Læsetid: 3 min.

Økonomer advarer mod ændring af børnechecken

Hvis de velstillede familier mister børnechecken, mister de også lysten til at arbejde. Sådan advarer en række økonomer, der kritiserer regeringens planer om at regulere børnechecken
Børnechecken gives i dag for alle børn fra 0-18 – og uanset hvor meget forældrene tjener. Det lægger SRSF nu op til at ændre.

Børnechecken gives i dag for alle børn fra 0-18 – og uanset hvor meget forældrene tjener. Det lægger SRSF nu op til at ændre.

Torben Klint

10. januar 2012

Mens de tre regeringspartier åbner for at skære i børnechecken til de rigeste familier, peger en række økonomer nu på, at det vil fjerne forældrenes incitament til at arbejde.

En af dem er direktør for SFI og tidligere formand for Velfærdskommissionen, Jørgen Søndergaard. Han vurderer, at det især vil få de højtuddannede kvinder til at neddrosle deres arbejdstid:

»Fjerner man børnechecken fra en familie med to forældre, der arbejder fuldtid og har relativt høje indkomster, vil det ramme dem som en ekstra topskat oven i den, de betaler i forvejen. I sidste ende vil det betyde, at de har markant færre penge til sig selv,« siger han og peger på, at en familie med to voksne, der eksempelvis tjener to hundredtusinder over den nuværende grænse for topskat, kan ende med at skulle betale 35 procent i topskat i stedet for 15 procent, hvis de mister indtægten fra børnechecken.

»Sådan en familie bruger måske i forvejen en del penge på hushjælp, og for dem vil det blive mere attraktivt at gå på deltid, mens børnene er små,« siger han og gætter på, at det i 99 ud af 100 tilfælde vil være kvinden, der ender med at blive hjemmegående.

Den vurdering er dr.phil. og tidligere leder af Socialforskningsinstituttet og Rockwool Fondens Forskningsenhed, Gunnar Viby Mogensen, enig i. Han peger på, at ændringen vil komme til at virke som en ekstra marginalskat, der vil fjerne familiernes incitament til at arbejde.

»Hvis man har et mål om, at man gerne vil have flere i arbejde, så skal man tværtimod sænke skatten på arbejde for dem med høje og mellemindkomster. Det har en lang række eksperter tidligere peget på,« siger han og henviser til, at Skattekommissionen med Carsten Koch i spidsen nåede frem til samme konklusion tilbage i 2008.

Ressourcestærke

Professor i nationaløkonomi ved Aarhus Universitet og tidligere økonomisk vismand Nina Smith hæfter sig ved, at en regulering af børnechecken heller ikke nødvendigvis vil have den ønskede effekt. Hun vurderer, at en familie eksempelvis kan vælge at gå ned i arbejdstid og klare sig med en lav indkomst, mod at de får børnepenge.

»På den måde kan der sagtens blive tale om familier, der modtager børnechecken, selv om de er ressourcestærke«.

Alligevel hilser Nina Smith debatten om børnechecken velkommen. Hun mener, at det efterhånden står klart, at velfærdsstaten bliver for dyr at bevare i sin nuværende form.

»Børnechecken har været en af milepælene for den universelle velfærdsstat, men de seneste 10 års udvikling med globalisering og åbne grænser gør det svært at bevare velfærdsstaten, som den er i dag. Derfor er det nødvendigt med en debat om, hvor mange universelle ydelser vi skal have,« siger hun.

Nyt skattesystem

Tidligere overvismand og nuværende økonomiprofessor på Aarhus Universitet, Torben M. Andersen, kan også sagtens se ræsonnementet bag forslaget, fordi det vil spare staten for mange penge, hvis børnechecken fremover bliver målrettet bestemte familier. Han er dog enig i, at de familier, der mister børnechecken, automatisk vil få en højere marginalskat, men den kan regeringen vælge at minimere, hvis de laver tilsvarende ændringer i resten af skattesystemet.

»Indtil videre ligger det i regeringsgrundlaget, at man vil lave nogle ændringer i skattesystemet, som kan skaffe flere penge i kassen, og derfor må man forvente, at regeringen følger op med noget, som betyder, at den samlede pakke styrker incitamentet til at arbejde. Det kan eksempelvis være omlægninger, som sænker skatten på arbejde,« siger han.

På længere sigt kan afskaffelsen af børnechecken dog alligevel godt vise sig at få negative konsekvenser, vurderer Nina Smith. Det hænger sammen med, at et af velfærdsstatens grundvilkår vil være forsvundet.

»Den skandinaviske velfærdsmodel er jo blandt andet lykkedes, fordi vi alle sammen ved, at vi får noget igen for den høje skat, vi betaler — og det gælder også middelklassen. Hvis det på længere sigt kun bliver dem med lave indkomster, der får noget af staten, så er det ikke sikkert, at solidariteten rækker så langt,« siger hun og tilføjer:

»Det kan betyde, at middelklassens vilje til at betale så høj en skat langsomt forsvinder.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Det store problem, som debatten også viser, er sammenblandingen.
Socialpolitik forstået som støtte mindrebemidlede borgere/familier blandes sammen med den økonomiske udligning/lighed forstået som skat med progressivitet.
Går vi tilbage før bistandslovene, dvs 50 år, skete sammenblandingen ikke.
Så opfandt man det universelle princip, som betød at et givent tilskud, som skulle gavne værdigt trængende, blev tildelt alle i lighedens navn.

Samtidigt øgedes progressiviteten i skatten, hvilket gav lønpres. Skal vellønnede ha` en lønstigning på 1000 kr til sig selv, skal arbejdsgiveren op med 2-3000. Ikke godt for konkurrence evnen (for nu at koble til en aktuel problematik)

Det hele er groet i socialdemokratiets have, men er overtaget næsten i enighed af de borgerlige.

Hele komplekset er opbygget gennem 50 års evolution og er derfor en gang roderi, som det er kollosalt svært for politikerne at rode sig ud af igen.

Dette er naturligvis en meget enkel fremstilling for forståelighedens skyld.

"De rige skal ikke have en børnecheck"!
Jeg vil blot spørge dumt:
Hvem er de rige?
Er det dem med mange millioner på bankbogen?
Er det alle, der betaler topskat?
Eller hvem er det?
Det vil være rart med fx et konkret tal: Har en familie 600.000 kroner eller mere i skattepligtig indkomst, kan de så få hverken en eller flere børnecheck???
Jeg tror, at mange er hurtige til at sige "de rige" uden at tænke over, at det måske netop lige præcis er dem selv.
Jeg vil ikke blande mig i diskussionen for eller imod børnecheck. Dén debat har vi haft mange gange de sidste årtier, men lidt konkrete tal vil være dejlige at få.

