Læsetid: 1 min.

Medlemmer af a-kasser straffes for at arbejde ekstra

Regeringen vil have danskerne til at arbejde mere, men reelt straffes de, der yder en ekstra indsats, hvis de mister deres arbejde. Sidste år mistede 1.434 akademikere dagpenge på den konto. Nuværende regler fjerner lysten til at arbejde ekstra, mener arbejdsmarkedsforsker
Regeringen vil have danskerne til at arbejde mere, men reelt straffes de, der yder en ekstra indsats, hvis de mister deres arbejde. Sidste år mistede 1.434 akademikere dagpenge på den konto. Nuværende regler fjerner lysten til at arbejde ekstra, mener arbejdsmarkedsforsker
9. januar 2012

»Mange vil blive bedt om at tage en tørn ekstra,« lød det kontante budskab fra Helle Thorning-Schmidt (S) i hendes første nytårstale som statsminister.

Men de nuværende dagpengeregler kan ende med at stikke en kæp i hjulet på regeringens ambitioner. De såkaldte ’regler for overskydende timer’ betyder, at a-kasserne skal trække de lønkroner fra dagpengene, som ledige medlemmer tjener om ugen ud over en normal arbejdsuge i tre måneder frem til ledighedsdatoen.

Stine Rasmussen, ph.d.-stipendiat med speciale i a-kasse-systemet ved CARMA — Center for Arbejdsmarkedsforskning, Aalborg Universitet, kalder reglerne »underlige«.

»De skaber ikke incitament til, at man giver den en ekstra skalle, da man skal afspadsere de ekstra timer, man har arbejdet frem til fyringen, før man kan få udbetalt sine dagpenge,« vurderer Stine Rasmussen og peger på, at reglerne kan skræmme folk fra at betale til a-kasserne.

Alene sidste år fik 1.434 ledige medlemmer fra Akademikernes A-Kasse, AAK, Ingeniørernes Arbejdsløshedskasse, IAK, og Magistrenes A-kasse modregnet i dagpengene pga. reglerne, viser tal, Information er kommet i besiddelse af. A-kasserne har i flere år forsøgt at råbe politikerne op og få reglerne afskaffet.

Straffer flittige

De seneste to år har Arbejdsskadestyrelsens Center for Klager om Arbejdsløshedsforsikring modtaget 214 henvendelser om reglerne, hvoraf de fleste er klagesager fra utilfredse a-kassemedlemmer, der er blevet fyret og efterfølgende har fået trukket ekstra optjente lønkroner fra dagpengene.

»I dag taler alle politikere om, at udbuddet af arbejdskraft skal forøges. Så er det altså tosset at være så smålig, at man straffer en medarbejder for f.eks. at tage fem overarbejdstimer i måneden frem til, at personen bliver afskediget,« siger Verner Sand Kirk, direktør i AK Samvirke, brancheorganisationen for a-kasser. Reglerne handler ifølge ham om, at a-kassemedlemmer ikke skal kunne spekulere i at tage en masse ekstraarbejde frem til en ledighedsperiode og så hæve dagpengene oveni.

»Men som hovedregel kan man jo ikke vide, om man bliver fyret,« siger Verner Sand Kirk.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Anne Marie Pedersen

Sjovt at den slags artikler altid glemmer at præcisere, at det er ØKONOMISK incitament, der fjernes. Og der findes andre typer af incitamenter her i verden.

Lars Henning Osvaldsen

Er akademikere ikke klar over at fast overarbejde er asocialt ? Det svarer til at tage maden ud af hånden på hende der står ved siden af dig !

Man skulle egentlig tro at akademikere var intelligente nok til at regne løsningen ud:

eftersom A-kassen forholder sig til hvor mange timer man får udbetalt løn for, så overgår man naturligvis bare til at modtage dynamisk timeløn for den normerede arbejdstid, - bruger man så lidt længere tid på at løse sine opgaver, så får man bare forhøjet sin timeløn, men får stadig kun penge for 37 timer om ugen ... resten af timerne er ubetalt overarbejde ;-)

Slettet Bruger

Dagpengereglerne - akademikere eller ej - lyder sådan som jeg forstår dem, urimeligt dogmatiske . I tiden inden man aftræder, og længere tilbage til endnu før man eksempelvis blev fyret, skal man nægte at arbejde over. Ofte er det imidlertid mere eller mindre pålagt, og når man så efterfølgende igen bliver straffet for at have arbejdet over via træk i dagpenge, så virker det som en dårlig vittighed, at man skal afspadsere.

Brian Pietersen

så sent som i går sad akademikerne og græd over manglende arbejde, og nu vil de arbejde over, hvor intelligent er man så???

Overarbejde er en ting, dagpengeregler er noget andet.

