Nyhed
Læsetid: 2 min.

Ny forskning punkterer myten om taberdrengen

Forældrenes indkomst og ikke barnets køn er den altoverskyggende faktor for børns resultater i skolen, viser ny forskning. Taberdrengen findes ikke, siger forskere
Forældrenes indkomst og ikke barnets køn er den altoverskyggende faktor for børns resultater  i skolen, viser ny forskning. Taberdrengen findes ikke, siger forskere
Indland
14. januar 2012

Børn af økonomisk velstillede forældre klarer sig bedre i skolen end børn af økonomisk dårligere stillede forældre — uanset køn. Det viser ny forskning, der punkterer myten om, at drenge klarer sig dårligere i uddannesessystemet end piger alene på grund af deres køn .

»Det er overraskende, at forældrenes indkomst er den altoverskyggende faktor, som påvirker børns resultater i skolen. Det handler mere om klasse end om køn, når børn får problemer i skolen. Derfor er det ikke børnenes køn i sig selv, der gør dem til tabere, men først og fremmest den klassebaggrund, de kommer i skole med,« siger Martin D. Munk, der er professor i sociologi ved Aalborg Universitet og leder af Center for Mobilitetsforskning.

Han har sammen med forskerkollegaen James McIntosh undersøgt 11-årige drenge og pigers resultater i folkeskolen gennem en sprogtest og en test i logik. Undersøgelsen viser, at der blandt de 11-årige er en klar sammenhæng mellem evner og forældrenes pengepung.

Fejlagtig statistik

At forældrenes indkomst har så afgørende betydning for børns resultater, sår alvorlig tvivl om begrebet ’taberdrenge’. Begrebet har ellers skabt talrige overskrifter og vakt alvorlig bekymring i samfundsdebatten det seneste år, men flere forskere påpeger, at taberdrengen er en konstruktion og ikke et reelt problem funderet i virkeligheden.

Meget af statistikken om taberdrenge er således fejlagtig, vurderer statistiker og seniorforsker på DPU Inge Henningsen, der blandt andet har undersøgt frafaldsstatistikker for tekniske skoler.

»Taberdrengen er en klasseretorisk konstruktion, som nogen kan se en interesse i. Det er bekvemt med et begreb, der kan sparke til dem, der ligger nederst, og som man ikke ønsker at hjælpe,« siger hun og anfører, at der for eksempel ikke er lavet megen statistik over piger, der klarer sig dårligt i uddannelsessystemet.

Frem for at fokusere på drengene, skal man sætte tidligt ind over for svage elever af begge køn, påpeger Martin D. Munk.

»Løsningen er selvfølgelig ikke bare at sende en check, men det handler om økonomi, så børnenes familier kan forsørge sig selv. Der skal iværksættes nogle strategier eller indsatser, som når børnene tidligt og er tæt på den enkelte person, hvis man skal komme de her forskelle til livs,« siger Martin D. Munk.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Mads Kjærgård

"Det er overraskende, at forældrenes indkomst er den altoverskyggende faktor, som påvirker børns resultater i skolen" Jeg finder det meget meget
overraskende, at nogle kan finde den sammenhæng overraskende. Har de aldrig hørt om "lagspecifik" resocialisering" eller "elaboreret sprogkode teori"?
Er det ikke ret meget "logik for burhøns" at hjemmets ressourcer spiller en afgørende rolle for barnets udvikling, især i disse tider hvor der er 28 elever i en klasse og hvor specialundervisning og hjælp skæres væk. Jeg tror at pengene til denne unyttige forskning ville være brugt bedre på Folkeskolen!

