Nyhed
Læsetid: 2 min.

Markant flere vil søge om familie-sammenføring

Afskaffelsen af pointsystemet og andre lempelser i udlændingereglerne vil få antallet af ansøgninger om familiesammenføringer til at stige markant. Det vurderer to advokater og en lektor med speciale i udlændingeret
Regeringen sendte mandag et udspil i høring, som  lemper kravene til familie-sammenføring. Blandt andet skal det omdiskutede pointsystem helt afskaffes, fordi systemet ikke frem integrationen.   ’Pointsystemet har vist sig at være bureaukratisk og en hindring for, at almindelige velfungerende kunne blive sammenført,’ sagde justoitsminister Morten Bødskov blandt andet mandag

Regeringen sendte mandag et udspil i høring, som lemper kravene til familie-sammenføring. Blandt andet skal det omdiskutede pointsystem helt afskaffes, fordi systemet ikke frem integrationen. ’Pointsystemet har vist sig at være bureaukratisk og en hindring for, at almindelige velfungerende kunne blive sammenført,’ sagde justoitsminister Morten Bødskov blandt andet mandag

Sofie Amalie Klougart

Indland
13. januar 2012

Antallet af ansøgninger om familiesammenføring vil efter alt at dømme stige med flere tusind om året, når regeringen får gennemført sit forslag om at afskaffe pointsystemet for familiesammenføring og på andre måder lette livet for personer, der søger familiesammenføring.

To advokater og en lektor med speciale i udlændingeret vurderer, at ændringerne vil få antallet af ansøgninger om familiesammenføringer tilbage på 2010-niveau — hvilket på nuværende tidspunkt vil betyde en stigning fra 3.560 til 6.730 ansøgninger om året.

Eksperterne peger på, at især afskaffelsen af pointsystemet og nedsættelsen af kravet om en bankgaranti vil få en effekt.

En af dem er advokat og formand for Forening af Udlændingeretsadvokater Jytte Lindgård. Hun er ikke i tvivl om, at langt flere udlændinge vil ansøge om at blive familiesammenført, hvis regeringens udkast til et nyt lovforslag bliver gennemført.

»Det vil ikke undre mig, hvis antallet nogenlunde kommer til at ramme det niveau, som det var i 2010, inden de nye ændringer kom,« siger hun.

Væk med pointkrav

I efteråret 2010 indførte den daværende regering et særlig pointsystem, som betyder, at man skal optjene 60 point for at få familiesammenføring, hvis man er over 24 år og 120 point, hvis man er under 24 år. Det er blandt andet de regler, som de nuværende regering vil have afskaffet.

Derudover har regeringen lagt op til, at kravet om en bankgaranti skal sænkes fra 100.000 kroner til 50.000 kroner, og Jytte Lindgård er ikke i tvivl om, at det vil få flere til at ansøge.

»Det er de færreste almindelige mennesker, der kan stille en garanti på 100.000 kroner, men med et krav om 50.000 bliver det mere realistisk for dem,« siger hun.

Advokat med speciale i udlændingeret Jens Bruhn-Petersen peger på, at det også vil få stor betydning, hvis pointsystemet bliver fjernet. Han har haft mange klienter, som har måtte droppe at blive familiesammenført, fordi de ikke kunne opnå det rette antal point.

»Pointsystemet har gjort det næsten fuldstændig umuligt at få familiesammenføring, og derfor er der ingen tvivl om, at der vil være markant flere, der ansøger om familiesammenføring fremover,« siger han.

Ingen krav om uddannelse

Jens Bruhn-Petersen tilføjer, at pointsystemet generelt har været en stopklods for mange udlændinge, siden det blev indført.

»Hvis pointsystemet havde fået lov til at eksistere i yderligere fem år, var antallet af ansøgninger faldet markant, og til sidst havde der formentlig kun været ganske få, der reelt havde fået familiesammenføring,« siger han.

Peter Starup, som er lektor i udlændingeret ved Syddansk Universitet peger også på, at lempelsen af reglerne helt oplagt vil få flere til at ansøge.

»Hvis sprogkravene og kravene om uddannelse og erhvervserfaring bliver fjernet, som regeringen lægger op til, vil langt flere kunne blive familiesammenført. Det betyder, at man fremover bare skal være 24 år og kunne stille med 50.000 kroner,« siger han og tilføjer:

»Det kan de fleste nok godt skaffe«.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Vibeke Svenningsen

HAHA - det var vel også det, der var meningen med ændringen. Man må da formode, de der har stemt for ændringer, der giver 2010 forhold, og har haft en formodning om, at tallet for ansøgninger ville ende på nogenlunde sammen niveau. Altså helt ærligt....

