Læsetid: 3 min.

Økonomer advarer mod ændring af børnechecken

Hvis de velstillede familier mister børnechecken, mister de også lysten til at arbejde. Sådan advarer en række økonomer, der kritiserer regeringens planer om at regulere børnechecken
Børnechecken gives i dag for alle børn fra 0-18 – og uanset hvor meget forældrene tjener. Det lægger SRSF nu op til at ændre.

Børnechecken gives i dag for alle børn fra 0-18 – og uanset hvor meget forældrene tjener. Det lægger SRSF nu op til at ændre.

Torben Klint

10. januar 2012

Mens de tre regeringspartier åbner for at skære i børnechecken til de rigeste familier, peger en række økonomer nu på, at det vil fjerne forældrenes incitament til at arbejde.

En af dem er direktør for SFI og tidligere formand for Velfærdskommissionen, Jørgen Søndergaard. Han vurderer, at det især vil få de højtuddannede kvinder til at neddrosle deres arbejdstid:

»Fjerner man børnechecken fra en familie med to forældre, der arbejder fuldtid og har relativt høje indkomster, vil det ramme dem som en ekstra topskat oven i den, de betaler i forvejen. I sidste ende vil det betyde, at de har markant færre penge til sig selv,« siger han og peger på, at en familie med to voksne, der eksempelvis tjener to hundredtusinder over den nuværende grænse for topskat, kan ende med at skulle betale 35 procent i topskat i stedet for 15 procent, hvis de mister indtægten fra børnechecken.

»Sådan en familie bruger måske i forvejen en del penge på hushjælp, og for dem vil det blive mere attraktivt at gå på deltid, mens børnene er små,« siger han og gætter på, at det i 99 ud af 100 tilfælde vil være kvinden, der ender med at blive hjemmegående.

Den vurdering er dr.phil. og tidligere leder af Socialforskningsinstituttet og Rockwool Fondens Forskningsenhed, Gunnar Viby Mogensen, enig i. Han peger på, at ændringen vil komme til at virke som en ekstra marginalskat, der vil fjerne familiernes incitament til at arbejde.

»Hvis man har et mål om, at man gerne vil have flere i arbejde, så skal man tværtimod sænke skatten på arbejde for dem med høje og mellemindkomster. Det har en lang række eksperter tidligere peget på,« siger han og henviser til, at Skattekommissionen med Carsten Koch i spidsen nåede frem til samme konklusion tilbage i 2008.

Ressourcestærke

Professor i nationaløkonomi ved Aarhus Universitet og tidligere økonomisk vismand Nina Smith hæfter sig ved, at en regulering af børnechecken heller ikke nødvendigvis vil have den ønskede effekt. Hun vurderer, at en familie eksempelvis kan vælge at gå ned i arbejdstid og klare sig med en lav indkomst, mod at de får børnepenge.

»På den måde kan der sagtens blive tale om familier, der modtager børnechecken, selv om de er ressourcestærke«.

Alligevel hilser Nina Smith debatten om børnechecken velkommen. Hun mener, at det efterhånden står klart, at velfærdsstaten bliver for dyr at bevare i sin nuværende form.

»Børnechecken har været en af milepælene for den universelle velfærdsstat, men de seneste 10 års udvikling med globalisering og åbne grænser gør det svært at bevare velfærdsstaten, som den er i dag. Derfor er det nødvendigt med en debat om, hvor mange universelle ydelser vi skal have,« siger hun.

Nyt skattesystem

Tidligere overvismand og nuværende økonomiprofessor på Aarhus Universitet, Torben M. Andersen, kan også sagtens se ræsonnementet bag forslaget, fordi det vil spare staten for mange penge, hvis børnechecken fremover bliver målrettet bestemte familier. Han er dog enig i, at de familier, der mister børnechecken, automatisk vil få en højere marginalskat, men den kan regeringen vælge at minimere, hvis de laver tilsvarende ændringer i resten af skattesystemet.

»Indtil videre ligger det i regeringsgrundlaget, at man vil lave nogle ændringer i skattesystemet, som kan skaffe flere penge i kassen, og derfor må man forvente, at regeringen følger op med noget, som betyder, at den samlede pakke styrker incitamentet til at arbejde. Det kan eksempelvis være omlægninger, som sænker skatten på arbejde,« siger han.

På længere sigt kan afskaffelsen af børnechecken dog alligevel godt vise sig at få negative konsekvenser, vurderer Nina Smith. Det hænger sammen med, at et af velfærdsstatens grundvilkår vil være forsvundet.

»Den skandinaviske velfærdsmodel er jo blandt andet lykkedes, fordi vi alle sammen ved, at vi får noget igen for den høje skat, vi betaler — og det gælder også middelklassen. Hvis det på længere sigt kun bliver dem med lave indkomster, der får noget af staten, så er det ikke sikkert, at solidariteten rækker så langt,« siger hun og tilføjer:

»Det kan betyde, at middelklassens vilje til at betale så høj en skat langsomt forsvinder.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Anne Marie Pedersen

Jeg er ligeglad med deres argumenter. Lad være med at gøre overenskomster til almisser. Lad børnechecken følge vores udmærkede universalprincip. Hvis der først klippes en hæl, så følger tåen. Og det betyder, at vi bagefter skal til at høre om, hvor dumt det er at give børnecheck til de fattige, for så får de bare flere børn.

