Læsetid: 3 min.

Øremærket barsel stiller fædre bedre i skilsmissesager

Øremærket barsel til mænd fører til en kulturændring i familier og samfundsinstitutioner, og i sidste instans kan det føre til, at fædre står bedre i sager om forældremyndighed. Det viser erfaringer fra udlandet
Danske mænd tager i gennemsnit blot 7,3 procent af barslen, mens islandske mænd – bl.a. på grund af øremærket barsel – tager   33,9 pct.   Arkiv

Danske mænd tager i gennemsnit blot 7,3 procent af barslen, mens islandske mænd – bl.a. på grund af øremærket barsel – tager 33,9 pct. Arkiv

Jacob Schou Nielsen

30. januar 2012

Øremærket barsel var et af de tiltag, ligestillingsminister Manu Sareen (R) forleden fremhævede som en vej til større ligestilling mellem kvinder og mænd i sager om forældreansvar. For giver man faren øremærket barsel, vil det føre til ikke alene en kulturændring i de danske hjem, det vil også stille mændene bedre, når sager om forældremyndighed og samvær ved skilsmisser skal afgøres, lød det fra Manu Sareen.

Erfaringer fra Sverige, Norge og Island viser, at ministeren har ret.

Professor og kønsforsker på University of Iceland Ingólfur V. Gíslason, der har forsket i barselsorlovens effekter, bekræfter Manu Sareens formodning om, at øremærket barsel til mænd har en indirekte effekt på tildelingen af forældremyndighed i skilsmissesager. Det har i hvert fald været tilfældet i Island, hvor omkring 90 procent af fædrene tager tre måneders barsel:

»Vi har set en tydelig udvikling over de sidste 10-15 år, hvor langt flere forældre end tidligere vælger at have en deleordning efter skilsmisse. Man kan selvfølgelig aldrig sige med sikkerhed, at det er på grund af den øremærkede barsel, men det har utvivlsomt hjulpet processen på vej, og det passer også med tidspunktet,« siger han og henviser til, at det var i 2000, man indførte den øremærkede barsel.

Cirka 25 procent af alle skilte forældrepar deler børnene ligeligt, hvilket er en markant udvikling i forhold til tidligere, hvor det var yderst sjældent, forklarer Ingólfur V. Gíslason.

Danske kønsroller

Større ligestillling mellem mor og far var et af hovedformålene med den nye forældreansvarslov i 2007. Man indførte som udgangspunkt fælles forældremyndighed i alle sager for at forbedre farens retsstilling. På den måde sikrede man både ligestilling og ville samtidig overholde FN’s Børnekonvention, der fremhæver barnets ret til begge forældre.

Men kritikere har påpeget, at den ønskede øgede ligestilling er udeblevet, fordi kulturen i samfundet og i de offentlige institutioner er præget af en forestilling om, at moren pr. definition er den bedste forælder.

»Der ligger en helt fasttømret biologistisk forestilling om moren som et køn med rettigheder, men når det kommer til mænd får man ingen rettigheder på baggrund af biologisme. Det er en skam, for stillede man manden bedre i forhold til barsel, ville man kunne trække en lige linje fra øremærket barsel til fædrenes retsstilling i sager om forældremyndighed. Det viser alle erfaringer fra udlandet,« siger Anette Borchorst, professor på Aalborg Universitet, og en af Danmarks førende eksperter i ligestilling og arbejdsmarked.

Flere effekter

Danske mænd har i dag to ugers barsel umiddelbart efter barnets fødsel. Ser man overordnet på de nordiske lande, kan man konstatere, hvordan mere øremærket barsel også påvirker fædrenes andel af den valgfrie barsel.

