Kommentar
Læsetid: 3 min.

På kurs væk fra markedslogikken

Den nye regering er kommet godt fra start på uddannelsesområdet og har taget initiativer, som udstikker en mindre markedsfikseret og mere socialt afbalanceret kurs
Indland
25. januar 2012

I de snart fire måneder, der er gået siden regeringsskiftet, har mediernes og offentlighedens opmærksomhed på uddannelsesspørgsmål mest samlet sig om enkeltsager. For eksempel førte det loft for antallet af elever i gymnasieklasserne, som regeringen og Enhedslisten indførte som led i finansloven, til en længere og ofte uigennemskuelig debat.

Spørgsmålet er imidlertid, hvordan den nye regerings uddannelsespolitik mere generelt tegner sig, og hvor meget den adskiller sig fra den foregående regerings. Det er selvfølgelig svært at vurdere ud fra en så kort periode, men man kan dog se nogle tendenser.

Regeringen gennemførte en væsentlig ændring af ressortområderne. Det nye Ministerium for Undervisning og Børn fik ikke kun ansvaret for folkeskolen og ungdomsuddannelserne, men også for dag- og fritidstilbud til børn og unge. Ansvaret for alle videregående uddannelser — både ved universiteter og professionshøjskoler — blev samlet i det nye Ministerium for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelse.

Det giver mulighed for en mere helhedsorienteret uddannelsespolitik ikke mindst for de videregående uddannelser, hvor ministeriegrænser jævnligt har vanskeliggjort fremadrettede løsninger.

Opgør med VK

På de videregående uddannelsers og forskningens område er det foreløbig svært at se den nye regerings profil. Genindførelsen af gruppeeksamen, som sker på begge ministeriers områder, må noteres som et plus; men ellers har Morten Østergaard (R) forholdt sig afventende. Kravene om blandt andet kortere studietid og højere kvalitet, som er blevet meldt ud til universiteternes udviklingskontrakter, kunne også være kommet fra den foregående regering.

På skole- og børneområdet har Christine Antorini (S) taget nogle initiativer, som signalerer en anderledes kurs end den forrige regerings. Det var et væsentligt signal, at hun allerede få dage efter regeringsskiftet fjernede de omdiskuterede skoleranglister fra ministeriets hjemmeside med den kommentar, at skoleranglisterne er vildledende og kan være med til at sænke fagligheden. Det var et klart forbehold over for den markedslogik, som VK-regeringen ihærdigt forfulgte på skoleområdet.

Også andre initiativer er værd at lægge mærke til. Som led i finanslovaftalen fjernede regeringen den tidligere indførte reduktion af tilskuddet til efterskoleelever, således at familier med mellemindkomster igen får bedre råd til at sende deres børn på et efterskoleophold. Det kan ses som en gestus over for middelklassen; men det er også et opgør med den tidligere regering, som mente, at efterskolerne ikke fik eleverne hurtigt nok gennem skoleforløbet.

Finansloven rummede en ny aftale om praktikpladser for elever på erhvervsuddannelserne. Det interessante ved den er ikke så meget måltallene, men derimod aftalens fokus på at styrke skolepraktikkens rolle og kvalitet. Skolepraktik — hvor praktikdelen af en erhvervsuddannelse gennemføres på skolen — har tidligere stødt på modstand fra arbejdsgiverorganisationerne, som har ønsket at bevare kontrollen over den praktiske oplæring. I de senere år har modstanden været mindre; men regeringens prioritering af skolepraktikken er alligevel et signal om en anderledes tilgang til erhvervsuddannelserne.

Samtidig rummede finansloven på Beskæftigelsesministeriets område forskellige tiltag, som skulle lette lavtuddannedes og lediges adgang til uddannelse. Et af dem var, at et tidligere indført prisloft for 6 ugers selvvalgt uddannelse blev afskaffet, således at faglærte eller ufaglærte med en forældet uddannelse har fået adgang til alle slags AMU-kurser.

Uddannelsespolitisk synes jeg alt i alt regeringen er kommet godt fra start, især på undervisnings- og børneområdet. Her er taget en række initiativer, som viser en mindre markedsfikseret og mere socialt afbalanceret kurs.

 

Palle Rasmussen er professor på Institut for Læring og Filosofi ved Aalborg Universitet

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her