Det er et farligt spor. Det er også en rigtig dårlig ide for familier uden fællesøkonomi, hvor manden tjener flest penge. Det er et set-back for ligestillingen, da kvinder stadig bruger mest tid på børn.

Det er muligt at nogen vil vælge at gå ned i arbejdstid, for vedvarende at kunne modtage børnechecken og det er muligt at kvinderne er mere tilbøjelige til at vælge at gøre det. Det skal jeg ikke kunne spå om.

Men hvad er problemet egenlig, ud over at det virker lidt usympatisk når nu familien har en god økonomi. (her tager jeg udgangspunkt i eksemplet fra artiklen)

Hvis det virkelig skulle forholde sig som artiklen hævder, vil det give flere jobåbninger på arbejdsmarked, det er da ikke så dårligt som tiden er.

Og endelig tillader jeg mig at stille spørgsmålstegn om den velbeslåede del af samfundet og kvinderne i særdeleshed vil skrotte jobbet til fordel for en børnecheck, i nævneværdig grad, som artiklen legger op til.

Så set herfra er det en storm i et glas vand og set i lyset af at 70-80 % af befolkningen i følge meningsmålinger siger god for ideen, er det et meget lille glas.

Ole Brockdorff

Det er utroligt at læse de mange eksperter, der går ind for en indtægtsregulering af børnechecken, når man tænker på den ubestridelige kendsgerning, at det i forvejen er alle de såkaldte velstillede og højt lønnede, der finansierer over to millioner borgeres månedlige overførselsindkomster - foruden den offentlige sektors drift og lønninger - og nu får disse fuldtidsarbejdende mennesker klare signaler fra politikerne om, at de ikke længere bør have økonomisk andel i den førte velfærdspolitik, udelukkende fordi de tjener for mange penge.

En velstillet og højt lønnet familie med tre børn skal altså miste over 36.000 kroner i børnecheck om året, udelukkende fordi de tjener en høj løn som arbejdstagere eller arbejdsgivere, og selvom det altid har været en grundlæggende filosofi i den socialdemokratiske tankegang, at vi alle skal have adgang til de samme sociale og økonomiske ydelser, fordi alle betaler til udgifterne af disse gennem en fælles skattepolitik.

Men …

Et arbejdsløst ægtepar på kontanthjælp, børnebidrag, børnefamilieydelse (børnechecken), børnetilskud, boligsikring, gratis institutionsplads og mange andre gratis ydelser i henhold til De Sociale Servicelove, kan derimod fortsat sætte 8-10 børn i verden uden økonomiske begrænsninger, selvom de ikke kan forsørge deres egen tilværelse, og derfor lever på ”statens nåde” gennem den i øjeblikket førte økonomiske velfærdspolitik fra Christiansborg.

Det arbejdsløse ægtepar kan bare gå direkte op til en socialrådgiver på det lokale socialcenter uden en krone på lommen, og kræve børnepenge fra alle de velstillede skatteborgeres indbetalte skatter og afgifter i henhold til lovgivningen. Men alle de højtlønnede borgere skal altså ikke længere kunne nyde de samme økonomiske velfærdsrettigheder med en børnecheck som alle dem, hvis livsforsørgelse de i forvejen betaler til året rundt gennem deres indbetalte skatter og afgifter.

Er det hvad man kalder lighed og retfærdighed anno 2012?

@Ole Brockdorff

Kontanthjælpsmodtageren er i ilden som aldrig før, dagpengeperioden er nedsat og nu kommer det til børnechecken for det højere indkomster, det er ikke helt urimeligt, set her fra hvor jeg står.

Ole Brockdorff, folk skal nok til at vænne sig til et mere ædrueligt syn på økonomi: ikke puge sammen, men være glad for at kunne opretholde, hvad har behov for at kunne forbruge. Man behøver ikke at tjene 20 gange mere end en kontanthjælpsmodtager for at have et dejligt liv.

Martin Haastrup

'Økonomer advarer mod ændring af børnechecken
Hvis de velstillede familier mister børnechecken, mister de også lysten til at arbejde.'

- Mens kontanthjælpsmodtagere og andre i den-dur tværtimod motiveres TIL at arbejde, hvis de mister HELE deres eksistensgrundlag...

Hvad er forskellen på folk?
Svar: De velstilledes dovenskab og overforkælelse.

Det er fuldstændig tåbeligt, at vi har brugt 26 år på at få sænket marginalskatten for danske lønmodtagere til noget, der minder om niveuaet i andre europæiske lande, hvis vi herefter hælder det hele i vasken ved at begynde at indføre forskellige indtægtsreguleringer af dit og dat, som fuldstændig ophæver virkningen heraf for større befolkningsgrupper.

Man kan nu engang ikke blæse og have mel i munden på samme tid. Og man kan heller ikke på samme tid sænke marginalskatten og sørge for, at "de rige" bidrager mere til den fælles kasse. Man må vælge enten det ene eller det andet. Og her er regeringens problem nok, hvis man skærer ind til benet, at Radikale og SF vil noget fuldstændig diamentralt modsat.