@Grehte Preisler

Min pointe er jo netop, at folk der f.eks. tjener 850.000 kr. ikke bør have en offentlig børnecheck, men det er også meningsløst, at vi samtidig skal betale mellem 50.000 og 65.000 kr. i egenbetaling på institutionstakster for at få ungerne passet.

Man skaber et bureaukrati, hvor der gives penge til børnefamilierne via en offentlig ydelse, og så overføres de penge i princippet til kommunekassen som egenbetaling for institutionspladserne. Hvorfor ikke bare sætte taksterne ned, og så droppe børnechecken? Højtlønnede, lavtlønnede, store familier, små familier får alle noget ud af det, og det burde ikke være vanskeligt at organisere og udføre i praksis med alle de højtuddannede DJØFere, der sidder og tænker tanker i både staten og kommuner.

Anne Marie Pedersen

Det er sjovt, som hele den her debat handler om rig versus fattig. Hvor er alle de indlæg, der fremhæver sammenhænge mellem antal af børnefødsler og støtte til børnefamilier.

Hvis de velstillede mister lysten til at arbejde fordi de ikke længere får børnechecken så lad det være sådan. Vi skal nok klare os uden deres arbejdslyst. Hvad vil de så gøre? Gå på understøttelse?

Det er først og fremmest de velstillede der er jordens barme, ikke de fattige. Lad dem flytte til Caiman øerne så bliver resten af verden et bedre sted at leve.

Michael L - Nemlig, Det offentlige giver med den ene hånd og tar` med den anden.
Det gennemsyre hele lovkomplekset.
Jeg får 8000 kr i folkepension, betaler 3000 tilbage til samme "kasse".
Får jeg så 5000 kr i folkepension eller hva`.

Men selvfølgelig ....de mange administratorer skal vel osse leve, betalt med skattepengene fra alle.

Ja diskussionen er noget rod, men det er også en gammel traver som igen kommer op,nu hvor krisen kradser for nogen. Men vi kan så ikke lave alle systemer om på engang, eller det er der helt sikkert ikke vilje til. Men det at såkaldte økonomieksperter i fuld alvor kan mene at såkaldte rige vælger arbejdet fra eller bliver "snydt2 for en sjettedel månedsløn på årsbasis er sgu for langt ude.Jan Fil spørger om præcise tal, jeg har givet et bud,som jeg mener ikke kan være så svært at følge,hvis det er bruttoindkomsten man bruger. Tallene kan selvfølgelig diskuteres.

Grethe Preisler

@)Michal L

Nå, vil du både vil have lavere skat og billigere offentlig børnepasning? Det lyder i mine øren som noget, der er udtænkt i "tænketanken" Cepos.

Hvem har du så tænkt dig skal finansiere betalingen til dem, der passer dine børn, mens du tjener din gode hyre i den formentlig private sektor?

Det er muligt, der bliver mere lukrativt for folk i din lønklasse, hvis vi privatiserer hele baduljen fra skoler og vuggestuer til pensionsordninger og sundhedsservice og overlader det sociale ansvar for lavindkomstgrupperne og deres børn til private hattedamer og velgørenhedsforeningers forgodtbefindende.

Men det var vist ikke lige den samfundsmodel, der foresvævede velfærdssamfundets fædre, da de opfandt sloganet "gør din pligt og kræv din ret" til benefice for dem, der ikke var født ind i den økonomisk privilegerede klasse.

Som Leo Nygaard meget rigtigt siger: Det offentlige giver med den ene hånd og tager med den anden.

Lige akkurat - "det offentlige" opkræver skatter, moms og afgifter for at finansiere de kollektive goder, uden hvilke de fattige ville blive fattigere så de rige kunne udnytte deres arbejdskraft uden at betale dem mere for det end almisser efter eget forgodtbefindende.

Det er det, som nyliberalisterne kalder "markedets ordnende hånd".

Frank Klevenhaus

@Grethe:

Hvorfor skal man uddele 30-40000 med den ene hånd , hvorefter man straks kræver dem ind igen i form af egenbetaling etc. Det er vist det ML mener?
( nå ja hvad skal den "Herskende Klasse" ellers foretage sig)

Og: værdien af skattefradraget var væsentligt større i gamle dage ca.72%
Idag er det 32 %. Lad det virke i bundskatten.

Hvor er det iøvrigt hylende morsomt at læse at, når man fjerner privilegierne fra middelklassen, så truer man med at holde op med at arbejde, mens rationalet for underklassen er stik modsat: tag deres penge, så skal de nok rubbe neglene.

Niklas Monrad

Den såkaldte "børnecheck" (i øvrigt indført under den borgerlige Schlüter regering) er der ingen der stiller spørgsmål tegn ved som sådan. Det er på en gang uforståeligt, og dog samtidig så typisk dansk.

Børnecheken er måske et af de tydeligste eksempler på at den danske "velfærdsmodel", hvor staten tager penge fra folk, for derefter at give dem tilbage som tilskud er kørt af sporet.

Måske denne debat meget godt fortæller, at vi har brug for en reform af overførselsindkomsterne og skattesystemet.
Man kan ganske vist befrygte, at de på nuværende tidspunkt vil gå i den gale retning - der er brug for at en skattefri bundgrænse (ca. 60.000), som ret nøje skal udgøre det, vi synes skal være den fattigdomsgræns=minimum, en voksen skal have til rådighed. Dette forhøjes med et direkte skattefrit tilskud, hvis der er børn, og et direkte skattefrit boligtilskud, hvis huslejen i en rimelig bolig, overstiger 2.000.
Beskatningen af de næste 100.000 kan så være 40% og af de næste 300.000 48%. Derefter nærmer vi os konfiskation. :-)

Preisler - noget tyder på at du misforstod mit eksempel totalt.

Monrad - Børnechecken er da højaktuelt debatteret med alle mulige argumenter. Jeg har selv i 2 år brugt denne som det tydeligste eksempel på afsporingen.

Peter - Ja, ja - men lægges "børnepengene" ind i skatten, forvrænges målet. Ja, måske endda opnåes det modsatte, at et fradrag for alle børnefamilier via progressionen komme mellemindkomster o højtlønnede til gode. Det mener du vel ikke ?

David Karlsen

En mig meget nært beslægtet person får over 100.000,- kr. udbetalt pr. måned. Han har 2 børn og får derfor lige så meget i børnetilskud som en person der får 10.000,- kr. udbetalt pr. måned.

Set udefra er det jo helt ude i hampen og et eksempel på at velfærdsstaten fuldstændigt er kammet over. Alle betaler til alle og man har fuldstændigt mistet fokus på de reelt trængende.

