Læsetid: 3 min.

Privatskolerne er ikke længere et ideologisk valg

Privatskolerne i København kan ikke længere dække sig ind bag et historisk argument om en holdnings- og minoritetsbeskyttelse for at bevare de frie grundskoler. Sådan lyder det fra eksperter og tænketanke. For når hver fjerde forælder vælger folkeskolen fra, handler det ikke om ideologi, men om at de stærke forældre vil have de bedste skoler
I 9. a på Ingrid Jespersens Gymnasieskole er der en vist opbakning til Anne Vangs forslag om at skære i støtten til privatskolerne, hvis de ikke tager et socialt ansvar.

I 9. a på Ingrid Jespersens Gymnasieskole er der en vist opbakning til Anne Vangs forslag om at skære i støtten til privatskolerne, hvis de ikke tager et socialt ansvar.

Sofie Amalie Klougart

7. januar 2012

Støtten til privatskolerne skal skæres »markant«, medmindre de påtager sig et større socialt ansvar. Det slog børne- og ungdomsborgmester Anne Vang (S) fast i gårsdagens Information.

Hun fremlægger nu et forslag til en ny finansieringsmodel, som også undervisningsministeren er positiv over for. Men fra privatskolerne møder forslaget stor kritik for at underminere den danske tradition om de private frie grundskoler:

»Det er en grundlovsikret ret, at man har en holdnings -og minoritetsbeskyttelse til at vælge den skole, der passer til ens overbevisninger. Det her forslag anfægter den rettighed, og det er at gå for vidt,« siger formand for Danmarks Privatskoleforening Kurt Ernst. Men både eksperter og tænketanke afviser nu den påstand. For når hele 25 procent af alle københavnske forældre placerer deres børn på privatskoler, kan man ikke længere tale om, at det er udtryk for en »holdnings- og minoritetsbeskyttelse«. Det er nærmere et udtryk for, at de mest ressourcestærke forældre bevidst vælger folkeskolen fra, mener både uddannelsesforsker på Aarhus Universitet, Niels Egelund, centrum-venstre tænketanken Cevea og den liberale tænketank Cepos:

»Privatskoleforeningen refererer til et historisk argument om minoritetsbeskyttelse og retten til at placere sine børn i skoler med en særlig holdning eller ideologi. Men det er egentlig ikke noget synderligt holdbart argument i denne forbindelse, når man eksempelvis ser på København, hvor så mange forældre vælger folkeskolen fra,« siger forskningschef i Cepos Henrik Christoffersen.

Og Niels Egelund er enig:

»Som jeg ser det, vælger de stærke forældre ikke privatskoler på grund af en bestemt ideologi. Det handler nærmere om det faglige niveau, eller at de ikke vil sætte deres børn i en skole med mange tosprogede børn,« siger han og slår fast, at der dog ikke er lavet systematiske undersøgelser af, hvorfor forældre vælger privatskoler.

En undergravning

I dag får folkeskolerne midler, alt efter hvor stor en social byrde de løfter altså jo flere elever med sproglige eller sociale vanskeligheder, skolen optager, desto flere midler får skolen fra staten. Derimod får privatskolerne det samme beløb fra det offentlige, uanset hvor stor en social byrde de løfter. Og det er den ordning, børne- og ungdomsborgmesteren ønsker at ændre ved at sænke støtten til de ressourcestærke børn i privatskolerne, men til gengæld fastholde det nuværende støtteniveau til børn, der har sociale eller sproglige vanskeligheder.

Tidligere erfaringer fra Københavns Kommune viser dog, at efterspørgslen på privatskolepladser blandt eksempelvis tosprogede er næsten ikkeeksisterende, og derfor kan det i praksis vise sig at være svært for privatskolerne at optage markant flere tosprogede elever, end de gør i dag.

Danmarks Privatskoleforening kalder derfor borgmesterens forslag »en undergravning af de frie grundskoler.«

Anne Vang anerkender selv, at forslaget ikke kun handler om at få flere socialt udsatte børn ind i privatskolerne, men også om at flytte offentlige midler væk fra privatskolerne:

»Jeg siger gerne helt åbent, at, ja, det her er også en manøvre for at flytte midler fra privatskolerne over til folkeskolen, som for eksempel kan gå til en tolærerordning. Middelklassen skal tilbage til folkeskolen, og det gør vi kun ved at styrke den,« siger Anne Vang.

Både Niels Egelund fra Aarhus Universitet og Henrik Christoffersen fra Cepos er grundlæggende modstandere af at undergrave privatskolerne og derfor også borgmesterens forslag, men mener altså ikke, at privatskolerne kan forsvare en fortsat offentlig støtte med argumentet om en holdnings -og minoritetsbeskyttelse, når så mange københavnske forældre vælger folkeskolen fra. Derimod bliver borgmesterens forslag mødt med begejstring fra Cevea.