Søren Hansen

basis princip jeg tror man allerede lærer i 1 g: welfare for the poor equals poor welfare. hvis man gør velfæren til noget der kun er for de fattigste vil kvaliteten langsomt blive dårligere og dårligere, burde ikke ligefrem være socialdemokratisk kernepolitik. Dette vil kun blive forstærket af den drejning fattigdomsdebatten på de sidste, takket være det et af de mest åndsvage politiske selvmord til dato...

Martin Haastrup

De velstillede mister lysten til at arbejde af miste børnechecken - Mens kontanthjælpsmodtagere tværtimod skulle få lyst til at arbejde - af at miste... 'welfare'...

8-) Goddaw do!

P.R.U.T : Post Resis Utinam Tacesis
('Efter sagen gid der må ties')

Er det mog der har misforstået noget her? 10.000 kroner pr. år er hvad en familie med teeangebørn får pr. barn. Altså hvis man har 2 børn der er teenagere får man cirka 20.000 kroner mere om året. Og de penge går til at betale for hvad? Ja, de går vel til børnenes skoleting (såsom passer, lineal, computer, skoletaske, lommeregner mm) og måske til at betale for nogle ture med skolen også?

Hvordan kan det at fjerne børnechecken fra folk der tjener mellem 300.000-400.000 kr hver, altså 600.000-800.000 tilsammen pr. måned betyde at folk vil holde op med at arbejde. Og jeg forstår ganske enkelt den der med at man betaler 15% i topskat, jeg mener kun det det 6% af den skattepligtige indtægt over 390.000 kr. hvilket betyder at man kan have en indtægt på 420.000 kroner og hvis man bor i hus med fradrag mv. kan ens skattepligtige indtægt lynhurtigt komme ned på 350.000 kroner eller mindre. Så jeg ved ikke helt, hvad de her økonomer tænker på.

Måske tænker de, at folk i middelklassen gerne vil arbejde mere, tage overarbejde en masse; det er bare forkert mener jeg, altså den forkerte vej at gå. Den rigtige vej at gå er da at sænke arbejdstiden til 35 timer eller 30 timer om ugen, så flere kan komme i arbejde.

Måske man lige skulle tænke sig en smule om inden man farer ud med bål og brand og laver det her om, måske man lige skulle lave en analyse af hvad det her betyder og hvor mange penge der vil gå til administration og hvem der egentlig bliver ramt af det her. For det er jo ikke kun familier med en skattepligtig indkomst på den anden side af millionen, der bliver ramt, det er middel-klasse-familier med børn, det er skolelærere, det er gymnasielærere, det er (også) sygeplejersker, det er sosu-assistenter mm. Hvis man laver grænsen for at børnecheck ved topskattegrænsen, dvs. på de 390.000 kroner, kan man jo risikere at man kan få det ene år, men ikke det andet. Og det giver en masse bøvl og administration, det her. Og man burde altså, som sagt, lave en analyse af, hvor meget man sparer og hvor meget det koster i administration.

Ang. den der med de universelle velfærds-ydelser, den båd er sejlet for længst. Fogh har sejret i værdi-kampen, solidariteten med mennesker på samfundets bund er væk, nu skubber man til folk, der ligger ned i stedet for at rejse dem op og hjælpe dem til selv at gå.
Alt hvad det tog var cirka 10 års VKO-styre hvor Venstre skreg frit valg hele tiden, og hvor Venstre kom med ideerne om frit valg og frit valg, dvs. private børnehaver og frit skolevalg over det hele. Derfor flytter den øvre middelklasse deres børn i privatskoler, derfor flytter den øvre middelklasse deres børn i private børnehaver. Opgøret er taget for længst i folks hoveder med de universelle velfærds-ydelser - derfor skal man bare puste lidt til dem, så forsvinder de en efter en. Så bliver det som i Krønikens start i 1950erne, hvor grossererne bor i store sunde huse, mens arbejderklassen bor i usunde lejekaserner, præget af råd, svamp og fugt.

Pointen her er den, at Fogh og VKO udmærket vidste hvad de gjorde da de gav skattelettelser til middel-klassen, så den kunne have til forbrug og forbruge fra 2001-2008 eller 2009. Og sørgede for at masser af mennesker fra den øvre middelklasse også fik råd til atg have en filippinsk hushjælp (au-pair). Og sørgede ffor at middelklassen måtte arbejde så meget, så de til sidst endte med at se ned på folk, der ikke arbejdede, selvom de var uden skyld i dette.

Meget er sagt om Carina - her er noget mere.
Kommunen har i Carinas tilfælde sikkert holdt hende på kontanthjælp i mere end 10 eller 15 år, da den så ville spare penge ifht. at give hende en førtidspension.
Hun har sikkert været i indtil flere arbejds-prøvninger og hver gang er det gået galt, dvs. en ny periode på kontanthjælp, nye arbejdsprøvninger mm.

PS: Jeg har lige set Made in Dagenham om hvordan arbejderklassens kvinder kæmpede sig til ligeløn fra 1966-1970 i Dagenham, England. Og hemmeligheden bbag deres succes er at de stod sammen mod Ford, mod de mandlige fagforeningsbosser og andre, der forsøgte at splitte dem. Pointen er at Fogh og VKO har sået splittelse i den danske arbejderklasse, godt hjulpet af polakker mv. der blev (bevidst?) hentet ind for at udføre jobbene til en billigere løn mv. Intet imod polakker, men arbejderne må indse at det ikke er arbejderne i Polen, Danmark eller Spanien, der er modstanderne; den internationale (finans)kapital er.