jens peter hansen

Jan Weis, i 2. g kom der en ny dreng i klassen. En omgænger. Det var ret almindeligt dengang. Han kom fra Øse 8 km fra Varde. Faderen var smed. Først 8 km på knallert, så med toget og så 1,5 på gåben til Statsskolen. ( Jeg selv havde 5 km , altid i modvind om morgenen). Nåh men Jørn, som han hed kom ind i klassen og den første dag ville en af lærerne lige spørge om der var nogle spørgsmål nu vi startet på 2. g. Jørn stak fingeren op og sagde så på vestjysk dialekt:" A'll eet spør om nåed, men a'll bår say at A eet kommer 1. oktober." Det var første gang vi hørte en tale dialekt , ja en der turde tale dialekt på Statsskolen. Læreren blev lidt forvirret og spurgte hvorfor han ikke ville komme 1. oktober. " Nej for da går æ hårejawt ind". Han kom heller ikke den 1. oktober, men hans status steg til kult, fordi han turde tale dialekt. Hans kulturelle kapital betød ikke meget for hans præstationer i skoleregi, men hans mod gav pote hos os.

Peter Ole Kvint

Ynk ynk. Det danske samfund bruger mange milliarder på uddannelse men kun få millioner på uddannelse forskning.

Det nytter ikke at man kun undersøger en årgang. Og uddrage gennemsnits tal.

Omkostningerne ved uddannelsessystemet og omkostningerne ved at folk ikke får en uddannelse at er så kolossalt store at man burde kunne undersøge alle årgange på en gang, og finde frem til hvor det går galt.

Martin Jeppesen

Målgruppen er alt for snæver, hvorfor kun 11-årige? Hvor mange personer har deltaget? Al for lidt fakta, alt for mange tomme påstande. Og hvorfor skulle økonomiske faktorer udelukke alle andre? Amatøraragtigt.

Mikkel Hansen

@ Peter Hansen

Der er hverken hoved eller hale i din kommentar.
I 1980erne var arbejdsløsheden enorm stor, imens den i 00erne frem til finanskrisen stort set var væk.

Er du sikker på at det er Danmark du taler om???

Og i forhold til din lille lommefilosofiske kommentar om at arbejdsmarkedet idag kun består af jobs til at beskæftige folk med et eller andet.
Hvis man skal forsøge at følge logikken, så kan man vel svare i retning af: hvornår har det nogensinde været anderledes???

Men til gengæld holdes nogle samfundshjul holdes igang.

Det er en kendt problematik med mange manifestationer, Mads Kjærgård - hængende sammen med de velsitueredes selvproklamerede vogterrolle over samfundets mange andre former for socialisation.
- Se f.eks. denne ret fortryllende, ikke overraskende, men banebrydende dokumentar fra DR2 forleden: http://www.channel4.com/programmes/race-and-intelligence-sciences-last-t... - desværre kan den ikke findes på DRs hjemmeside, så man kan gense den, men den ligger på youtube.com

Mikkel Kaels, når jeg taler om beskæftigelse i denne sammenhæng har du helt ret, jeg burde bruge et meget mere præcist ord: tidsfordriv.

Det er nu ikke helt i hegnet Mikkel, vi gik fra at rejse huse på samlebånd, til at byggeriet døde fuldkommen. Service er primærområde, hvor det tidligere var sekundært. (Med udgangspunkt i byggebranchen.)

Om man vil kalde det unødigt er måske nok at stramme den i den sammenhæng. Men der er mange mellemled i dag der sagtens kunne få kniven.

Mikkel Hansen

@ Peter Hansen

"Mikkel Kaels, når jeg taler om beskæftigelse i denne sammenhæng har du helt ret, jeg burde bruge et meget mere præcist ord: tidsfordriv."

Jeg ved ikke hvad du laver, men for mit eget vedkommende må jeg da sige, at de stillinger jeg har haft siden jeg blev færdig med min kandidateksamen både har skabt værdi for samfundet og samtidig givet mig personlig udvikling og daglig indhold i min tilværelse.
Og det er da på mange måder en central faktor af et menneskes eksistens...

Det, Mikkel Kaels, har du helt ret i. Det er ikke det, vi taler om.

Allan Nielsen

Elendigt forsket og elendigt skrevet.

