Læsetid: 3 min.

Økonomer advarer mod ændring af børnechecken

Hvis de velstillede familier mister børnechecken, mister de også lysten til at arbejde. Sådan advarer en række økonomer, der kritiserer regeringens planer om at regulere børnechecken
Børnechecken gives i dag for alle børn fra 0-18 – og uanset hvor meget forældrene tjener. Det lægger SRSF nu op til at ændre.

Børnechecken gives i dag for alle børn fra 0-18 – og uanset hvor meget forældrene tjener. Det lægger SRSF nu op til at ændre.

Torben Klint

10. januar 2012

Mens de tre regeringspartier åbner for at skære i børnechecken til de rigeste familier, peger en række økonomer nu på, at det vil fjerne forældrenes incitament til at arbejde.

En af dem er direktør for SFI og tidligere formand for Velfærdskommissionen, Jørgen Søndergaard. Han vurderer, at det især vil få de højtuddannede kvinder til at neddrosle deres arbejdstid:

»Fjerner man børnechecken fra en familie med to forældre, der arbejder fuldtid og har relativt høje indkomster, vil det ramme dem som en ekstra topskat oven i den, de betaler i forvejen. I sidste ende vil det betyde, at de har markant færre penge til sig selv,« siger han og peger på, at en familie med to voksne, der eksempelvis tjener to hundredtusinder over den nuværende grænse for topskat, kan ende med at skulle betale 35 procent i topskat i stedet for 15 procent, hvis de mister indtægten fra børnechecken.

»Sådan en familie bruger måske i forvejen en del penge på hushjælp, og for dem vil det blive mere attraktivt at gå på deltid, mens børnene er små,« siger han og gætter på, at det i 99 ud af 100 tilfælde vil være kvinden, der ender med at blive hjemmegående.

Den vurdering er dr.phil. og tidligere leder af Socialforskningsinstituttet og Rockwool Fondens Forskningsenhed, Gunnar Viby Mogensen, enig i. Han peger på, at ændringen vil komme til at virke som en ekstra marginalskat, der vil fjerne familiernes incitament til at arbejde.

»Hvis man har et mål om, at man gerne vil have flere i arbejde, så skal man tværtimod sænke skatten på arbejde for dem med høje og mellemindkomster. Det har en lang række eksperter tidligere peget på,« siger han og henviser til, at Skattekommissionen med Carsten Koch i spidsen nåede frem til samme konklusion tilbage i 2008.

Ressourcestærke

Professor i nationaløkonomi ved Aarhus Universitet og tidligere økonomisk vismand Nina Smith hæfter sig ved, at en regulering af børnechecken heller ikke nødvendigvis vil have den ønskede effekt. Hun vurderer, at en familie eksempelvis kan vælge at gå ned i arbejdstid og klare sig med en lav indkomst, mod at de får børnepenge.

»På den måde kan der sagtens blive tale om familier, der modtager børnechecken, selv om de er ressourcestærke«.

Alligevel hilser Nina Smith debatten om børnechecken velkommen. Hun mener, at det efterhånden står klart, at velfærdsstaten bliver for dyr at bevare i sin nuværende form.

»Børnechecken har været en af milepælene for den universelle velfærdsstat, men de seneste 10 års udvikling med globalisering og åbne grænser gør det svært at bevare velfærdsstaten, som den er i dag. Derfor er det nødvendigt med en debat om, hvor mange universelle ydelser vi skal have,« siger hun.

Nyt skattesystem

Tidligere overvismand og nuværende økonomiprofessor på Aarhus Universitet, Torben M. Andersen, kan også sagtens se ræsonnementet bag forslaget, fordi det vil spare staten for mange penge, hvis børnechecken fremover bliver målrettet bestemte familier. Han er dog enig i, at de familier, der mister børnechecken, automatisk vil få en højere marginalskat, men den kan regeringen vælge at minimere, hvis de laver tilsvarende ændringer i resten af skattesystemet.

»Indtil videre ligger det i regeringsgrundlaget, at man vil lave nogle ændringer i skattesystemet, som kan skaffe flere penge i kassen, og derfor må man forvente, at regeringen følger op med noget, som betyder, at den samlede pakke styrker incitamentet til at arbejde. Det kan eksempelvis være omlægninger, som sænker skatten på arbejde,« siger han.

