Læsetid: 3 min.

Økonomer: En social reform er mulig

Der er muligt at sænke skatten på arbejde, og samtidig tilgodese de lavestlønnede. Især beskæftigelsesfradraget og grænsen for topskat er effektive håndtag, siger økonomer, der dog mener, finansieringen bliver sværere at finde
Mænd i kedeldragt, der smører leverpostejmadder om morgen, er dem, der skal have mest ud af reformen, lød det i skatteministerens kronik. arkiv

Mænd i kedeldragt, der smører leverpostejmadder om morgen, er dem, der skal have mest ud af reformen, lød det i skatteministerens kronik. arkiv

Kristine Killerich

20. januar 2012

Debatten om en kommende skattereform raser. Og mens økonomer de seneste dage har udtrykt skepsis over for, om det overhovedet er være muligt at lave en fuldt finansieret skattereform, der leverer på de opstillede parametre, når regeringen samtidig afviser at røre ved boligskatten, har Information bedt en række økonomer om at komme med konstruktive bud på, hvordan målsætningerne for en skattereform skal nås.

Regeringens hovedmålsætning med skattereformen er dels at sænke skatten på arbejde markant, gøre det mere attraktivt at tage et arbejde og samtidig sikre en bedre social balance mellem danskere i arbejde.

Ifølge Bo Sandemann Rasmussen, professor ved Institut for Økonomi ved Aarhus Universitet, er topskattegrænsen en oplagt mulighed:

»Et af de helt oplagte håndtag er, at man hæver grænsen for, hvornår man skal betale topskat. Og det tror jeg, man vil gøre. Dermed vil man nemlig sørge for, at lettelserne ikke blot tilfalder dem med de højeste arbejdsindkomster,« lyder det fra Bo Sandemann Rasmussen, der uddyber:

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Dorte Sørensen

Jesper Jespersens forslag om at beskæftigelsesfradraget kan sænkes efter en vis indkomst lyder ret interessant , herved løses problemet med at det skal kunne betale sig at gå fra kontanthjælp til et arbejde (selv om dette argument er ret latterligt, da ingen på kontanthjælp i dag selv har det valg, når de fratages kontanthjælpen hvis ikke de tager et job eller aktiveringstilbud samt er aktivt jobsøgende) Ligeledes bliver det en mindre udgift for samfundet ,hvis beskæftigelsesfradraget er mindre for de højt lønnede.

En anden kilde til at betale for et højere beskæftigelsesfradrag til de lavtlønnede kan være at SKAT får inddrevet de mange uinddragede skatteindbetalinger eller afdække mere skattesnyd. P1-morgen kunne fortælle at alene erhvervslivet snyder for 7 mia. kr., hvis SKAT fik dem ind så var pengene hjemme til en hævelse af Beskæftigelsesbidraget til de lavtlønnede – Socialbedrageri er alle folketingsmedlemmerne jo enige om skal bekæmpes med alle midler så må kampen mod skattesnyd også kunne samle Folketinget.

Jakob Lindblom

Kære alle

Tillad mig at anbefale min seneste blog, hvor jeg netop kritiserer Thor Mögers udspil for ikke kun at øge uligheden, men også at øge presset på lavtlønsområderne, hvilket jo indirekte er det, Jesper Jespersen også siger ovenfor....

Kort fortalt, så vil mester/arbejdsgiver æde skattelettelsen op, når der skabes større ulighed i bunden mellem dem indenfor og udenfor arbejdsmarkedet, og vi vil se en tendens til working poor, som man har set det i andre lande.

Her er linket :-)

http://www.modkraft.dk/blogs/jakob-lindblom/article/sf-skader-de-lavestl...

Venlig hilsen

Jakob Lindblom

Lasse Damgaard

- Hvad med at kikke på skatterabtterne; Befordringsfradragsret og rentefradragsret.

Hvis man gerne vil have folk slipper mindre i skat - så må det opvejes med at folk tager mere ansvar for deres egen økonomi.