Man laver jo ændringer med et formål, da man finder det rimeligt og uretfærdigt, at nogle ikke har fundet det umagen værd at forsøge at søge velvidende, at de ikke opfyldte lovens krav.

Jan Aage Jeppesen

Hvis man mener, at vi har brug for flere arbejdsløse, mindre tillid mellem folk, flere på overførselsindkomst, flere ghettoproblemer, mere vold og kriminalitet, større belastning af samtlige sociale institutioner, så er det sikkert en god ting med lettere adgang til familiesammenføring.

Vibeke Svenningsen

Ole:

Så dem, der fik familiesammenføring efter 2010 reglerne medførte dette? Hvor finder du dokumentation for den slutning?

Frederik Svanholm

Det er vel også en måde for socialisterne at vende meningsmålingerne. Når danskerne ikke kan lide regeringens politik importer man bare stemmer.

Vibeke Svenningsen

Frederik:

Hvis du var bekendt med reglerne, ville du vide, at det kræver danske statsborgerskab at kunne stemme i Dk, hvilket man ikke bliver, blot fordi man bliver familiesammenført til Dk, hvorfor din bemærkning sådan set blot siger en del om din viden om dette område.

Frederik Svanholm

@Vibeke:
Den forrige regering lykkedes at gøre indvandring til noget godt for staten, i modsætning til Nyrup.
Lad os se hvor længe der går inden indvandring er en omkostning igen.
Dokumentation: http://nyhederne-dyn.tv2.dk/article.php/id-41062948:indvandrere-giver-pe...

@Ole
længe leve dine fordomme ....
hvor har du dog dem fra?

ægtefæller har gensidig forsørgelses pligt ...

jeg er selv en "herboende udenlandsk statsborger" og har ikke tilført Danmark det du skriver

Vibeke Svenningsen

Frederik:

Sikke da noget sludder - indvandring er noget andet en familiesammenføring - eller burde i al fald være det. Desuden ændrer det ikke ved, at du ikke anede klap om, hvem der kunne stemme i Dk - og dine gisninger om, hvorfor nogle mener, at det er en menneskerettighed at leve sammen med det menneske, man har valgt at gifte sig med i sit eget land, gør ikke at de hytter en bestemt politisk holdning.

Der er forøvrigt rigtig mange både liberale og borgerlige, der deler nøjagtigt sammen holdning, og mener staten skal holde sig væk fra borgernes dobbeltsenge.

Vibeke Svenningsen

Og det uddannelsessnobberi, der var puttet ind i reglerne mest af alt dækkede over et dansk mindreværd iht, at vi ikke formår at føre en uddannelsespolitik, hvor vi selv er i stand til at sikre en kvalificeret arbejdskraft i fremtiden. Man skal ikke nødvendigvis forsørges af andre bare fordi, man er ikke er uddannet ved et topuniversitet. Sikke da noget vås....

@Frederik
jeg er indvandrer fra tiden inden OVK

og ja, jeg betaler skat og har ikke stemmeret til Folketinget
- som herboende udlænding har jeg stemmeret til Kommune og Region

Frederik Svanholm

Vibeke:
Har du nogen dokumentation for at effekten af familiesammenføring er væsentlig bedre end indvandring eller er det bare noget du gætter?
Jeg har intet problem i at familiesammenføring, hvis ikke det var at det uhjælpeligt hang sammen med øgede offentlige udgifter.
Og det du kalder uddannelsessnobberi, er det vi andre kalder beviselig virkelighed for over 90% af befolkningen.

Frederik Svanholm

@Ingrid
Det er da glædeligt at DU har et arbejde. Men når man laver regler må man jo kigge på den samlede gruppe.
Man hæver jo heller ikke hastighedsgrænsen til 200 km/t fordi 1 racerkører kan køre fornuftig ved denne hastighed.

@Frederik siger:
- Jeg har intet problem i at familiesammenføring, hvis ikke det var at det uhjælpeligt hang sammen med øgede offentlige udgifter.

Er du klar over at ægtefæller har gensidig forsørgelsespligt?

Staten ska IKKE blande sig i HVEM en statsborger elsker og gifter sig med, og at familien vælger at bo i den enes hjemland, Danmark

Vibeke Svenningsen

Frederik:

Du forstår ikke - det er dig, der taler om effekt. Jeg taler om rettigheder. Du styrer selv din effektdiskussion. Så du må jo komme med dokumentation for, hvad disse retssikkerhedsmæssige forbedringer giver på den negative side, og hvor forfærdeligt, det var før 2010 med de regler, der var gældende indtil da - og de mennesker, som kunne blive familiesammenført efter de regler har kostet så og så meget - altså indtil videre er det dig, der postulerer alt muligt vås...

