Baggrund
Læsetid: 3 min.

Lovet forbedring af plejefamilier udebliver

De såkaldte kommunale plejefamilier, der i forbindelse med Barnets Reform skulle sikre kvalificerede plejefamilier til de mest udsatte børn, er langt fra en realitet. Derfor ender de mest skadede børn nu i almindelige plejefamilier, og det er til skade for både familierne og de udsatte børn
Det står sløjt til med de specialiserede plejefamilier, der skal tage sig af ekstra udsatte børn, som det blev lovet efter Barnets Reform. Det har desværre konsekvenser både for de meget udsatte børn, foranstaltningen var tiltænkt, og for de almindelige plejefamilier, der ender med at have børn, de ikke kan magte. Arkiv

Det står sløjt til med de specialiserede plejefamilier, der skal tage sig af ekstra udsatte børn, som det blev lovet efter Barnets Reform. Det har desværre konsekvenser både for de meget udsatte børn, foranstaltningen var tiltænkt, og for de almindelige plejefamilier, der ender med at have børn, de ikke kan magte. Arkiv

Heidi Maxmiling

Indland
6. januar 2012

Kommunale plejefamilier var den del af Barnets Reform, der skulle sikre, at de svageste udsatte børn kunne få en mere specialiseret anbringelse end i en almindelig plejefamilie.

Her et år efter, at socialreformen, der var bakket op af samtlige partier undtagen Enhedslisten, trådte i kraft, er det stadig langt de færreste kommuner, der har implementeret ordningen. Samtidig har flere af de kommuner, Plejefamiliernes Landsforening har talt med, slet ikke en enslydende opfattelse af, hvilken rolle kommunale plejefamilier skal spille.

»Kommunerne har skullet opfinde begrebet om kommunale plejefamilier fra bunden. Vi har som forening gentagne gange spurgt politikerne, hvilke rettigheder vi kan forvente, og hvordan de kommunale plejefamilier skal indrettes, men der har ikke været nogle præcise svar,« siger Jens Vegge Bjørck, der er formand for Plejefamiliernes Landsforening, uddannet jurist og plejefar igennem 18 år.

Ligesom Foreningen for Plejefamilier har formand for Socialpædagogernes Landsforbund, heller ikke set meget til de kommunale plejefamilier: »På det område, er der stort set ikke sket noget i forhold til Barnets Reform. Og det har desværre konsekvenser både for de meget udsatte børn, foranstaltningen var tiltænkt, og for de plejefamilier, der ender med at have børn, de ikke kan magte,« siger Benny Andersen.

Retsløse tilstande

Igennem de seneste år har der været en hidsig debat om den retsløse tilstand, de danske plejefamilier befinder sig i. Plejefamilier er ikke kontraktansatte hos kommunen, og det er ofte set, at plejefamilier får nedsat deres såkaldte vederlag, hvis det anbragte barn får det bedre. Det betyder i praksis, at de plejefamilier, der klarer deres arbejde godt og får barnet i bedring, må gå ned i løn. Minimumslønnen ligger på 3.700 om måneden, og det skal dække alt fra kost, logi, kørsel og medicin. Ligesom Information også tidligere har skrevet, har danske kommuner givet plejefamilierne valget imellem at gå ned i løn eller få opsagt deres kontrakter. Men med reformens løfte om kommunale plejefamilier, håbede de danske plejefamilier, at deres retssikkerhed nu ville blive løftet. I det mindste for den andel, der ville blive godkendt som kommunal plejefamilie og derfor få ansvaret for de mest vanskelige børn.

»Denne foranstaltning kunne have været en god måde at opgradere plejefamiliers retslige tilstand, der lige nu halter i en helt ekstrem grad. Det kunne have løftet rettighederne for de få plejefamilier, der ville få en regulær ansættelse af kommunen, men det ville stadig have efterladt langt størstedelen af plejefamilierne i samme dårlige situation,« siger Benny Andersen fra Socialpædagogernes Landsforbund.

»Men det ser desværre ikke ud til at ske foreløbigt,« siger han.

Undskyldning

I bemærkningerne til Barnets Reform er det beskrevet, at en kommunal familiepleje kan modtage børn og unge med tungere problemer. Derfor har netop disse kommunale plejefamilier fungeret som en undskyldning for at lukke døgninstitutioner og placere flere børn i plejefamilier, forklarer Jens Vegge Bjørck.

»Derfor ender det endnu engang med at være de almindelige plejefamilier, der varetager deres opgaver, og det er alt for meget at bede en almindelig plejefamilie om,« siger han.

Ifølge Jens Vegge Bjørck har han igennem de seneste måneder modtaget omtrent 20 opkald fra plejefamilier landet over, der har måttet opgive deres plejebarn.

»De mange lønnedsættelser har selvfølgelig været en medvirkende faktor. Men en stor del af dem har oplevet, at det forøgede pres med de stadig sværere tidligt skadede børn har skabt splittelser i egen familie,« siger han.

Selv om de kommunale plejefamilier skulle blive en realitet rundt omkring i kommunerne, mener Lilli Bach Andersen, der er formand for landsudvalget for plejefamilier i Socialpædagogernes Landsforbund, at det ikke kommer til at løse problemerne for plejefamilierne:

»Begrebet kommunale plejefamilier kommer kun i brug i forbindelse med nye anbringelser. Alle de plejefamilier, der allerede nu sidder med børn, hvis problemer er så omfattende, at de skulle have været anbragt på en af de mange lukkede institutioner, får ikke nytte af tilbuddet om kontraktansættelse, øget supervision og uddannelse. Allerede inden reformen trådte i kraft med signalet om flere plejefamilienanbringelser, har kommunerne benyttet sig af denne løsning. Så der sidder mange plejefamilier derude med børn de ikke kan magte,« siger hun.

I Kommunernes Landsforening opfordrer formand for Børne og kulturudvalget, Jane Findahl, til, at man væbner sig med tålmodighed og giver kommunerne tid til at implementere ordningen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Dorte Sørensen

Er den største fejl ikke Løkke Rasmussens Strukturreform med støtte fra DF, hvor det blev kommunerne der skulle stå for driften og udviklingen af specialinstitutionerne. Tidligere fungere de godt, da det var amterne der stod for drift og udviklingen. Hvorfor ikke indrømmer , at strukturreformens ændringer var en stor fejl og megen viden er allerede gået tabt da de 98 kommuner overtog de 14 amters opgaver med specialundervisning og behandling.
Nu ses det at Barnets Reform bare har gjort udviklingen endnu være for barnet.
Få dog en kritisk gennemgang af Strukturreformen og få rettet op på alle tåbelighederne denne reform gav landet.

Dorte Sørensen

En anden ting - er forebyggelse og støtte til familierne ikke både bedre og billigere for samfundet og familierne. Ligeledes kan aflastningspladser også være en stor gevinst. Hvis mange børn og familier blev hjulpet før problemerne voksede familien over hovedet så kunne mange anbringelser forhindres og der ville være flere penge til at drive de specialiserede institutioner til undervisning og pleje.

Philip C Stone

Endnu et eksempel på den vedholdende, samvittighedsfulde journalistik der præger Information for tiden. Tak skal I have.