Læsetid: 2 min.

Ny forskning punkterer myten om taberdrengen

Forældrenes indkomst og ikke barnets køn er den altoverskyggende faktor for børns resultater i skolen, viser ny forskning. Taberdrengen findes ikke, siger forskere
Forældrenes indkomst og ikke barnets køn er den altoverskyggende faktor for børns resultater  i skolen, viser ny forskning. Taberdrengen findes ikke, siger forskere
14. januar 2012

Børn af økonomisk velstillede forældre klarer sig bedre i skolen end børn af økonomisk dårligere stillede forældre — uanset køn. Det viser ny forskning, der punkterer myten om, at drenge klarer sig dårligere i uddannesessystemet end piger alene på grund af deres køn .

»Det er overraskende, at forældrenes indkomst er den altoverskyggende faktor, som påvirker børns resultater i skolen. Det handler mere om klasse end om køn, når børn får problemer i skolen. Derfor er det ikke børnenes køn i sig selv, der gør dem til tabere, men først og fremmest den klassebaggrund, de kommer i skole med,« siger Martin D. Munk, der er professor i sociologi ved Aalborg Universitet og leder af Center for Mobilitetsforskning.

Han har sammen med forskerkollegaen James McIntosh undersøgt 11-årige drenge og pigers resultater i folkeskolen gennem en sprogtest og en test i logik. Undersøgelsen viser, at der blandt de 11-årige er en klar sammenhæng mellem evner og forældrenes pengepung.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Ronja Mannov Olesen

"taberdrengen er en konstruktion og ikke et reelt problem funderet i virkeligheden." - så konstruktioner er ikke reele, og har ikke noger med virkeligheden at gøre? Meget uheldig formulering efter min mening. Jeg ville ønske ordet virkelighed generelt blev brugt med mere omtanke.

"Taberdrengen er en klasseretorisk konstruktion" - et fænomen i lighed med mobning og uddeling af øgenavne - og med ganske sandsynligt en signifikant korrelation til overrepræsentationen af kvindelige lærere i Folkeskolen ...

Jens Overgaard Bjerre

Selvom Venstre har afskaffet klasserne i samfundet, så er der en tydelig sammenhæng mellem de velstilledes børn og de fattiges børn.

For os "gamle", er det oplagt, at det er sådan og at det altid har været sådan.

Men at disse undersøgelser om klassseskel ikke får nogen effekt på uddannelsessystemet eller af tv's mytologisering af samfundet, er besynderligt.

Det virker som et stort fupnummer fra S & SF's side.

Jens H. C. Andersen

Tjah heller noget overraskende i mine ører. Havde det ikke været vigtigere at skrive lidt om hvorfor det er sådan? Og hvad er det for nogle ''resultater'' i skolen, og hvordan måler man dette...?

Er det ikke endnu et symptom på at kvaliteten i uddannelsesytemet er elendigt og ikke formår at løfte sin opgave... - ''folke''-skole??? Eller får rigere forældre bare klogere børn, der derfor med samme undervisning skaber ''resultater''.

Kan de her resultater omsættes til værdi i samfundet på ligefrem en ratioskala?

Bill Gates og Steve Jobs kommer vist også begge fra velhavende familier... - kunne man have forudsagt deres ''succes'' (hvis man synes det er det), ud fra deres dna?

Ny forskning siger, at der under borgerlige regeringer opstår myter om dele af befolkningen, som først modbevises og imødegås under centrum-venstre regeringer.

Dorte Sørensen

Tak til Information for at omtale den undersøgelse. Men er det ikke en ældgammel viden, som borgerlige medier mv. ikke fandt så slagkraftig og derfor heller ville tale og skrive om taberdrenge og dermed også kunne kritiserer skolen som for meget for piger.

olivier goulin

"Børn af økonomisk velstillede forældre klarer sig bedre i skolen end børn af økonomisk dårligere stillede forældre — uanset køn. Det viser ny forskning, der punkterer myten om, at drenge klarer sig dårligere i uddannesessystemet end piger alene på grund af deres køn ."

Jeg er bange for, at logikken knækker her, louise.

