Læsetid: 7 min.

Myten om moren som den bedste forælder lever endnu

Selv om en af de mest markante udmeldinger i Forældreansvars-loven fra 2007 var, at barnet nu skulle have ret til begge forældre, står fædrene i dag lige så dårligt i sager om forældremyndighed og samvær som for 30 år siden. Sådan lyder det fra kritikere. For endnu lever myten om moren som den naturlige og bedste forælder i de offentlige instanser
Efter en mange år lang kamp for at få forældre-myndigheden over sin datter har Mads opgivet at kæmpe mod systemet, for at give sin datter lidt ro og for ikke at blive alt for sur på verden, som han siger. Han ser fortsat kun sin datter fire dage hver 14. dag.

Efter en mange år lang kamp for at få forældre-myndigheden over sin datter har Mads opgivet at kæmpe mod systemet, for at give sin datter lidt ro og for ikke at blive alt for sur på verden, som han siger. Han ser fortsat kun sin datter fire dage hver 14. dag.

Jakob Dall

13. januar 2012

I al fortrolighed havde hun erkendt det nu og da. At hun helst ville bo lidt mere end de fire dage hver anden uge sammen med sin far. Og ifølge faren, Mads, havde datteren lavet tegninger, hvor hun med barnlige bogstaver havde givet udtryk for sit ønske.

I endnu et forsøg på at få Statsforvaltningen til at forstå hans situation havde Mads sendt datterens tegninger ind til de sagsbehandlere, der afgør, hvor meget samvær han skulle have med sin datter, efter han og datterens mor gik fra hinanden.

»Det var, som om det ingenting betød, det jeg sagde. Jeg var jo hverken misbruger, alkoholiker, voldelig eller en dårlig far. Jeg ville bare det bedste for mit barn, men den kultur, jeg mødte i både Statsforvaltningen og i retten, gjorde, at moren — ligegyldigt hvad — satte dagsordenen. Det var hendes ord, der altid betød mest,« siger Mads, der er akademiker og arbejder i en stor offentlig kulturinstitution.

Men på trods af Mads’ og datterens indsigelser har han stadig 13 år efter bruddet med moren kun fire dages samvær hver 14. dag.

Det var ellers den vanetænkning og diskrimination af mænd, man ønskede at gøre op med, da politikerne i fællesskab vedtog Forældreansvarsloven i 2007. Nu skulle barnet have ret til begge sine forældre, fordi man mente, det var i barnets bedste interesse.

Ifølge Foreningen Far var det en god lov fuld af gode intentioner både for barnet og for faren, der blev vedtaget af et enigt folketing for snart fem år siden:

»Det er bare ærgerligt, at den ikke fungerer,« siger Lars Hansen, der er formand for Københavnsafdelingen af Foreningen Far.

Gammel forestilling

Ifølge Danmarks Statistik har antallet af fædre, der ender som den såkaldte bopælsforælder med ret til at se sit barn, ret til at have barnet på sin adresse og adgang til børnepenge, været næsten nøjagtigt det samme i 30 år. I 1980 endte 13,3 procent af alle fædre som bopælsforælder, det tal lå i 2007 på 11,8 procent — og efter Familieansvarsloven, der havde til hensigt at gøre op med traditionen for ulige afgørelser, er tallet endt på 12,6 procent i 2011.

»Det er reelt set tale om stilstand på det her område. Og det undrer os meget, at disse instanser, der træffer afgørelser om henholdsvis forældremyndighed — men også om samvær — sidder fast i en forældet forestilling om, at moren er den naturlige forælder,« siger Lars Hansen.

Hvis ikke man ender som bopælsforælder, bliver man samværsforælder efter en skilsmisse. Og på trods af at det overalt i lovteksten i Familieansvarsloven understreges, at begge forældre har ansvar for samværet mellem barnet og den såkaldte samværsforælder, mener familieadvokat Lars Borring ikke, at det fungerer i praksis:

»Der er selvfølgelig stadigvæk mange traditionelle familier, hvor moderen yder mere omsorg, end faren gør. Men den generalisering holder bare ikke som grundlag for en dom,« siger Lars Borring, der har været familieadvokat i 40 år. »Forestil dig, hvis man vendte sagen om og fastholdt kvinder i en årtier gammel karikatur i offentlige instanser,« siger han og fortsætter.