Og når Helle Thorning siger, at vi skal træffe svære besutninger ved jeg godt, hvad hun mener - bagom linjerne siger hun nemlig, at det universelle velfærds-princip skal afskaffes, thi der er nemlig ikke råd til at alle skal have alt. Og det lyder jo dejligt og besnærende, ikke sandt, men det eneste man får ud af det er dette: sociale ydelser bliver til basis sociale ydelser, har man penge kan købe til, dvs. få bedre sociale ydelser eller hjælp end ellers. De fattige kan få sociale ydelser, de rige kan ikke. I stedet for kan de rige få en massiv skattelettelse, som staten så kræver ind igen ved at lade middelklassen med de 600.000 kr. (to indtægter i familien) betale for deres forsikringer, f.eks. deres sygeforsikring.

Og dette hedder ikke længere den universelle skandinaviske velfærdsmodel, det hedder den tyske eller den central-europæiske velfærdsmodel. Her er det nemlig sådan, at alle tyskere er lovbestemt til at have en sygeforsikring, man må dog selv vælge hvilken. Og det er præcis den model man vil indføre her i Danmark - måske mere eller mindre presset til det af EU?

Mange ville nok gerne have vidst dette, før de stemte på HTS som statsminister i Danmark...

Martin Haastrup

Og så sidste gang for Prins Knud:

Økonomer påstår at de velstillede mister lysten til at arbejde ved at miste eller få skåret i deres velfærdsydelse børnechecken - men de samme påstår at når man skærer i sociale ydelser overfor kontanthjælpsmodtagere og i den-dur - så vil det tværtimod virke motitiverende for dem at arbejde!

Så er det jeg spørger igen: Hvad er dog forskellen på folk??!

Hvordan kan det være at de som i forvejen er velstillede - ALLEREDE ved udsigten, at skulle miste et velfærdsbeløb, som IKKE udgør HELE deres LIVSGRUNDLAG (Børnechecken) MISTER LYSTEN at arbejde - Hvorimod når der skæres i sociale ydelser for de, hvor denne udgør HELE deres LIVSGRUNDLAG - så skulle de TVÆRTIMOD BLIVE MOTIVEREDE til at arbejde??!

Er den så tilstrækkeligt S K Å R E T U D i P A P??

Martin Haastrup

Ergo: Der er bare nogen der må lære at forstå, at vi ikke har råd til at give gratis velfærd til dem som ikke har brug for den.

Tag en tudekiks istedet og kom igang med at bestille noget og vær glad og taknemmelig for at I overhovedet har et arbejde og er velstillede i forvejen.

@Martin E. Haastrup

Er du særlig fatsvag, eller hvad er problemet? Hvis man sænker kontanthjælpen, bliver den økonomiske fordel ved at komme i arbejde større = kontanthjælpsmodtagere vil gøre mere for at finde et job.

Hvis man indtægtsregulerer børnecheck eller transportfradrag eller brugerbetaling i Folkeskolen eller noget som helst andet, så bliver den økonomiske fordel ved at øge sin indtægt mindre = folk vil gøre mindre for at øge deres indtægt.

Helt ærligt hvor svært kan det være at forstå???

Martin Haastrup

Lars Hansen er du særlig fatsvag? Eller hvad er problemet:

Hvordan kan det være at velstillede allerede mister lysten til at arbejde ved at få skåret i sin lukus- velfærdsydelse - mens når kontanthjælpsmodtagere og i den-dur skulle FÅ otivation til at arbejde ved at miste HELE deres sociale ydelse??

Du ser tingen ud fra et økonomisk fordels perspektiv - jeg ser det ud fra det der påstås: At de velstillede altså har LETTERE ved at miste lysten til arbejde - ved KUN at miste en lukus-ydelse - mens de som i forvejen slet ikke har noget - TVÆRTIMOD skulle blive motiveret til arbejde??

OG hvis du nedgør mig en gang til lukker jeg for diskussionen. FAT DET SELV.

Anne Marie Pedersen

Karsten Aaen

Det kan da godt være, at en hel del af den universelle model er røget - men skal vi nu ikke lige forsøge at holder på det vi endnu har?

Martin Haastrup

Du vender tingen fuldstændig på hovedet Lars : Du tror at den kontanthjæpsmodtagerens motivation til arbejde udspringer af samme som de velstilledes: Økonomisk vinding.

Men du tager grueligt fejl Lars. For når man tager LIVSGRUNDLAGET VÆK FRA FOLK som virkelig har brug for velfærdsydelser er det ikke KYNISKE OG SKRUPPELLØSE OVERFORKÆLEDE OVERVEJSER som driver dem i arbejde -

DET ER NØD!!!

Fatter du det så nu???

Eller skal jeg skære det ud i pap for dig en gang til???

Hvis folk med en stor indtægt mister børnechecken, vil det næppe gøre dem godt at holde igen med at arbejde; men måske vil de holde op med at få børn?