Hvorfor blander du overhovedet køn og klasse sammen her? Præmissen, at velstillede forældre klarer sig bedre i skolen end børn af økonomisk dårligere stillede, er jo nærmest banal. Sådan har det altid været, og vil formentlig altid være - og det er meget nemt at forklare.

Men det udelukker jo på ingen måde, at der også kunne være en differentierende kønsfaktor indenfor den samme socialklasse.

Men bortset fra det, så tror jeg også, at taberdrengen/manden mest er en mediemyte og seneste mode, eller måske ligefrem ønsketænkning hos visse offentlige debattører.

Information, eller visse journalister på avisen, er i hvertfald tydeligvis meget glad for idéen.

/O

olivier goulin

Præmissen, at *børn af* velstillede forældre .... skulle der naturligvis stå.

Men det andet passer sikkert også.

/O

Ligestilling er ved at blive sin egen dimentrale modsætning. Jeg har aldrig hørt på andet end hvor onde mænd er, og jeg må indrømme jeg aldrig har følt mig ansvarlig for en skid omkring ligestilling. Men død og pine skal man, om man vil eller ej, høre for fortidens syndere. Typisk fra middelaldrene kvinder.

Det næste bliver vel påbud om at bære kjole for mænd.

Gitte Bailey Hass

@ Jens H. C. Andersen
I flg de mange biografier om Steve Jobs kommer han ikke fra en specielt velstillet familie. Hans adoptivforældre havde ingen høje uddannelser, og adoptivfaderen satte gamle biler i stand og solgte dem for a tjene penge nok til at kunne sende Steve på college.

Gitte Bailey Hass

Men ok, det er jo så heller ikke deres dna, han bærer.
Jeg tror selv, at det handler om, at folk, der selv har den tænkning, der kan føre til økonomisk succes, også præsenterer deres børn for samme verdenssyn. Der ud over har de bedre muligheder for at få hjælp til at føre deres ønsker for børnene ud i livet, da de kan sende dem til udvalgte skoler eller rejse rundt og vise dem dele af verden osv. Det betyder dog bestemt ikke, at børnene 100 % også får succes (hvordan den nu end måles).

Jeg har selv oplevet forskellen på det at være enlig mor med 3 børn på en folkeskolelærerløn i Danmark og så her de sidste 5 år at være så heldig at blive udstationeret uden for rigets grænser med dertil hørende bedre løn. Det har da givet mig helt andre muligheder for mine børn. Uden denne udstationering havde jeg nok ikke nu haft en datter, der studerede på universitet i England og en søn, der drømmer om at læse i Skotland. Mine børns syn på verden, hvordan den hænger sammen og hvad der er vigtigt og værdifuldt er da klart blevet udvidet og måske også drejet i retninger, end hvis vi var forblevet i Danmark.

Kort sagt betyder rammerne for et liv en masse for udviklingen. Og naturligvis er forældrene og deres sociale situation en stor del af et barns rammer.

Vi må bestemt ikke glemme, at der også er forældre, der er meget målrettede i forhold til, at deres børn skal have den mulighed for uddannelse, som de aldrig selv fik eller tog. Og med den indstilling i bagagen klarer disse børn sig også ofte rigtig godt. De familier møder jeg som lærer, og en sådan familie henregner jeg også min egen til at være.

Så jo, den sociale klasse kan betyde meget. Men er ikke den eneste spiller på banen.

Jesper Frimann Ljungberg

At social baggrund har stor indflydelse på, hvordan man klarer sig rent økonomisk/'Socialt' er vist lidt af en nyhed i klasse med "at de fleste sprit bilister der bliver anholdt kører bil".
Jeg kan så forestille mig at det kun er blevet værre under VKO med øget egenbetaling og fokus på eliten, hvor eliten ikke nødvendigvis er de der er fagligt dygtigst, men dem der har råd til at være eliten.

Desuden tror jeg at bruge en undersøgelse der undersøger børn på 11 år, til at konkludere at der ikke eksisterer et 'taber drenge begreb' vist er et lidt for spinkelt videnskabeligt grundlag.

