Læsetid: 3 min.

Nedskæringer kan fritage universiteter for ministerens mål

Uddannelsesminister Morten Østergaard (R) vil have universiteterne til at sætte forpligtende mål for de næste tre år. Men hvis der kommer nedskæringer, er universiteterne ikke forpligtet til at leve op til målene, siger rektorformand Jens Oddershede
Hurtigere færdiggørelse for de studerende og bedre kvalitet i uddannelserne er nogle af de mål, videnskabsminister Morten Østergaard har indledt forhandlinger med universiteterne om.

Hurtigere færdiggørelse for de studerende og bedre kvalitet i uddannelserne er nogle af de mål, videnskabsminister Morten Østergaard har indledt forhandlinger med universiteterne om.

Jakob Dall

23. januar 2012

En indviklet økonomisk kabale tegner sig for uddannelsesminister Morten Østergaard (R). Med årets udgang udløber Globaliseringspuljen, og selv om regeringen i flere omgange har meldt sig klar til at forlænge puljen, vil ministeren ikke love, at der falder en endelig beslutning før december, når der skal stemmes om finansloven for 2013. Pengene skal nemlig findes først, og det afhænger af andre politikområder, såsom skattereformen.

Bortfalder Globaliseringspuljen uden at blive erstattet af en ny, vil det betyde en væsentlig nedskæring i universiteternes økonomi. Dermed kan universiteterne risikere at leve i uvished om indtægterne i næste års budget helt frem til december. Eller som formand for rektorkollegiet Jens Oddershede formulerer det:

»Det løfte, der er blevet givet hidtil, er ikke noget, som jeg tør gå ud på baggrund af og bruge 100 millioner kroner til at ansætte nye forskere. Jeg er ikke sikker på, at min bank vil acceptere det løfte som tilstrækkelig garanti.«

Samtidig kan uvisheden om Globaliseringspuljen få konsekvenser for de udviklingskontrakter, som Morten Østergaard netop har indledt forhandlinger om med universiteterne. Her udpeger ministeren fire overordnede mål, som universiteterne er forpligtet til at leve op til på en række målpunkter, som de selv definerer.

Ministerens mål går på bedre kvalitet i uddannelserne og hurtigere færdiggørelse for de studerende, og når kontrakterne er på plads, gælder de med tilbagevirkende kraft fra 1. januar i år. Men når universiteterne ikke ved, hvor mange penge de har til rådighed, er det svært at sætte arbejdet i gang, siger Jens Oddershede.

»Hvis vi skal højne kvaliteten, så skal vi ansætte lærerne, før de studerende kommer. Og hvis vi skal have flere studerende igennem til sommer, så skal vi til at ansætte nu,« siger han.

Kattelem

Men der kan også være en kattelem i udviklingskontrakterne, hvis det kommer til nedskæringer. Det sørgede daværende ordfører Christine Antorini (S) nemlig for, da udviklingskontrakterne blev indført med den nye universitetslov:

»Målene skal også have sammenhæng med universiteternes økonomiske muligheder, og derfor er det rigtig godt, at vi har fået mulighed for en slags genforhandlingsret fra begge sider, hvis forudsætningerne ændrer sig væsentligt,« sagde Christine Antorini i sin ordførertale for Socialdemokraterne, der som det eneste regeringsparti stemte for universitetsloven.

Den sætning har Jens Oddershede bidt mærke i:

»Universitetssektoren vil henholde sig til det, der står i folketingsbeslutningen. Hvis de økonomiske forudsætninger ændrer sig i negativ retning, så er vi heller ikke bundet af vores mål,« siger han.

Meget ambitiøse

Den vil Morten Østergaard dog ikke umiddelbart gå med til.

»Jeg vil give point for et godt forsøg. Men universiteternes udviklingskontrakter baserer sig i sagens natur på de økonomiske forudsætninger, der er til stede ved deres indgåelse,« siger han.

»Der er nogle bevillinger, der løber ud. Vi arbejder på at gøre noget ved det. Men det er de forudsætninger, der er,« siger han og opfordrer universiteterne til at opsætte nogle høje målepunkter for sig selv under alle omstændigheder.

»Jeg vil opfordre dem til at være meget ambitiøse. Jo mere ambitiøse, de er, jo større signal sender de om ansvarlighed. Det er nok meget godt, når man står i en situation, hvor man gerne vil have andre til at lave reformer, der kan bidrage til det område her,« siger Morten Østergaard.

Uigennemsigtig bonus

Ministeren selv kalder modellen et udtryk for tillid, men universiteterne vil også blive holdt »benhårdt« op på målene, siger han. Hvis de leverer resultater, er han klar til at omsætte det til penge til udvikling og forbedring. Men der er ikke tale om nedskæringer, hvis de svigter, lover han.

»Det her er ikke en spareøvelse. Det er en øvelse i at skabe det råderum, vi skal bruge,« siger Morten Østergaard.

Hvordan økonomi og udviklingsmål præcis skal hænge sammen, er dog endnu usikkert. Derfor er formand for Danske Studerendes Fællesråd bange for, at der blot er tale om et nyt, uigennemsigtigt belønningssystem.

»Det er frihed til at gøre, som han siger, og så får man kun flere midler, hvis man lever op til det. Det er helt andre toner, end vi har hørt tidligere om at afskaffe færdiggørelsesbonussen. Vi er bekymret for, at det her bare er en ny uigennemsigtig bonus,« siger Magnus Pedersen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brian Pietersen

man kan ikke højne kvaliteten og gøre os hurtigere færdig.

hvad har i gang i???
vi er lige ved at blive kvalt i arbejdspres, det så de mest interessante semestrer gør at studiet hænger en ud af halsen.

skulle vi blive bedre til at udføre et stykke arbejde bagefter det ???
kvaliteten af undervisningen der hvor jeg er er rigtigrigtig god, men der er kun 24 timer i døgnet.