Og forventer jeg skal att muligt - glem det.

Stramninger var betaling til DF som sædvanlig, og det var ikke groet i hverken V eller K's baghave, men nu forsvarer de det med næb og klør, da forbedringerne er vand på deres oppositions mølle.

Vibeke Svenningsen

Ingrid:

Nemmelig - man kan ikke stemme til Folketinget med mindre, man er dansk statsborger.

Frederik Svanholm

@Vibeke:
Det er et smart trick at sige at du taler om rettigheder, så behøver du ikke forsvare konsekvenserne af dine holdninger.
Men hvorfor så ikke tage det skridtet videre og sige at alle har ret til få 1 million kroner af den danske stat.
Hvis man er ligeglad med konsekvenserne af sine principper så er det jo nemt at være principfast.
I virkeligheden er der dog desværre, for dig, konsekvenser. Men hvis vi ser bort fra konsekvenserne vil jeg rigtig gerne byde hele verdens befolkning velkommen i det danske samfund.

Vibeke Svenningsen

Frederik:

Nej, det er sådan set dig, der postulerer, at disse sammenførte mennesker koster, jeg ved ikke hvor mig. Det er jo blot noget, du siger. Du ved ikke klap om, hvilke regler og hvad famiiesammeførte efter 2010 reglerne har kostet.

Vibeke Svenningsen

Og det ved ingen forøvrigt.

Vibeke Svenningsen

Ja, jeg har skam taget konsekvensen, da vi har gensidig forsørgerpligt i Dk, når man er gift, og familiesammenførte har ikke ret til kontanthjælp.

@Frederik
Jeg gentager mit spørgsmål:
Er du klar over at ægtefæller har gensidig forsørgelsespligt?

Staten ska IKKE blande sig i HVEM en statsborger elsker og gifter sig med, og at familien vælger at bo i den enes hjemland, Danmark

og apropos, jeg fortalte at jeg betaler skat, en lille rettelse til det du siger:
@Ingrid
Det er da glædeligt at DU har et arbejde.

Frederik, jeg er efterhånden blevet alderspensionist, og betaler skat

Frederik Svanholm

Jeg lagde dokumentation frem for at indvandre før VKO skærpelserne kostede det danske samfund.
Det er korrekt at jeg så antog at familiesammenførte ikke bidrager ekstra i forhold til indvandre.
Og da de ikke kommer til Danmark for at arbejde, mener jeg at det er en korrekt antagelse.
Du har selvfølgelig ret i at det er svært at måle hvad hver enkel lov paragraf har betydet i omkostning.
Men det gør det ikke forkert at kigge på konsekvensen af de samlede ændringer.

Vibeke Svenningsen

Frederik:

Nej, du har ikke lagt noget frem for 2010. Du har så heller ikke fattet, hvad det går ud på. Jeg ved ikke, hvad du roder rundt i, men jeg vil blot lade dig rode videre i den dagsorden, du end måtte have.

Frederik Svanholm

@Ingrid:
Gensidig forsørgerpligt betyder jo ikke at man selv betaler for sygehus og skole mv.
Derfor kan familiesamføring godt være en udgift på trods af forsørgerpligt.

Ang. Pension: Bidrager din skat jo tilsamfundet hvis du har haft arbejde og fået arbejdsmarkedspension.
Skat af folkepension er jo det samme som at få 100 kr. og give 10 kr. tilbage. Det betyder samlet set at du får penge af samfundet.

Vibeke Svenningsen

Og skulle man lave en beregning over, hvad familiesammenføring evt, koster eller bidrager med til Dk - ja, så skal man jo ligesom have et livsspænd og samtidig inddrage den ægtefælle, der sammenføres med.

Desuden har jeg set cost-benefit opgørelser af forskellige mennesker i Dk - iht. disse skulle vi faktisk undlade at få pigebørn, da disse blot er en samlet omkostning. Problem solved...

Vibeke Svenningsen

Så dybest set, så hopper kæden af, når man tror, man kan opstille formler for, hvad et menneske evt. på sigt kommer til at bidrage med eller koste - det er slet, slet ikke entydigt, overhovedet: Disse modeller er på ingen sigende om ret meget, når man kigger på individet - og så må sige, ja men det kommer jo an på, hvordan man kan anskue det i et *omkostnings- og indtægtsperspektiv* osv.