»Det er ofte den ældre generation af dommere, der automatisk tilkender moren forældremyndighed ud fra en gammel forestilling om køn. Det samme gør sig gældende hos sagsbehandlerne i Statsforvaltningen.«

Mandeforsker fra RUC, Kenneth Reinicke genkender opfattelsen af det danske system:

»Mange mænd har haft krænkelseserfaringer og følt, at man fra offentlig side reproducerer forestillinger om moren som primær omsorgsperson. Det er til trods for, at undersøgelser viser, at barnet knytter sig til den, der tager sig af det, altså ikke i udgangspunktet moren.«

Chikane betaler sig

Datteren havde det med at gemme sig under bordet, når hun igen skulle hjem til sin mor.

Moren kunne ifølge Mads finde på at smide ting efter ham, når han efterlod sin datter hos moren efter samvær.

En dag var det datterens cykelhjelm, som han fik smidt i nakken, mens datteren så på.

Ifølge Mads havde moren igennem flere år forhindret ham i at få samvær ved at aflyse i sidste øjeblik. I en periode havde hun rykket aftensmaden helt frem til klokken 16.30 på de dage, hvor Mads skulle aflevere deres datter inden aftensmad.

»Den slags turde jeg ikke engang nævne for Statsforvaltningens sagsbehandlere. For jo større en konflikt, vi som forældre havde, jo større en sandsynlighed var der for, at samværet ville blive taget fra mig.«

Da datteren var tre år lykkedes det Mads’ ekskæreste at få fuld forældremyndighed over deres datter.

»Inden afgørelsen forhørte jeg mig hos familieadvokater. Ja, endda hos Mødrehjælpen, som vel godt kunne hjælpe en far. Men de fortalte mig alle sammen, at sagen var tabt på forhånd. Der var ingen chance for, at jeg ville kunne få fuld forældremyndighed over min datter, sådan som systemet er indrettet,« fortæller han.

Mads bad derfor retten om at lade ham beholde den fælles forældremyndighed, men retten dømte til morens fordel på grund af de interne konflikter imellem forældrene. I de kommende fire år, havde Mads ikke forældremyndighed over sin datter.

I bås med psykopater

Ifølge Foreningen Far stigmatiserer den nuværende praksis samtlige fædre og sætter dem i bås med voldsmænd og psykopater. De voldelige fædre har oftest været en del af begrundelsen for, at man i lov og praksis har besværliggjort samvær for samværsforælderen.

»Fordi Forældreansvarsloven ikke fungerer endnu, medfører den førte praksis stadig en mistænkeliggørelse af faderen. Barnet skal naturligvis sikres mod voldelige fædre eller misbrugende forældre, men det kan ikke være rigtigt, at alle samværsforældre, oftest fædrene, ender med at skulle kæmpe for retten til at se deres barn,« siger Lars Hansen og understreger, at den nuværende lov generaliserer og lægger op til, at de mennesker, der bliver skilt og ikke kan løse deres problemer alene, er socialt udsatte mennesker, hvor barnet oftest skal beskyttes mod en af parterne.

Ifølge Kenneth Reinicke fra RUC kan denne vanskelige lov have negative konsekvenser for såvel barnet som for manden:

»Ligesom der er voldelige mænd, som kan drage en fordel af Forældreansvarsloven — og sikre sig mere samvær — er der også kvinder, der kan fratage en god og kærlig far det samvær, han burde have.«

Jurist Annette Kronborg forholder sig mere kritisk til omfanget af fædrenes retslige problemer: »Hvis man ønsker, at dommerne skal dømme bopælsforælder til fædre i lige så høj grad som til mødre, så er det ikke dommerne, der skal kritiseres. De forsøger efter bedste evne at udfinde barnets bedste i den enkelte sag. I stedet må vejen frem være, at man ændrer samfundet, for at skubbe faren tættere på barnet,« siger Annette Kronborg, der er ekspert i familieret ved Københavns Universitet.