Når store og stærke økonomiske befolkningsgrupper kræver at betale mindre til fælleskassen - så må konsekvensen være at det få mindre af samme kasse.
Det vil være oplagt hvis de radikale kommer på banen og gør op med denne -"Borgerlige middelklasse krævementalitet"-

Al den snak om skat og skattetryk SF er forrest fremme i skoene med, gør mig ulidelig trist til mode.
Det er vel sådan, at også SFere har en lang skolegang bag sig. Faktisk troede jeg, sådan har det ihvertfald været, at SFere almindeligvis forholdt sig lidt mere analytisk engageret til verden omkring. Men sådan er det ikke længere. Om nogen har partiet ændret - ikke blot politik - men også holdning - etik - efter indtrædelse i regeringen.
Det er jo nu engang sådan, at skattetrykket betyder mindre, desto mere 'man' tjener.
For kunne have en 'normal' tilværelse i dette samfund, hvor man kan tage del - om end begrænset - i de tilbud der er i samfundet, skal indkomsten ligge på 22- 25.000 kr. om måneden.
Så er der råd til en nogenlunde bolig, en lille bil, en enkelt ferie, lidt sund kost og fladskærm og computer og lidt indkøb af kvalitets fødevarer en gang imellem.
Ikke det store. Budgettet vil stadig være meget stramt. Men egnentlig fattig, kan man vel ikke siges at være (fattigdom måles selvfølgelig altid ud fra den kultur - det samfund - som man er en del af).
Ganske anderledes sorgløst er det hvis man tjente 100.000 kr. om måneden.
Og det er netop her hvor det bliver ulidelig trættende at høre hykleriet hos de vellønnede SF ministre med udsigt til ministerpension tale om skattetryk.
Tjener jeg en million om året og betaler 50% i skat, er der forsat omkring 40.000 kr. til udbetaling om måneden.
Tjener jeg 100.000 kr. og betaler 50% i skat er der til gengæld kun 4.000 kr. til udbetaling om måneden.
Selvfølgelig kan regnestykket sættes op på andre måder. Bundfradrag kan indregnes. Topskat kan indregnes og rentefradrag, pensionsindbetaling og andre skattebegunstigelser kan indregnes.
Men det vil ikke ændre billedet: Jo mere man tjener desto større chance er der for være en del af samfundet og skattetrykket har stor betydning for den disponible indkomst.
Skal dem som tjener mest, i dette samfund så også betale mest i skat?
Betragtningen hænger selvfølgelig sammen med, hvordan vi betragter nationalstaten.
Er det et samfund eller er det en tumleplads for kapitalfonde, grådighed og primitiv politisk ledelse?
Idag er mere end halvdelen af befolkningen på overførselsindkomster fortælles det.
Så vi nærmere på dette, ville tallet sikkert være 80- 85%.
Der er jo ingen indkomster, hvis bønderne stopper med at dyrke jorden eller betonarbejderen støber fundamentet til huset.
Der sker intet overhovedet, hvis der lægges 10 millioner på en mark, før bonden eller jord- og betonarbejderen kommer. Alle indkomster udspringer af den praktiske virksomhed i samfundet.
Idag er der altså ca. 80- 85% af borgerne på overførselsindkomster.
Egentlig et ligegyldigt tal fordi spørgsmålet er ene og alene og virksomheden i samfundet dækker borgernes behov. Er sundhedssektoren god nok. Fødevarene og boligerne? Får vi dækket vores behov for restution osv.osv.?
Skulle der mangle noget, er der ca. 200.000 arbejdsløshedsforsikrede, som er klar til tage fat. Foruden de 100- 150.000 arbejdsløse, som ikke er forsikrede.
Skulle der mangle noget, er der daglig godt 300.000 mennesker som kunne bidrage med dække behovet.
Men istedet tale SF om nedsætte skattetrykket så folk fik lyst til at arbejde mere.
Så dem i arbejde gav den en ekstra tand.
Tydeligere kan SF vel ikke sige, at partiets støtte til de ledige vil være tilskud til et Randersreb.