Det præger i sidste instans kulturen, påpeger Anette Borchorst:

»I Danmark og Finland tager mændene færrest dage, mens de islandske mænd tager 33 procent. Da danskerne fra 1998 til 2001 havde to ugers barsel, indtil Fogh-regeringen afskaffede det, steg andelen af mænd på barsel fra 7 procent til 24 procent. Det er der intet andet, der har kunnet fremdrive.«

Også i Island har den øremærkede barsel til mænd medvirket til en generel holdningsændring i forhold til de traditionelle forældreroller, forklarer Ingólfur V. Gíslason: »Det har helt utvivlsomt ændret måden, hvorpå man betragter farens og morens rolle. Det er både noget, man kan fornemme i gadebilledet, hvor man for eksempel ser langt flere mænd, der går med barnevogne, end man nogensinde før har set, og der er lige så mange fædregrupper, som der er mødregrupper på cafeer og på legepladser. Men det kan også måles helt konkret.«

Islandske undersøgelser viser, at den øremærkede barsel har haft en målbar effekt på blandt andet arbejdsfordelingen i hjemmet, som overordnet set er blevet mere lige i forhold til tidligere.

»Undersøgelserne viser også, at fædre, der har haft de tre måneders barsel, fortsætter med at være mere aktive i omsorgsrollen, også efter en skilsmisse. Så det har haft en effekt på mange måder,« siger Ingólfur V. Gíslason.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Nikolaj Rommedahl

Det er tragisk vi i en sag så vigtig som forælderansvarsloven er nød til at føre en debat omkring "mors krav" på barnet af biologiske årsager i de første år af barnets liv, når vi samtidigt har bunker af kilder og erfaringer fra vores nabolande, der i mange år har praktiseret en noget anden åben og mere positiv tilgang til forældreskabet for begge forældre.
Deleordninger og far som bopælsforælder er kun farligt i danmark, kunne man godt få en ide om. Spørgsmålet må i givet fald så være hvad det er der gør danske mænd så inkompetente i forhold til resten af norden ?

Anne Marie Pedersen

Tak for en oplysende artikel. Som jeg har skrevet i så mange andre tråde, så starter forældreligestilling allerede ved barnet fødsel. Og selv om nogen tror, at det er uden betydning i forhold til dynamikken i familien og barnets knytning til forældrene, så betyder barsel nok mere end de fleste egentlig ved være ved.

Hvis mændene og kvinderne vil have mere ligestilling i forhold til børn og arbejdsmarket, så er det bare om at få gjort noget ved den ulige tildeling af barsel. I dag har moderen øremærket barsel men far har ikke. Det er ikke ligestilling, det er diskrimination og jeg forstår ikke, hvordan det i det hele taget er lovligt. (Jeg taler her ikke om den barsel som kvinden tager FØR hun bliver mor, men om de øremærkede 12 uger, som hun ikke kan give til far.) Hvis far også fik 12 ugers øremærket barsel, så var der lighed for loven.

Måske vi skulle overveje for en gangs skyld at tro på, at erfaringer fra andre nordiske lande kan bruges i Danmark.

"Øremærket barsel stiller fædre bedre i skilsmissesager"

Er det noget man har forskningsresultater på eller nogen juridisk belæg for at hævde?

Nej, hvis man ser på artiklen, må svaret til den påstand være Nej.

Så hvad er bevæggrunden egenlig for at ville indføre tvang?

I en debat på tv for noget tid siden, kom en repræsentant fra enhedslisten, ved en fejl til at tale over sig og kom med den udtagelse, at mænd skulle undgælde, for noget der en gang var overgået kvinder.

Og derud over er der i forveje indbragt retssager for danmarks forvaltning af ligestillingen ved ind til flere internatonale domstole, som skal beskæftige sig med hvorvidt manden og barnets tarv bliver tilgodeset i skilsmissesager.

Jeg finder sammenkoblingen tvunget barsel til mænd og bedre vilkår for mænd og børn i skilsmissesager stærkt kritisabelt og voldsomt manipolerende og den vedvarende fremsætten af disse påstande som grensende til psykologisk og intellektuel vold.

Og til Anne Marie Pedersen.

Jeg er helt enig i at undersøgelser fra andre lande også kan være af relevans i danske forhold.

Denne skulle nok kunne bruges til at barnets og farens fordel i skilsmissesager:

http://www.vg.no/nyheter/innenriks/artikkel.php?artid=10016566

Anne Marie Pedersen

jens bruus

Vi har tvang i barselsordninger som de er allerede. Mor er tvunget til at tage uge 3 til 14. Lige så tvunget som en far vil være med en ny ordning med 12 ugers øremærket barsel til ham.