Ingen forandringer i syne

Da forældreansvarsloven trådte i kraft i 2007, så Mads igen en mulighed for at få fælles forældremyndighed og mere ret til at se sin datter. Efter en sag i byretten, hvor datteren også blev hørt, fik han medhold. Som reaktion nægtede hans ekskone efterfølgende at tale med ham og ankede sagen. Op til afgørelsen i landsretten eskalerede problemerne:

»Moren gjorde min datter usikker over for mig og fortalte hende, at jeg var syg, og at hun ikke behøvede at være hos mig. Mit indtryk var, at hun pressede vores datter meget hårdt,« siger han. Parallelt med sagen i byretten forsøgte Mads at få Statsforvaltningen til at give ham flere dage med sin datter. Dels fordi datteren havde udtrykt et ønske om det, men også fordi Mads følte, at han havde et mere stabilt og trygt liv at tilbyde sit barn. Moren var blevet arbejdsløs og langtidssygemeldt.

»Men der var ikke noget at komme efter. Det er som om, beslutningerne i både Statsforvaltningen og hos dommerne er truffet på forhånd,« siger Mads.

Mads tabte begge sager og mistede endnu engang den delte forældremyndighed over sin datter.

I dommen blev der lagt vægt på, at forældrene var uenige om samværet, og at datteren var bange for, at de ikke kunne blive enige. Forældreansvarsloven fra 2007 kræver ellers, at der skal være »tungtvejende grunde til, at retten ophæver fælles forældremyndighed.«

Men kigger man på tallene, er antallet af delte familier omfattet af fælles forældremyndighed heller ikke steget mærkbart. I 2007 var 63 procent af alle skilsmissebørn i delte familier, og i 2010 var det tal oppe på 69 procent.

»Sådan en lille stigning er endnu et bevis på, at loven reelt ingen forandringer har bragt med sig,« siger familieadvokat Lars Borring.

Mads har i dag opgivet sin kamp mod systemet for at give sin datter lidt ro og for ikke at blive alt for sur på verden, som han siger. Han ser fortsat kun sin datter fire dage hver 14. dag.

»Systemet er indrettet sådan, at det betaler sig for kvinden at modarbejde samvær og ikke at samarbejde — for myndighederne træffer gerne en afgørelse så tæt på laveste fællesnævner som muligt.«

 

Mads er et opdigtet navn. Redaktionen er bekendt med Mads’ sande identitet.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Peter Andreas Ebbesen

Myten om moren som den bedste forælder lever endnu.
Hvordan kan man dog skrive sådan noget vås?
Jeg forstår ikke at sådan en omgang sprogsjusk kan få lov at gå igennem korrekturen på en avis som Information, det er rystende.
Den danske sprog er en svær en..
MVH Heidi Madsen.

En helt igennem hjertegribende og rystende artikel.

Det er blot endnu et eksempel på, at der stadig er en lang og sej kønskamp i vores samfund - og at nogle kulturelle normer ændrer sig meget langsomt.

Myten om mødre som nogle stride kællinger der
ikke evner at se barnets tarv, lever desværre også i bedste velgående. Ovenstående artikel er brænde på bålet. Ja, der findes tåbelige mødre, og der
findes inkompetente fædre - men lagt de fleste mødre og fædre er jo fornuftige voksne mennesker. Et uheldigt eksempel er næppe et argument for at en lov ikke virker. Det er en trist beretning, men et meget lidt konstruktivt indslag i debatten.

Inger Sundsvald

Iflg. DR Update:
De fleste skilsmisser, hvor retten ikke er indblandet, aftaler at børnene bor hos moren.
Hele 45% af fædrene bliver af retten bopælsforælder når børnene er over 12 år.