Mads Kjærgård

Jeg tør næsten vædde med at Thor om føje år er medlem af enten LA eller Venstre, manden er en karrierepolitiker og han vil gøre hvad som helst, hvis det fremmer ham selv. Verdenshistorien har set i tusindvis af eksempler på sådanne folk, som altid bagefter har sagt "Ich habe nur Befehle befolgt"
Jeg ved ikke hvordan man skal skære den økonomiske lagkage og der kan være nødvendigheder, men det ville klæde en SF´er i det mindste udtrykke forståelse for de der har mindst her i samfundet, personligt finder jeg manden skræmmende, det er en superbureukrat som tænker i planer, skemaer, modeller, men som ikke bekymrer sig om mennesker, præcis som....., nå jeg vil ikke være for grov her. Tak til Willy for et godt indlæg forøvrigt!

Til Willy Jensen:

Godt indlæg.

Generelt til dette emne:

Den situation vi har idag, hvor det er meget svært at overskue hvor meget forskellige grupper i samfundet betaler til den samlede samfundskasse betyder, at mytedannelser vil være udgangspunktet for næsten alle diskussioner. Det er ligemeget om myten handler om de fæle kapitalfonde eller de dovne kontanthjælpsmodtagere.

I praksis får vi allesammen en masse: Lægehjælp, uddannelse, sikkerhed, ældrepleje, biblioteker, børnepenge og så videre. Vi betaler også allesammen en masse: skat (selvfølgelig), moms, afgifter på stort set alt, brugerbetaling på visse områder. Hvor meget hver enkelt betaler og hver enkelt modtager fortaber sig i denne uigennemsigtige jungle, der - i min optik - efterhånden har nået et omfang der gør at ligegyldigt hvad en politiker siger kan man lave beregninger der enten understøtter eller forkaster udmeldingen.

Det kunne godt trænge til at blive gjort anderledes. Det ville og ikke andet give os større mulighed for at diskutere det samme fremfor ti forskellige detaljeringer af et samlet uoverskueligt hele.

@Willy Jensen
"Det er jo nu engang sådan, at skattetrykket betyder mindre, desto mere ‘man’ tjener."

Man skal have gået meget længe i skole for at tro på det vås.

Forskerordningen er et strålende argument for det modsatte.

Hvorfor i alverden skulle venuddannede mennesker (danskere såvel som mennesker med anden nationalitet) tage en uddannelse og et arbejde i Danmark, hvis de får konfiskeret størstedelen af deres indkomst.

Vi lever i 2012 og mennesker flytter sig efter hvor deres muligheder er størst.

Det bliver mere og mere almindeligt at høre studerende sige, at de hellere vil flytte til Berlin og London efter arbejde, end at bosætte sig uden for universitetsbyerne.

Det er både hurtigere og billigere at flyve til Stockholm fra København end at køre i tog fra København til Ålborg.

Jeg ved efterhånden ikke om venstrefløjen ikke er mere forstenet i kolonihaveidyllen end Dansk Folkeparti.