12 ugers øremærket barsel til fædre (eller medmor osv. om man vil) er reelt blot lighed for loven i forhold til de regler vi har nu.

Anne Marie Pedersen

Nej, den påstand er jeg ikke enig i, det blev indlagt som en sikring af mor/barn relationen.

Men hvis du ser det som tvang kan jeg kun opfordre til at tage kampen op mod tangen i stedet for at trække andre ned i tvang.

Anne Marie Pedersen

Så når mor har øremærket barsel er det for at sikre mor/barn relationen.

Når far har det er det tvang?!?!

Med den slags logik, så findes der vist intet ulogisk i verden.

Marie Spliid Clausen

Jeg har redegjort for den manipolerende sammenkobling af øremærket barsel til mænd og bedre forhold for mænd og børn i skilsmissesager.

Problemet men den manglende ligestilling ligger et helt andet sted, nemlig i det manglende anderkendelse af mandens bidrag.

Far lærer ungerne at cykle.
Far lærer ungerne at bruge værktøj.
Far lærer ungerne at bruge pc.
Far bygger træ huset med ungerne. Og han finder også de gamle breder på arbejdet.
Far laver cyklerne med ungerne.
Far samler den nye seng med ungerne.
Far maler værelset med ungerne.
Far sætter den nye lampe op.
Far kører gammelt skrammel på losseren med ungerne.
Far skifter vinduet ud, når det blev smækket for hårdt i og gå i stykker.
Far laver også døren, når der er gået i stykker sammen med ungerne.
Far tager ungerne med på fisketur.
Far tager ungerne med på forhindrings bane.
Far tager ungerne med på fjeldet.
Far tager ungerne med til motocross
Far tager ungerne med ud og viser dem verden.

Hvorfor vil ligestillingsministeren ikke ligestille fars bidrag?
Far lære ungerne at gøre, mor lære dem at være, hvis det ikke ligestilles, får vi passivitet og krævementalitet.

Mænd og fædre elsker deres børn lige så meget som mødre og viser det på en anden måde, fordi de er mænd, hvorfor må det ikke blive ligestillet?
Hvad madlavning og lektielæsning angår tænker jeg, at det nok fordeler sig efter evner og interesser i de små familier.
Godnathistorier og hyggetid sammen med ungerne tror jeg også fordeler sig meget ligeligt.
Børnehave og skolekontakt er nok også meget ligeligt fordelt.
Hvorfor er mænd ikke ligestillet i skilsmissesager?

Hvorfor vil man ikke gøre det der bedst for ungerne?
De gamle traditioner med at mor har ungerne når de er små er jo helt i overensstemmelse udviklingspsykologien og ungernes naturlige behov, de første 6 md er barnet ét med mor og de næste 5-6, bruger barnet til at differentiere, mellem sig selv og mor, så bruger barnet helt frem til ca. 18. md på at øve sig i at være et selvstændigt individ og derefter går det i gang med at gentilnærme sig mor 22. md.

Og hvorfor er der ikke lighed for loven?
Mænd ryger i fængsel for hustru vold, men kvinder er de voldeligste inden for hjemmets fire væge.

http://www.psykoweb.dk/Vrede_Raseri/Vrede7_Vold.htm

Mænd ryger i fængsel for vold mod børn, men kvinder er dem der hyppigst slår børn.

http://www.vg.no/nyheter/innenriks/artikkel.php?ar

Og jeg har en meget velfungerende pige på 30 som mor tog sig af medens hun havde brug for mor og som jeg tog mig af de hun havde mere brug for mig.

vi var uhyre ligestillet, men på meget forskelige tidspunkter i pigens liv, afhængige hendes behov
og ikke som det nu fremsættes som et millimeter ligestillings vanvid.

Anne Marie Pedersen, du agumenter i cirkel.