Frederik Svanholm

@Vibeke:
Effekterne af 2010 stramningerne er ikke øjeblikkelige.
Der vil derfor, som med alle andre ændringer, være en forsinkelse før at man kan gøre op præcist hvilke effekter de har haft.
Ministerierne har nok lavet nogle estimater, men disse har jeg desværre ikke kunne finde offentligt. Så hvis du skal bruge præcise tal, må jeg vende tilbage om et par år.
Men bare fordi jeg konkretiserer den præcise effekt af disse specifikke ændringer. Er min overordnede pointe omkring udlændinge stramninger er korrekt og underbygget.

Frederik Svanholm

@Vibeke:
At tro man ikke kan stille formler op for generelle effekter er i min mening virkelighedsfornægtelse.
Det er lidt ligesom at sige at du ikke tror på tyngdekraften eller på solen.
Man kan diskuterer præcisionen af formlerne, men ikke selve formlerne.

Vibeke Svenningsen

Frederik:

Nej, det er virkelighedsfornægtelse at tro, man kan - det viser de jo med deres resultater. Vi skal ikke få pigebørn iht. disse modeller. Det er jo den rene vås.

Vibeke Svenningsen

Man er i min optik en fjols, hvis man tror på, de kan fortælle os noget som helst, man kan bruge til noget som helst.

Vibeke Svenningsen

Man er i min optik en fjols, hvis man tror på, de kan fortælle os noget som helst, man kan bruge til noget som helst.

Vibeke Svenningsen

Iht. disse modeller er der også masse af behandling, vi skulle undlade at give, da det blot giver fællesskabet en masse afledte udgifter, da vi udfra et modellens perspektiv ville være bedre tjent med at undlade behandling, så disse menneske afgik ved døden.

Så at tro, man kan afgøre noget som helst på modellen uden at have en etisk og helt bondekløgtig refleksion ind over, er direkte tåbelig, da der er så mange faktorer i spil i et menneskeliv, at de ikke vil kunne finde plads i en model - og man er nød til at lægge en masse forudsætninger ind, som man dybest set ikke ved noget om. osv.

Jan Aage Jeppesen

@Ingrid Uma

Jeg har absolut ingen fordomme om udlændinge, men jeg er da i stand til at læse statistikker og har fulgt udviklingen længe før udlænge fik et retskrav på familiesammenføring med ændringen af udlændingeloven i 1983.

Du kan jo spørge dig selv, hvorfor de selvsamme politikere fra det alternative politiske flertal der fik åbnet op for kædeindvandring gennem familiesammenføringsreglerne allerede et par år senere begyndte at stramme reglerne. Disse stramninger fortsatte fortsatte gennen 1990'erne under de socialdemokratiske regeringer fordi de problemer som en for stor indvandring medførte var åbenlyse for enhver.

Efter systemskiftet i 2001 blev der strammet yderligere op gennem det næste årti. Efter valget og lempelserne er vi så på vej tilbage til niveauet i 1990'erne hvor både indvandring og arbejdsløshed var endnu højere end nu.

Hvis man ønsker et multietnisk samfund med stor etnisk diversitet, og de problemer som dette medfører, så er der selvfølgelig grad til at glæde sig.

Når vi undersøger nærmere, hvorledes folk faktisk forholder sig, hvor historien har medført, at etnisk forskellige befolkningsgrupper er blevet blandede, så ser vi en meget tydelig tendens til, at der udvikler sig et mønster, som bedst kan forklares, hvis vi går ud fra, at folk i almindelighed er motiveret af en vis præference for at leve blandt folk, som etnisk ligner dem selv. En stor og meget omtalt undersøgelse af den amerikanske sociolog Robert Putnam viser, at der faktisk er korrelation mellem social tillid og etnisk sammensætning. I områder med stor etnisk homogenitet er den sociale tillid også større; og omvendt, i områder, som i overvejende grad er etnisk blandede, er den sociale tillid tilsvarende mindre. Og dette fald i tillid i de etnisk blandede områder gælder ikke kun mellem de forskellige etniske grupper; det gælder også inden for disse grupper. (R. Putnam, "E Pluribus Unum: Diversity and Community in the Twenty-first Century", Scandinavian Political Studies, june 2007).

Tidligere undersøgelser har også påvist, at man ikke fra det, at folk individuelt har gode relationer til andre på tværs af etniske skel (og at folk har venner, som er af anden etnisk oprindelse), kan slutte, at så vil der ikke på det sociale plan opstår etniske opdelinger. Det indebærer, at vi ikke blot kan løse de etniske modsætninger ved at skabe øget kontakt mellem de forskellige etniske grupper, og altså heller ikke ved politisk at fremme dannelsen af etnisk heterogene områder. Tværtimod vil det netop - som Putnam har påvist - øge mistilliden.