Vi tager det lige helt fra bunden - for forskere såvel som journalister:

Et sammenfald er IKKE lig med en sammenhæng. Ganske enkelt. Ingen diskusion. Det betyder, at selvom der er et sammenFALD mellem elevers præstationer i skolen og deres forældres indkomst, er der ikke nødvendigvis en sammenHÆNG mellem elevers præstationer i skolen og forældrenes indkomst. Forklaring kunne i princippet lige så godt være genetisk. Kloge forældre får kloge børn (og tjener mange penge).

Jeg må indrømme jeg er lidt rystet over niveauet.

Jeg er ret enig med Allan Nielsen.
Emnet er godt, men artiklen er ikke god.

Der er to hovedindhold:
"Ny forskning" og "Myten om taberdrengen"

Hvad angår den såkaldte ny forskning, udført af Martin D. Munk, så er det ekstremt lidt vi får at vide. Der er så få oplysninger, at man faktisk ikke kan danne sig nogen mening ud fra dem. Det står f.eks. helt uklart for mig, hvordan denne såkaldt nye forskning adskiller sig fra det der udføres i en Pisa-undersøgelse.

Hvad angår myten om taberdrengen, så påstås det, at der er sådan en myte, og at den ikke er sand. Vi får at vide at myten opstod omkring 2007, men ikke noget om hvor den kom fra, hvem der promoverede den, og hvad den byggede på.

Jeg håber at Information en anden gang trykker nogle bedre artikler om disse emner.

Mads Kjærgård

"Myten" opstod i kønsforskningsmiljøerne, og spredte sig som ringe i vandet, idet den ene forsker gentager den "gode latin" som de andre har fundet på!

Slettet Profil

Om man kalder nogen for en ”taber” eller en taber, kan være det samme. Jeg er så træt af at man ikke engang anstrenger sig for at udtale sig bare lidt diplomatisk. Måske man skulle indføre et fag i maner og diplomati i skolen - Måske det kunne smitte af på forældrene....

Mh

Kristian Bevan,

du mener et fag i Emma Gad's Takt og Tone kombineret med retorik - det er der givetvis behov for, hellere i dag end i morgen ...

olivier goulin

@Mikkel

"Kunne det måske tænkes, at der var en relation mellem denne vækst i sygdomsbehæftelser på folk og de over 800.000 danskere på offentlig overførselsindkomst???"

Ja, det kan du tro

/O

Gitte Bailey Hass

Svar til jens peter hansen
Mine børn er ikke berettiget til SU, så jeg betaler selv plus at England har en rigtig rimelig studielånsordning til studerende fra EU, som jeg nok intet havde vidst om, hvis jeg ikke var kommet uden for DK.

Slettet Profil

Emma Gad’s Takt og Tone, er nok lige i overkanten. Det var ikke ment som en seriøs ide – Mere end hentydning til at man ikke skal forvente at unge opfører sig ordentligt og høfligt over for andre, når vi voksne har det helt fint med at omtale folk som tabere.

jens peter hansen

Gitte Bailey Hass , når jeg spurgte var det fordi en af mine tidligere elever de sidste 7-8 år har boet i UK og hendes børn, som går på universitet får SU fra DK. En ordning som hun naturligvis er meget tilfreds med.

Kristian Bevan - hvad så med at opfatte det som en seriøs idé. De unge har det ikke mere med hjemmefra, lærer det ikke i skolen, og er totalt lost og til grin i det store udland.

Kommer til at tænke på en situation jeg var i sammen med den bulgarske miljøminister og hendes overlægemand, rimeligt dannede ikke kommunister i et da postkommunistisk land. Jeg var PL på et dansk Svend Auken sponsoreret projekt til afbrænding af hospitalsaffald.

Som gæst til en klassisk koncert i Folkets Hus i Sofija klappede det meste af salen allerede efter 1. sats, det gjorde min danske ledssagende assisterende bonderøv ligeledes, vi var dog tre, der ikke rørte hænderne, blot kikkede på hinanden. Efter næste sats holdt bonderøven også hænderne i ro, underligt nok.