Maja Lykketoft

Hvis forældrenes skilsmisse er konfliktfyldt gør det ikke sagen bedre, at de ifølge forældreansvarsloven har lige meget ret til børnene. Loven har åbnet døren for en kampplads, og mens forældreansvarsloven har eksisteret er stadig flere sager trukket i langdrag, fordi forældre der ikke kunne blive enige sådan som loven foreskrev, de skulle. Men nu viser det sig at børnene har lidt under det - forståeligt nok: det er børnene, der har ret til et ordentligt liv og ikke forældrene, der har ret til deres børn. Så Foreningen Far går galt i byen, når de taler om retfærdig fordeling af børn. Det her handler jo ikke om penge eller ting, men om børn og hvad der bedst for børnene. Det er heller ikke en konkurrence om, hvem der er den “bedste” forældre sådan som artiklens overskrift antyder. Og hele debatten om ligestilling mellem kønnene er efter min mening helt malplaceret her. .Det er bedst for børn at have ét hjem og at bo, der hvor de oplever mest stabilitet. I mange tilfælde hos moren, der ofte barnets primære omsorgsperson. Børn elsker begge deres forældre, men seneste undersøgelser viser, at de fleste børn ikke bryder sig om at blive delt midt over. Forældreansvarsloven skal justeres, så man i hvert enkelt tilfælde vurderer, om det er mor eller far, der er primær omsorgsperson og lader barnet bo mest der. Det handler om at skabe mest muligt stabilitet i et barneliv.

Anne Marie Pedersen

Børnerådets høringssvar:

http://www.boerneraadet.dk/Nyt%20fra%20B%C3%B8rner%C3%A5det/Vis%20nyhed/...

Problemet med ulige forældrevilkår starter ikke ved en skilsmisse. Det starter ved barslen. Gad vide om ikke procentsatsen for, hvor mange fædre, der bliver primær bopælsforældre passer til, hvor mange procent af barslen mænd tager. Hvor meget barsel har de her fædre taget? Hvor er mændendes kamp for deres del af barslen?

Endnu en trist historie, som heller ikke denne gang trænger igennem til den kvindelige debattør.

Så det er nok klogest at se sig rigtig godt for inden man få børn.

Heidi Iversen

Maja Lykketoft >>
Der er én ting, der er HELT klart formuleret i lovgivningen. Lover tager udgangspunkt i BARNETS ret til BEGGE forældre... Det har intet med at gøre, at forældrene skal dele barnet lige meget...

Formuleringen er så skrup misforstået på alle leder og kanter.

Derfor, skal forældre, i en skillsmissesituation, sætte sig ud over egne ego-centriske behov, og fokusere på det barn de nu engang har sat i verden og har ansvaret for - hvad der er bedst for deres barn, med udgangspunkt i barnets behov.

At lovgivningen bliver misforstået er jo et tydeligt tegn herpå.

Til den øvrige debat>>

At et medie som Information, en avis, der ellers er et ganske seriøst medie, kan lave en artikel omkring myten om at mor stadig er som dengang far var dreng, er så sørgeligt.
Jeg forventer mig, af medierne, at være objektive og fokusere mere på hvad der er skyld i de "skæve" sager der findes, som et resultat er lovgivningen.

Der er INGEN tvivl om, at lovgivningen er uhensigtsmæssig på mange områder, for både børn og voksne. og her er det vel de voksne der skal være de voksne?

Der bliver alt for ofte fokuseret på de rigtigt dårlige eksempler i vores medier, og dermed tager brokkeriet fra pøblen ingen ende.

Pøblen skal selvfølgelig være med til at ændre tingenes tilstand, men lad os dog komme ud over ligestilling og latterlige kønskampe. Lad det gå ud over de mødre og fædre, der udnytter systemmet på det groveste til fordel for deres eget ego, og hjælp dem hvor der reelt er et ønske om hjælp til at løse konflikten. Find en måde, hvorpå, man kan afsløre mors eller fars chikane af sagerne. Og samtidigt kunne sørge for at børnene de rigtigt ramte familier ikke "falder mellem stolene".