Jeg kan altså ikke se, hvorfor det er en katastrofe økonomist set for folk der tjener 350.000 kroner at miste børnechecken? Til gengæld vil det være en katastrofe for den enlige mor på kontanthjælp at miste børnechecken eller den enlige far der tjener 200.000 kr. pr. måned at miste børnechecken. Især fordi børnechecken her betaler for børnehave mv.

Måske skulle man omlæge børnechecken så alle børn fik det samme beløb fra de var 0-18 år? Og så give den som et forsørgerfradrag i stedet for penge, der kommer ind på ens konto hver tredje måned...

Poul Petersen

Et af formålene med at lade de rige betale selv, er vel NETOP at fordele goderne anderledes.

Men sikken et hylekor, der så rejser sig. Det er da kun rimeligt, at folk med f.eks. en husstandindkomst på over f.eks. 1.million selv betaler for deres børn.

Pjat at de velhavende så ikke gider arbejde. De er sq så grådige, at de altid arbejder så meget, at de ikke har tid til at tage sig ordentligt af deres unger, der så ender med at blive møj uopdragne.

Kan hænde dette kan hjælpe lidt påd et.

Hvis det virkelig generer retfærdighedsfølelsen så meget, at "de rige" modtager børnecheck, så kan man da bare opkræve pengene igen via en højere topskat eller en millionærskat.

Det er både enklere, billigere at administrere og mere retfærdigt.

Helt ærligt hvor svært kan det være?

Morten Kjeldgaard

Mit forslag er, at pengene fra børnepengene øremærkes til formål der vedrører børns forhold i samfundet. Hvert år skal der opstilles 10 projekter, og alle børneforældre (som ellers ville have modtaget børnecheque'n) inviteres til at prioritere projekterne på en netside. Herefter fordeles midlerne i proportionalt forhold til hvorledes de er prioriteret.

Ideer til projekter kunne være alt muligt, f.eks. computer til alle skolebørn, betalt idræt efter skoletid eller hvad ved jeg.

Inddragelse af borgerne i samfundsudviklingen! Men jaja, helt urealistisk, for ingen politikere ønsker -- bortset fra hvad der er lovfæstet -- at overlade beslutninger til vælgerne.

Martin Haastrup

Tænk at være så velstillet, at man ligefrem har råd til at overveje de økonomiske fordele ved at arbejde - pive over at miste en velfærdsydelse - og samtidig beskylde mindre velstillede folk, som har hårdt brug for den samme velfærdsydelse (Børnechecken) - for at være dovne nasserøve - som samfundet ikke har råd til at betale for!??

Jeg siger igen: Det fremgår med eftertryk at det vist er de mere velstillede som selv er nogen 'dovne overfokælede nasserøve' - når der ikke skal mere til at de mister lysten til at arbejde - end at de mister lidt børnepenge fra staten som for DEM slet ikke betyder det samme som en enlig mor/far - osv i den dur.

Føj for satan - siger jeg bare!

Læg dertil at Lars netop har afsløret sin totale mangel på evne til empati med svagere stillede i sin overforkælede fortænkning af sine egne luskus-økonomiske overvejelser mht. til job-motiviske drivfjedre - og VKO's - for ikke at glemme Vesteragers - Mette Frederiksen og i den gade.

Læg dertil den nedgørende FORAGT manden smed i hovedet på mig når jeg ikke lige kyssede harm et vist sted og gav ham ubetinget ret: Samme FORAGT, som har skullet lukke munden på enhver, som af NØD og IKKE KUN AF OVERFORKÆLEDE LUKSUS-ØKONOMISKE OVERVEJELSER de sidste 10 år har forsøgt at VÆRGE for sig mht overgrebene og den fuldstændig ude af sund proportionssans skæv-fordeling af de sociale goder.

Martin Haastrup

Det er netop det sidste som vi IKKE har råd til: at betale børnecheck - for hvem denne blot betyder at de pludselig begynder at få økonomiske incitamenter som motiviske drivfjedre til at arbejde - mens for den for de som virkelig har brug for den betyder det den bør ses som: Et velfædsbidrag til værdigt trængende af NØD.

Grrrr....

"På længere sigt kan afskaffelsen af børnechecken dog alligevel godt vise sig at få negative konsekvenser, vurderer Nina Smith. Det hænger sammen med, at et af velfærdsstatens grundvilkår vil være forsvundet."

Ét af tidens for neoliberalismens gunstige tegn er at der tænkes i overlevelse, ikke i langsigtet udvikling. Når denne ikke inddrages i overvejelserne af hvordan vi udvikler vort samfund, vil vore anstrengelser bære præg af struggle along, af brandslukninger og defensiv, dikotom tænkning. Benene vil så at sige kunne saves af bordet med konstant henvisning til skævheder - og de sidste brændende gløder af klassesamarbejdet vil gå ud med det liberale velfærdssamfunds manierede maskinvask af værdigt trængende i de urbane ghettoer.

Sören Tolsgaard

Jeg er absolut tilhænger af, at de brede skuldre skal bære mest, men det er trods alt nødvendigt at tænke grundigt over, hvorledes fordelingssystemet skrues sammen. Som Karsten Aaen allerede ovenfor har påpeget, vil det formentlig blive vanskeligt at administrere en indkomstbetinget børneydelse, og endnu mere så, hvis den ligesom boligsikringen skal gradueres efter en komliceret skala.