// Jesper

Vibeke Svenningsen

Jeg mener da også, der mangler opfølgende undersøgelser af, hvordan de sidenhen går dem, men jeg er så også af den klare overbevisning, at det at være såkaldt "taber" er to forskellige ting for kønnene på sin vis i voksenlivet. Fx. er arbejdsmarkedstilknytning vigtigere for mænd er mit bedste bud end for kvinder.

jens peter hansen

Uden denne udstationering havde jeg nok ikke nu haft en datter, der studerede på universitet i England og en søn, der drømmer om at læse i Skotland.

Får ungerne SU fra Danmark eller betaler udstationeringslandet ?

At velhaverbørn klarer sig bedre end børn fra lavindkomsgrupper kommer vist som en overraskelse i på højde med at de rige tjener flere penge end de fattige. Se på skoleresultater fra Gentofte Kommune og fx Ishøj.

Undersøgelsen siger ikke en pind.

Den er fortaget på 11 årige børn, altså længe før drengene for alvor, bliver trætte af skolesystemet.

Og taberdrenge er ganske rigtigt en myte, men fiasko skolen er tilgængel ikke.

Vibeke Svenningsen

Uden sådan at gå ind i, hvad Jens mener med det, så tænker jeg, at det jo via skolen og uddannelse, vi også skulle søge mod social mobilitet i et samfund, hvis vi så stadigvæk efter så mange år med denne målsætning, hænger i bremsen, så er den målsætning jo ikke helt indfriet - om det så er skolens skyld er jo en anden diskussion, men at den sociale arv stadig lever i Dk, er jo gammelkendt news. Vi har ikke skabt lige muligheder for alle - det er en illusion og skrøne.

Mikkel Hansen

Det er grotesk, som det er lykkedes os, at skabe et samfund, hvor alle bliver behæftede med en eller anden form for sygdom, lidelse eller adfærdsafvigelse.

Kunne det måske tænkes, at der var en relation mellem denne vækst i sygdomsbehæftelser på folk og de over 800.000 danskere på offentlig overførselsindkomst???

Michael Madsen

Nu er det svært at vide hvilke statistiske metoder de har anvendt, men man må formode at de har brugt noget regression. Jeg mangler lidt information om hvor stor betydning forældres uddannelsesbaggrund har for børnenes resultater i skolen, jeg er af den overbevisning at forældres uddannelsesniveau har større betydning end deres indkomst (men det er altid svært at skille indkomst og uddannelse ad i statistik, da højere uddannelse betyder højere løn). Dette må stå hen i det uvisse, men det ville være rart hvis artiklen gav oplysninger herom.

jens peter hansen

At velhaverbørn klarer sig bedre end børn fra lavindkomsgrupper kommer vist som en overraskelse i på højde med at de rige tjener flere penge end de fattige. Se på skoleresultater fra Gentofte Kommune og fx Ishøj.

Skrev jeg , Vibeke Svenningsen.
Det er altså smartere at komme fra en velhavende familie, der som oftest også er bedre uddannet end fra en fattig og uuddannet ditto.
Hvis dette skulle være helt nyt, så mener jeg at jeg har fejllæst alt de sidste 30 år.
Den sociale mobilitet er såmænd ganske høj , men den foregår ofte ikke i et spring. Fra ingen til en faglært uddannelse, til en mellemlang, til en lang uddannelse. Altså måske over to,tre generationer.
Umidletrtid hænger en masse drenge desværre fast i ingenting. De springer fra ungdomsuddannelserne og ender som tabere. Og hvad kan man så lige gøre ved det ? Se der er der vist ikke nogen vupti løsning, men prøv at se hvor mange af disse drenge, der har boet hos en enlig mor og man vil blive forskrækket. Vi skal altså have de enlige mødre gift med Strandvejsmillionærerne, så skulle det nok blive bedre.

@jens peter hansen

Det troede jeg var ret indlysende.

Når et produkt ikke sælger, siger virksomheden ikke taberforbruger, den tager ansvar for at have skudt forbi målet og skaber et bedre produkt.

Det gør skolen ikke, den bliver ved på samme måde og siger taberdringe, når drengene skrider fordi pruduktet er for dårligt.