Hvad skyldes det, at folk i almindelighed har sådanne følelser? Skyldes det noget de har lært i deres opvækst, og som vi i realiteten kan ændre ved at ændre i vores opdragelsesstrategi? Eller ligger det dybere? Skyldes det noget i vor følelsesmæssige udrustning, som har sin grund i en evolutionsteoretisk forklaring? Er der tale om at vore følelser på det punkt også har en biologisk basis?

Sådanne spørgsmål kan ikke besvares a priori, men må undersøges empirisk, og så tyder resultaterne på, at det er værd at indskærpe, at vi ikke uden videre skal tro, at der er tale om følelser, som det er let at ændre.

Socialisterne ville lave menneskets motivationsstruktur helt om. Nikolaj Bukharin talte et sted om at bryde det gamle menneske ned og bygge et helt nyt op fra grunden. Det gjaldt blandt andet også båndet mellem forældre og børn, som blev betragtet som en gammeldags fordom. I princippet skulle alle voksne have samme følelsesmæssige binding til alle børn. Noget, som man en overgang eksperimenterede med i israelske kibbitzer. Men man fandt hurtigt ud af, at man her rørte ved ting, som lå for dybt til at kunne ændres på den måde. Spørgsmålet er så, om de følelser, der hører etnicitet til, ligger i samme lag. Etnicitet er jo - længere ude - også et udtryk for slægtsskab og dermed familie.

Som jeg ser det udsætter vi ikke blot de etniske grupper som qua lempelige regler vælger at bosætte sig her i stort tal for belastninger og problemer de burde være forskånet for, men vi belaster samtidig samfundets sociale og politiske strukturer på en måde som de måske ikke kan holde til i længden. Dette vil have en negativ effekt på samfundets sammenhængskraft og det vil gå mest ud over samfundets svageste som i første instans skal bære de tungeste byrder når etnisk fremmede skal forsøges integreret.

Det er sådanne mere overordnede overvejelser der ligger til grund for min generelle holdning, at vi skal være meget forsigtige med at åbne op for øget indvandring af stærkt kulturfremmede, men forsøge at holde indvandringen på et så tilpas niveau at vore institutioner og sammenhængskraft ikke bliver overbelastede. En svag spredt indvandring anser jeg for en god og positiv ting, som vi ikke kan undvære, da de fremmede vitterligt bringer nye impulser som der er behov for. Sådan var situationen før 1984 - næsten uproblematisk, men dog ikke mere end at et stort politisk flertal i 1973, da den første oliekrise brød ud besluttede, at Danmark ikke er et indvandrerland. Meget har jo ændret sig siden.

Hvad angår min personlige holdning til de etnisk fremmede som har søgt asyl i Danmark for at opnå beskyttelse fordi de er personligt forfulgte i deres hjemland, så er den positiv. Jeg har således selv i 1990'erne åbnet mit hjem for flygtninge fra både Ukraine og Afghanistan hvilket jeg ikke fortryder, da jeg lærte at se verden fra deres perspektiv. Så beskyldningen om at jeg skulle nære fordomme over for etnisk fremmede, alene fordi de ikke er som mig, er lige lovlig flot og letbenet.

@Frederik

Nu grænser din argumentation til det absurde

Menneskers kærlighed til hinanden skal partout "måles og vejes i penge"?

og skatteindbetalere ska partout "måles og vejes i penge" - indbetalt sum versus pengesum vedkommende "koster samfundet"?

Hvad nu hvis jeg, en udlænding her i Danmark, betalte skat af arbejde, hade inge børn der "belastede" samfundet, hade inge sygedage / hospitalsbehandlinger der "belastede" samfundet, og herefter går på alderspension ....

og du Frederik siger:
- Skat af folkepension er jo det samme som at få 100 kr. og give 10 kr. tilbage. Det betyder samlet set at du får penge af samfundet.

EN trist menneskesyn synes jeg, måler og vejer mennesker i penge

Og hvad med de DANSKE statsborgere der "får penge af samfundet", folkepensionister og andre?
håber ikke du tæller, hvad "koster de" i forhold til "hvad har de betalt"?

Vibeke Svenningsen

Modeller er noget, embedsmænd bruger til at søge at bringe sig blot en smule overblik i et virvar, men dog med viden om, at man har indlagt en masse forudsætninger, som man blot formoder - politik er noget, man fører på baggrund af holdninger, man danner på et vidensfundament - her er modellerne blot et redskab. Den dag man lader politikken dikterer af modeller, så har man glemt - det man også kan med politik, man kan forandre, man kan have en vision, og man kan lave tiltage, der ændrer noget kontraproduktivt ved en ført politik - og så videre. I det hele talt så har man glemt, hvad politik er, hvis man har højhellig tro på et teknokrati, der skal skal styres på baggrund af modeller.

don't feed the troll, please

Peter Günther

..man kan blive lidt trist, når man ser at diskussionen handler om hvor mis-troiske vi skal være overfor hinanden.