Morten Sørensen

Eksponeringen af taberdrengene er måske nok en "klasseretorisk konstruktion". Men i lige så høj grad er fremstillingen også et skræmmende biprodukt af ligestillingsdebattens overdrevent positive fokusering på de fremadstormende pigers retmæssige tilgang til uddannelsesinstitutionerne.
Jeg er enig med Inge Henningsens diplomatiske udtalelser om det interessemæssige og noget besynderlige faktum, at der ikke ofres ret meget debatkrudt på "taberpigerne". For de er der i stort antal.
Igennem mine år som voksenunderviser har jeg set rigtig mange vilde og utilpassede piger i efteruddannelsessystemet med lige så mange negative grunde til at være der som for drengenes vedkommende; ofte er pigerne endda i overtal.
Så kunne man jo straks indvende, at pigerne her er flest, fordi de hurtigere tilpasser sig og kommer videre. Men sådan forholder det sig desværre ikke. De fleste vindere og viderekommende i efteruddannelsessystemet viser sig faktisk at være drengene/mændene.
Måske skulle man sende spørgsmålet om diagnosen "taberdrenge" tilbage til selvransagelse i det efterhånden strengt kvindedominerede skolesystem.
Derfra kan vi selvfølgelig godt tale fint om "klasseretorik", mens præstesønnen og lægedatteren stadigvæk slipper for lektor Blommes terror i postmoderne skikkelse.

Anne Marie Pedersen

Jesper W.: "Ligestilling er ved at blive sin egen dimentrale modsætning. Jeg har aldrig hørt på andet end hvor onde mænd er, og jeg må indrømme jeg aldrig har følt mig ansvarlig for en skid omkring ligestilling. Men død og pine skal man, om man vil eller ej, høre for fortidens syndere. Typisk fra middelaldrene kvinder.

Det næste bliver vel påbud om at bære kjole for mænd"

Det var dog en forfærdelig form for ligestillingsdiskurs du henviser til. Jeg vil gerne slå fast med syvtommersøm, at det ikke er alle, der går ind for ligestilling, der abonnerer på den forestilling om manden som den onde undertrykker.
Det er lidt lige som at sige, at alle der synes at arbejdsløshed er et problem, ja de går selvfølgelig ind for skattelettelser til de rige og aktiveringspisk til de arbejdsløse.

Man kan godt synes, at kønsstereotyper er enormt hæmmende for begge parter. Det er da ikke rarere for mænd at skulle sættes i bås end for kvinder. Men nok om det.

Der er flere her, som ikke synes Martin Munks undersøgelse er særlig brugbar i undersøgelsen af, om mand taber drenge i uddannelsessystemet. Og nu kan man strengt taget ikke vide, om han kun udtaler sig på baggrund af det ene studie - det er lidt kringlet skrevet i artiklen - men eller så ja, der mangler lidt resultater her.
Det kan så tilføjes, at i alle de lande, hvor man har gennemført PISA-undersøgelser HAR MAN ALDRIG - ALDRIG - FUNDET ANDEN SYSTEMATISK FORKLARING PÅ, AT NOGEN KLARER SIG BEDRE TIL TESTEN END ANDRE END FORÆLDREBAGGRUND. Jo køn har også spillet en rolle, men den har variet fra land til land og fra fag til fag og været meget, meget, meget mindre. Hvor køn måske har betyder et par procent, så har familiebaggrund betydet i omegnen af 50 %. (Frit efter hukommelsen fra når jeg har arbejdet på tallene). Så den med den sociale baggrunds betydning, den er ikke ny.

David Karlsen

Da der er forskel på drenge og piger vil det skolesystem vi har tilgodese pigerne. At sidde på en stol og tilegne sig boglig viden har piger lettere ved end drenge. Der er i daginstitutioner og i skolevæsenet en klar overvægt af kvindlige ansatte som naturligvis påvirker opdragelse og undervisning.

Resultatet er så naturligvis, at drengene nemmere bliver "tabere".

Jeg er dog enig i, at pengepungen også har en betydning i og med, at pengepungen's størrelse klart er afhængig af forældrenes uddannelse og dermed indkomst og iøvrigt generelle dannelsesniveau samt sociale kompetancer.