På længere sigt kan afskaffelsen af børnechecken dog alligevel godt vise sig at få negative konsekvenser, vurderer Nina Smith. Det hænger sammen med, at et af velfærdsstatens grundvilkår vil være forsvundet.

»Den skandinaviske velfærdsmodel er jo blandt andet lykkedes, fordi vi alle sammen ved, at vi får noget igen for den høje skat, vi betaler — og det gælder også middelklassen. Hvis det på længere sigt kun bliver dem med lave indkomster, der får noget af staten, så er det ikke sikkert, at solidariteten rækker så langt,« siger hun og tilføjer:

»Det kan betyde, at middelklassens vilje til at betale så høj en skat langsomt forsvinder.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Randi - Du prøver at provokere mig til at komme med en hel programerklæring.
Du får den korte version :
Medlem af Retsforbundet, herunder Retsliberalismen.
Så kan du jo selv søge de oplysninger, du har lyst til.
Her blot et par personlige stikord :
Fælles eje af jorden og dens resourser.
Privat ejendomsret til det menneskabte.
Modvækst og antimaterialisme.
"Dynamisk ligevægtsøkonomi"
Samfundsindtægter fra afgifter på brugsret til jord og resourser, istedet for skat på flid (på arbejde og på virksomheder), som jeg kalder "Naturskat".
Basisydelse (borgerløn) erstatter alle nuværende overførselsindkomster.
Personlig frihed under ansvar.
Minimal stat.
Reguleret kapitalisme.
Modvækst og antimaterialisme.

Hvad jeg lige kan brainstorme her fredag formiddag.

Jeg glæder mig over at have et arbejde og at være en del af et samfund, som sørger for at der er et vist sikkerhedsnet under de mennesker, som står i en svær situation og at vi har dagpenge og flexicurity.

Det jeg ikke forstår er at det kan være så svært at forstå at hvis jeg skal arbejde mere end jeg gør i forvejen, så skal der være et incitament og ikke et valg mellem at lade være med at arbejde mere fordi jeg så har adgang til børnecheck eksempelvis eller fordi jeg beskattes uforholdsmæssigt hårdt i forhold til den arbejdsindsatas jeg yder.

Det giver sig selv at jeg så vælger at holde tilbage med arbejdet og vælger børnechecken.

Det som dog undrer mig mest er at folk herinde er så bange for at forsøge at lave forandringer og se om det virker. Det går rimeligt let hen over hovedet på folk,at en topskattelettelse som finansieres af tilsvarende nedskæring i børnechecken, ikke koster andre noget da 1 minus 1 giver nul. Og det økonomiske incitament man giver topskattebetalere, er at de slipper for at arbejde tre timer for at tjene 100 kr efter skat og i stedet kun skal arbejde to timer. (Et eksempel)

Tværtimod kan fordelene være at folk som er påvirket af topskatten netop derved arbejder mere hvilket medfører større provenu til statskassen, flere arbejdspladser samt dæmper lønpresset, som er ret voldsomt,da man skal kompensere for topskatten.

Og mht. førtidspensionisterne, så er det at sammenligne æbler og pærer. Og i min verden er der noget galt, hvis folk får ydelser fra staten og samtidig tjener penge. En ydelse fra staten skal være fordi du har behov og ikke blot fordi du har en bestemt alder eller lignende.

Og inden jeg bliver skudt i skoene at jeg er ude på at udslette velfærdsstaten og skider på de svage i samfundet, så nej, tværtimod.

Jeg er ude på at forandre det samfund fordi det befinder sig i en krise værdimæssigt og økonomisk.

Værdimæssigt er det i krise, fordi folk ikke tager ansvar for at staten ikke bare er en stor herreløs pengekasse, der bare kan bruges af.

Det er alles. Og vi må alle tage ansvar for det og ikke bare sig at det er de rige der skal yde mere eller pensionisterne, de studerende, de grønne , de blå, de røde og så videre. Det er alles ansvar.