Myndighederne skal have objektive briller på, og se på det enkelte barn (her taget i mente, at det til tider kan være svært at gennemskue alt og afdække alle sider af samme sag), og dennes forældre og hvis konfliktsituationen er uløselig, skal der kunne tages midler i brug, hvorpå man kan afdække hvem der egner sig bedst som den primære omsorgsperson.

Jeg vil ikke indtage min kampplads i hverken kvinders eller mænds favør i denne debat, men jeg vil til hver en tid indtage børnenes, for de betaler prisen i sidste ende.

Med venlig henstilling til, at vi kan være voksne, tage ansvar og dermed også de rette beslutninger for vores børns fortsatte trygge tilværelse og opvækst på de bedste betingelser vi nu engang kan præstere.

randi christiansen

Artiklens historie viser, hvor svært det er at gennemskue, hvad det egentlig er, som foregår i mellem to mennesker. Det kræver mange ressourcer at få en indsigt, som kan danne grundlag for en retfærdig afgørelse, og det kan man vist ikke forvente er til stede i disse tider. Det bedste råd er at være meget forsigtig med, hvem man formerer sig med - man risikerer frygtelige ulykker, og det er så synd for børnene.

Jens Overgaard Bjerre

I de tilfælde hvor forældrene ikke er enige om fælles forældremyndighed, er der intet sket i over 50 år. Ikke en skid. Det er moren, som får barnet og har hånd og halsret over det. Man kunne fylde 100 udgivelser af Information kun med historier om mandens stilling som underhund i dette rædselskabinet af virkeligheden.

Desværre tror jeg at det især er et klasseproblem. Det drejer sig meget om økonomi for de socialt lavest stillede mødre. Ikke alene får hun børnene, lejligheden, men også børnebidrag, børnetilskud og børnechek, men også den rolle det er at være MOR.

Og alle ved jo, at en fattig mand er en fordrukken sadist.

Heidi Iversen

Jeg synes da vi skulle til at gøre op med vores fordomme om mænd, kvinder, fædre og mødre os imellem.

Vi er alle sammen farvede af livserfaringer på diverse leder og kanter, men i sidste ende er det vel os selv der er ansvarlige for udfaldet i alle tilfælde!

Jeg mener stadig vi bør være voksne mennesker, og blive bedre til at tage vores ansvar alvorligt, dermed ville der også blive mere "plads" til alle uagtet om vi er mand eller kvinde.

Det er stadig børnene det går ud over, netop pga vores erfaringer med dårlige eksempler.

Marianne Mandoe

@ Jens Overgaard Bjerre

Der er ingen fordel for enlige kvinder at få børnene.
Til trods for tilskud, børnecheck og børnebidrag er det STADIG dem der er nederst på den økonomiske rangstige.

Så at påstå at kvinden vil have barnet af økonomiske årsager er ikke bare nedladende det er også at argumentere mod bedre vidende.

Marianne Mandoe

Børn skal bo hos den forælder der har vist evne og interesse i at tage det seje træk, 24 timer i døgnet.

Som henter og bringer, som pudser næse og tørrer øjne. Som tager fri fordi skole/børnehave ringer. Som tager ikke bare barnets FØRSTE sygedag, men det antal dage der er nødvendigt, også hvis det betyder at vedkommende skal melde sig selv syg i stedet for.
Barnet skal bo hos den for hvem barnets liv og velfærd er vigtigst. 24/7 i 18 år.

Heidi Iversen

Hrm.. nu læste jeg lige et indlæg om at kvinder decideret blev ONDE og HÆVNGÆRRIGE - og jeg bryder mig da ikke om at blive sat i bås med nogle uregerelige medsøstre! Men føj, sikken en oplevelse du må have haft, siden du kan skrive sådan - alt håb virker jo til at være ude :( sørgeligt - så sørgeligt.

Men i tilknytning til debatten her, vil jeg da godt lige henvise til nogle artikler på nettet, som måske kunne være rigtigt gode at læse:

Vi kan jo starte med myndighedernes kompetencer:
http://www.boernogsamvaer.dk/artikler/516-kompetencesporgsmal-i-foraeldr...