Og det var så ikke helt fair over for skolen, for det er jo egenlig pressen, der siger taberdrenge, i stedet for at sige fiasko skole.

jens peter hansen

Det er overraskende, at forældrenes indkomst er den altoverskyggende faktor, som påvirker børns resultater i skolen. Det handler mere om klasse end om køn, når børn får problemer i skolen. Derfor er det ikke børnenes køn i sig selv, der gør dem til tabere, men først og fremmest den klassebaggrund, de kommer i skole med,« siger Martin D. Munk, der er professor i sociologi ved Aalborg Universitet og leder af Center for Mobilitetsforskning.

Læs nu hvad der står, Jens Buus. Hvad er det lige skolen kan gøre ved det!!!!!!, men det er selvfølgelig lettere at skyde på folkeskolen end på klassesamfundet.

Hvis man møder flere og flere nederlag, samt mere og mere elendighed, kunne det så monstro ikke være forventningerne den var gal med?

Min holdning er at vi har skabt et monster af et samfund, hvor en lille elite har den materiale velstand til at gøre livet lettere. Resten er blevet bildt ind at det eneste saliggørende er de daglige 8 timer i hamsterhjulet, hvorefter man vender hjem i en tilstand af levende død, og bliver bombarderet med intetsigende stimulanser.

I dette samfund er der ikke plads til særligt mange forskellige typer mennesker, eller særligt mange forskellige typer færdigheder.
F.eks. bliver kunst kun betragtet som noget værd, hvis det har en kommerciel værdi. Musik bliver kun distribueret vidt og bredt hvis der er penge i lortet, og der har industridelen desværre allerede fundet en formel der virker. Således bliver man som voksen lytter, konstant bombarderet med argt lort, som i bund og grund appellerer til teenagere.

Jeg mener at man må til at se i øjnene at for at undgå et samfund som udstøder en masse fantastiske mennesker fordi der kun er plads til økonomiforbedrende initiativer, er det nødvendigt at anlægge et langt bredere syn på hvad der værdifulde kompetencer i dette samfund, istedet for fylde unger med medicin og diagnoser, blot fordi de ikke passer ind i kassen.

Det sker nok ikke, da det er ensbetydende med at den lille elite skal til dele deres magt, privilegier og resourcer med andre, og det venter jeg ikke at de gør frivilligt.

Marianne Mandoe

Forskning og lærere siger at det ikke er en feminiseret skole....

Men opfattelsen er nok for dybtliggende hos mange mænd til at nogen som helst form for rationelle argumenter og videnskabeligt baseret viden kan rokke noget som helst ved opfattelsen.

Mikkel, ud af de 800.000 hvor mange forventer du skal i job før det er nok. Jobbet i sig selv er jo ikke et samfundsgode, medmindre man står for skilsmisser. Og ikke mindst, hvor skal de jobs komme fra?.

Balancen skal vel vejes på det samfund vi hver især gerne så.

Dem og deres "forskning" - hvad med at se på, hvorfor Folkeskolen stadig er én stor social sorteringsmaskine, en skæbnetung udskillelsesmekanisme for vore børn - og tag så lige og genopfrisk Bourdieu, han burde være pligtlæsning for alle de, der vil kalde sig seriøs pædagog eller bare skolelærer ...

Michael Guderup

Endnu en omgang vulgærmarxistisk ønsketænkning og overfladeridseri, forklædt som forskning. Send flere penge - så bliver alt godt.

Mens "forskerne" ideologiserer og danser på æggeskaller, brager virkeligheden forbi udenfor vinduerne.

@jens peter hansen

Hvad skolen kan gøre ved det spørger du, det troede jeg var indlysende..

Mennesker falder i 3 hoved grupper, auditive, visuelle og kinæstetisk..

Skolen som vi kender den, tilgodeser i undervisningen de visuelle og de auditive, men negliger kinæstetisk.

Derud over, har de to køn, den forskel, at pigerne, overvejende vil tilegne sige viden ved først at tale, læse skrive mm om tingene og derefter handle på dem.
Drengene fortrukne indlæringsmetode går den anden vej.

Derfor ser man også pigerne sidde og tale og drengene rande rundt og gøre, helt fra de er ganske små.
Og som voksne, sidder kvinderne og planlægger hvad de vil gøre og mændene sidder og taler om det de fik gjort i dag.
Det er selvfølgekig ikke sort hvidt, men det ér de overvejende indlærings stradegier for de to køn.