Marie Spliid Clausen

Jeg har brugt snart 20 år af mit liv på at arbejde med menesker som stortset alle havde det tilfældes, at der var komplikationer i mor/barn relationen og du har ret jeg er vred, for det er spild af tid at arbejde med menesker, når samfundet og lovgivningen sætter mor/barn relationen yderlig under præs og derved skaber flere menesker med komplikationer

Far kan hvis det er nødvendigt godt overtage den tidlige yngelpleje, men det er altså ikke i barnets bedste interesse, hvis det kan undgåes.

så hvorfor Fanden vil man indføre noget som ikke er optimalt for ungerne?

Marie Spliid Clausen

Jeg indgår i debatten med udgangspunkt i de artikler som fremsættes.

Og har andre steder hvor artiklerne var mere afbalanceret, vorderet at at der har været mulighed for komme i en mere konstruktiv dialog og gjort opmærksom på at 3 års barsel var optimalt.

Men jeg syntes bestemt at dit forslag om børneorlov så far rigtig kan komme til, er en super ide og håber at du selv vil bruge det.

I modsætning til dig, taler på intet tidspunkt om erhvervslivet, for det har som sådan ikke min interesse, min interesse, går på den menneskelige sundhed.

Og jeg mener at for stor fokus på erhvervsliv og de personlig interesser nogle mennesker måtte have på dette område,, faktisk er det der har skabt hele miseren og flytter fokus fra hvad der er optimalt, til det der er mest status og økonomi i og med det har vi den undecirkel kørende.

Min dagsorden i dag var dette:

Jeg finder sammenkoblingen tvunget barsel til mænd og bedre vilkår for mænd og børn i skilsmissesager stærkt kritisabelt og voldsomt manipolerende og den vedvarende fremsætten af disse påstande som grensende til psykologisk og intellektuel vold.

Og glæder mig over der mellem dig og mig, er opstået en gensidig forståelse på nogle områder.

kan vi lande den der?

Anne Marie Pedersen

Jens Bruus

I mit hjem er næsten alle de aktiviteter, du beskriver noget, som mor (altså mig) står for. Så den der med, at der skulle være nogel særlig aktiviteter, som mænd skal have anerkendelse for, det er altså ikke særlig pænt over for alle os forældre, der fordeler ansvaret anderledes end det, du lige kan opstille i dit skema.

I bund og grund så er vi uenige om, hvorvidt mænd og kvinder (og dermed mødre og fædre) har nogle iboende forskelle, der gør dem ude af stand til at bytte roller i alle mulige omsorgs og opdragelsesaspekter. Det er de individuelle forskelle, der sætter rammerne. For eksempel er far i vores hjem den, som er bedst når man er faldet og har slået sig. Eller har mareridt om natten.

Når det så er sagt, så kan jeg kun give dig ret i, at en længere barselsperiode til børnene ville være i alles interesse - dog ikke, hvis det betyder en endnu større skævhed i børnepasningen, så her kræver det øremærket fædrebarsel.

Lad dog forælderne selv bestemme hvem der skal passe deres børn...det er latteligt at man bruger tvang for at opnå ligestilling! Alle familier er indrettet forskelligt og skal ikke ensrettes fordi man stadigt bruger 'kvinden som det svage køn' som argumentationobjekt! Jeg er IKKE offer fordi jeg har været på barsel, min mand er IKKE offer fordi han ikke har været på barsel i 3 mdr og vores barn er IKKE offer fordi hans forældre ikke ønsker øremærket barsel (til nogen). Måske jeg skal blive hjemmegående husmor.

Jan Bisp Zarghami

barsel er en tilkæmpet rettighed og jeg finder det dybt uretfærdigt at jeg som far, ikke har haft denne ret på lige fod med mine børns mødre.

jeg mener at det er helt oplagt at fagbevægelse træder i karakter, og går forrest i kampen for lige ret til barsel, og kampen kunne pasende starte med ligeløn

Anne Marie Pedersen

Fagbevægelsen burde så meget træde i karakter. Og hvor er vores ligestillingsorganer henne? Hvordan kan det være i orden, at kun mor har øremærket barsel som loven ser ud nu.