F.eks.: hvorfor skal den der havde 3 måneders arbejde uden overarbejde til 200 kr i timen, have mere i understøttelse end den der kun får 180 kr i timen, men har arbejdet 10-12 timer over om måneden de sidste tre måneder før fratrædelsen?

Det burde ikke komme som en overaskelse, at man kun får udbetalt for 37 timer pr. uge fra den "forsikring", arbejdsløshedsforsikringen, der specifikt nævner i sine bestemmelser, at der max. kan udbetales dagpenge for 37 timer pr. uge, og at timetallet pr. uge skal udregnes over en 3 måneders periode bagudrettet fra fratrædelses-/ansættelsens ophørsdato.

Ydermere er der i bestemmelserne fastsat, at der max. kan udbetales 80% af den oppebårne gennemsnitlige timeløn eksklusiv overarbejdsbetaling pr. overarbejdstime, dog max et ugentlig lovmæssigt fastsat beløb uanset timelønnens størrelse.

Altså man får enten 80% af sin ugentlige løn dog max. det lovbestemte dagpengebeløb pr. uge for max. 37 timer pr. uge.

Dette burde man have vidst både før og under krisen. Så at føle at ordningen er begrænsende, er kun et udtryk for manglende solidaritet lønmodtagere imellem, hvis de der arbejder over samtidig føler sig snydt, når de afskediges på grund af manglende arbejde.

Søren Kristensen

Jeg tænker også, at reglen er smukt begrundet i en tilskyndelse til på solidarisk vis at dele den smule arbejde der nu engang er med andre. Kan selvfølgelig godt se det kan virke lidt uretfærdigt for den enkelte, men sådan er der jo så meget.

Reglerne er meget mere "spændende" i kontanthjælpsystemet. Da jeg engang fandt arbejde efter længere tids sygefravær, viste det sig at jeg ikke kunne klare det alligevel. Men da jeg ikke nåede at være ansat i ti uger, men kun holdt i otte, nåede jeg ikke at optjene ret til sygedagpenge og for at det ikke skal vær løgn røg jeg efterfølgende på starthjælp - med den begrundelse at jeg jo selv havde sagt op. Og det er jo rigtig nok!

Bare for at sige at hvis du synes reglerne er "sjove" i dagpengeland, så bare vent til du kommer over i kontanthjælpland.

Der er jo en del sider i denne sag. Jeg kan godt se, at det er skide irriterende - akademiker eller ej - at man ikke kan få udbetalt de penge man har arbejdet for, dengang man slet ikke havde set komme, at man ville blive fyret. Det er jo ikke for at tjene "ekstra" penge på a-kassens regning, at man arbejder over, IMENS man er i arbejde.

Omvendt, så er det også forståeligt, at man vil forebygge ovenstående. Men kunne der ikke laves en regel om, at man ikke kan få udbetalt overarbejde som man har påtaget sig (det er jo frivilligt må man formode), i en opsigelsesperiode??

Søren Kristensen, kan slet ikke forestille mig kontanthjælpsland - men tror gerne det er det værste og mest kringlede system man kunne forestille sig. Jeg kender en del der arbejder i denne branche, og selv medarbejdere her synes det er vildt frustrerende og svært at finde hoved og hale i - og især hårdt for dem, når de (fordi de er underlagt reglerne), til tider er nødt til at være så umenneskelige :)

Man må bare lære at leve med det, og hvis man er utilfreds, så lever vi jo i et herligt demokrati, hvor der altid findes et sted man kan sende en klage til :)

Lars Henning Osvaldsen

»I dag taler alle politikere om, at udbuddet af arbejdskraft skal forøges. Så er det altså tosset at være så smålig, at man straffer en medarbejder for f.eks. at tage fem overarbejdstimer i måneden frem til, at personen bliver afskediget,« siger Verner Sand Kirk, direktør i AK Samvirke "

Tænk sig at ikke engang en fagmand kan gennemskue det Orwellske New-Speak en ytring som 'øge udbuddet af arbejdskraft' er .
En SOCIALDEMOKRAT vil have ENDNU flere mennesker ud at konkurrere om de Djobs der ikke er ! Og morakkerne 'skal give den en ekstra skalle' !!
Jamen altså, hvor stor en klasseforræder har man lov at være Helle ??

Nicola Macdonald

Lars Henrik Osvaldsen - du har godt nok nogle rabiate holdninger og udmeldinger. Jeg synes, det lyder som om, at du ville trives bedre i et andet land end Danmark - eller i hvert fald i en anden tidsalder. Det er næsten synd, at du ikke kan rejse tilbage i tiden og blive en del af Trotskijs følge. "Klasseforræder" er en anakronisme min gode borger!