Omvendt kan man man diskutere om det er iorden at skulle betale 66% i skat fordi man formaster sig til at arbejde hårdt -og derfor tjener mere end gennemsnittet.

@Grehte Preisler

Jeg forholder mig overordnet til, at det er tåbeligt at staten giver folk penge via børnecheck samtidig med, at man kommunalt opkræver en relativ høj egenbetaling for pasningstilbud for de 0-12 årige.
I forhold til "de fattige", så skal jeg minde om, at vores fine velfærdssamfund har et koncept der hedder "fripladser", hvor f.eks. enlige og særligt udsatte med potentiel lav indkomst kan ansøge kommunen og undgå at skulle betale for institutionspladserne

Og nej, jeg mener ikke at lavere skat nødvendigvis er et fy-ord på nogen måde. Jeg mener heller ikke, at det er et problem, at der er nogen mennesker, der tjener en god løn. Det skal være dem vel undt. De betaler nemlig også meget i skat, så lad os endelig få nogle flere af dem. Lur mig om ikke samfundskagen så ender med at blive større i sidste ende.

Og ja, jeg synes det er absurd at en mand som f.eks. Leo Nygaard, der får folkepension skal betale skat samtidig med at han kan fastfryse sin eventuelle ejendomskat til en for samfundet latterlig lav rente indtil han sælger sit hus, og derudover måske også kan få nedslag i licensen, varmesikring, boligsikring osv. Giv dog manden en skattefri folkepension på 8500 kr. og fjern de særordninger man automatisk tildeles i det her samfund, blot fordi man er fyldt 65. Gør systemet enkelt og gennemskueligt. Vi opnår ikke milimeterretfærdighed, og det skal heller ikke være målet, men det har det været for velfærdsstaten indtil nu. Over tid er det lappeløsning på lappeløsning og knopskydning for at tækkes enkelte vælgergruppe, og nu har alle mistet overblikket over, hvad der deles ud og hvad der kræves ind. Især vores politikere som har ansvaret for at styre det her. De kan ikke overskue konskevenserne af eventuelle ændringer, så de bevarer systemet som det er, eller lægger ændringerne så langt ud i fremtiden, at det først rammer næste generation jf. efterløn og pensionsalder.

@Grehte Preisler

Jeg forholder mig overordnet til, at det er tåbeligt at staten giver folk penge via børnecheck samtidig med, at man kommunalt opkræver en relativ høj egenbetaling for pasningstilbud for de 0-12 årige.
I forhold til "de fattige", så skal jeg minde om, at vores fine velfærdssamfund har et koncept der hedder "fripladser", hvor f.eks. enlige og særligt udsatte med potentiel lav indkomst kan ansøge kommunen og undgå at skulle betale for institutionspladserne

Og nej, jeg mener ikke at lavere skat nødvendigvis er et fy-ord på nogen måde. Jeg mener heller ikke, at det er et problem, at der er nogen mennesker, der tjener en god løn. Det skal være dem vel undt. De betaler nemlig også meget i skat, så lad os endelig få nogle flere af dem. Lur mig om ikke samfundskagen så ender med at blive større i sidste ende.

Og ja, jeg synes det er absurd at en mand som f.eks. Leo Nygaard, der får folkepension skal betale skat samtidig med at han kan fastfryse sin eventuelle ejendomskat til en for samfundet latterlig lav rente indtil han sælger sit hus, og derudover måske også kan få nedslag i licensen, varmesikring, boligsikring osv. Giv dog manden en skattefri folkepension på 8500 kr. og fjern de særordninger man automatisk tildeles i det her samfund, blot fordi man er fyldt 65. Gør systemet enkelt og gennemskueligt. Vi opnår ikke milimeterretfærdighed, og det skal heller ikke være målet, men det har det været for velfærdsstaten indtil nu. Over tid er det lappeløsning på lappeløsning og knopskydning for at tækkes enkelte vælgergruppe, og nu har alle mistet overblikket over, hvad der deles ud og hvad der kræves ind. Især vores politikere som har ansvaret for at styre det her. De kan ikke overskue konskevenserne af eventuelle ændringer, så de bevarer systemet som det er, eller lægger ændringerne så langt ud i fremtiden, at det først rammer næste generation jf. efterløn og pensionsalder.

@David Karlsen,

netop, det er jo lige præcis det som er problemet.

Når du betaler 66% i skat forventer du også at få noget igen, -og så har vi den onde spiral...

Slettet Bruger

Hvis der isoleret set ikke var børnecheck til de velstillede, så ville de stadig skulle betale ca. 66% i skat, hvis det er hvad de betaler nu - eller faktisk lidt mere da det svarer til at skatten ville stige specifikt for de velstillede børnefamilier.

Desværre ville endnu mere herved gå til administration og flere borgere skulle på deres side sætte sig ind i regler med krøller. Det er et billede på den virkelige onde spiral, hvor alle klager kun de meget få forstår reglerne. Børnechecken er kun en meget meget lille del heraf.

Slettet Bruger

Sagt på en anden måde. Det er denne pseudo millimeter retfærdighed i både skatte- og socialsystemet, der suger energi, tid og økonomiske ressourcer ud af samfundet - hvor en ikke indtægtsreguleret borgerløns universal check til alle kunne afløse meget af dette. Men så er man tilbage til, hvorfor skal jeg have en check, når jeg betaler så meget i skat. Foruden gamle fordomme om at så gider ingen at bestille noget længere.

"Det er sjovt, som hele den her debat handler om rig versus fattig. Hvor er alle de indlæg, der fremhæver sammenhænge mellem antal af børnefødsler og støtte til børnefamilier."

Det må skyldes en modvilje mod at øge topskatten, eventuelt inklusive et fravær af erindring om en fornuftig økonomisk begunstigelse af høj som lav børnefamilie.

Det ser ud til at mange her har indset at systemet er sygt. Det glæder mig.
Det bliver spændende at se i det næste halve år om politikerne også kommer til fornuft.
Jeg er pessimist. De gør kun noget, fordi økonomien tvinger dem.
Kun Liberal Alliance har noget, der ligner et godt bud. Men slet ikke tilstrækkeligt. De vil jo også beholde magten og sålænge majoriteten i vælgermassen ikke er klar, sker der ingenting.
Det sørger meningsmålingerne for.

Godnat og sov godt.

Grethe Preisler

Michael L,

"Samfundskagen" bliver ikke større, bare fordi nogle får mere for det, de foretager sig for at tjene til dagen og vejen, end andre.

Hvis det var tilfældet, kunne vi have købt hele verden for de "værdier" som bankdirektører, ejendomsspekulanter og børsdealere m.fl. med lønninger i millionkassen og formuen bragt i sikkerhed i skattely tryllede frem, før luften gik ud af varmluftballonerne og verdensmarkedet gik i sort.