Det kræver forandringsvilje og lysten til at smøge ærmerne op. Samtidig kræver det også at vi holder op med hele tiden bare at kræve fra staten. Hvis vi endelig skal kræve noget fra staten så skal det være at den holder styr på vores penge og ikke kammer over i overforbrug og spild.

Og til sidst: de fattige får det ikke bedre af at de rige ikke tjener penge og har et incitament til at tjene det. Det er absurd at folk ikke kan se at staten Danmark er kammet over i afgifter og skatter som ikke kan gennemskues, ikke giver plads til at der kan skabes job (til for eksempel de ufaglærte), giver splid i samfundet, fordi alle bare kræver mere fra fælleskassen og ene og alene giver job til folk som sidder og administrerer.

Det er i alles interesse at der skabes reformer som skaber gennemsigtighed og stopper den del af omfordelingspolitikken som er ligegyldig.

Og derfor forstår jeg ikke hvorfor at folk er så krigeriske over for at man prøver at reformere, specielt fordi det kan ændres igen hvis det viser sig at være en fejltagelse.

I mine øjne har vi flere interesser til fælles end modsat. Men måske er jeg bare blåøjet.

Aslak Stage.
Jeg anbefalede dit indlæg på trods af at jeg ikke umiddelbart er enig, men du argumenterer godt og helt ud fra det som jeg tror mange står for. Jeg har så et andet syn på menneskets søgen, men det kan vi lade ligge her.

Viggo Okholm.

Tak for det. Og i lige måde.

Godt med en god debat hvor det er substansen det handler om og ikke personfnidder.

God weekend

Frank Klevenhaus

Tænkt situation:
" Til lykke med stillingen. De forfremmes hermed da vi har brug for Deres ekspertise.Lønnen sættes op."

Svar: " Nej, det vil jeg ikke, for så nedsættes børnepengene. Giv bare den spændende stilling til den anden ansøger."

Er det ikke kun økonomer der tænker sådan?

Til Frank Klevenhaus.

For at følge din logik, så kan vedkommende jo bare sige tak til stillingen og nej tak til lønforhøjelsen.

Forsimplinger i den stil viser bare igen at vi hænger fast i nogle diskussioner som er ligegyldige.

Hvor er helhedsbilledet? Til helhedsbilledet hører økonomer fordi det drejer sig om penge om du vil det eller ej.

Og så handler det om at prøve at være konstruktive istedet for bare at pege fingre af. Og, undskyld mig, men det er det du gør, Frank Klevenhaus.

Kære Aslak, jeg tror du er et begavet menneske, der kan indse, at det må vække undren, når du på den ene side skriver:

"Og i min verden er der noget galt, hvis folk får ydelser fra staten og samtidig tjener penge."

- og på den anden side argumenterer for, at de, der har de højeste indkomster, enten skal modtage børnepenge eller kompenseres for, at de ikke gør det. I begge tilfælde er der tale om en ydelse fra staten.

Vil du ikke nok forklare, hvordan det hænger sammen set fra dit synspunkt?

I bør focusere på at universelle ydelser har udløst (progressiv) skat for udligningens skyld. Det har logisk set presset lønninger i vejret i løbet af de sidste årtier.
Derfor er det svært at skrue udviklingen tilbage.
Hvis omfordelingscirkusset skal afvikles må lønnen nedsættes i takt med skattenedsættelserne.
Altså så vi har den samme nettoløn efter manøvren.
Eller sidder vi fast i sumpen.
En opogave for trepartsforhandlingerne.
Selv gamle Thomas Nielsen, LO-boss, sagde engang : Hvad nytter det at vi får mere i løn, når de tar` det hele i skat. (ikke ordret)

Martin Haastrup

1.

1. Dejligt at opleve at diskussionen stadig holdes i live - og på et så sagligt argumenterende niveau som muligt.

2. Jeg kan også delvis anerkende Aslaks kommentarer, men også kun delvis - derfor satte jeg min papillion hos Viggo istedet.

3. En social ydelse er ikke at opfatte som en vare-bytning Staten yder til borgeren, på samme måde, som en arbejdsgiver udbetaler løn som varebytning for hans arbejdskraft.