Dsvid Karlsen, sådan har det ikke været historisk. Man kan tværtimod sige, at meget af det mere tunge boglige stof, som mange drenge foretrækker, er fjernet i høj grad, f.eks. naturfagene, hvilket er forfærdeligt, fordi det jo også senere i uddannelsessystemet har betydet et fald i interessen hos mange, for ikke at tale om: ikke tilstrækkelig dygtighed til overhovedet at kunne gøre sig gældende på professionelt niveau indenfor området.

Emilie Heutzer

Underlig artikel....jo den negative sociale arv er markant, men pigerne er bare bedre til at overkomme den. Statistik fra ungdomsuddannelserne:

90% af pigerne gennemfører, mens det kun er 70% af drengene. Drengene er ikke blevet dårligere med tiden, men pigerne er blevet bedre.

Den bundlinje forholder artiklen sig slet ikke til. Og hvor tilbageviser den at skolen ikke skulle være kønsdiskriminerende? Det er jo bevist at drengene har samme begavelse som pigerne.

Jens Christensen

Mandoe (11:52) hævder, at både forskning og lærere siger, det ikke er en feminiseret skole, vi har. Mange lærere, inklusiv kvindelige, har imidlertid længe påpeget det som bl.a. et stort pædagogisk problem, at lærerstanden er blevet så kønsskæv i nyere tid.

http://www.ugebreveta4.dk/2007/24/Baggrundoganalyse/LaererneOenskerFlere...

Jeg gade vide, hvorfor folk er så begejstrede for at få flere mandlige lærere. I min skole var der fra 1. til 9. alt i alt 3 mandlige lærere, og de var ikke udpræget populære eller specielt dygtige på særlige felter.
De kvindelige lærere var vidt forskellige, nogle af dem temmelig skrappe, det var ikke dem, der nødvendigvis var mest motiverende for eleverne.

AMP, du har ret, det er nok overvejende generaliserende, og det er noteret.

Jeg må bruge overrepræsenteret.

Fróði Debes

Det er ganske uforståeligt, at drenges problemer i skolen, på den ene side, og sammenhængen mellem uddannelsesmæssig succes og forældrenes sociale status, på den anden side, kan sættes op som modsætninger, som om det ene ikke kan være sandt, hvis det andet er det. Begge forhold er faktiske, reelle, virkelige og eksisterende –samtidigt vel at mærke. Drenge med problemer er overrepræsenterede i forhold til piger på alle socioøkonomiske niveauer. Det er ikke nogen “klasseretorisk konstruktion”, som hævdet af statistiker og seniorforsker Inge Henningsen. Selvfølgelig er virkningen af kønsforskellen mindre end sammenhængen med socioøkonomiske forskelle. Det er ikke noget nyt. Det har man da altid vidst. Det er derfor lige så uforståeligt at det skal være “overraskende”, som udtalt af professor Martin D. Munk, ”at forældrenes indkomst er den altoverskyggende faktor, som påvirker børns resultater i skolen” snarere end børnenes køn. Jeg er i hvert fald ikke spor overrasket.

Muligvis har pressen fordrejet disse ting ved oftere at rapportere det ene fremfor det andet, men så er det pressen og journalisterne og muligvis andre formidlere, man eksplicit skal skælde ud på, hellere end at give et indtryk af, at den videnskabelige erkendelse på området har været fordrejet.