Frem og tilbage er lige langt. For min skyld kan vi godt afskaffe børnecheken og erstatte den med et ligningsmæssigt fradrag, forudsat det ikke vender den tunge ende nedad, så lavindkomstfamilierne og deres børn kommer til at betale hele gildet.

Men hvis du tror, at dét bliver enklere at skrue sammen og billigere i administration end den nuværende ordning, er jeg bange for, at du hengiver dig til ønsketænkning.

@Grethe Preisler

Fiktivt, stærkt forsimplet eksempel:

Kommune A: 2 indbyggere: Indtægt 600.000 kr.
Beskatning 50% = 300.000 kr.

Kommune B: 2 indbyggere: Indtægt .1.000.000 kr.
Beskatning 50% = 500.000 kr.

Konklusion: Der er absolut intet galt i, at folk tjener penge og får en god løn. Det kommer os alle til gavn, fordi skatteindtægten bliver højere.

Sören Tolsgaard

Faktisk er systemet med en børnecheck pr. barn uhyre enkelt og ligetil at forvalte.

Samfundet indkræver skat og omfordeler. Det er uundgåeligt. Nogle bidrager mere end andre, og andre får mere tilbage, end de yder. Her handler det om, at børnefamilier får en vis kompensation, idet børn anses for et samfundsgode. Alle børn har krav på en god opvækst, hvilket vi alle skal bidrage til.

Det kan formentlig ikke gøres mere enkelt, end med børnechecken. Og oveni denne får de ringest stillede faktisk en ekstra børneydelse.

Hvorvidt de højest lønnede bør have en højere eller lavere topskat bør være en helt anden snak, hvor også de barnløse kommer med i regnestykket.

Martin Haastrup

Jeg advarer økonomerne og...

De rige vil altså både have del i de sociale velfærdsydelser, kræver solidarisk økonomisk opbagning - men når det gælder de fattige, så fordamper solidariteten som dug for solen.

Hykleri - grådighed og svineri som aldrig har kendt mage! Føj for satan!

STOP de riges nassen på velfærdsstaten! Velfærdsstaten er ikke tag-selv-bord for de som i forvejen er velstillede!
STOP hykleriet. Vi har ikke råd længere til de velstillede skruppelløse grådighed og anti-sociale holdninger.

Vi gider ikke høre på det mere! Vi har hørt på det i 11 år nu. Det er nok nu.

Vi finder os ikke mere i grov diskriminerende forskelsbehandling.

Mobiliser! Protester!! Endnu mer!!!

Socialstaten er ikke en købmandsbutik for velstilledes skruppelløse grådighed og griskhed. Den er netop til for at sikre de værdigt trængende som bliver udsat for den.

Lad de velstillede betale nu, for den krise de selv i deres skruppelløse infernalske grådighed har skabt.

Der er ikke mere at komme efter! I har suget os ud nok nu. I har udbyttet os nok nu! Vi finder os ikke i det mere.

STOP det asociale svineri! Gå ad hekkenfeldt til med jeres stupide økonomers advarsler. Det er ikke økonomer som skal afgøre HVEM, der er berettiget til børnepenge. Det er RETSLIGT anliggende. Det er et SOCIALT anliggende. Et politisk. Politik handler ikke om penge, manipulerende tal-magi og udenomssnakkende argumenter herfra og til månen, men om en PRINCIPIEL diskussion, om HVORDAN man på værdig og retfærdig vis og ansvarlig måde FORDELER dem. Så de kommer til at gøre gavn, der hvor der virkelig er brug for dem. Og netop IKKE lander i de’s lommer, hvor de ikke gør nogen særlig gavn, udover at få folk (de velstillede) til i stedet for at arbejde af behov, i stedet via velfærdsbidrag giver dem råd til at overveje overforkælede økonomiske incitatmenter som motivisk drivfjedre for overhovedet at bestille noget. DET ER MISBRUG AF SOCIALSTATEN! DET ER REN UDBTNING AF SOSCIALSTATEN. DET ER VOLDTÆGT AF SOCIALSTATEN. DET ER EN HÅN MOD DEN KONGSTANKE SOM LIGGER BAG SOCIALSTATEN.

Hvorimod den som virkelig trænger og er berettiget til børnepenge netop arbejder fordi han er NØDT til det.

STOP den kyniske og skruppelløse spekulation fra de velstilledes side i velfærdsstatens ydelser! De har med denne artikel og deres hetz mod fattige i 11 år nu bevist deres skruppelløshed endnu engang. Hykleriet:

På samme tid vil de have del i velfærdsstatens ydelser og påstås, at nægte at arbejde, hvis den bliver taget fra dem – samtidig med, at de ingen skrupler har med at kræve, at beskylde de fattige for det de selv gør: De fattige skal BÅDE trues på deres eksistensgrundlag OG lade sig motivere til arbejde af miste sine velfærdsydelser! Derudover bliver det totalt hetzet ud og kaldt nasserøve og dovne hunde og jeg ved ikke hvad – alle ’carinaerne’ FØJ FOR HELVEDE!! SKAM JER!!! I er forbryderiske skruppelløse nasserøve og ødelæggere, egoistiske anti-sociale overforkælede samfundsforrædere og stikkere og misbrugere af socialstaten. Fy for pokker!!!

LORTELAND!!!!! Jeg er rasende over denne skruppelløshed. De smadrer landet med deres EGOISME og fremturer i deres vildfarelse. Ja vi blev sgu næsten kaldt terrorister og søgt kriminaliseret og om muligt myrdet for at protestere over det.
Det er afskyeligt at være vidne til hvordan skruppelløsheden er blevet gjort til en dyd i det her land. Bananstat!
Der er ikke mere at komme efter! Socialstats-købmandsbutikken er LUKKET for de velstillede. De har SELV igennnem10 besørget at der fra nu af må nægtes at give dem nogen som helst mere kredit. Socialstaten er IKKE nogen købmandsbutik mere. Den blev forsøgt gjort til det så de velstillede kunne få skruppelløs fingre i den fælles kagedåse fordi de kun tænker på penge og penge og penge og samtidig nægter andre, de som virkelig har brug for dens ydelser af NØD, deres fortrinsret.

OG hvis de ikke gider arbejde. Så må de bare leve af deres fede opsparinger, friværdier,aktier og obligationer – og andet gejl.Der er ingen grund til at have ondt af dem længere. Er der måske??! De har bevist deres skruppelløshed til en så perfid og ekstrem grad at det aldrig nogensinde vil blive glemt eller tilgivet. De er simpelthen gået alt alt alt for vidt.

