Politikere afviser at styrke fars rettigheder

Det handler allermest om barnets tarv — og ikke om farens rettigheder. Det budskab lyder fra både R, EL, S, V og K.

I sidste uge fik forældreansvarsloven kritik for at tilgodese moren, der i ni ud af ti af sagerne ender som bopælsforælder, mens faren ender som samværsforælder. Bopælsforælderen står med rettighederne til at have barnet på sin folkeregisteradresse, ret til børnepenge og til at flytte med barnet. En samværsforælder skal derimod ansøge om ret til at se barnet.

Tallet for, hvor stor en procentdel af fædrene der ender som bopælsforælder, har været stort set uændret siden 1980, til trods for at Forældreansvarsloven fra 2007 lagde op til en forbedret ligestilling og barnets ret til at leve med såvel far som mor.

I november sidste år kom der som lovet en evalueringsrapport af loven fra 2007. Den skal fungere som udgangspunkt for en revidering af loven, der skal foretages i løbet af i år. Men rapporten lægger ikke op til, at der skal ændres på forholdet mellem samværsforælder og bopælsforælder.

Til gengæld vil Socialdemokraterne gerne se nærmere på, om man kan synliggøre den konflikt, der kan ligge i at være samværsforælder, når den anden part besværliggør samvær.

Overordnet ønsker partiet dog ikke at ændre på de eksisterende begreber.

»Vi vil meget gerne se på, om vi kan tydeliggøre og derfor forhindre samværschikane i revideringen af loven, så både mor og far står godt. Men helt grundlæggende mener vi ikke, at det handler om forældres rettigheder, men derimod om barnets tarv og ret til begge forældre,« siger Maja Panduro, der er familieordfører for Socialdemokraterne.

— Er det ikke til barnets bedste at sikre, at det har jævnlig kontakt med begge forældre og øge mulighederne for netop det?

»Jo, i langt de fleste sager er det i barnets interesse at have en god og sund kontakt til begge sine forældre, men vi kan ikke lovgive for at tilgodese forældrenes ret. Det er vigtigt at fokusere på de instanser, der kan få forældrene til at samarbejde, så sagerne slet ikke når så vidt.«

Hos Konservative vil man fortsat arbejde for ligestilling af forældrene, og partiet vil forsvare den fælles forældremyndighed som en reel mulighed, men er ikke umiddelbart indstillet på yderligere ændring af rollefordelingen.

»Det er svært at komme med et entydigt svar på denne konflikt, ud over at det handler om barnets ret og ikke forældrenes. I Konservative lagde vi stor vægt på, at man kunne få muligheden for idømme fælles forældremyndighed — så vi kunne sikre barnets ret til begge forældre. Men det lader jo til, at loven ikke har ændret så meget ved det eksisterende billede af fordelingen af køn som bopælsforælder til trods for lovens kønsneutralitet. Men måske ligger der en naturlighed i, at de mindste børn oftest er mere knyttet til moren,« siger Tom Behnke, der er familieordfører for Konservative.

Stramning af rettigheder

I evalueringen fra SFI lægges der ikke op til et opgør med samværsforælderens rettigheder, men i stedet problematiseres rettigheden til gentagne gange at tage sager op vedrørende enten forældremyndighed eller bopæl. Med andre ord — der skal store forandringer til, før en far eller mor må genansøge om forældremyndighed eller bopælsret, hvis den reviderede lov anvender evalueringens ord. Og både Konservative, Radikale Venstre, Enhedslisten, Socialdemokraterne og Venstre er for den yderligere stramning af forældrenes rettigheder.

»Det, børnene ofte ender med at opleve, er, at forældrene trækker dem igennem sager op gennem hele deres barndom. En stramning på det her område vil muligvis indskrænke forældrenes frihed en smule, men det er i barnets interesse at skåne dem for en opvækst i konflikt og retssager,« siger familieordfører fra Venstre Louise Schack Elholm.

I Enhedslisten tror man på, at en tidlig indsats kan forhindre de største konflikter og dermed også afhjælpe problemerne imellem bopælsforælder og samværsforælder:

»Fra statens side hjælper vi borgerne, når de får børn, og når de bliver gift. Det er på tide, at vi sætter mere ind, når forholdet så går galt. Hvis man i højere grad udbød hjælp og vejledning til de forældre, der skal skilles, kunne man undgå de grelle eksempler af konflikt mellem forældrene, der i sidste instans går ud over barnet,« siger Pernille Skipper, der er retsordfører fra Enhedslisten.