Det som imidlertid virkelig bør overraske er, at forskelle i skolepræstationer alene diskuteres i forhold til socialklasse, mens et grundlæggende psykologisk begreb som begavelse helt udelukkes af forståelsesuniverset. Denne personlige egenskab er en stærkt medvirkende forudsætning for at få et godt udbytte af en undervisning, lige såvel som for erhvervelse social status i et samfundsmæssigt meritokrasi. Desuden er begavelse påvist som en i høj grad biologisk arvelig egenskab og således også en stærkt medvirkende årsag til sammenhængen imellem opnået social status hos forældre og skolepræstationer hos deres børn. Når alle forskelle i udbytte af skoleundervisning, som skyldes sociale faktorer, engang forhåbentligt vil være optimalt afhjulpet, bl.a. med hjælp af ”strategier og indsatser”, som foreslået af professor Mardin D. Munk, så vil der fremdeles være en stor variation tilbage, som da næsten alene vil skyldes individuelle forskelle i grundlæggende begavelse. Disse forskelle vil man ikke kunne komme ”til livs” med den samme type ”strategier og indsatser”. Derfor bliver alle mennesker aldrig ’ens’ på dette felt. På trods af dette kan vi naturligvis alle være ’lige’ for loven og i vor ret til samfundets goder, etc. Det totale, ikke ’ligheds-’, men ’ensheds-samfund’ er derfor en umulighed. Det ville da også være umådelig kedsommeligt, hvis vi alle var kloner af hinanden på dette område.

Sig mig, lever sociologer og deres statistikere i et lukket solipsistisk univers af socialkonstruktivisme og ”klasseretorisk konstruktion”, hvor alt er et spørgsmål om hvilken “fortælling”, man leverer om de studerede fænomener? Og skaber man ikke netop derved “myter”, “som nogen kan se en interesse i” - i nærværende tilfælde illusionen om, at forskelle i uddannelse, uden principielle begrænsninger, kan kommes ”til livs” , og at kønsforskelle i uddannelsesproblemer er ikke-eksisterende, altsammen til fordel for den hellige almindelige politiske korrekthed og dens ligheds-, nej jeg mener, ensheds-mageri? Det er ikke for ingenting, at intelligensforskere ironisk referer til intelligensbegrebets, igennem mere end 100 år, massivt dokumenterede betydning som: “videnskabens bedst bevarede hemmelighed” – eller nærmere - tabuiserede realitet!

Slettet Profil

Jan Weis, Jeg syntes ikke høflighed har så meget med en bestemt form at gøre, hvis jeg forstår dig ret. Det er vigtigere at ha' en intention om ikke at ville træde andre over tæerne og prøve, så godt man evner, at udtrykke sig klart nok til at modtageren har lyst til at forholde sig til En, på en ikke angrebs/forsvarende måde - For' hvilken nytte gør' det at udtrykke sig, hvis modtageren er fornærmet inden budskabet er kommet i gang?

Høflighed, som en bestemt form, er svært at se som andet end for De der vil beskytte sig selv mod at blive til grin for upassende opførsel; høflighed som en Dyd må handle om at vokse, som et menneske der bedre kan sætte sig i andres sted og tilpasse sig situation, af at ha' været til grin igen og igen - Det er vel den ufleksible selvopfattelse, der kommer i vejen for god opførelse.

Og hvad ang. folkeskolen, så syntes jeg den fylder rigeligt af børns liv.

Men Ku' man bare blive fri for( nedladende) synonymer (om uklare fænomener), så ville mange konflikter dø ud, er mit gæt – Det er jo klart man kommer op og toppes når man diskutere ud fra kategorier, som ingen vil identificere sig med.

Mvh.

Marianne Mandoe

@ Jens Christensen

Så du tager personlige opfattelser mere seriøst end en formel undersøgelse?

Interessant...
Det betyder jo at vi kan afvise enhver form for videnskabelig forskning på baggrund af vores personlige opfattelse.
Jeg vil hermed gerne afvise den forskning der viser at jeg er underlagt tyngdekraften. ;-)

Emilie Heutzer

@ Marianne Mandoe

Problemet er jo, at artiklen ikke refererer til andet en opfattelse. Hvor er det faktuelle belæg bag den konklusion?

Jens Christensen

Mandoe, nu var det jo så netop dig, der rask væk tog lærere til indtægt for et givent synspunkt til trods for, at LO's undersøgelse viste, at holdningen i 2007 var den stik modsatte blandt langt hovedparten af dem. Hvem der så iøvrigt vil kalde hvad for forskning, er en helt anden (men vigtig) sag. Det er lidt ligesom, når man forfægter Lønkommissionens resultater, eh?

Gorm Petersen

Uddannelsessystemet har en tilbøjelighed til at likvidere legelysten og kreativiteten.