Jeg synes, der mangler en con-sensus om hvad rettigheder og pligter er i dette land. Enten giver vi los og deler ud til højre og venstre til hvem der gider modtage(nemmest, når vi har overflod af velfærd), eller modsat laver en indvandrer-lovgivning, som er baseret på mistro.

Jeg synes det er problematisk at, vi ikke for afstemt fælles værdier (jeg mener ikke gud, konge og fædreland) men helt lav-praktisk hvad vores fælles forventninger er til det danske samfund.

Når ikke skærer helt ind til benet, og får lavet en sammenhængende consensus fulgt op af en lovgivning, der afspejler det, er der LANGE udsigter til at vi nogensinde kan vi et ægte multi-kulturelt samfund, hvor vi er stolte af, hvad vi har bygfget op i fællesskab.

God weekend :-)

Vibeke Svenningsen

Esben:

Det er da ikke nogen troll - jeg tror da heller vedkommende hedder, det der skrives. Men det er da ligegyldigt - hele den der modeltænkning over, hvad nogle mennesker koster, er da noget, der har vundet indpas som redskab, mange steder til at danne politik efter, hvorfor det da en relevant diskussion at tage, Hvad de kan fortælle - hvilke svar kan de reelt set gi' os, når vi taler om forskellige problemstillinger. Det er nemlig så let at postulere, hvem der koster, og hvem der bidrager, da modeller fortæller os det, og det legitimerer og nødvendiggør alt muligt i vores måde at tænke politik på.

@Ole siger:
".....
Så beskyldningen om at jeg skulle nære fordomme over for etnisk fremmede, alene fordi de ikke er som mig, er lige lovlig flot og letbenet."

jeg beskylder dig IKKE for at nære fordomme over for "etnisk fremmede".

Debatten her handler som udgangspunkt om familiesammenføring, ikke "etnisk herkomst"

Og tak for din seneste lange kommentar,
har også selv en gang i firserne gennem frivilligt arbejde og som Røde Kors-medarbejdere en gang i halvfemserne søgt yde støtte til asylansøgere

Lovgivningen og ministeriers cirkulærer har forskellige "love og regler" for de tre forskellige grupper af udlændinger
- Familiesammenførte
- Indvandrere
- Asylansøgere
og ofte blandes disse love, regler og grupper sammen i "udlændingedebatten"

Ole, jeg mener ikke at nedenstående er din påstand, det er en generel observation som "forplumrer debatten ...

At være udlænding eller statsborger i DK har INTET med "etnisk herkomst" eller religion at gøre, anten er du statsborger her i landet eller statsborger i en anden stat (udlænding) eller statsløs hvoraf nogle med infødsret.

Og opdelingen "dansker" / "muslimer" ... puha ..
mange muslimer er danske statsborgere, mange enda født og opvokset her
og mange "ikke muslimer" er indvandrere etc

Frederik Svanholm og Ole hartling:

Problemet for jer at i blander pærer og bananer sammen.

Nu vil jeg skitsere en situation:

En mand er 37 år gammel og dansk statsborger. Ja faktisk har hans familie været danske statsborgere utallige generationer tilbage. Hans tipoldeforældre boede feks i Nordjylland.

Manden har arbejdet lige siden han forlod gymnasiet, så har med glæde betalt sin skat og har idag et højt lønnet job.

Nu har han mødt en kvinde fra asien og de vil giftes. Han har allerede sørget for at når de er blevet gift (og fået hendes opholdstilladelse, er hun sikret et job. Måske ikke verdens bedste job, men det giver en fin løn og hun vil jo også betale skat.

Men nu finder parret ud af at på grund af blandt andet pointsystemet, vil staten ikke have dem boende i landet.

Så i denne situation vil Danmark dels miste en høj skattebetaling fra den danske statsborger, dels miste en kommende saktteindtægt fra hustruen.

Ønsker i to virkelig:

Punkt 1: At en sådan dansk statsborger må flygte ud af landet?

Punkt 2: At familiesammenføringsreglerne på denne måde mindsker skattebetalingen i DK?

Især punkt 1: det man faktisk siger ved at støtte de stramme familiesammenføringsregler er ikke at man ikke ønsker fremmed i landet - man siger at man vil fratage sådan en dansk statsborger en grundlæggende rettighed til at leve i sit eget land med sin hustru.

Hvad siger i til det?