(At hans arbejdskraft så heller ikke bør ses på, som en vare, er endnu en diskussion - se f.eks. ovre på tråden om 'kritik af vulgaritet og grådighed' - hvor jeg henviser til med links og formulerer selvstændigt, dels direkte bringer nogen korte citater fra Dr. Rudolf Steiners 'Social Tregrening')

Men sådan ser man i dag på sociale ydelser (Pga. VKO’s liberaliserings-propaganda oa…som har smittet store dele af venstrefløjen og den ny regering oma…) De er/påstås at være at betragte som varer, som staten ’sælger’ til sine borgere. Forudsætningen her er også falsk, fordi borgere så således skulle kunne købe sig ret til denne sociale vare-ydelse via skatten. => Den falske forestilling, at (kun) de som betaler skat skulle have større ret til sociale ydelser, f.eks. børnechecken, uagtet deres indkomstforhold end kontanthjælpsmodtageren ret til sin kontanthjælp (og børnepenge).

Fejlen er den at også her er der sket er den, at denne RET, retten til at modtage sociale ydelser, f.eks. børnepenge, kontanthjælp heller ikke er, at sammenligne med en vare. Denne RET er ikke en ret som afgøres på samme måde som retten til en bestemt vare afgøres ved simpel bytning af en mod en anden, eller den pengetransaktion som så svarer til den vare der byttes, værdi.

Sociale ydelser ’koster’ ikke noget for dem, som modtager dem. Retten til at modtage dem afgøres udfra et helt andet kriterium end den ret, som følger ved simpel vare-bytning. Der er tale om to helt væsensforskellig rets-forhold.

Det betyder altså i praksis – hvis man betragter det, at betale skat, som pr automatik skulle være en betaling for, et køb af ret til at modtage sociale ydelser – at det egentlige sigte med Socialstaten og dens ydelser, bliver det modsatte. => 2.

Martin Haastrup

2.
Når retten til sociale ydelser bliver gjort til en vare som man køber via skatten – bliver også socialstatens ydelser forvandlet til varer, som kun de som betaler skat har ret til => Forestillingen om de sociale nasserøve som intet yder til samfundet og dén sociale kræftsvulst/akkumulering af fejlforestillinger.=> Nedlæg socialstaten og i den dur-rigid -retorik

Men socialstatens ydelser er ikke og bør ikke være, eller ses på, at skulle fungere, som en simpel købmandsbutik, der bør i sagens logik, ’retfærdigt’ favorisere (kun) at sælger sine varer til dem, som i forvejen har indbetalt på a’contoen.

Tværtimod! – jo. 8-)

Men det ville neo-liberalisterne gerne have og specielt Fogh med sin ’fra Socialstat til Minimalstat’
Og man må desværre sige, at det er lykkedes over al forventning.

Også kontanthjælpmodtagere især – det vidner utallige artikler om her på Information – bliver betragtet, på et falsk grundlag som pludselig uretmæssige modtagere (dovne nasserøve, nyderne, som ikke yder noget til ’samfundet’ oma.)

Men igen – retten til at modtage sociale ydelser er IKKE en ret man ’køber’ over skatten. Det sociale system, Socialstaten er ikke ren ’rettigehdsbutik’.

Men det tror folk i dag. De ved bare ikke at de tror det. For Danmark er i mange år, også før Fogh, det gennemsyrer hele det kapitalistiske system, blevet set på, som en stor købmandsbutik. Det økonomiske lokomotiv og i den-dur.

Måske skulle det blive så ekstremt fatalt, for at vi kunne begynde at overveje om konsekvenserne af denne fejlagtige og ensidige anvendelse og overføringer at købmændstænkning på alle forhold mellem mennesker mere eller mindre?

Alle ved godt den er gal – men ingen ved hvorfor. Vi har vænnet os til det. Det har været sådan lige siden kapitalismen og den socialstat blev indført. - Betragtningen af rettigheder til at modtage sociale ydelser, som en ret, en vare, man køber over skattebetalingen.