Det forvandler legebørn til arkivarer.

Den manglende sammenhæng mellem uddannelse og senere livsforløb er en gammel nyhed.

Den klare sammenhæng mellem forældres indtægt og egen indtægt er vel ikke nogen nyhed - alene fordi den aldrig har været modsagt.

Det egentlige problem er, at kvinderne - trods højere uddannelse - alligevel kommer til at arbejde til en sulteløn i stillinger, hvor de er stærkt overkvalificeret, og aldrig - aldrig nogen sinde - kommer i nærheden af magtens cirkler.

Myten om taberdrenge havde nok til formål at bortlede opmærksomheden fra den generelle kønsdiskrimination.

Hallo Information!

To artikler om samme emne, med stor fokus på en nyligt afsluttet undersøgelse ... og ikke én faktuel oplysning om undersøgelsens resultater!

Og det er desværre mere reglen end undtagelsen efterhånden, at fakta har fået plads i skammekrogen, og at den gruppe artikler er ligeså oplysende som de tyndbenede telegrammer fra Ritzau.

Kan man i det mindste ikke smide nogle links ind her på on-line versionen, så vi selv kan se om forskeren præsenterer en plausibel tolkning og om journalisten overhovedet har baggrund for at vinkle sin artikel som det sker?

"Og nu kan man strengt taget ikke vide, om han [Martin Munk] kun udtaler sig på baggrund af det ene studie - det er lidt kringlet skrevet i artiklen - men eller så ja, der mangler lidt resultater her."

Martin Munk henviser til dette papir:
http://vbn.aau.dk/da/publications/family-income-gender-and-success-at-sc...(c8227132-316a-4d88-971e-575badd1b2d6).html - og hvis man kender til det, vil man vide at der i referencerne indgår såvel britiske som amerikanske (meta)studier, som på forskellig vis støtter papires konklusioner, heriblandt
Aughinbaugh & Gittleman (2003): Does Money Matter?
Berger, Paxson & Waldfogel (2009). Income and
child development.
Fryer & Levitt (2010): An Empirical Analysis of the
Gender Gap in Mathematics.

Såvidt jeg ved indgår Munk og McIntosh' eget studie (What Do Test Score Really Mean? A Latent Class Analysis of Danish Test Score Performance), som også indgår i referencerne til Family income, gender, and success at school.

Lars Vestergaard

Er PISA gået i glemmebogen?

Artiklerne forekommer at være noget anakronistisk eller også har skribenten overset PISA undersøgelserne.

PISA afdækkede for et par år siden at det afgørende for høj score og høj gennemførelsesrate i uddannelsessystemet afhang af noget så kompliceret som familiens kulturelle aktivitetsniveau.

Det var udmærket at have 2 forældre med høj uddannelse og høj indkomst, men det afgørende var om der var struktur og overskud i familiens dagligdag til samtale og fællesskab.
Fælles spisning og samtale om politik og litteratur, kunst og kultur, samt fælles udflugter og fælles oplevelser til museer og teater. Det var nogle af de afgørende målepunkter, der gav udslag i form af succes i skole og uddannelsessystemet.

Enlige forældre med lav uddannelse og lav indkomst, men med struktur og overskud til den fælles spisning og kulturelle aktiviteter og samtale med børnene førte til samme PISA resultater og uddannelsesgennemførelse som de mest velfungerende.

Men velbjergede med høj uddannelse som ikke havde tid og overskud til det fælles samvær og det kulturelle liv, måske af hensyn til karrieren, deres børn havde ringere score.

Det er hverken indkomst, hudfarve eller religion, med mindre religionen optager for megen tid, der er afgørende, men om der er mentalt overskud til et velstruktureret familieliv, der kan stimulere og inspirere børnenes interesser for uddannelse, skole og det kulturelle liv i samfundet.

Mange andre undersøgelser peger i retning af at dårligt fungerende familier, splittede og traumatiserede hjem uden tilknytning til det omgivende samfund, desværre producerer såkaldte ”taberdrenge”.

Sider