Martin Sørensen

Skal vi ikke læse denne artikel med en gran salt.

jo for det første. så er der tale om at vi vender tilbage til ca de regler der var før 2010 alså ikke reglerne der var før 2001, helt enkelt så luger de små rettelser, de værste ting fra løkke tiden væk hvor en svag statsminister profilerede sig ved at stramme ca hvert halve år i udlæninge loven, invadrings prøven, og den stramning af den prøve som der kom bare 5 månder efter at prøven kom i 2010. først i 2011. points kravet og særbehanlingen af vestlige lande, bare for at komme med et par af de meget hårde stramninger der kom i løkke tiden, især så var den SVINE strej der kom i forsommeren 2010 om permanente opholdstiladelser hvor man med et penne strøj ophævede den aftale som ti tusende udlændinge hade med den danske stat, og gemmenførte regler med tilbagevirkende kraft regler der især ramte børn der var flyttet til danmark i perioden 2003-2007 ramtes helt urimeligt hårdt, alle mangelde nu 15 points, og flere af de børn manglede 2½ års arbejde hvor den tid de var under uddandelse ikke talte som noget som helst, dvs man krævede at unge mendesker der hade valgt danmark til, at de nu skulle være færdige med deres skole og først efter 2½ års arbejde kunne de få permanent opholdstiladelse, gebyre blev indført ( kærligheds skatten) ikke bare et gebyr men en tårnhøj skat på 6000 kr. og 1725 kr for en forlængelse 3550 kr, for permanent opholds tiladelse, min familie blev ramt af precis de nye regler efter 7 års ophold i danmark,

min kone min datter og søn blev ramt, da de stammed reglerne i 2010, vi er en aktiv familie hvor vi alle bidrager aktivt til vores samfund,

Carsten Hansen

Jeg har ikke noget mod familiesammenføring i almindelighed.

Men det er klart at der melder sig nogel spørgsmål som ikke bare kan negligeres.

- Er det i orden at stille krav til sprogtilegnelse ?.
- Er det i orden at stille krav om at folk skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet ?
- Drejer det om tvangsægteskaber eller er det ren kærlighed ?.
- Er det hensigtsmæssigt at få flere hertil som etablerer sig i "ghetto-lignende områder" ?.

Jeg mener at det er OK at stille krav.
Jeg mener det er OK at stille spørgsmålstegn ved om person der rejser på ferie i Tyrkiet og pludselig er blevet gift med en fætter, har gjort dette helt frivilligt.
Jeg mener ikke det er hensigtmæssigt med "ghetto-områder" med medfølgende parrallelsamfund.

Om 24-års-regel og krav om sprogtilegnelse løser alle problemer?. Næppe.

Martin Sørensen

kære Carsten,

Er det nye krav hvor der er en "stop prøve" efter et havt års ophold i danmark ikke en fair erstatning for den langt mere urimelige invndrings prøve, efter et havt års ophold der har man en chance for at faktisk og ha lært dansk, det er realiteten i de nye krav de krav der var i løkke tiden var ikke bare urimelige de var RACISTISKE og urimelige, nærmest direkte målrettet mod thailændere der idag er det land der er flest familiesammenføringer fra, syv ud af ti thailandkse kvinder der bor i danmark er i arbejde og belaster ikke samfundet, to ud af de samme ti er i integrtions processen på vej i arbejde.

http://politiken.dk/erhverv/ECE991536/thailandske-kvinder-er-bedst-til-a...

skal vi kke tage de straminger der kom i løkke tiden for det de var, nemlig direkte betaling til DF for de velfærds lempelser som der var ( dagpenge, og efterlønnen mm) det handler ikke om at bekæmpe paralel samfund, nej de stramninger handler dirkete om at rame de danskere og thailændiere, philipinere vietnamesere der har fundet i hinanden i kærlighed. de nye regler er som sådan bare de gamle fogh regler der kommer igen, dem kunne vi leve med de forhindrnede ikke nogen fra at bo i danmark det gjore løkke tiden.

der er en 24 års regel og et krav om at man skal kunne dansk, og man bliver udvist hvis man ikke består dette krav efter 6 månders ophold i danmark kald det bare en stop prøve, men er det ikke fair at lægge den der frem for før man kommer ind i danmark hvor man ikke har en ærlig chance for at lære dansk.

Carsten Hansen

Martin S.

Jeg er dyb modstander af det meste af den muslimfjentlige lovgivning der blev vedtaget af VKO.

Men jeg er også modstander af at lukke øjnene for de reelle problematikker der er i forbindelse med indvandring/familiesammenføring.

At det ikke er nemt at løse problemerne, fe.eks at komme tvangsægteskaber i forkøbet, uden at det går ud over "uskyldige" er evident.