Virkeligheden omkring sigtet med socialstaten var det stikmodsatte. Den skulle netop gøre op med den forestilling at kun de som havde penge og dermed havde ret, havde råd. (til ’goder’ – og andre rettigheder, som feks. ’stemmeret’ – retshjælp - osv)

Jeg vil klart anbefale folk at læse Dr. Rudolf Steiners ’Sociale Tregrening’ – jeg kan kun se at netop hans udredninger, dels forklarer og begrunder krisens symptomer – men også anviser veje, mål og midler til at afhjælpe dem. Trods skriftet er næsten 100 år gammelt. Det skrift er alene årsagen til at jeg kunne formulere ovenstående og jeg håber at jeg har fået det skåret så tydeligt ud, at enhver kan forstå den simple sunde logik i det.

Tak for ordet. Og fortsat god debat.

Haastrup - jeg kan fuldt ud tilslutte mig din udredning og konklussion.
Dog anbefales at forenkle budskabet, hvis du her og i andre sammenhænge vil nå befolkningen.

"Alle ved godt den er gal – men ingen ved hvorfor."
Der er mange, der ved hvorfor.

Okholm : "men det kan vi lade ligge her."
Nu bliver jeg nysgerrig. ??

.

Frank Klevenhaus

Til Aslak Stage,

Da jeg gik på 1.årsprøve på politstudiet, skrev min underviser en dag på tavlen:
"Mennesket skal ikke leve af brød alene." Lukas 4.4

Ikke alt kan reduceres til gold nyttemaksimering.

I mit tænkte eksempel forudsætter jeg netop, at man er glad for de nye udfordringer ( en overlægestilling, professorat , salgsdirektør osv. ) og jeg ville gerne se den der sagde nej til sådanne stillinger med henvisning til problematikken i denne debat. Det var såmænd bare min simple ide, som du åbenlyst tager meget ilde op.

Nu ved jeg ikke hvor man evt. har tænkt sig at lægge grænsen for børnepenge og hvordan det skal gennemføres i øvrigt. Men det ved du åbenbart, siden du antager at der er 100% reduktion?

Jeg kan da sagtens følge økonomer, når de advarer om motivationsfælden, eller incitamentsstrukturene mht. opbakning til velfærdsstaten.

Jeg mener blot ikke at en spændende debat om velfærdsydelser kan afgøres på en lommeregner.

Men jeg tager måske helt fejl?

PS : vi modtog 21168kr. sidste år i børnepenge, hvilket svarer til 1764 kr. pr. måned.

@ Niels Christian Sauer.

At modtage en ydelse i form af en børnecheck er et fast beløb du modtager fra staten.

At betale skat er en variabel afgift på det du indtjener.

Det er to forskellige ting. De kan ikke sammenlignes.

Effekten af at fjerne børnechecken fra topskattebetalere uden at skatten ned, vil derfor modsvare at man i realiteten sætter skatten op for dem og derfor er det fornuftigst at sætte topskatten ned tilsvarende. Specielt fordi som jeg skrev ovenfor det koste nul kroner, 1-1 er lig nul.

@ Frank Klevenhaus.

Tja, jeg læste det anderledes, for du forklarede ikke at det var det du mente. Havde du forklaret det, så havde jeg kommenteret anderledes. Jeg er ikke tankelæser.

Og hvor skriver jeg at det handler om reducere det til gold nyttemaksimering?

Debatten handler om effekten af en økonomisk ydelse og det at fjerne den.

Det handler om økonomi. Ikke om børnechecken er amoralsk, korrekt, perfekt, nyttesløs eller lignende.

Det er en anden diskussion og ja den er vigtig, men den hører ikke til her.

Forstår jeg din logik korrekt, så er din tanke at da topskattebetalerne alligevel er interesseret i de spændende jobs, så vil de ikke skele til at en lønforhøjelse og mere ansvar, kan medføre at de skal arbejde betydeligt mere for at have det økonomiske råderum og frihed som de havde før, til at kunne gøre som de vil og samtidig kan sammenligne sig med andre som tjener mindre, men i realiteten har samme rådighedsbeløb efter skat og diverse ydelser. Så derfor vil folk gerne finde sig i at arbejde endnu mere uden at få noget for det? Det er bare glæden som driver værket? Det er det jo i høj grad i forvejen sådan som skattesystemet er skruet sammen. Så jeg tager mig ikke af det hvis man fjerner børnechecken helt eller delvist og derved bliver beskattet hårdere fordi jeg knokler?

