar over, at det er upassende tale, politisk hamrende ukorrekt, men jeg har en bred ryg (jeg er en rigtig mand!), og jeg kan bære det møgfald, der nu vil ramme mig.

@Hans Jørgen Lassen: jeg sætter da også pris på de biologiske forskelle, men det betyder jo fx heller ikke at kvinden skal stå for alt arbejdet med spædbørn og det huslige derhjemme.
Mændene må se at oppe sig lidt.

Hans Jørgen Lassen

Ann, nej, vi er nok ikke særligt uenige. Jeg kender bare ikke problemet.

Jeg har levet sammen med kvinder (altså en ad gangen) i en del år, og det gik og går da helt af sig selv med samarbejdet. Jeg ved ikke, om andre har problemer i den retning, men jeg har aldrig oplevet det selv. Det faldt helt naturligt, at man gjorde sin indsats.

Jeg har rent ud sagt indtryk af, at der her er tale om en pseudodiskussion.

Det gamle kommunistiske princip (med hilsen til en af debattørerne) at yde efter evne og nyde efter behov synes jeg er meget godt.

Hans Jørgen Lassen

Nah, fruen indfinder sig først i morgen, så jeg behøver i dag ikke at oppe mig. Og det gør jeg så ikke, tværtimod.

Hans Jørgen Lassen

Jeg undrer mig i det hele taget over denne diskussions karakter.

Inger Sundsvald har f.eks. haft en mand, der desværre døde, men han var forbilledlig, en fin fyr.

Ikke desto mindre får mænd i almindelighed et par over nakken fra Ingers side.

Marianne, stålkvinden, Stalins efterfølger i Vesten, har tilsyneladende heller ikke selv dårlige erfaringer med mænd på nært hold.

Men også hun fremturer, så hidsigt, så man skulle tro, at hun havde adskillige frygtelige skilsmisser bag sig.

Jeg har kun gode erfaringer med kvinder. Også med dem, jeg blev skilt fra.

Dorte Sørensen

I mine øjne er debatten tåbelig. Dels fordi øremærkning til mænds barsel er at blande sig i familielivet – hvorfor er den øremærkede barsel til kvinder så ikke at blande sig i familie livet. Tænk hvis der var 14 dages øremærket barsel til moren og så et halvt år til faren og herefter det sidste ½ år til frit valg mellem far og mor.
Så kunne arbejdsgiveren ikke længere fravælge kvinden frem for manden i den føde dygtige aldre. Ligeledes ville manden stå mere lige ved en skilsmisse, hvor mange mænd klager over ,at det i stor udstrækning er kvinden der får barnet.

Inger Sundsvald

Det kan godt være at det kommer bag på nogen, men jeg indrømmer at amning forudsætter en vis biologi og ikke nogen speciel ideologi.

Men noget af det sørgeligste her i livet er, at så mange mennesker ikke fatter en disse om noget som helst, hvis de ikke selv har prøvet det på egen krop. Jeg har f.eks. ikke prøvet at være gift med en idiot, som jeg blev nødt til at skilles fra, men jeg kan levende forestille mig hvilket helvede det må være - også hvis det er en mand der uheldigvis er kommet til at hænge på en umulig kvinde, der ikke gider, at deltage i de huslige gøremål, fordi hun har et ”åh så vigtigt” job hvor hun tjener kassen hver måned.

Der er faktisk mennesker der giver penge til fattige, uden nogensinde at have prøvet at være fattig selv. Og der er heldigvis også mænd, der kan sætte sig ind i, at det ikke er særligt sjovt for kvinder, at deres arbejdsindsats på arbejdsmarkedet bliver vurderet som mindre værd end mænds og samtidig være udsat for hån og ”morsomme” bemærkninger.

At hr. Lassen undrer sig og ikke forstår en s..brik, er ikke noget nyt.

Anne Marie Pedersen

Vi skal lige være på det rene med een ting: Lige stilling er ikke, at der i hver enkelt familie bliver smurt lige mange madpakker af hver af forældrene. Ligestilling er, når mødre og fædre i gennemsnit står for lige meget af madpakke arbejdet. Derfor kan det godt være, at det i den ene familie kun er mor og i den anden kun er far. Milimeterdemokrati i den enkelte familie er der da ingen der går ind for.

Hans Jørgen Lassen

Helt uden for nummer, og slet ikke møntet på nogen som helst:

Hvis man står med den ene fod i isvand og den anden fod i kogende vand, så har man det i gennemsnit meget godt.

Majbritt Nielsen

Hans Jørgen Lassen har været gift og har deltaget ligeværdigt i disse "ægteforhold". Og han så det var godt.

Ergo er diskussionen noget pladder.

;) ;) ;) ;) ;)

@Ann

har kigget på psykoweb. Kan ikke finde dine undersøgelser.

Der er ganske mange links og jeg har primært kigget under mænd og barsel, men stadig uden at finde dine undersøgelser.

Kan du ikke linke til de konkrete undersøgelser du henviser til ?