Hvis man ønsker, at de brede skuldre skal bære mere, ville det antagelig være klogere - og mere enkelt og gennemskueligt - at øge topskatten. Det ville ramme alle med høje indtægter - og ikke kun børnefamilierne, som fortsat ville få en fortjent kompensation via børneydelsen. Rige uden børn må i den grad godte sig over niveauet i den aktuelle diskussion, såvidt den går udenom dem, men kun medfører at de rige og de fattige børnefamilier må kæmpe indbyrdes om byrden.

Børneydelsen er - for mig at se - bedst placeret som en universel ydelse, der følger barnet, uanset forældrenes indtægt. Der bliver herved ikke så meget lirum larum at spekulere i, ligesom der ikke bliver administrations- og kontrolproblemer.

Det grundlæggende argument for ydelsen er formentlig, at mennesker, som påtager sig ulejligheden med at opfostre børn, til en vis grad skal kompenseres herfor, så de - hvadenten de er lavt- eller højtlønnede - kommer på niveau med de kolleger, som fravælger børn.

Disse er jo i sidste ende også afhængige af, at der fødes børn. Det er et basalt samfundsanliggende, hvilket forhåbentlig stadig begribes af de fleste borgere.

Claus E. Petersen

CEPOS og RV's rationale er at halvere børnetilskud for alle, rig som fattig, og så bruge besparelsen til at halvere topskatten for de mest velstillede for at øge "arbejdsudbuddet".
D.v.s. gå henimod et samfund med egentlige ludfattige og på sigt et pjalteproletariat der kan sikre høje indkomster til alle i den øvre middelklasse og gennemførsel af Glistrups visionære idé om kontanthjælp: Havregrødsautomater!
Utroligt at nogen betegner en regering med RV som Centrum-Venstre.. RV er næsten mere rabiate end Liberal Alliance.

Hvad er egentlig problemet? At man øger marginalskatten for dem, som fik ufinancierede skattelettelser under den tidligere regering? De rigtig velbeslåede opdager end ikke om den kommer eller ej. Man kunne snildt få tanken, at den i øjeblikket stærkt omtalte "krævementalitet" ikke er forbeholdt de nederste i samfundet.

Martin Haastrup

Visse såkaldte overvismænd spår at fjernelse af børnechecken 'slet ikke kan betale sig' = ikke vil give det forventede boom i statskassen og i den-dur.

Det minder lidt om når vejrprofeter spår om vejret.
Man gør nok bedst i at selv se ud af vinduet.

Argumentet er typisk for en som kun tænker i monetære termer. Eller som har en eller anden økonomisk interesse i at fremføre det...'Det kan ikke betale sig' - Vi må væk fra al den ensidige økonomiske tænking som vi er blevet hjernevasket og tvangsfordret med i 10 år.

Men hvis det kun drejer sig om en øk bagatal for de velstillede at miste den børnecheck - hvad er så problemet?

Et langt vigtigere argument for at fjerne den, er at socialstatens ydelser kun tilkommer dem som vitterlig har brug for den. Socialstatens ydelser bør ikke være et tag-selv-bord for velstillede.

Det har vi ikke råd til.

Jeg kan heller ikke se noget problem i at samtidig indføre miliionærskatten. Det er på tide de velstillede begynder at betale for den krise de med skruppelløst eftertryk og fuldt infernalsk overlæg selv har skabt.

Man kan ligesåvel sige: Det kan ikke betale sig at at lade være med at fjerne børnechecken fra de såkaldt velstillede.

Heller ikke de riges børn har råd til for meget materiel forkælelse. Det spolerer deres evne til at føle empati med svagere økonomisk stillede. Giver dem samarbejdsvanskeligheder i livet. Gør dem stive og intolerante. Selvoptagede forkælede egoister.

Det er det opdragelsesmoment vi må indføre ad øk sanktioners vej overfor de såkaldt velstillede. Deres børn er der ingen grund til at bekymre sig for i øk henseende. At de skulle få for lidt materielt
. Snarere det modsatte - som en har anført ovenfor: De får alt for meget materielt og for lidt ægte omsorg og kærlighed. Forældrene betaler sig fra ansvaret. De vil hellere arbejde og tænke på deres karriere og succes. Og spiser ungerne af med materielle kompensationer for manglende tilstedeværelse.

De sidste 10 års uansvarlige øk fordelingspolitik både beviser og berettiger behovet for denne opdragelsespolitik.

Mådehold skal ikke længere være et fremmedord for dem. Men et begreb som minder dem om at det altid kan betale sig at vise respekt og empati overfor såkaldt svagere stillede.

Holdningen bærer sin løn i sig selv. Du er ikke kun dig selv nærmest og det er bedre at høste sine medmennesker smil og ægte respekt end hule klap på skulderen fra medløbere som i virkeligheden er ligeglade og står med champagneglasset i hånden. blot for at være 'in' og 'med', blive set i sammenhængen med den celebre forælder med stjernesucces på arbejdsmarkedet - mens unger betaler prisen.

Disse økonomers og vismænds advarsler bør således ikke skræmme. Men blot ses som et udtryk for de tømmermænd de selv har bedt om komme.