Derfor må de selv betale for den krises tømmermænd som de selv har besørget. Når man skider i egen rede, må man selv tørre op og rydde op efter sit svineri. Slut med at fodre hunden med dens hale. ANSTÆNDIGHED NU!

Der er ikke noget at komme efter mere. Den siddende regering har fuldmagt til at gennemføre de love som sidenhen udmønter sig i praksis i at de velstillede indenfor en nærmere bestemt grænse – får frataget deres lukus-bidrag. Trods alle protester. Sådan var og blev det under VKO. Sådan må det selvfølgelig blive nu. Vores regering er RØD – så rød som den kan blive i hvert fald… 8-) - Det er ikke kun de blå der må!

P.R.U.T – Post Intaernae Utinam Tacesis – ’Gid der efter sagen må ties’.

Martin Haastrup

1.
Jeg vil gerne uddybe: Har vi ikke set tilstrækkeligt med at såkaldte 'eksperter' udtaler sig 'videnskabeligt' i politiske debatter om diverse velfærdsydelser nu?

Min holdning er klart den, at de burde nøjes med at udtale sig som privatpersoner i slige sager som denne og ikke med alle mulige 'kasketter' på, som giver dem et eller anden illusorisk udseende af autoriet og bedrevidenhed overfor mere eller mindre naive.

Læg dertil spørgsmålet om hvilke øknomiske interesser de selv er båret af, hvem som betaler dem for at udtale sig, som de gør og hvem som har financieret de undersøgelser som de påstår at kunne udtale sig på baggrund af.

Vi har set det med sagen om KMD’s statistikker omkring socialt bedrageri. Vi har set det i utallige sager under VKO og andre kunne nævne endnu flere, af disse forsøg på debatkupping. Og fordrejning og direkte ødelæggelse af offentlige debatter om politiske spørgsmål.

Spørgsmål der burde være prinicipielle og handle om et ide-mæsssigt grundlag for at støtte eller protesere over en siddende regerings mandat om at træffe en eller anden beslutning om fordelingen af en sum penge.

Vi har set det under hele VKO hvordan debatter blev ’sagliggjort’ og ’konkretiseret’ og reduceret til et tal-magisk og statistik-mæssigt trylle-kunstnershows pålideligeheds-spørgsmål om den og den meningsdanner, som blev nægtet at udtale sig (f.eks. Brix vedr Irak-deltagelsen oa) –

Carina-sagen er endnu et eklatant eksempel på al denne dybt perfide og usaglige ’sagligheds-gørende’ politiske ’konkretiserings-industri’ hvor alle bliver taget gidsler for at skaffe sig endegyldige beviser for at sort eller hvid har ret. Punktum. =>2.

Martin Haastrup

2.
Sådan er virkeligheden ikke. Den er ikke sort eller hvid. Men VKO og også den ny regering og de velstillede har gjort sig skyldige i at fremstille den som sådan. Og de har midlerne og medierne og meningsdannende eksperter nok til at fordreje hovedet på enhver, til at få enhver mere eller mindre naiv kukkasse-kigger til at ønske sig at netop det, som de fremstiller og måden de fremstiller sagen på, er den eneste rette og må ’vinde’.

Uagtet at for vedkommende netop den og den beslutning, måske endda vil betyde undergravelse af egne demokratiske rettigheder.

Her tænker jeg på feks hele debatten om beretttigelsen af at indføre overvågning i krig-mod-terrors navn. Og man kunne nævne meget meget mere. Man får folk til at ønske sig at tro på og legitimere, at det man siger er den eneste sandhed.

I den her sag drejer det sig om, at der er blevet stillet forslag om en ganske lille bitte ting: Nemlig at skære i børnechecken for de mest velstillede.

Noget som for dem ikke betyder det store. Men se hvad der sker: Folk flipper fuldstændig ud over det. Og endnu mere når de bliver konfronteret med deres eget hykleri

: Når man taler om at skære i eller fjerne en ydelse fra en procentdel af befolkning, der indenfor vis grænse herefter kan kaldes velstillede, så træder en hærskare af ’eksperter’ til og spår at dennne formastelighed skulle være så voldsom, at de simpelthen mister lysten til at arbejde! Intet mindre! Allerede her er vi ude i en fuldstændig proportionsfordrejet fordrejning af virkeligheden.

Når man så, som undertegnede, påpeger det odiøse i at, hvordan det kan hænge sammen med en sund fornemmelse for virkelighedsnær situations-fornemmelse, vi taler trods alt om en social-stats-ydelse – hvordan det kan hænge sammen med, at når der bliver talt om at skære i endnu mere grundlæggende ydelser for i forvejen mindrebemidlede og arbejdsløse – ja, helt fjerne deres ekistens-grundlag – så skulle det tværtimod virke motiverende på deres lyst til at arbejde???! -

Når man påpeger dette hykleri – så er fanden løs i laksegade og debatten går fuldstændig amok – som med Carina-sagen. Og ender igen op med et hysteri, som jeg personlig hermed igen protesterer over, for det er netop dette selviscensatte hysteri, som bla. gør at vi befinder os i en krise så alvorlig, så selv folk der har oplevet både 1. Og 2 verdenskrig og 30’rne krise indimellem forbarmer sig og ryster på hovedet.

Det er netop dette selviscensatte hysteri, som ødelægger enhver saglig politisk debat, på et prinicipielt tænkende og overvejende niveau og alle ender mere eller mindre op med tvunget af modstanderen, som en flok børsmæglere at vifte aggressivt hinanden om næsen på den og den økonomiske eller statisktiske undersøgelse eller hvem som har sagt hvad, om hint eller hisset, og hvornår – og hvorfor – og sagen i al sin enkelhed, kernespørgsmålet, stillingtagen til, om det ikke er et ganske harmløst og rimeligt, retfærdigt og præcist lille forslag at fjerne (måske endda kun for en tid…) børnechecken fra de mest velstillede – som man så kan definere ud fra en nærmere betegnet indkomstgrænse el. lign.

Det er alt dette jeg er rasende over. Debatkuppingen. De samme økonomer som påstår sig, at være funderet i sin autoritet på såkaldt videnskabelig basis – er netop den som fra start, af ødelægger debatten, ved at påstå sådan noget uvidenskabeliget og usagligt vås om at hvis man (vover) at skære i eller fjerne børnechecken fra en gruppe borgere, som kan defineres efter nærmere omstændigheder efter indkomstgrænse så vil de simpelthen miste lysten til at arbejde (mere – nogensinde…)

På samme måde som KMD konkluderede at et fuldstændig UHØRT overvældende TAL af ’sociale bedragere nu måtte jages med elektronisk overvågning. =>3.