Reflektioner over det at være offer for en børnesag både som voksen og barn:
http://www.boernogsamvaer.dk/artikler/518-refleksioner-om-presse-journal...

Barnets indre regnskab - handler om loyalitetsfølelse overfor forældrene:
http://www.boernogsamvaer.dk/artikler/44-barnets-indre-regnskab

Fælles forældremyndighed - et ofte misforstået ideal:
http://www.boernogsamvaer.dk/artikler/27-faelles-foraeldremyndighed-et-o...

Er far retsløs? En artikel fra en far-side:
http://www.boernogsamvaer.dk/artikler/20-er-far-retslos

Forældreansvarslovens problematikker:
http://www.boernogsamvaer.dk/artikler/14-foraeldreansvarslovens-problemer-

Jeg kunne blive ved. Artiklerne er lavet ud fra virkelige erfaringer og er gode fortællende sager, som måske kan belyse nogle aspekter for nogle her i debatten.

Under dette link:
http://www.boernogsamvaer.dk/artikler/afgorelser/foraeldremyndighed
Finder I en masse artikler omkring afgjorte sager, enten ved statsforvaltningen eller domstolen. Det kan måske give et meget godt syn på, hvad der sker rundt omkring for andre implicerede børn og deres forældre.

God læselyst
Mvh Heidi

Jeg har ingen børn.

Jeg har kun erfaringer fra min brors skilsmisse og et par af mine veninders skilsmisse så at påstå det er et nuanceret billede er rent til grin.

Omvendt er jeg heller ikke forbitret af egne dårlige erfaringer.

Jeg vil sige, at det der virker mest forstemmende er analysen af, at det altid kan svare sig for kvinden at lade konflikten gå i hårdknude, for så får hun automatisk forældremyndigheden. Det er ikke hver gang, men det er i mere end 90% af tilfældene resultatet. Nok til at advokater for kvinder i skilsmissesager anbefaler kvinder at eskalere konflikten mest muligt inklusiv grov chikane, indberette falske anklager om incest, vold, druk eller andet misbrug og græde (!!!) hver gang man er i retten.

Det virker simpelthen for kynisk på mig at der er en kultur man i den grad kan dække "beskidte tricks" ind under.

Jeg har egentlig på fornemmelsen at en familieterapeutisk indsats koblet med tæt opfølgning og supervision fra professionelle familiepsykologer ville være væsentlig mere givtigt end alverdens lovsæt beregnet på brug i retsale.

Jens Sørensen

Ja det er jo omvendt:

"At påstå at bopæls-moren har en dårligere økonomi end samværsfaren er da helt hen i vejret."

Marianne, prøv lige at regne efter.
Det råber til himmelen.

Dennis Johansen

En interessant detalje er moderen pres på barnet. Jeg oplevede fuldkommen det samme. Alt imens barnet blev presset både verbalt og non-verbalt til at få den opfattelse at det var mig der pressede på...

"Hun føler sig jo presset til at se dig...!!! Kan du ikke forstå at du må slappe lidt af...!!!!!!!!"

"Hvis du interesserer dig så meget for dit barn, hvorfor kan du så ikke forstå at du skal holde dig væk..."

...er blot få eksempler på hvordan børn kan blive misbrugt i et spil imellem mor og far...

Det er egentlig ikke moderen der er problemet, problemet ligger netop i systems vanetænkning, hvor man uagtet hélt åbenlyse faresignaler intet gør - fastholder status-quo princippet og lukker øjnene for når børnene bliver misbrugt.

...alfons for mødre hélt generelt er nok mere sigende... deres køn er mere end rigeligt...

Dennis Johansen

Denne dokumentar er udarbejdet for at afdække og dokumentere en række uløste problemstillinger i forældreansvarsloven, der bl.a. omfatter meget lange sagsbehandlingstider, status quo princippet, falske anklager om vold og incest og krisecentererklæringer. Læs hele rapporten "Tanker Om Forældreansvarsloven"

Se den hér: http://youtu.be/qtw42LiILjU