Mads Kjærgård

Vi betaler til den fælles kasse, men er det ikke et gode? Ingen ved hvordan ens liv falder ud, det er jo en slags forsikring, måske får du brug for den måske ikke! Tænk hvis kunderne i et forsikringselskab begyndte at forlange garanti for, at ingen af de andre kom til at få mere ud af deres indbetalinger end dem selv. Det er jo The veil of ignorance som gør, at vi grundlæggende accepterer at betale, men hvis man som Thor begynder at antyde, at folk selv er skyld i deres ulykker og at de ikke kan ramme alle, så vil folk jo tænke, at det er ikke mig, det her går ud over. Jeg kan huske engang jeg var til en forelæsning om netop "The veil of ignorance" og der var nogle tilstede som simpelthen ikke kunne forstå det, de brugte tiden på at diskutere om nu ikke den ene person i eksemplet på forhold havde fortjent en større del af kagen og sådan er der mange mennesker, der har det i dag! De kan ikke forestille sig, at de selv går på måsen! Derfor er det vigtigt hvordan politikere italtesætter det her! Et er økonomisk nødvendighed, men noget andet er retrorikken. Helle T talte jo netop om Søren, der havde støvsuget jobmarkedet, men ikke kunne finde arbejde, 2 1/2 efter siger Thor, at det sandelig skal kunne betale sig at arbejde, men HVAD I H..... skal Søren gøre! Kunne Helle og Thor ikke lige fortælle os det! Jeg personligt vil gerne vide det! Så kan de sige vi er ligeglade, fint nok, men lad os få en konkret holdning til et konkret problem, istedet for alt den tågesnak. Nå jeg er lidt mavesur, men jeg synes der er grund til det, jeg havde håbet på forandringer, er medlem af S har bidraget med penge til deres valgkampagne og hvad får jeg? Mere Støjberg! Mere VKO politik, både økonomisk også retorisk!

Dorte Sørensen

Egon Maltzon
Hvem der er mest forstenede ved jeg ikke. Men jeg ser skatteudspillet som en åbning til at tage det hele med. Med andre ord give hele samfundsstrukturen et eftersyn så VI ALLE får en mere sammenhængende tilværelse.
Tiden med lappeløsning på lappeløsning har bare givet mere ugennemsigtighed og med ført megen administrativ bøvl og udgifter.

Fx hvis de lavtlønnede kan få et højere beskæftigelsesfradrag så kan lønnivauet holdes nede og varer og tjenester behøver ikke at stige for så igen at skulle have højere løn . Ligeledes vil mere til de lavtlønnede have en højere forbrugseffekt, som Løkke Rasmussen ofte har efterlyst. Ja kædereaktionen er lang.

Mads Kjærgård

Jaaa, den mere sammenhængede tilværelse gælder jo så ikke for Søren, (ja undskyld jeg hænger fast i ham) Han får ikke skattelettelser, men skal betale mere i afgifter og varer og tjenester stiger jo netop med den nye Finanslov, så hvad du vinder på karousselerne mister du på gyngen. Med hensyn til forstokkehed, så må jeg medgive at højrefløjens stædige hængen fast i at blot du giver skattelettelser til de rigeste, så kommer der gang i økonomi er lige så forstokket. For mig at se, så er der sket så afgørende ændringer i verdensøkonomi og på arbejdsmarkedet at vi skal til at tænke helt anderledes. Forøvrigt tror jeg næppe at topskat er et særligt problem for vore forskere, det er nok snarede den elendige løn de får! Og de helt ekstremt dårlige arbejdsbetingelser, forskning og uddannelse er jo ikke just noget vi prioriterer her til lands! Jo måske i ord, men ej i handling!

Dorte Sørensen

Mads Kjærgård
Overførselsindkomsterne skal naturlig også sikres, det er de svageste jo allerede blevet ved at fattig domsydelserne er opgivet i den nu vedtaget Finanslov.
En gennemgang af samfundets strukturer vil også omfatte overførselsindkomster – herunder hvor lang tid en person kan være på kontanthjælp uden at blive arbejdsparat eller få en førtidspension osv. - eller ændringer i sygedagpengeordningen så syge mennesker ikke mister sygedagpengene før de igen er arbejdsparate osv. for ikke at tale om forebyggelse så folk ikke nedslides mv.. – her er et hav af muligheder, hvis der er politisk vilje.
Ligeledes bør der internationalt arbejdes for bedre løn og arbejdsforhold

Lasse Glavind

@Egon Maltzon

"Vi lever i 2012 og mennesker flytter sig efter hvor deres muligheder er størst."