Og på punktet kinæstetisk indlæring og drengenes legende afprøvende indlæring er skolen utilstrækkelig.
Dertil kommer så de psykologiske faktorer, nemlig at drenge skal forlade mor og kvindeverdenen, og da skolen er en kvindeverden, er det i drengens natur at forlade den.

Jeg har selv en kinæstetisk datter som jeg af samme grund tog ud af skolen, for at hun kunne få tingene lært på hendes fortrukne indlærings metode, 3 måneder, og hun gik fra at være i bunden af klassen til at rykke et klassetrin op.

Så skolen kan gøre rigtig meget, men ikke hvis fokus bliver rette på ”taberdrenge” eller klassesamfund.

Marianne Mandoe

@ Jens Bruus

Og lad os endeligt glemme at opfattelsen af hvad piger og drenge kunne når det kom til at sidde stille var helt modsat for omkring 100 år siden.

Marianne Mandoe

@ Jen Bruus

For 100 år siden var opfattelsen at piger/kvinder var ude af stand til at sidde stille længe nok til at tage undervisning til sig.
Derimod mente man at drenge var langt bedre egnet til uddannelse da opfattelsen var at drenge var i stand til at sidde stille, høre efter og lære netop fordi de var drenge.

Den opfattelse er nu blevet vendt helt på hovedet.

Mon ikke sandheden er at nogle BØRN ikke kan sidde stille, mens andre BØRN kan.
Og en del af den evne hænger sammen med opdragelse og forventninger.

jens peter hansen

Jan Weis er det kun folkeskolen der er en sorteringsmaskine ?er gymnasiet ikke i endnu højere grad en sorteringsmaskine ? 95 % af alle elever begynder på en ungdomsuddannelse, men mange falder fra her og ender i nul og niks. Gymnasiet alene taber 25% . HHX endnu flere. Af dem, der går fra gymnasiet med huen på, er der forbavsende mange, der ikke kommer nogen vegne. Jo jeg tror at folkskolen er en sorteringsmaskine, men det er alle andre uddannelsesinstitutioner tilsyneladende også.
Den kulturelle kapital der skal til er ikke til stede hos de økonomisk svage. Det mærkes især jo højere op i systemet du kommer.

Jens Buus, jeg holder mig til at velhavende forældre tilsyneladende har børn, der klarer sig bedre end fattige forældres børn. Jo jeg tror at skolen kan gøre meget, men du skriver at du tog dit barn ud og så klarede hun sig meget bedre. Det er jo fint, men det forklarer jo ikke noget som helst om hvorfor fattige drenge klarer sig skidt.

Der er afgjort nogle forhold, der nu deler op på uhensigtsmæssige måder - og det skylder vi i høj grad VKO, der mange steder simpelthen sparkede folk op på et højere lønniveau og dermed i en anden klasse, rent socialt.
Det gælder i høj grad mange forskere, der indtil da levede rimeligt tilfredsstillende liv med retten og muligheden til, for en relativt lav løn, at dyrke deres faglighed så langt som overhovedet muligt, uden for megen indblanding. Desværre er det nok umuligt at forestille sig sådan en paradistilstand igen, selvom det ville være det letteste sted at sætte ind for at få dedikerede, tilfredse borgere, fremfor ofre for en del-og-hersk politik, som for tiden dekonstruerer samfundet ved at nedbryde befolkningen i kategorier.

Marianne, det handler nok mere om vores kultur, mænd og bløde værdier. Husk på, mange af os er opdraget til et helt andet mønster, det er nok gået lidt for stærkt. Pudsigt nok af de samme kvinder, så hvis en del mænd er forvirrede er det måske en del af forklaringen.

Det skal selvfølgelig ikke være en sovepude.

Hvis jeg nu fx sagde, at jeg går 100% ind for ligestilling når en kvinde giver plads på fortovet. Det sker ikke.

Men følger vi min logik når vi aldrig til en diskussion om køn. Det ligger i individet, og er typisk interesse orienteret.

Hvis man er i ubalance ryger koncentrationen, og det er mindre udbredt når man har penge, af indlysende årsager.

Vi skal væk fra at et job er status, det i sig selv vil fjerne meget betændt i dette 'samfund'.