Martin Haastrup

3.
Det jeg siger er altså er vi kommer til at arbejde ihærdigt på og sikre os, at præmisserne for politiske diskussioner er iorden, FØR vi overhovedet begynder at bevæge os frem til indholdet. Og, at det netop er denne arv fra VKO som vi gøre op med HÅRDT OG BRUTALT - og som især var med til at kuppe DF til orde i det mest afsindige vanvittige overophedede debatter om tørklæde-forbud og fanden og hans pumpestok.

Debatkupping. Det forekommer mig således i dag i stort set de fleste politiske debatter – mere at dreje sig om på den mest udspekulerede og strategiske måde søge med forsæt, at skabe et klima eller grobund af klima, for mere eller begrundet hysteri, for på den måde, at sikre sig, at en reel diskussion, om en for en vigtig sag, IKKE bliver gjort til et sagligt eller eftertænksomt ærinde, men på forhånd er givet, at munde i forvirring og kaos, så sagen falder ud til ens egen fordel=>Forslaget forkastes.

Man kan simpelthen næsten styre udfaldet af påbegyndte debatter, ved at sætte dagsordnenen på en måde, som det er tilfældet her: Få folk til at tro, at det er sandt, at, hvis man skærer i børnechecken så vil de rige miste lysten til at arbejde!

I stedet for at diskutere den prinicipielle retfærdige og rimelig lødighed i forslaget, krisens proportioner taget i betragtning osv, deres indkomstforhold taget i betragtning osv – så ender man op med en skinger overforskruet debat eller/og petittesse-pædofilistisk pegen fingre og slåen hinanden ovenihovedet med tal og statisitkker som beviser.

Resultat: Der er ikke stemning for forslaget. Forkastet. Støjen ses som udtryk for voldsom protest. Mens den virkelige debat om forslaget også udeblev dennegang. => 4.

Martin Haastrup

4.
Hvad fanden er der sket med min elskede Danmark??! Det virker som om alle mere eller mindre 24/7/365 er på intensivafdelingen. Og jeg er hamrende træt af det! I snart 11 år i træk har jeg følt det, som om jeg levede i et land, som befinder sig midt i helvedes forgård eller et eller andet sted i midten af 2- Verdenskrig ca. 1943 eller i den dur.

Jeg siger altså, hvis vi virkelig vinde den demokratiske lødige debat tilbage af VKO’s kløer, må vi begynde at italesætte det her Og jeg vil afslutningsvis igen påpege, at jeg opelver at Informations faste skarer af debattører, feks Peter Hansen og mange andre med ham – nu husker jeg ham bare fra vores tid på Politiken – men jeg anerkender i den grad, at denne mere eller mindre faste skares evne, til at holde samtlige debatter i en lødig diskurs.

Og igen, årsagen til, at jeg vendte næsen herover var netop den, at jeg blev træt af alt trolderiet på især Rune Engelbreths blog på Politiken.

Men der er stadig meget tilbage at ønske. Og jeg siger også alt dette, fordi oppositionen vil fortsætte med at gøre alt, hvad der står i deres magt for at forpurre og forstyrre og fortsætte deres krigeriske jammeri/kupperi af debatter, om sager de ønsker skal falde ud til deres fordel. - Altså at de på forhånd, som altid, det har vi jo set i 10 år, mens de havde magt som agt – når de ikke kunne skaffe sig nogen saglige argumenter - så kunne debatten kuppes og vindes alligevel ved propagandistisk agiteren, som giver sig ud for at være saglig –

Altså vhja af ’eksperters’ udtalelser – som her - økonomer. Og folk slugte det råt. Ligesom man elskede Hitlers propaganda-maskineri.

Venden verden på hovedet og få det til at se ud som saglig sund fornuft. ’Demokrati’ : De rige mister lysten til at arbejde HVIS (man VOVER at) der bliver skåret i en mindre velfærdsydelse som de egentlig godt kan være foruden – den er ikke VITAL for dem – Men de fattige derimod de påstås i fogangne 'carina-debat' - at skulle blive motiverede ved at få skåret eller helt fjernet deres VITALE EKSISTENSGRUNDLAG. Gak gak gak.

Og fejlslutningen er kommet frem mellem et sammenstød mellem undertegnede og anden debattør her på tråden: DE rige og ’eksperterne’ og den tidligere regering og selv den nuværende, baserer sine antagelser om den motiviske drivfjeder for arbejde - på den FATALE fejlslutning: at DET ØKONOMISKE INCITATMENT SKULLE VÆRE STØRRE - for en kontanthjælpsmodtager, hvis han bliver fratage HELE sin eksistensydelse =Motivationsfremmer. Fuldstændig sindssyg og fordrejet tænkning. Absurd vanvid.

Mens det, at få skåret i børnechecken, er af mindre betydning – de får ikke så meget inicitament ud af ’indgrebet’…Derfor MISTER DE lysten til at arbejde, over et, for dem, MINDRE VITALT indgreb...??!

Den er lige til galeanstalten simpelthen.

Fuldstændig gøren alting og alles motiver til økonomiske incitamenter. Hele verden ses med økonomiske briller. Også alle menneskers drivfjedre. ALt drejer sig om er drejet om penge og økonmi. : 'Den her pind er Gud - og hvis ikke I adlyder den, bliver den VRED på jer.' - Sådan fungerer retorikken.

Men sagen er den, som anført tidligere, at hvor den mere velstillede, måske kan tillade sig den luksus at overveje sådanne øk. motiviske incitamenter til feks at gå op i arbejds-timetal fra 20- til 25 - drejer det sig om helt andre proportioner for den svagere stillede: Hans/hende drivfjedre til at arbejde, når ydelsen, eksistensgrundlaget bliver fjernet er NØD.

Sådanne ting, sådanne principielle demokratiske erkendelser, kan man bekvemt sikre sig, aldrig får lov at få chancen, for at se dagens lys i debatter om hint om eller hisset når det drejer sig om politiske sager, hvor man vil have magt, som man har agt, koste hvad det vil –

Ved at finde sig nogen ’eksperter’ som ønsker sig at udtale sig om sagen – på en måde som igen skiller vandene i sort hvide tendenser: Rig-fattig. Arbejdsmotivationsfremmende tiltag eller ej og kravet om beviser! På ciffer og ørebeløbet! Nu tak! Eller klap kaje.

Som jeg har anført ovre på tråden om 'den kærlige hyrde og fangevogteren' - om Social Tregrening - drejer det sig ikke i første række om at kritisere økonomer for deres tænking osv - Det som drejer sig er, at denne økonomiske tænkning holder sig til det liv - det økonomiske liv hvor den hører hjemme og hvor den fungerer osv.