Kim Øllgaard

Endnu et eksempel på velstillede rådgivere, der anbefaler, at skatten sænkes for de velstillede.
Mon ikke politikerne, som selv hører til i gruppen af velstillede, hopper med på ideen?

Johannes Nielsen

# Martin E. Haastrup

Jeg synes du burde stoppe med at forurene sitet her med dine perfide og dybt usaglige indlæg.

Tak

Claus E. Petersen

Hele ideen med at "reformere" børnechecken er jo at sikre et provenu, der dækker de top-skattelettelser som RV har i sigte, og da det ikke må være en øget skat på dem der yder mest, så kan man jo gætte sig til om slagsiden går styrbords eller bagbords.

Ida Mette Holm

De kære økonomer fremtræder som nogle spekulative spåkoner(!). Det de udtaler sig om er ren spekulation. Som så ofte.

Claus E. Petersen

Pointen med børnechecken er at den ikke batter.
Hvis man skraber for dybt, sørger man under alle omstændigheder for at enlige mødre får en forhøjet boligsikring, og hvis det ender med de sædvanlige spilfægteri gør det alligevel ingen forskel for andre end et par politikere med trang til at lufte profilen i medierne.

Claus E. Petersen

summa summarum: lad den skide check være.
Hvis der bliver rørt ved den skaber det glæde hos RV og CEPOS, og det alene burde få alle alarmklokker til at ringe.

Marianne Rasmussen

Glem ikke, at børnechecken oprindeligt er et omdannet skattefradrag.

Fjern den og skattefradraget pr. barn skal genindføres. Økonomisk set er det hip som hap.

Børnechecken er et symbol på hele det uoverskuelige skatte- og socialsystem.
Brænd det roderi af et 50 år gammelt kludetæppe og gå tilbage til start.
Det er mit råd til politikerne.

Se mit indlæg under : Overvismand : Glem besparelserne på børnechecken.

Hvis dette gennemføres kan det gøres nemt: brutto løn pr måned pr husstand45000 25% mindre i tilskud og så 25% mindre for hver 10000 kr `s stigning indtil 75000 pr måned og så slut.Hvis det får folk til at holde op med at arbejde så værsgod,så kan andre komme til.
Mange børn? måske vi skulle indføre 4 børn grænse.

Ja det lyder hårdt, men et eller andet skal og må gøres og kommer de gode tider tilbage så kan tingene jo ændres igen.

"Fjern den og skattefradraget pr. barn skal genindføres. Økonomisk set er det hip som hap."

De Konservative har da også grebet handsken og peget netop denne vej - det sjove spørgsmål bliver imidlertid blot hvilke besparelser manøvren i så fald vil kaste af sig. Men naturligvis kunne et fradrag jo være lavere end checken, hvorved man så blot har foretaget en knap så synlig besparelse. Det plejer også at være de Konservatives metier, og de Radikale er jo samarbejdsvillige.

Grethe Preisler

Thumbs up Marianne Rasmussen - børnecheken erstattede i sin tid et ligningsmæssigt fradrag pr. barn i forældrenes skattepligtige indkomst, som var ens for alle, der havde forsørgerpligt overfor mindreårige.

Begrundelsen for at erstatte dette skattemæssige fradrag med et tilskud, der også var ens for alle, var faktisk, at dem med de højeste indkomster havde større udbytte af fradraget end dem med de laveste, al den stund vi også dengang havde progressiv beskatning at løbende indkomst.

De flestes hukommelse rækker desværre så kort, at man næsten kan komme i tvivl om berettigelsen af at give dem stemmeret, bare fordi de har udført den beskedne bedrift at holde sig i live til de fylder l8.

Tja, der er jo ikke noget der kan få folk op af stolene som udsigten til ændringer i overførsler.

Faktum er:
Vuggestueplads egenbetaling: ca. 2800-3300 kr. pr. måned.

Børnehave/dagpleje egenbetaling: Ca. 2000-2500 kr. pr. måned.

SFO egenbetaling: ca. 1200-1600 kr. pr. måned

Fra nummer to barn giver oftest 50% på den billigste kommunale pasning. Eksempel på betaling for pasning for familie med tre børn på 1, 3 og 6 år ved brug af laveste pris i ovenstående og 50% rabat: 12*2800 + 12*1000 + 12*600 = 52800 kr.
Egenbetaling ved brug af højeste pris og 50% rabat i ovenstående:
12*3300+12*1250 + 12*800 = 64200 kr.
Maks. årlig børnecheck ved tre børn eller flere 35.0000 kr. Overskudsforretning? Næppe...

Lav selv teoretiske eller konkrete udregninger ved to børn eller et barn, hvis I gider det.

Istedet for at diskutere arbejdsudbud og andet økonomisk nonsens i forbindelse med det her udspil om børnepenge, så sæt dog taksterne ned i børneinstitutionerne. Systemet er jo sindsygt, når man kører milliarder rundt i overførsler, samtidigt med at familierne skal betale for at få ungerne passet. Hvis det at sænke taksterne på pasning er for uoverskueligt her i det 21. århundrede, så sæt topskatten ned eller gør bundfradraget større. Det er jo ikke Einsteins relativitetsteori, der er i spil. Det handler helt konkret om at forenkle det danske velfærdssystem, så det bliver mere overskueligt, og man undgår at pengene skal flyttes fra kasse et til kasse to til kasse tre, og potentielt holde en masse DJØFer beskæftiget undervejs.