Faktum er, Egon, at 90% af Jordens befolkning aldrig forlader det land, de er født i, ikke engang på et ferieophold. Af de resterende 10% (som vi tilhører her i Danmark) er det et lille mindretal, der reelt har mulighed for at flytte rundt efter den forjættende kombination af velbetalte job og lav skat.
Det kunne være man på et tidspunkt burde stille lidt flere kritiske spørgsmål til dele af myten om den globaliserede virkelighed for os alle sammen.

Søren Kristensen

Ja, hvor ville det være bekvemt for virksomhedsejerne hvis det ikke kun var østarbejdere der flakkede omkring, alt efter hvor lønnen og efterspørgslen på arbejdskraft p.t, er størst. Sikke et opsving det kunne blive!

Det bliver interessant det her, personligt tager jeg ikke længere nogen i folketinget alvorligt.

Så jeg må tilkendegive at venstre har ret i faneflugten er til skade for landets tilstand, at de så selv står i det til halsen...

Inden valget var venstrefløjen et rygte, nu er det blevet en myte.

Mads Kjærgård

Jamen jeg tror ikke på, at kontakthjælpsmodtagere kommer i arbejde, reformer eller ej! En arbejdgiver modtager ca. 600 ansøgninger til en stilling, står der arbejdsløs bistandsklient på din, så ryger du ned i den store file med det samme og den bliver ikke engang læst!

Det er nogle helt andre boller der skal på suppen!

Med den nye finanspagt, så tyder alt i vind, sol og måne også på at vi kommer til at se betydelige nye nedskæringer i den offentlige sektor, så bistandsklienter både de uddannede, men også de svageste uden uddannelse vil skulle konkurere med nye kuld af ledige og for den sags skyld nyuddannede.

Med hensyn til reformer, så er jeg pessimist, så længe Margrethe Vestager er landets skyggestatsminister, så kommer reformer til at være noget der rammer mennesker ikke hjælper dem.

To ting, man kan gøre - og spørgsmålene om overførselsindkomster m.m.m. skal altså løses i en anden kontekst end skattelovgivningen: 1) sæt beskæftigelsesfradraget op til 10%; 2) hæv topskattegrænsen til 410.000, 3) hæv topskatteprocenten til 20. ( 4) beslaglæg al indkomst over 1,2 mio efter skat).

Mikael Petersen, jeg satte de med vilje så højt, at ingen ville kunne klage over ikke at blive tilgodeset. Dér gjorde jeg regning uden vært, det må du undskylde. :-)

John Vedsegaard

->Peter Hansen.
Hvis vi nu er 10 ejere i et selskab, det giver 20 millioner i overskud, skal de 8 så beslaglægges. Eller må selskabet godt gemme til investeringer i de kommende år?

Brian Pietersen

John

ja, det vil jeg foretrække, da det er langt sundere for et firma at spare op end at låne, det ville faktisk være glimrende hvis det var normalen.

John Vedsegaard, jeg forholder mig med det forslag til personbeskatning, ikke erhvervsskat. Så de vil kunne have op til 1,2 mio efter skat. Det er med vilje sat så højt, fordi beskatningen over topskattegrænsen i forvejen er høj. Det er den, fordi alle taler om løntilbageholdenhed.

randi christiansen

De stærkeste overlever på de til enhver tid og efter kryptiske regler givne betingelser - eller fællesskabet forstår, at menneskeheden ikke kan beskæres som et træ, men skal drages omsorg for i et for alle hensigtsmæssige samarbejde.

Hvis man finder det vanskeligt at kende grænserne for ret og pligt, har man diskvalificeret sig selv. Målet burde ikke være vanskeligt at enes om - og defor heller ikke vejen ad hvilken.

Den 0,01% er lykkedes med at omtåge flertallets skelneevne. Hvad jeg ikke forstår, er den 0,01% motivation, til at ødelægge deres egen habitat. Forstår de ikke, hvad det er, de gør ? Eller har de en hemmelig plan for flugt eller egen overlevelse ?