Altså som omtalt derovre, adskille SKARPT de tre områder 1) Økonomisk liv 2) Rets-og politisk liv 3)Åndeligt-/kulturliv.

Altså, at hvis 'øk. eksperter' vil udtale sig i poltiske debatter må de gøre det som privatpersoner.

Det økonimiske livs betingelser og betragtninger og forudsætninger hører ikke hjemme i det politiske liv. Det politiske liv - den politiske liv fungerer ikke som en købmandsbutik.

Meninger og menneskedeabtter er ikke en vare! Politik er ikke vare! Åndsliv og kulturliv = medier osv er ikke en vare. Retsforholdene de enkelte imellem er væsensforskellig alt efter hvilken gren vi befinder os i. Osv...

Tak.

Grethe Preisler

Ja, ja Michael L,

Fiktivt stærkt forenklet eksempel:

Og hvis de lavtlønnede i fattigkommunerne fik den samme timeløn, som de højtlønnede i de rige, så ville kommunekasserne i udkantsområderne bugne af penge, og vi kunne købe hele verden en gang til.

Søren Kristensen

Der er meget psykologi i det her. Så længe de fattige skal have udmålt deres ydelser fra de offentlige med millimeterbånd og kontrolur er det oplagt at de begynder at se lidt på hvordan fordelingen foregår i den anden ende af systemet - også selv om der måske ikke er så meget at komme efter økonomisk. Det bliver hurtigt til noget med: hvorfor må de (rige) få (universalydelser som de egentlige ikke har brug for), når vi ikke må? Og det kan der jo sådan set være noget om.

Karen von Sydow

NU må det altså holde op!

Partierne har gennem tiden været uden med lidt forskellige forslag, men den genrelle tendes er, at checken gradvis aftrappes for familier med en indkomst over 600.000 om året og helt afskaffes for famiier med en indkomst over 1 million.

Med udgangspunkt i mange af ovenstående kommentarer, så er familier med en årsindkomst under 600.000 fattige?

STOP offerliggørelsen og fattiggørelsen af danskerne.

Når det så er sagt, er jeg stadig i tvivl om det er en god idé med et opgør med den universelle velfærdstanke når det kommer til offentlige ydelser.

@Martin Håstrup.

Fik du luft Martin G..., Der er ikke så meget at sige mere lige nu,som jeg ser det,"retfærdighedskatten" er kommet ud af sækken, argumenterne fra flere sider er kommet på bordet, min konklusion er desværre stadig at økonomer har for de flestes vedkommende kun penge som gulerod på hjernen,så længe man i fuld alvor kan men at nogen som tjener på den gode side af 500 000 kunne stoppe med at arbejde fordi de mistede et børnetilskud.

Som Karen skriver, vil SF aftrappe børnechecken for familier, der tjener over 600.000 om året og helt afskaffe den for dem, der tjener over 1.000.000 om året. Hvis vi tager udgangspunkt i en familie med 2 små eller 3 større børn, er børnechecken på cirka 40.000 om året. Det betyder, at familier med en husstandsindtægt på mellem 600.000 og 1.000.000 og 2-3 børn vil få en stigning i marginalskatten på cirka 10%.

Og dermed har man så fuldstændig ophævet hele den sænkning i marginalskatten for almindelige lønmodtagere, der er blevet gennemført i et antal skattereformer siden 1986. 600.000 om året svarer til, at begge forældre tjener 25.000 om måneden. Eller den ene 20.000 og den anden 30.000. Altså f.eks. en kassedame og en politibetjent.

Det er fair nok, at SF går ind for mere omfordeling via højere skatter. Men det er vanskeligt at finde en mere samfundsskadelig måde at hæve skatterne på end netop denne, fordi:

1) Man rammer lige netop den gruppe, der ofte er motiveret for at yde en ekstra indsats, hvis de får noget ud af det.

2) Man tilskynder unge veluddannede til at udvandre til lande, hvor de får mere ud af deres indsats.

3) Man tilskynder ressourcestærke danskere til at få færre børn, hvorved der bliver færre ressource-stærke til at betale skat i fremtiden.

Desuden går SF`s forslag stik imod regeringsgrundlaget, hvor der står det helt modsatte, nemlig at skatten på arbejde skal SÆNKES og ikke hæves. Hvis man absolut vil gå stik imod regeringsgrundlaget og øge skatten på arbejde for at få flere penge i statskassen og/eller opnå mere omfordeling, så er det langt mindre skadeligt for samfundsøkonomien at genoplive forslaget om ”millionærskat” eller slet og ret sætte topskatten op.

Karen von Sydow

Lars,
du bliver kontinuerligt ved med at harcelere mod ændringer i børnechecken,

men,
hvorfor denne enøjede fokus på ét element i en snarlig kommende skattereform, der efter sigende vil sænke skatten markant på arbejde?

Hvis skatten sænkes markant på arbejde kunne det jo tænkes, at det mere end opvejede en eventuel defferentiering i checken.

SF`s forslag er meningsløst.
Toppen af isbjerget, bare for at demonstrere at man dog gør noget.
Alle politikere må tage stilling til om de hylder det universelle princip eller de helst ser det afskaffet.
Alt andet er politisk sandkasseleg og kun foragt værdigt.
Det handler ikke kun om børnecheck !

Jeg henviser til det første indlæg i denne tråd for at undgå gentagelser.

Jan Kauffmann

Jeg tvivler meget på, at nogen bevidst (99 ud af 100) vil gå ned i indtægt for at modtage børnepenge, argumentet hænger ikke sammen, da det i såfald vil være til skade for deres økonomi når børnene fylder 18 år og de så har vendt deres karriere ryggen, og så er de omkring de 50 år og så kan det ikke indhentes.

randi christiansen

Hvis nogen på det foreliggende grundlag kan tillade sig at arbejde mindre, så skal de da endelig gøre det - det burde jo give flere jobmuligheder til de voksenmobbede ledige ? Kan nogen forstå, at Lars Andersen/AE er med på denne version, om at det vil nedbringe arbejdsindsatsen - og åbenbart ikke mener, der vil give en positiv effekt mht arbejdsudbud for ledige?

Jeg undrer mig.

Hvis børnepengene bliver indtægtsbestemt og de rigeste dermed mister dem, så vil de miste lysten til at arbejde. Javel.

Jamen det argument må vel gælde alle steder, så?

Hvis indtægtsbegrænsninger på velfærdsydelser underminerer de riges lyst til at arbejde, så skal alle velfærdsydelser jo gives til alle!

SIg mig, hvad har de puttet i kaffen?

Anders Reinholdt

Hvis argumentet i artiklen holder - at de mere velstillede rent faktisk skulle vise sig at arbejde mindre - så synes jeg at forslaget skal vedtages.