Og nej, jeg ved ikke hvad politikerne har tænkt sig at gøre. Jeg foreslår at man reducerer 100% for topskattebetalere mod reduktion i topskatten, fordi det er nemmest og fordi det ikke koster noget.. Og det er det som artiklen netop handler om.

Jeg er fuldstændig enig i at debatten om velfærdsydelser ikke alene handler om økonomi(din lommeregnerhenvisning, formoder jeg), men artiklen handler om børnecheck og den økonomiske effekt ved at regulere på den.

Derfor forholder jeg mig til det.

Skal vi brede feltet ud, så lad os blive enige om hvad det er vi diskuterer, i stedet for at blande æbler, pærer, bananer og meget mere sammen i en stor pærevælling.

Hele problemet ligger i den falske præmis: incitament til at arbejde mere. Jamen, vi skal ikke arbejde mere, vi skal arbejde mindre - til gengæld skal meget af det, vi i dag betragter som endog højtlønnet arbejde overgå til sektoren for forlystelse, hvor de hører hjemme.
Hvis vi har et problem i vort samfund, er det alt for mange varer til alt for få penge. I modsætning til gængs visdom, er det ene betydningsfuldt, det andet nærmest en vits.

randi christiansen

Leo – Som sagt, så forventede jeg netop ikke en hel programerklæring, men et forsøg på at komme ind til hvad du – og andre – ser som kernen af problemet. Og tak for dit indlæg, som jeg bestemt sympatiserer med – måske ligefrem så meget, at jeg kan kalde mig retsliberalist. Det er jo netop tanken om det uhensigtsmæssige i privatkapitalisering på og indbyrdes konkurrence om biotopens fælles ressourcer, som optager mig.

Jeg mener virkelig, at vi kan komme langt med genopretning af vores degenererede samfund efter de retsliberale retningslinier, men processen med omstilling og tildeling af arbejdsopgaver vil – som det også siges – blive svær og tidskrævende. Naturligt nok, når man har fjernet sig så langt fra fornuften.

Jeg kunne dog godt tænke mig at få følgende uddybet :

” Samfundsindtægter fra afgifter på brugsret til jord og ressourcer” Hvorledes fastsætte størrelsen af disse afgifter ?

Her, mener jeg, kommer de økologiske økonomer på banen med deres forskning i ligevægtsøkonomi – og måske ligefrem andre forkætrede samfundsfilosoffers tanker om retfærdig og hensigtsmæssig ressourceadministration ?

Efter at have læst om retsliberalismen kan jeg fuldt tilslutte mig. Det er indlysende rigtigt og kræver ikke årelange, svært tilgængelige studier.

Det har altid været en svær kamp, at få de besiddende – den 1%, som de nu vha Occupy bevægelsen er blevet identificerede til at være – til at opgive deres uretmæssige privilegier. Menneskeheden kæmper for sin overlevelse – der er mærkelige, destruktive kræfter i spil for at forhindre det indlysende rigtige i at ske.

@ Aslak Stage

Jeg kan kun forstå dig sådan at du mener, at børnepengene til de højtlønnede bør betragtes som en fuldt ud berettiget og velbegrundet social ydelse, hvis evt., bortfald derfor skal kompenseres med skattelettelse?

Hvordan får du det til at hænge sammen med denne udtalelse: “Og i min verden er der noget galt, hvis folk får ydelser fra staten og samtidig tjener penge.”?

Burde børnepenge ud fra denne holdning ikke fra starten have været indtægtsbestemt?

Og hvis ja, skal fejlen så aldrig rettes?

Frank Klevenhaus

Aslak,
Du har ret i at debatten løber i for mange retninger, men det bliver nemt sådan i en problemstilling som denne, hvor skat, incitamenter, ydelser og velfærd, er i spil.
Min bemærkning om nyttemaksimering -og mit indlæg i øvrigt - er blot møntet på det teoretiske udgangspunktet for påstanden om, at "velstillede mister lysten til at arbejde".

Jeg tror gerne de vil arbejde, men de bliver også skide sure over den inddirekte skattestigning.