»Jeg tror, der er langt mellem de københavnske forældre, der vælger folkeskolen fra på grund af ideologiske eller pædagogiske årsager. Det kan langtfra være den eneste forklaring, når det drejer sig om hele 25 procent. Der er grundlæggende behov for at styrke folkeskolen, og jeg tror, at det her forslag kunne hjælpe det på vej,« siger analysechef Jens Jonatan Steen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Den kære Niels Egelund med flere har i de forløbne år med stor omhu forklaret os, at de billigste skoler i Vestjylland fungere bedre end og opnår gode testresultater end mange dyre skoler i Østdanmark, så det er ikke pengene der gør det. Eller er ”den vej vinden blæser” videnskab, der dyrkes.
Vi har også i Aalborg et problem med, at anstændige og moralsk ansvarlige borger vælger folkeskolen fra, på grund af en stor gruppe problematiske unge.
De problematiske unge, er dem, der stigmastiserende konsekvent kaldes unge med anden etnisk baggrund. Det skiller dem allerede ud og giver dem en fælles identitet der reelt er uden indhold, og når der samtidig er negative forventninger til dem, er alle betingelser for selvopfyldende profetier til stede.
Begrebet unge med anden etnisk baggrund burde forbydes som racistisk. Er der behov for at nævne unge i særlig områder, så sig det er unge fra problemfyldte kvarterer. Gå så ind og find den rigtige indsats i det specifikke område, men fri os for det racistiske ”ikke etniske”, der er en nutidig betegnelse for farvede.
Og hvis jeg skulle vælge mellem en skole med mange problematiske unge og en privatskole, vil jeg gøre som næsten alle andre danskere der har økonomisk mulighed, vælge privatskolen uanset de andre elevers hårfarve eller hudfarve.

Michael Guderup

Forslaget vil blot gøre det sværere for forældre med lavere indkomster, at slippe udenom de underpræsterende galehuse mange folkeskoler har fået lov til at udvikle sig til.

Konsekvensen af forfejlede sociale eksperimenter, væltes endnu en gang over på dem der ikke har råd til at sige nej tak.

Socialdemokraterne anno 2012 fortsætter kapløbet med SF om hvem der kan fremmedgøre flest kernevælgere.

Løs folkeskolens problem i stedet for! Det har man forsømt i mange år. Som det så rigtigt påpeges, burde man se på det, der får privatskolerne til at fungere og folkeskolerne til ofte ikke at gøre det. - Og det er ikke blot sociale forhold, men nok endnu mere manglen på utidig indblanding i undervisning og ledelse fra politisk hold.

Det er ikke alle folkeskolens problemer, der kan løse i skolen. Problemet med mange børn fra belastede kvarterer kræver løsninger uden for folkeskolen.

Jeg synes der burde indføres et lovsæt, der påbyder at alle politkere (i Folketing såvel som kommunerne) SKAL have deres børn i folkeskole og SKAL benytte de offentlige tilbud indenfor sundhed, tandpleje, børnehaver og så videre.

Jeg giver ikke en fis for politikere som Mette Frederiksen (S), der stiller sig op på sin høje hest og skoser borgere for at ønske det bedste for deres børn og derfor fravælger folkeskolen. Hvorefter hun selv sender sine egne børn på privatskole. Det er hykleri af værste skuffe.

løntrællene, arbejderne hopper næppe længe på neoVenstre forførelser, så meget andre hændelser kommer muligvis til at ske.

Der var en gang, i de gode gamle dage, dvs. før neoVenstre, hvor de fleste, i grunden så socialdemokratiserede danskere,
undrede sig lidt fordi:

så mange amerikanere ikke gjorde op med deres mere tilsyneladene liberale samfund;
fordi mindst de halvfems procent blandt amerikanerne burde jo let kunne indse: at den amerikanske drøm, kunne næppe mange af dem alligevel vinde;

men det synes som om at de dumheder, fik neoVenstre også danskerne til at godtage

Igen ser vi at københawnere tror, at hele Danmark rummes i købenwawn. Til orientering kan kan jeg opyse, at det gør det altså ikke!

København har et specielt københavner-problem. Hvad om københavnerne løste problemerne i København og lod være med at tro, at et problem skabt i København er over hele landet....

Vibeke Svenningsen

Endeligt tages der fat om den creamning privatskolerne har udøvet i de større byer under dække af friskoleloven. Der er bare en anden problematik end den vi ser ude i de små kommuner, hvor private skoler åbnes som en reaktion på skolelukninger. Så det er en problemstilling med flere vinkler. Vi skal ikke glemme at creaming også hindrer den gode synergieffekt, vi ved, vi høster via kammeratskaber på tværs af sociale skel, der skabes i den almidelige folkeskole - det handler om andet og mere end økonomi.