Men i højere grad at det skal være samfundsnyttigt, men artiklen understreger en vigtig faktor, at vi ikke har de samme muligheder og udgangspunkter, selvom man forsøger at spille op til folkedans.

jens peter hansen - jo da, bare rolig, det gælder hele vejen op igennem uddannelsessystemet - og videre hele livet ...

Du bliver vejet hver dag, som min første arbejdsgiver sagde til mig i 1973, den humanistiske og litterære civiligeniør Mogens Balslev i firmaet af samme navn.

Ham dér "M. Habitus" er den unden lyne mig ikke sådan at komme af med for de fleste ...

@Marianne Mandoe

Det er da meget muligt, Marianne, men hvad kommer det lige sagen ved.

personligt lever jeg ikke for 100 år siden og at børn er forskellige er jo netop min pointe.

Og at nogle forskelligheder ikke bliver tilgodeset i uddannelsessystemet, er det jeg søger at gøre opmærksom på.

Mikkel Hansen

@ Jesper Wendt

Det er har været alt for nemt at påhæfte mennesker en "sygdom" eller anden form for lidelse, hvorefter de meget nemt kan dumpes over i hjørnet på en eller anden offentlig forsørgelse, og derved behøver samfundet ikke længere at tage stilling til dem.

Det er sket på baggrund af et normalitetsbegreb, som definerer hvad et "rask" mennesk er indenfor en mere og mere snæver ramme.
Senest kan udviklingen i ADHD diagnostiseringen anskueliggøre dette.

Dette er ikke et spørgsmål om arbejdsmarkedets nuværende situation, det har alene noget at gøre med, hvordan man anskuer mennesker.

Det voldsomme antal "syge" danskere voksede i øvrigt også markant i de år, hvor arbejdsmarkedet skreg på arbejdskraft, så de to ting kan slet ikke sættes overfor hinanden.

Mikkel Kaels, arbejdsmarkedet har reelt ikke skreget på arbejdskraft, siden jeg var ung i 80erne. Arbejdsmarkedet består i dag mest af jobs oprettet for at beskæftige folk med et eller andet.
Verden bliver reelt rigere og rigere, men fordelingen bliver mere og mere skæv, hvilket vel ret beset er den ultimative forbrydelse mod menneskeheden.

Jørgen Larsen

Arbejdsmarkedet har altid skreget på arbejdskraft, nu er det bare blevet flyttet ud hvor man kan tjene mest muligt på det, og det er vel den nye form for slaveri.

jens peter hansen

Erik Jørgen Hansen har vist sagt i over 30 år, det der med habitus'en og Bourdieu endnu vel endnu længere. På den anden side er der nu omkring 60% der tager en studentereksamen eller det der ligner. Da jeg gik på gik på gymnasiet i Esbjerg i tresserne var det o.10% på landsplan og langt færre i en proletarby som Esbjerg. Ingen af vore forældre, i min klasse, havde en højere uddannelse endsige var studenter. Hårdt slid 6 dage om ugen og hver søndag eftermiddag i gang med blækmatematik, fysikrapporter og dansk stil.
Ja det var tider.

jens peter hansen - Erik Jørgen Hansen sagde også meget andet klogt, bl.a. dét dér med, at den "negative sociale arv" og anden småborgerlig VOK-hetz, hører hjemme i Socialministeriet, ikke i Undervisningsministeriet ...

Hvad angår gymnasiet skal vi også tage i betragtning, at i dag kan stort set hvem som helst blive student, bare de gider, og dette særprægede og bizarre taxametersystem er drivkraften, her regerer pengene og kvaliteten daler konstant. At blive student i 60-erne - dito her - se, var en helt anden seriøs sag, helt enig ...

@jens peter hansen
fattige drenge klare sig dårligt i skolen, skriver du.

Hvis skolen tager højde for de forskelige indlærings strategier og indrager naturen, som skov børnehaverne har haft fremragende resultater med. samt gør skolen ældre klasser mere mande domineret, på lære plan.

Tror jeg rigtig mange behov vil blive tilgodeset hos alle skolens børn.

Og endelig, er meget af diskussionen vel et udtryk for uddannelses snobberi?

Sider