Frank Klevenhaus

Hov, sidste linje røg ud:
Der skulle have stået:

Jeg tror gerne de vil arbejde, men de bliver også skide sure over den inddirekte skattestigning.
Men er det nødvendigvis det samme?

Jeg havde også den opfattelse, at vi skal holde os til det emne, der er oplægget. I praksis viste det sig hurtigt at være umuligt.
Vi kommenterer ud fra hver vores ståsted og det kunne være ganske praktisk at at vi kendte et minimum til disse ståsteder.
Jeg startede her for et par år siden med at indføre et kort cv med billede.
I en given anledning bad jeg andre gøre det samme , men nej, modstand. Det gjorde, at jeg slettede mit og erstattede min fysionomi med mit grinene barnebarns. Sammen med en sarkastisk, morsom bemærkning.
Der er ingen af de ca 15 på denne tråd der har udnyttet muligheden for at præsentere sig.

Når så Randi spørger om min holdning, forstår jeg det godt og svarer kort som det fremgår ovenfor. Det betyder at I andre bedre kan læse mine indlæg.

Der er ærkesocialister, der taler som en dogmatisk lærebog, så der ikke er nogen tvivl om hvor de står. Rart nok. Så er det nemmere for mig at opponere.
Andre slører deres ståsted og vi skal lege gemmeleg.

Filosoffen Albeck sagde for et par år siden i Deadline : Enhver, der deltager jævnligt i den offentlige debat, har pligt til at fortælle, hvem han selv er.
Den tog jeg til mig.

Beklager dette er helt udenfor emnet.
Eller er det nu det ??

PS : Randi jeg vil ikke uddybe Retsliberalismen ydeligere. Det er ikke emnet.

randi christiansen

Leo - ok, jeg leder videre i deres materiale.

Det er måske ikke emnet at gøre rede for diverse ideologier, men man kan da godt med udgangspunkt i sin reference diskutere specifikke problemer såsom : hvorledes nå frem til den rette størrelse på afgiften til fællesskabet ? Tænk på fx ordningen med A.P.Møller om Nordsøolien, som vist helt tydeligt for de fleste er en temmelig dårlig forretning for fællesskabet.

Som jeg ser det, drejer samtalen sig om administrationen af vore fælles ressourcer – her i form af børnechecken. Når selv EL´s Pelle Dragsted går ind for bevarelsen af den udfra betragtningen om, at den skal være en såkaldt universel ydelse og ikke en almisse, siger det mig, hvor afsporet samtalen er. Så kan ikke engang EL se, hvor hunden ligger begravet : i den manglende fri og lige adgang til de fælles ressourcer.

Derfor synes jeg mit spørgsmål er relevant og essentielt.

Til Randi Christiansen:

"i den manglende fri og lige adgang til de fælles ressourcer."

Den mangler jo ikke. Vi har allesammen lige adgang, men den kræver en indsats. Hvad vi som udgangspunkt ikke har, er adgang uden indsats.

Overførselsindkomster laver så dette lidt om, så man har nogen adgang i form af penge, men altså uden indsats.

Du nævner selv Nordsøolien og får det til at lyde som om A.P. Møller har eneret til denne. Det har de ikke, der er i øjeblikket 10 aktører i Nordsøen hvoraf Shell er den største, hernæst A.P. Møller og Chevron på tredjepladsen.

Med undtagelse af staters territorier er der ikke nogen begrænsninger for tilgangen til Jordens resourcer, men det kræver en indsats, og taler vi Nordsøolie, så er det en temmelig omsiggribende indsats.

@Erika Grann

Er dit svar til Randi her ikke for nem?
Jordens ressourcer er vel menneskehedens eller alle levende væseners? Vi har ikke bedt om livet,men nu vi har fået det bør vi hver især vel have nogenlunde lige muligheder.Hvad er indsats? alle bør vel yde efter evne og uanset så ved vi at alle ikke får det samme til gengæld materielt set, det "beskidte" arbejde betales ikke lige så godt som spekulationens eller intellektets

Er det rimeligt at de som ikke har de samme evner intellektuelt skal have mindre end dem som har?
Lige nu diskuterer vi så et mindre problem,nemlig om "stakler" med en indtægt på mindst 1n halv million evt. skal have mindre til deres børn end dem under.

Sider