At vedtage love er ikke nok i sig selv. der skal også undersøgelser og støttekampagner/oplysning til.

http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/280043:Danmark--Flere-indvandre...

http://www.information.dk/160699

Vibeke Svenningsen

Jeg har svært ved at se, hvorfor man fx. skal arbejde, hvis man kan blive forsørget af sin ægtefælle - fx. nok noget nogle landmænd gør, når de henter en hustru, hvor bliver en slags gammeldags medhjælpende/hjemmegående hustru. De ser jeg, som deres sag. Sprog - ja. Bopæl - nej, det må mennesker selv om.

Carsten Hansen

Nå. Det ene link virkede ikke. jeg proøver et andet med samme tekst.

http://dagensateist.blogspot.com/2008/03/indvandrerkvinder-trodser-arran...

Vibeke Svenningsen

Carsten:

Vi ved jo i dag, at udviklingen med at flere og flere med anden etnisk baggrund har været den største hjælp til at mindske det, du omtaler. Altså, når de unge deltager aktivt i enten udddannelse eller på arbejdsmarkedet, så er det den bedste indsats mod tvangsægteskaber, ma kan lave.

Skal man lave lovgivning på et trods alt lille problem set i et dansk perspektiv, der dog er blevet talt op til et meget stort problem for at legitimere diskriminerende lovgivning til ligefrem at være human - og til at hjælpe mennesker, der ikke ved, hvad der bedst for dem selv?

Carsten Hansen

Vibeke.

Men argumentet for 24-års-reglen er jo netop at folk så er kommet igang med en uddannelse og er blevet mere bevidste om det fornuftige i at sige fra overfor tvangsægteskaber.

PS: Når over halvdelen af kvinder på krisecenter har anden etnisk baggrund end dansk, så er dette jo en tydelig indikator på at der er noget galt.
Samfundet må reagere på denne udvikling, Ikke ved rigid hovsa-kovgivning, men ved at tage problemerne seriøst og finde forebyggende handlemuligheder.
Samfundet må ikke lade de mennesker i stikken.

Vibeke Svenningsen

Carsten:

Nu er det ikke 24-årsreglen, ændringer omhandler, hvorfor den ikke er til debat her, men om den kan man sige, om det reelt set gør nogen ændring på disse unge mennesker valg efterhånden, når man ser på, hvordan det går med integrationen med de unge kvinder med anden etnisk baggrund. Jeg tvivler efterhånden. Men jeg tror, det kan gøre en forskel for de unge mænd, der ofte glemmes, når man taler om social pres/forventning om at indgå ægteskab med fx. en kusine osv.

Den der med krisecentrene hører man altid - har du nogensinde overvejet, det er positivt, vi ser disse kvinder på centrene, når nu det kommer frem, og man ad den vej kan gøre noget ved det, og der ikke behøves være nogen sammenhæng mellem vold i hjemmet og de familiesammenførte - vold i hjemmet skyldes andre faktorer, men det at kvinderne søger hen på centrene er også en måde at vise de ikke længere vil have hjemlige forhold, hvor vold er forventelig og ok - det er ikke meget, der tyder på, at en sådan ændring sker ved at ændre familiesammenføringsregler, men med alle mulige andre tiltag.

Tvangsægteskaber er forbudt i Dk - og det er ikke blevet ændret, og det er lidt underligt at diskriminering af alle mulige andre, skal løftes af noget, vi allerede har forbudt ved lov.

Og vi skal ikke lade dem i stikken, men vi skal heller ikke diskriminere alle mulige andre og så lade som om, vi gør det af nødvendighed for at hjælpe de andre. Det gøres bedre med andre midler end med diskriminerende lovgivning.

Vibeke Svenningsen

Og sådan helt lavpraktisk kan jeg godt leve med 24-års reglen, da de fleste nok, hvis forelskelsen er stor nok kan vente den ud i den alder, hvor principiel diskriminerende den end er. Jeg synes, det er langt bedre at tilknytningskravet er forsvundet, da den udfra et retssikkerhedsmæssigt perspektiv er langt mere gummiparagrafagtigt.

Carsten Hansen

Vibeke.

Der er enighed om at forkaste VKO´s pointsystem og udlændingepolitik generelt.
Der er enighed om at lovgivning ikke afhjælper alle problemer.

Min pointe er at jeg fortsat gerne ser at der stilles krav til sprogtilegnelse, at der stilles krav om at stå til rådighed for arbejdsmarkedet,, ved familiesammenføringer.

Derudover mener jeg det er et problem hvis en familiesammenføring resulterer i isolation i et "ghetto-ligenende område".

PS: Som skrevet i en anden tråd, så er jeg tilhænger af S/SF´s udspil på udlændinge/integrationsområdet :"Plads til alle der vil", som blev lanceret i 2010.

Sider