Det kunne være første skridt på vejen mod en human og nødvendig arbejdsdeling, og det ville give de nyuddannede unge en reel chance for at komme ind på arbejdsmarkedet.

Og de velstillede? De ville få mere tid sammen med deres børn!

Hvem er det egentlig der taber ved dette udover de virksomheder, som ønsker at trykke lønnen og presse medarbejderne udover stressens afgrund?

randi christiansen

Så hvis Informations journalister kender deres besøgelsestid, så får de stillet det spørgsmål til nogen relevante personer - Lars Andersen f.eks. : Vil det ikke snarere være hensigtsmæssigt at nogen går ned i arbejdstid, så flere ledige kan komme i arbejde ? Så vidt jeg har forstået er der også stor ledighed hos akademikere, som jo burde være nemme at omskole, hvis ellers det er det, som er problemet ? Hvad er problemet - må vi få et svar !

@ Niels Uldall Hansen.

Du rammer hovedet lige på sømmet: Det kan ikke betale sig at arbejde, hvis det alligevel ender med bare at koste i form af en ekstra skat. Og det vil det være hvis man ikke kompenserer i topskatten. Det grinagtige er at det ikke vil koste noget da de penge som tages fra topskatten jo netop bør svare til hvad man fjerner i form af børnecheck. Ergo går det lige op. Og hvorfor skulle en topskattebetaler som alt andet lige arbejder mange timer yde en ekstra indsats hvis det alligevel bedre økonomisk kan betale sig at holde igen ? Nej vel.

At førtidspensionisten skal betale for at tjene ekstra, tja, var ideen med førtidspension ikke at vedkommende var pensionist? Selvfølgelig skal vedkommende da trækkes i pensionen. Vi vil jo gerne have at folk arbejder, men skal du have løn og pension fra staten på samme tid . I en ideel verden nej.

Aslak Stage og Niels Uldall Hansen:

Indebærer jeres synspunkt ikke, at alle sociale ydelser skal udbetales til alle, uanset om de har brug for dem eller ej? Alternativt, at alle de sociale ydelser, man ikke får, skal kompenseres i topskatten?

Endvidere: Forklar venligst, hvorfor det er vigtigt at give de rige et økonomisk incitament til at arbejde, mens det ikke er vigtigt i forhold til førtidspensionisterne?

Før i tiden var det såre enkelt. Alle borgere arbejdede efter bedste evne og muligheder, og tjente penge til livets fornødenheder og fornøjelser.
Gik det galt, hjalp nærsamfundet ledet af præsten.
Gik det stadig galt flyttede man på fattiggården og mistede forøvrigt sin stemmeret (mændene, for kvinder var i forvejen ikke inkluderet i demokratiet).
Vi er i ca1880.

Siden gik det slag i slag med 3-4 sociallovgivninger, afsluttende i tresserne med at alle borgere nu fik socialhjælp med statens milde hånd.
Da de vise politikere godt kunne se at der var noget helt galt, trak staten penge tilbage igen med den anden hånd ved skat på flid. Jo mere man tjente, jo højere procent.
Samtidig gav man fradragsmuligheder på en række felter.

Her står vi nu. Med et uoverskueligt system, hvor retfærdigheden er forsvundet i bureaukratiske tåger.
Hvor snyd og andre lovlige snedigheder florerer.
Hvor kampen for tilværelsen ikke går gennem, det jeg beskriver i starten, men gennem socialkontorets snørklede gange.
Hvor de der har arbejde ikke vil dele.
Hvor..............
Og hvor debatørerne løber vild i teoritiske argumenter.
Jeg bliver ked af det !

Leo Nygaard, der er en grundlæggende fejlagtig præmis i din udfoldelse: at flid og virkelyst er en værdi i sig selv! Det er at gøre arbejdet til tidsfordriv fremfor løsning af vitale, endelige opgaver. Man straffer ikke folk ved at lade værdien af deres arbejde dække omkostninger for dem, der ikke er brug for, det er næppe deres eget valg - og desuden er de, eller ville under gunstigere lovgivning være, beskæftiget med andet, ikke prissat aktivitet. At folk alene bedømmes på deres brugsværdi på et marked er en perversion, som vi ikke engang udsætter dyrene for.

Aslak Stage, du vender logikken på hovedet. Sagen er den, at de universelle ydelser gives på den måde, at prisen for dem varierer efter økonomisk formåen. For nogle er det kun en lille klat til kaffekassen, der kommer igen (hvis man er vant til at drikke tilstrækkelig meget og tilstrækkelig dyr kaffe). Nogle andre, der tjener meget mindre eller modtager en oveførselsindkomst bidrager ganske lidt eller slet ikke.
Det er altid en overvejelse, om man skal give overførselsindkomster som et nettobeløb uden skattetræk; men det er jo trods alt sådan, at folk har vidt forskellige økonomiske vilkår, og folk, som f.eks. har stor gæld, kan ikke med rimelighed berøves deres rentefradrag.

Aslak Stage.

Kunne du ikke bare arbejde og glæde dig over at det du tjener og evt. mistede til fællesskabet blev til gavn for mennesker som ikke har dine muligheder,kvalitet,uddannelse og intellekt?

Det kan godt være forslagene og diskussionen omkring en anden ordning ikke ender som alle gerne vil, men kan vi ikke blive enige om at det at give måske gør mere eller lige så lykkelig som at få?

Peter : "Leo Nygaard, der er en grundlæggende fejlagtig præmis i din udfoldelse: at flid og virkelyst er en værdi i sig selv!"
Hvor har jeg skrevet det ? Jeg mener at arbejde (flid og virkelyst) er en nødvendighed. Selvfølgelig er det ikke ligegyldigt, hvad arbejder består i.
Iøvrigt fårstår jeg ikke rigtigt, hvad din kommentar har med min at gøre (Det universelle socialprincip)

Pløj, harv, så, høst og spis.
Plant, fæld, sav og byg dit hus.
Dyrk, høst, væv og sy dit tøj.
Eller få andre til det.
Og byt.

randi christiansen

Leo - Hvad med et lille tankeeksperiment ? Hvis nu du havde magt som agt, hvad ville du så gøre ? Det har du sikkert tænkt over ? Også komprimeret, så det ikke fylder lige så meget som Das Kapital. Hvordan får vi indført det retfærdige samfund ? Er det en umulighed fordi mennesker er på så forskellige udviklingsniveauer ? Eller kan vi snart blive enige om en model, der virker. Man sku tro, det ku la sig gøre - så opfindsomme og dygtige mennesker historisk set trods alt har vist sig at være - månerejser osv.

Sider