Naturligvis skal folk der tjener en million og har fået et barn ikke modtage 10.000 kr. om året fra staten i børnepenge. Det er jo nonsens. Det er velfærdsstaten på extacsy. Og naturligvis holder de ikke op med at arbejde, fordi man fjerner 10.000 kr. fra deres budget (en procent). Men sæt taksten ned i deres børnehave med 10.000 kr. Det vil de helt konkret have noget postivt ud af. Og ja, hæv dog topskattegrænsen fra 420.000 til 500.000 kr. hvis vi så kan blive fri for at høre mere om det spørgsmål de næste 10 år. Det er trods alt småpenge vi taler om i det samlede nationale husholdningsregnskab.

Jørn Sonny Chabert

nåååå fik de højtlønnet kun råd til en flaske amerone ekstra på vej hjem fra deres 2 skiferie i år?????
slemme regering.

Hvis du har så stor en indtægt så du har råd til tjenestefolk ( kald det au-pair eller hushjælp det er sgi et fedt ) så syntes jeg bare du skulle tage en tudekiks,
eller måske bare læse "konen i muddergrøften"

Man kan undres over at noget som primært handler om økonomisk forståelse, får folks mangel på samme til at gribe til tasterne og komme med følelsesargumenter som i den grad modsiger hinanden.

Herudover vil jeg blot henvise til denne artikel : http://www.information.dk/289993

En opfordring: Prøv at forstå FAKTA og læg følelserne til side. Det vil alt andet lige give plads til en debat, hvor det ikke bare handler om at de andre er dumme.

Gode hilsener til alle fra en der håber på en positiv og konstruktiv debat.

Grethe Preisler

@)Michael L - nu behøver det vel ikke ligefrem være en overskudsforretning for folk i højindkomstklassen at sætte børn i verden, som de ikke orker at passe selv, fordi de også skal pleje karrieren? De kunne jo f.eks. skiftes til at være hjemmegående i nogle år og sætte karrieren på stand by så længe eller alternativt lade være med at få børn, hvis de synes det er for dyrt og besværligt.

Med to indtægter á 420.000 kroner årligt som forsørgelsesgrundlag vil der selv efter skat være nok tilbage til at betale nogen en anstændig løn for at passe børnene, mens forældrene passer karrieren.

Forudsat naturligvis at man ikke forventer et luksusforbrug på højde med, hvad barnløse i samme lønklasse kan tillade sig.

Jeg så en opgørelse af hvad et barn koster en person i arbejde. Det var fra barnet blev undfanget til barnet flyttede hjemmefra (det var så sat til 19 år som var et gennemsnit).

Det inkluderede de oplagte elementer (tøj, mad, bleer og så videre) men også tabte muligheder i form af avancement på jobbet, tabt arbejdstid (sygdom etc.) og en mængde andre faktorer.

Prisen var omkring 1 million kroner.

Hos ægtepar hvor begge arbejder, oplyser 27% at årsagen til de blev skilt i "nogen grad eller i højere grad" skyldtes børn og de udfordringer arbejdsliv og børn udgjorde.

Den tilsvarende procent for ægtepar hvor kun en arbejder eller ingen er i arbejde er 8%.

Jeg finder egentlig hele børnepenge diskussionen til forkert. I virkeligheden mener jeg, at tilbud til børn og unge istedet skulle være uden egenbetaling, f.x. sportsaktiviteter, SFOer (inklusiv evt. udflugter), ungdomsteater og lignende. Samtidig kunne man indføre differentieret (lavere) moms på bæredygtigt produceret børnetøj og gratis mad i Folkeskolens kantiner samt bus/tog kort til alle børn/unge.

Det ville hjælpe alle børnefamiliers økonomi, det ville sikre, at pengene gik til børnene og det ville være en del af vores overordnede velfærdsmodel.

Søren Roepstorff

@ Martin E. Haastrup

Jeg vil indtrængende opfordre dig til at fortsætte med dine klarsynede og virkelighedsnære betragtninger, som jeg finder meget lærerige og informative.

På forhånd tak!

Søren Kristensen

Der er ikke noget der hedder en bjørnecheck, men der er noget der hedder en bjørnetjeneste, selv om der ikke længere er enighed om hvad det er. Nogle mener det er at gøre andre en stor tjeneste, mens andre og mere konservative, inklusive mig selv, mener det er det modsatte. Jeg tror i hvert fald slet ikke man gør de rigeste børn en tjeneste ved at give dem en børnecheck, for de skulle jo nødigt lære at penge er noget der kommer af sig selv. Omvendt med meget fattige børn; de kan lige så godt vænne sig til det fra starten.

Niels Uldall-Hansen

Det lyder som piveri. Når man tænker på, at en førtidspensionist, der forsøger om det er muligt at klare et arbejde, får nedsat sin pension med 33% af lønnen. Det kan kaldes en skat det mærkes, især fordi den kommer et sted, hvor indtægten ikke et voldsom stor. Derfor er det mærkeligt at høre, at toplønnede folk næsten styrter ud af arbejdsmarkedet, (måske lidt overdrevet), fordi de mister børnechecken. Det mangler jeg en meget god forklaring på og et par troværdige referencer.

Sider